§71, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Kopi af sundheds- og ældreministeren og social- og indenrigsministerens talepapirer fra samrådet den 28/1-16 om magtanvendelse over for ældre og demente, jf. § 71-tilsynet alm. del

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del Bilag 36
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 8. februar 2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPASO

Sagsnr.: 1602374

Dok. nr.: 13132

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 241 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 241:

”Ministeren bedes oversende sit talepair fra samrådet den 28. januar 2016 om

magtanvendelse overfor ældre og demente ”.

Svar:

Talepapiret fra samrådet den 28. januar 2016, om magtanvendelse overfor ældre og

demente borgere, er vedhæftet som bilag til svaret. Det skal bemærkes, at det talte

ord gælder.

./.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Ann-Sofi Olsen

§71, Alm.del - 2015-16 - Bilag 36: Kopi af sundheds- og ældreministeren og social- og indenrigsministerens talepapirer fra samrådet den 28/1-16 om magtanvendelse over for ældre og demente, jf. § 71-tilsynet alm. del - samrådsspm. A.

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241

Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

28. januar 2016 kl. 16.00-17-30, Christiansborg 1-133

Tale til samråd om magtanvendelse overfor demente

borgere

Tak til Sundheds- og Ældreudvalget og § 71-tilsynet for

samrådsspørgsmålene. Jeg vil lægge ud med at besvare

samrådsspørgsmål Q.

***

Som social- og indenrigsministeren indledningsvist fortalte, er

Ankestyrelsens undersøgelse om ”Kommuneres håndtering af

magtanvendelsesreglerne overfor borgere med demens”,

afgrænset til demente borgere.

Mennesker med demens er en af de mest sårbare grupper i

vores samfund.

Det er mennesker, der ikke kan sætte ord på det, som de gerne

vil, eller kan fortælle hvor de har ondt, og som derfor – uden

ond vilje – kan komme til at opføre sig aggressivt.

Eller som forlader plejecentret midt om natten, fordi de ikke

ved, hvor de er og gerne vil ”hjem”.

Det stiller uden tvivl store krav til de medarbejdere, der arbejder

med plejen af demente.

Jeg tror faktisk, at de sager, der refereres til i Ankestyrelsens

undersøgelse, giver et godt indblik i, hvad det er for nogle svære

situationer, medarbejderne skal håndtere i det daglige.

- Det er borgeren, der har spist en julestjerne med jord og

ikke selv kan spytte ud.

- Og det er borgeren, der er vred, og tager fat i en anden

beboer og slår ud efter en medarbejder.

***

Brug af magt skal altid ske som den absolut sidste udvej. Når alle

andre tiltag er udtømte, og der er fare for, at den demente gør

skade på sig selv eller andre.

Det fremgår klart af lovgivningen. Og det er ikke uden grund.

Side 2

- Det handler nemlig om borgernes ret til at bestemme

over eget liv. Deres personlige frihed.

Min holdning er derfor klar. Brug af magt skal reduceres til det

absolut nødvendigste.

Jeg er dog også opmærksom på, at anvendelse af magt kan være

nødvendig i nogle situationer.

- Det gælder for eksempel, hvis en borger ikke vil have

børstet tænder, og det har stået på i flere dage.

- I den situation må plejemedarbejderne afveje borgerens

selvbestemmelse i forhold til borgerens sundhed,

herunder den mulige risiko for følgesygdomme.

***

Det leder mig videre til besvarelse af samrådsspørgsmål R, hvor

jeg skal svare på, hvilke overvejelser Ankestyrelsens rapport

giver mig anledning til.

Som det også fremgår af besvarelsen af SUU alm. del spørgsmål

135, har jeg i rapporten især hæftet mig ved, at flere kommuner

peger på, at plejepersonalet har vanskeligt ved at vurdere, hvor

grænsen går mellem omsorg og magtanvendelse.

Side 3

- Derudover har jeg hæftet mig ved, at medarbejderne har

efterspurgt mere viden om brug af magtanvendelse.

Jeg finder det derfor bekymrende, at den kommunale

myndighed i langt størstedelen af de sager, som Ankestyrelsen

har gennemgået, ikke har anvist alternativer til magtanvendelse.

- Ankestyrelsen vurderer eksempelvis, at kommunerne i 31

ud af 54 sager kunne have peget på pædagogiske tiltag

som alternativ til magtanvendelse.

Det er kommunen – altså den kommunale forvaltning eller

myndighed – der har det overordnede ansvar for anvendelsen af

magt over for borgerene.

- Deri ligger også en pligt til at vejlede medarbejderne om

reglerne for magtanvendelse.

- Ankestyrelsens rapport får mig til at tvivle på, om

kommunerne løfter den her opgave godt nok.

***

Side 4

Som medarbejder i plejen balancerer man hele tiden med - på

den ene side at varetage sin omsorgspligt - og på den anden side

at respektere borgerens ret til selvbestemmelse.

Derfor er det da heller ikke overraskende, at Ankestyrelsen

vurderer, at det er af stor betydning, at myndigheden anviser

konkrete alternativer til magtanvendelse samt sikrer en løbende

vejledning om reglerne.

Hvis en medarbejder én gang har søgt om tilladelse til

anvendelse af magt – eller indberettet anvendelse af magt –

uden at få at vide, at der faktisk er alternativer, er der jo ikke

noget at sige til, at medarbejderen i en lignende situation vil tro,

at det er den rette fremgangsmåde.

***

Jeg har også hæftet mig ved, at der er kommuner, der i

rapporten giver udtryk for, at det ikke er alle indgreb, der bliver

registreret og indberettet.

Det er meget problematisk af flere grunde.

- Dels vil indgrebet muligvis gentage sig, idet ingen har

mulighed for at gribe ind, når magtanvendelsen foregår i

det skjulte.

Side 5

- Dels vil myndigheden og kommunalbestyrelsen ikke have

et reelt overblik over omfanget af magtanvendelse, og vil

derfor ikke kunne iværksætte relevante tiltag til at

forebygge magtanvendelse.

Det tyder på, at der skal ændres i kulturen omkring

magtanvendelse – og at medarbejderne i plejen skal have viden

om, hvorfor det er afgørende, at de indberetter anvendelse af

magt. Også selvom de mener, at indberetningen kan være en

tidsrøver.

Medarbejderne skal omvendt møde en åben dør og ikke være

nervøse ved, at de for eksempel stikker ud i statistikken, når de

indberetter magtanvendelse.

Det kan kun lade sig gøre, hvis der er en åben kultur omkring

magtanvendelse, og der er mulighed for at tale åbent omkring

de vanskelige situationer, man har stået i.

***

Jeg finder derfor initiativerne fra social- og indenrigsministeren,

om dels at revidere magtanvendelsesvejledningen og dels at

ændre indberetningsskemaerne og i den sammenhæng inddrage

praktikerne, meget vigtige.

Side 6

- Også fordi dette arbejde vil bidrage til at sætte fokus på

emnet i kommunerne.

***

Jeg har også bidt mærke i, at 82 ud af 83 kommuner i

Ankestyrelsens undersøgelse oplyser, at de har en eller flere

demenskoordinatorer.

- Og at demenskoordinatorerne i stort set alle

kommunerne, står for rådgivning og uddannelse i forhold

til magtanvendelse.

Det tyder på, at kommunerne prioriterer at have medarbejdere

ansat, der har særlig viden om demens.

- Herunder også viden om hvordan man håndterer de

svære situationer i plejen af demente.

En kommune påpeger også helt konkret, at plejemedarbejderne

ikke længere oplever udfordringer i forhold til at indberette

magtanvendelse, efter, at demenskoordinatoren har

gennemført undervisning i hjemmeplejen og på plejecentrene.

Side 7

Der ligger derfor en vigtig opgave for kommunerne fremover i

forhold til at få demenskoordinatorernes viden og kompetencer

mere i spil, så medarbejderne i plejen, samt de lokale ledere, har

en aktiv sparringspartner.

***

Faktisk vil jeg sige, at når man ser på resultaterne og

anbefalingerne i Ankestyrelsens undersøgelse som helhed, så

burde den være en løftestang for kommunerne til gennemgå

deres praksis omkring magtanvendelse.

- For eksempel til at gennemgå deres retningslinjer. Og til

at få lavet noget undervisning på plejecentrene og i

hjemmeplejegrupperne.

- Det vil sige: At få sat noget fokus på det her område og

klæde medarbejderne på til at håndtere de opgaver, som

de dagligt står overfor.

***

I samrådsspørgsmål T bliver jeg spurgt til, hvad

jeg

vil gøre for at

sikre, at ældre og demente oplever respekt og værdighed og

ikke udsættes for unødig magtanvendelse.

Side 8

Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at regeringen

prioriterer ældreområdet meget højt. Herunder også

demensområdet.

***

Partierne bag finanslovsaftalen var helt konkret enige om at

styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje

ved at indføre værdighedspolitikker i kommunerne og samtidigt

årligt tilføre 1 milliard kroner ekstra til en værdig ældrepleje.

Værdighedsinitiativet skal styrke kommunernes arbejde med en

værdig ældrepleje og understøtte, at arbejdet i ældreplejen har

fokus på værdighed.

***

Regeringen har også, sammen med satspuljepartierne, afsat 470

mio. kr. over fire år til en national handlingsplan for demens

2025.

Det har vi, fordi vi som regering er klar til at påtage os en del af

ansvaret for at styrke demensindsatsen i Danmark.

Handlingsplanen udarbejdes i en bred og inddragende proces

med de relevante aktører på området.

Side 9

Jeg er derfor i gang med at indhente inspiration til

handlingsplanen - både i Danmark og i udlandet.

- Og jeg har særligt fokus på at spørge dem, det hele

handler om – nemlig de demente selv og deres pårørende

– hvad der er vigtigt for dem.

Disse inputs skal, sammen med et fagligt oplæg udarbejdet af

Sundhedsstyrelsen, danne afsæt for den endelige nationale

handlingsplan for demens 2020.

Regeringen forventer at præsentere demenshandlingsplanen i

efteråret 2016.

***

Endelig har vi, sammen med satspuljepartierne, afsat 50 mio. kr.

til at gøre eksisterende plejeboliger mere demensvenlige.

Vi ved nemlig, at plejeboligers fysiske indretning kan have stor

betydning for de demente. Mindre ændringer, som farver og

belysning, kan være med til at skabe mere tryghed, fordi de

demente borgere simpelthen har lettere ved at finde rundt.

***

Side 10

Derfor synes jeg faktisk, at vi som regering allerede har taget en

række ambitiøse tiltag, som kan være med til at skabe mere

værdighed og tryghed i plejen.

***

Jeg vil dog også gerne understrege, at vi ikke kan løse det hele

fra Christiansborg. Også selvom vi gerne ville.

Det handler først og fremmest om, at man i kommunerne får set

på området.

Det er jo, når alt kommer til alt, i mødet med medarbejderne i

plejen, at borgeren skal mødes og behandles med værdighed og

respekt.

- Og respekt for borgeren handler blandt andet om, at man

kender borgeren og borgerens livshistorie.

- At man har spurgt indtil til den ældre – eller de pårørende

– hvem borgeren er, og hvad borgeren kan lide.

- For på den måde at skabe tryghed og et godt

udgangspunkt for, hvordan man som medarbejder, skal gå

til borgeren.

Side 11

- Og hvordan man i en kritisk situation kan aflede borgeren

og dermed forebygge brug af magt.

***

Jeg læste forleden, at Mariagerfjord Kommune har igangsat et

nyt initiativ med titlen ”Der er noget, du skal vide om mig”.

- Som jeg har forstået det, går det konkret ud på, at

borgeren skal udfylde et lille spørgeskema, når de flytter

ind på et af kommunens plejecentre, som skal tegne et

portræt af borgeren.

- Formålet er at ruste medarbejderne, så de så vidt muligt

kan imødekomme borgernes ønsker og præferencer i

hverdagen.

Det virker måske som en lille ting. Men i forhold til at tænke

værdighed, respekt og forebyggelse af magtanvendelse, er det

altså nødvendigt at gøre en indsats for at lære mennesket bag

demenssygdommen at kende.

***

Tak for ordet.

Side 12

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 242

Offentligt

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Sagsnr.

2016 - 978

Doknr.

315538

Dato

03-02-2016

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 28.01.2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 242, (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 242:

Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 28. januar 2016 om magt-

anvendelse overfor ældre og demente.

Svar:

Talepapiret vedlægges.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Bilag:

Talepapir til brug ved besvarelsen af samrådsspørgsmål A fra § 71-tilsynet og

S fra Sundheds- og Ældreudvalget.

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 242

Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Det talte ord gælder

Anledning

Besvarelse af:

1) § 71-tilsynets samrådsspørgsmål A.

2) SUU samrådsspørgsmål S.

28. januar 2016, § 71-tilsynet samt

Sundheds- og Ældreudvalget.

Tid og sted

Samrådsspørgsmål A

”Ministeren bedes kommentere Ankestyrelsens undersøgelse af

kommunernes håndtering af magtanvendelsesregler over for

borgere med demens fra november 2015, herunder redegøre for

om ministeren finder, at personalets viden om anvendelse af magt

er tilstrækkelig, siden der træffes så mange forkerte beslutninger,

samt om personalet har kendskab til Folketingets § 71-tilsyn.”

Samrådsspørgsmål S, stillet af Karin Nødgaard (DF)

”Hvordan vil ministeren sikre, at regler og retningslinjer overholdes

i forbindelse med magtanvendelse overfor ældre og demente?”

Indledning

Tak for invitationen til samrådet.

Det er godt, at det kan lade sig gøre at holde et fælles samråd i §

71-tilsynet og Sundheds- og Ældreudvalget.

Generelt om afvikling af talerne og baggrund

Sundheds- og ældreministeren skal besvare tre og jeg to

samrådsspørgsmål.

De fem samrådsspørgsmål A, Q, R, S og T er stillet på baggrund

af Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes håndtering af

magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens.

Det bliver sådan, at jeg i min tale besvarer samrådsspørgsmål A

fra § 71-tilsynet først. Derefter vil jeg besvare samrådsspørgsmål

S fra Sundheds- og Ældreudvalget. I forbindelse med mit svar på

samrådsspørgsmål S kommer jeg ind på den del af spørgsmål R,

der handler om, hvilke overvejelser Ankestyrelsens undersøgelse

giver anledning til i forhold til antallet af fejl.

Efter min tale vil sundheds- og ældreministeren besvare

samrådsspørgsmål Q, R og T fra Sundheds- og Ældreudvalget.

Før jeg begynder på min besvarelse af samrådsspørgsmål A, tror

jeg, at det kan være nyttigt at genopfriske ressortfordelingen

imellem sundheds- og ældreministeren og mig i forhold til dagens

tema.

Det er sådan, at reglerne på ældreområdet og dermed

kommunernes opgaver med at sikre, at borgere med demens får

den pleje og omsorg, de har behov for, hører under sundheds- og

ældreministeren. Det samme gør reglerne om kommunernes tilsyn

med indsatsen i plejeboligerne. Jeg har ansvaret for reglerne om

magtanvendelse for alle borgere, der modtager en indsats efter

serviceloven, dvs. både ældre, handicappede og øvrige

målgrupper. Det er nemlig det samme regelsæt som regulerer

magtanvendelse, for alle disse grupper.

Samrådsspørgsmål A

Jeg vil nu gå over til min besvarelse af samrådsspørgsmål A. I

spørgsmålet er jeg blevet bedt om at kommentere Ankestyrelsens

undersøgelse af kommunernes håndtering af

magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder, at

personalets viden om anvendelse af magt er tilstrækkelig, samt

om personalet har kendskab til Folketingets § 71-tilsyn.

Kommentarer til Ankestyrelsens undersøgelse

Ankestyrelsens rapport indeholder en praksisundersøgelse af 57

konkrete sager om magtanvendelse over for borgere med demens

og en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne om bl.a. deres

praksis og retningslinjer for brug af magtanvendelse. Derudover

omfatter rapporten også anbefalinger fra Ankestyrelsen til

kommunerne. Jeg vil komme ind på alle tre elementer.

Ankestyrelsen vurderer, at 53 pct. af de 57 sager ikke er i

overensstemmelse med regler og praksis. Sagerne ville derfor

enten være blevet hjemvist til ny behandling i kommunerne eller

ændret, hvis de havde været klagesager i Ankestyrelsen.

I knap 2/3 af de undersøgte 57 sager vurderer Ankestyrelsen, at

der er gennemført magtanvendelse på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag. Det kan enten betyde, at betingelserne for

indgrebet ikke har været opfyldt i alle sagerne, eller at

betingelserne var opfyldt, men at de skriftlige oplysninger i sagen

var mangelfulde. Lad mig give et eksempel fra rapporten. En

borger er blevet akut fastholdt. Det fremgår ikke af den skriftlige

sag, om der i situationen har været nærliggende risiko for

væsentlig personskade, og derfor kan Ankestyrelsen ikke vurdere,

om fastholdelsen var berettiget. Sagen var altså mangelfuldt

oplyst, men det udelukker jo ikke, at betingelserne for at kunne

fastholde personen rent faktisk var til stede i situationen.

Ankestyrelsen vurderer endvidere, at kommunerne kunne have

peget på pædagogiske tiltag som alternativ til magtanvendelsen i

30 ud af 54 sager. Det tyder på, at magtanvendelsen ikke har

været nødvendig i alle sagerne.

Endelig har Ankestyrelsen fundet, at kommunerne ikke har lavet

handleplaner for indsatsen i 19 pct. af de 57 sager, som der er

krav i serviceloven om, at de skal.

Jeg synes naturligvis, at resultaterne af praksisundersøgelsen er

bekymrende. Reglerne skal følges. Det er et kommunalt ansvar at

sikre, der kun skrides til magtanvendelse, når det er absolut

nødvendigt.

Rapporten viser dog også, at det er et vanskeligt område, vi har

med at gøre, hvor personalet ude i tilbuddene i den konkrete

situation skal foretage nogle svære vurderinger.

Rapporten viser, at der er behov for, at kommunerne bliver bedre

til at håndtere magtanvendelsesområdet. Det er i den forbindelse

helt centralt, at det personale, der yder hjælp til borgere med

demens, har tilstrækkelig viden om reglerne om magtanvendelse

og handler derefter. Og så skal kommunerne og medarbejderne i

plejeboligerne have mere fokus på at forebygge brug af magt over

for borgere med demens.

Men før jeg går nærmere ind i det, vil jeg kommentere nogle af

resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen.

84 pct. af kommunerne har retningslinjer for alternativer til

magtanvendelse. Det er positivt, for det er jo vigtigt, at

magtanvendelse forebygges og kun anvendes, når det er

nødvendigt.

Det er imidlertid kun 30 ud af 81 kommuner, der har svaret, at de

har retningslinjer for overvågning af personer, som er fastspændt

med stofseler.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er lovkrav om, at

kommunerne skal fastsætte retningslinjer herfor, det er en

mulighed kommunerne har. Men jeg synes, at det kunne være et

område, hvor kommunerne generelt kunne lade sig inspirere af

hinanden. Indholdet i lokale retningslinjer kan jo være med til at

tegne et nyttigt billede af kommunernes udmøntning af

magtanvendelsesreglerne. Når det handler om anvendelsen af

stofseler, kan jeg forstå, at de fleste kommuner allerede har

forholdt sig til deres instrukser og vejledning på området. Det

synes jeg er positivt.

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til

kommunen. Det er begrundet i et retssikkerhedshensyn over for

borgeren. Mange kommuner har imidlertid over for Ankestyrelsen

oplyst, at indberetningsskemaerne kan være vanskelige at udfylde

for plejepersonalet, og at det kan indebære fejl og mangler i

indberetningen.

Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, og det kommer jeg

nærmere ind på i mit svar på samrådsspørgsmål S.

Vurdering af om personalets viden er tilstrækkelig

Jeg kommer nu til andet led af spørgsmål A, hvor jeg spørges, om

personalets viden er tilstrækkelig. Jeg går ud fra, at der spørges til

viden hos alle personalegrupper, der arbejder med

magtanvendelse, herunder både plejepersonalet og

sagsbehandlerne i kommunerne. Det er nemlig vigtigt at have

fokus på, at alle relevante aktører har den nødvendige viden.

Rapportens resultater viser mig, at vi her har med et vanskeligt

område at gøre, hvor reglerne kan være svære at bruge for de

forskellige personalegrupper, der har med magtanvendelse over

for borgere med demens at gøre.

Dette underbygges også af det forhold, at flere kommuner i

spørgeskemaundersøgelsen over for Ankestyrelsen har peget på,

at det ikke er alle magtanvendelsesindgreb, der bliver indberettet.

I den forbindelse har nogle kommuner peget på, at der er brug for

at genopfriske medarbejdernes viden om magtanvendelse og

pligten til at indberette.

Som jeg sagde før, skal al magtanvendelse registreres og

indberettes til kommunen. Men i rapporten peges der på, at det

kan være vanskeligt for personalet at afgøre, hvor grænserne går

mellem omsorg og magtanvendelse i dagligdagen. Nogle kan

have den opfattelse, at det ikke er magtanvendelse, der skal

registreres og indberettes, når borger, der stritter imod, fastholdes

i en hygiejnesituation – fx skal have skiftet ble. Derfor bliver al

magtanvendelse ikke indberettet.

Der er et helt klart behov for, at kommuner og personalet får mere

viden om magtanvendelsesområdet og bliver bedre til at bruge

reglerne herom over for borgere med demens.

Alt i alt viser rapporten mig, at kommunerne skal blive bedre til at

håndtere magtanvendelsesområdet over for borgere med

demens.

Vurdering af om personalets kendskab til § 71-tilsynet

I tredje led af spørgsmål A spørges jeg om personalets kendskab

til § 71-tilsynet.

Jeg har ikke oplysninger om personalets kendskab til § 71-tilsynet.

Det er en kommunal opgave at sikre, at personer, som

tilbageholdes i boligen, underrettes om adgangen til at rette

henvendelse til § 71-tilsynet. Det fremgår af

magtanvendelsesbekendtgørelsen. Derudover er reglerne herom

beskrevet i ministeriets vejledning om magtanvendelse.

Ankestyrelsens anbefalinger

Som afslutning på min besvarelse af samrådsspørgsmål A vil jeg

fremhæve, at Ankestyrelsen i rapporten kommer med en række

anbefalinger til kommunerne. De handler om anvendelsen af

tvangsmæssige indgreb, kommunernes vejledningspligt over for

bostederne og sagsbehandlingsregler. Jeg vil opfordre

kommunerne til at studere anbefalingerne nærmere i forbindelse

med deres arbejde med magtanvendelsesreglerne, for måske er

der en eller flere af anbefalingerne, som kan hjælpe lige præcis

deres kommune med arbejdet på området.

Samrådsspørgsmål S

Jeg vil nu gå til besvarelsen af samrådsspørgsmål S. Der bliver

spurgt, hvordan jeg vil sikre, at regler og retningslinjer overholdes i

forbindelse med magtanvendelse over for ældre og borgere med

demens.

Som jeg nævnte i indledningen til talen, kommer jeg i mit svar på

dette samrådsspørgsmål ind på den del af spørgsmål R, der

handler om, hvilke overvejelser Ankestyrelsens undersøgelse

giver anledning til i forhold til antallet af fejl.

Rapporten fortæller mig, at det ikke er nok at opfordre

kommunerne til at følge Ankestyrelsens anbefalinger i rapporten.

Vi bliver også nødt til at handle centralt for at understøtte

medarbejderne i kommuner bedst muligt på dette svære område.

Derfor arbejder mit ministerium på en revision af

magtanvendelsesvejledningen, så den bliver mere klar og brugbar

for kommunerne og personalet.

Rapporten har også peget på en række udfordringer i forhold til

fortolkning af reglerne, blandt andet i forhold til, hvornår der er tale

om magtanvendelse, der skal registreres og indberettes, og

hvornår der ikke er tale om magtanvendelse. I forbindelse med

revisionen af vejledningen vil resultater fra praksisundersøgelsen,

oplysninger fra kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen og

Ankestyrelsens anbefalinger indgå som inspiration til, hvordan vi

kan få beskrevet reglerne bedre og dermed hjælpe personalet

bedre.

Derudover har jeg bedt Socialstyrelsen om at gå i gang med at

forbedre skemaerne til registrering og indberetning af

magtanvendelse, så vi får mere fornuftige løsninger på

indberetningsdelen. Det kan også hjælpe kommunerne, når de

skal forholde sig til, hvordan magtanvendelsen forebygges.

Når kommuner i rapporten peger på, at skemaerne kan være

vanskelige at bruge i praksis, vil det være fornuftigt at inddrage de

praktikere, som står med udfordringerne i det daglige i arbejdet

med at udarbejde nye og forbedrede skemaer. Og det vil jeg

sørge for sker. Vi skal nemlig bruge praktikernes viden og

tilbagemeldinger til at sikre, at skemaerne bliver

anvendelsesorienterede eller lad os kalde det nemmere at

anvende i praksis.

Afslutning

Afslutningsvist vil jeg gerne opfordre kommunerne til at gå

området efter i sømmene, både når det handler om

sagsbehandlingen og den faktiske udførelse af magtanvendelsen.

Men derudover er det selvfølgelig afgørende, at der arbejdes

forebyggende på området, så vi undgår magtanvendelse mest

muligt - det vil sundheds- og ældreministeren komme ind på i sin

tale.

Tak for ordet.