Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16
§71 Alm.del Bilag 102
Offentligt
1671024_0001.png
Beretning nr.
11
Folketinget 2015-16
Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 13. september 2016.
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret 2015-16
Indholdsfortegnelse:
1.
§ 71-tilsynets virksomhed
2.
Indledning
3.
Konkrete sager
4.
Spørgsmål til ministre
4.1 Anvendelse af tvang i psykiatrien
4.2 Forhold vedrørende anbringelser og flytning af an-
bringelsessted
4.3 Udpegning af bistandsværger
4.4 Forhold vedrørende psykiatrien
4.5 Vilkår for beboere og ansatte på sikrede afdelinger
4.6 Øvrige spørgsmål
5.
Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
5.1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
5.2 Børne- og Ungepsykiatri, Kolding
5.3 Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense
5.4 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg
5.5 Psykiatrisk Center, Middelfart
5.6 Sikringsafdelingen, Slagelse
5.7 Bakkegårdens sikrede afdelinger, Nykøbing Sjælland
5.8 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg
6.
Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afde-
linger m.v.
6.1 Psykiatrisk Center Hvidovre
7.
Møder
7.1 Møde med Odense Kommune
7.2 Møde med Folketingets Ombudsmand
7.3 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark (LPD)
7.4 Møde med Esbjerg Kommune
8.
Samråd
8.1 Samråd med sundheds- og ældreministeren og social-
og indenrigsministeren
9.
Oplysning om tilsynets arbejde
1. § 71-tilsynets virksomhed
Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en
frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-
dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-
dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller
den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige
domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-
dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende
skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-
synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-
tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
Opgaver
Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra
Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet
en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov-
og beslutningsforslag ikke henvist til behandling i tilsynet.
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-
ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af
disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for
tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden
af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det
mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de ad-
ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-
dende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve
behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler
disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatri-
ske afdelinger.
§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger kan være
enten anmeldte eller uanmeldte. Besøgene er et meget væ-
sentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almin-
delige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regio-
ner og kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet også be-
søge væresteder, skoler m.v.
AX019143
§71, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 13. september 2016.
1671024_0002.png
2
Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også
møder med Folketingets Ombudsmand, foreninger m.v.,
som bl.a. kan være med til at belyse, hvad der – set fra hen-
holdsvis patienternes, de pårørendes og personalets synsvin-
kel – giver anledning til problemer på tilsynets områder.
§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer og studieture
m.v. for at få belyst emner inden for tilsynets områder.
De generelle og konkrete sager giver – sammen med be-
søgene, møderne, konferencerne m.v. – bl.a. anledning til, at
tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til mini-
stre, regioner og kommuner.
Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der
vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede.
F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger
og henstillinger. Typisk sker det enten i forbindelse med be-
handlingen af en konkret sag eller på baggrund af et tilsyns-
besøg på en institution, hvor der er administrativt frihedsbe-
røvede personer.
§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe afgørelser i konkre-
te sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en be-
slutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller
forkert.
Sammenfatning
§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre
tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt
er berøvet deres frihed.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at fø-
re dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen af de ad-
ministrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres
på såvel det konkrete som det generelle plan.
2. Indledning
§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2015-2016 holdt
11 møder. Tilsynet har endvidere været på tilsynsbesøg på
fire psykiatriske afdelinger, heraf på to børne- og ungepsy-
kiatriske afdelinger og på en sikret døgninstitution.
Tilsynet har i folketingsåret 2015-2016 fortsat haft fokus
på omfanget af anvendelse af tvang i psykiatrien og forhol-
dene i psykiatrien, men tilsynet har i år også haft et særligt
fokus på tvangsanbringelse af børn og unge, deres forhold
under anbringelsen og kommunernes behandling af sager
om anbringelse uden samtykke.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været i
tilsynet, har – sammen med tilsynsbesøgene og møderne –
givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stil-
let spørgsmål til flere ministre samt regioner og kommuner
om forskellige problemstillinger, som fremgår af det følgen-
de.
3. Konkrete sager
Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget henvendel-
ser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet
deres frihed, og tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.
I nogle tilfælde har henvendelserne givet anledning til
spørgsmål til ministrene om enten den konkrete henvendelse
eller om den generelle problemstilling, en henvendelse måt-
te have fremhævet.
4. Spørgsmål til ministre
4.1 Anvendelse af tvang i psykiatrien
På baggrund af en artikel bragt på ugeskriftet.dk om bl.a.
sammenhængen mellem et fald i anvendelse af tvang og
øget brug af beroligende medicin har § 71-tilsynet bedt
sundheds- og ældreministeren om at kommentere artiklen og
forholde sig til en eventuel sammenhæng. Tilsynet har også
spurgt, om det er muligt at foretage en opgørelse, der på in-
dividniveau kan belyse, om der for den enkelte patient er en
sammenhæng mellem et fald i omfanget af tvang og øget
brug af beroligende medicin.
Sundheds- og ældreministeren svarede bl.a.:
»Sundhedsstyrelsen har i april 2016 offentliggjort den se-
neste årsopgørelse over brugen af tvang i psykiatrien. Det
fremgår af årsrapporten, at der ikke umiddelbart er lighed
mellem fald i brugen af bæltefikseringer og stigninger i an-
vendelsen af beroligende medicin«.
Desuden oplyste ministeren, at en belysning af sammen-
hængen på patientniveau mellem udviklingen i brugen af
fiksering og akut beroligende medicin vil kræve en statistisk
avanceret undersøgelse, og at ministeriet aktuelt ikke har
planer om at igangsætte et sådant analysearbejde.
Se svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 12 og 16.
Desuden har tilsynet bedt ministeren kommentere en hen-
vendelse vedrørende omfanget af magtanvendelse og karak-
teren af magtanvendelse på en konkret institution, bedt mi-
nisteren redegøre for initiativer i forhold til magtanvendelse
over for unge med særlige behov på STU-området og spurgt
ind til dilemmaet mellem behov for sundhedsfaglig behand-
ling og anvendelsen af tvang.
Se svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 4, 6 og 14.
4.2 Forhold vedrørende anbringelser og flytning af
anbringelsessted
§ 71-tilsynet har bedt social- og indenrigsministeren re-
degøre for regler og procedurer ved flytning af et anbragt
barn fra en plejefamilie til et andet anbringelsessted, herun-
der hvordan plejeforældrene og det anbragte barn inddrages
i beslutningsprocessen.
Social- og indenrigsministeren svarede bl.a.:
»Kommunens afgørelse om ændring af barnets eller den
unges anbringelsessted kræver som udgangspunkt samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er
fyldt 12 år, jf. servicelovens § 69, stk. 2 (…)
I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke fra den
unge og/eller forældremyndighedsindehaveren, skal spørgs-
målet om en ændring af anbringelsessted forelægges børne
og unge-udvalget (…) Ved afgørelsen skal udvalget under
hensyn til formålet med anbringelsen og barnet eller den un-
ges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets
eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en
ændring af anbringelsesstedet.«
§71, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 13. september 2016.
1671024_0003.png
3
Desuden har tilsynet bedt ministeren kommentere en hen-
vendelse om en samarbejdskonflikt mellem en kommune og
forældre i en konkret sag om anbringelse.
Se svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 7 og 15.
4.3 Udpegning af bistandsværger
§ 71-tilsynet har bedt justitsministeren oplyse, hvilke reg-
ler der gælder for udpegning af bistandsværger, den enkelte
institutions mulighed for indflydelse på udpegning af bi-
standsværge og forholdene forbundet med bistandsværge-
møder.
I sine svar til § 71-tilsynet oplyste justitsministeren føl-
gende:
»Den sigtede, tiltalte eller dømte skal indledningsvist
spørges, om der er en bestemt person, som den pågældende
ønsker at få beskikket. Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte
ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende,
eller ingen af de pårørende er villige eller egnede til at blive
beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på
fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive be-
skikket (…) Den enkelte institution har således ingen indfly-
delse på, hvilken bistandsværge, der vælges i en konkret si-
tuation«.
I forhold til bistandsværgemøderne svarede ministeren, at
bistandsværgen har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig
og telefonisk forbindelse med den pågældende, medmindre
væsentlige hensyn til efterforskning nødvendiggør begræns-
ninger. Ministeren oplyste dog samtidig, at:
»Bestemmelsen er imidlertid efter Justitsministeriets op-
fattelse ikke til hinder for, at den enkelte institution ud fra
bl.a. ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn kan komme med
konkrete anvisninger om f.eks. mødetidspunkter, medbrin-
gelse af visse effekter mv. i forhold til bistandsværger.«
Se svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 9 og 11.
4.4 Forhold vedrørende psykiatrien
På baggrund af en konkret henvendelse om konfiskering
af en patients mobiltelefon spurgte § 71-tilsynet sundheds-
og ældreministeren, hvilke regler der gælder for sundheds-
personales konfiskation af telefoner.
Sundheds- og ældreministeren oplyste bl.a.:
»(…) psykiatriloven ikke indeholder regler om brug af
eller konfiskation af en patients mobiltelefon (…)«
Ministeren henviste i den forbindelse til, at der på enhver
psykiatrisk afdeling skal være en skriftlig husorden, og at
Sundhedsstyrelsen har fastsat, at husordenen skal indeholde
generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder un-
der indlæggelse, herunder om adgangen til at telefonere og
konsekvenserne af, at husordenen ikke overholdes.
§ 71-tilsynet spurgte endvidere justitsministeren om,
hvilke regler der gælder for, hvornår en patient kan anmode
om at få foretaget en ny mentalundersøgelse, i tilfælde af at
patienten ikke er enig i den foreliggende eller mener, at den
er forældet.
Justitsministeren svarede bl.a.:
»Hvis der er udarbejdet en mentalundersøgelse vedrøren-
de den sigtede i forbindelse med en tidligere straffesag, be-
ror det på en konkret vurdering, om der er behov for at ind-
hente en ny mentalundersøgelse til brug for en ny straffesag
mod den pågældende. Hvis sigtede/forsvareren og anklage-
myndigheden ikke er enige herom, kan spørgsmålet indbrin-
ges for retten.«
Se svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 10 og 13.
4.5 Vilkår for beboere og ansatte på sikrede afdelinger
På baggrund af tilsynets besøg på Bakkegårdens sikrede
afdelinger, Nykøbing Sjælland, blev social- og indenrigsmi-
nisteren bedt om at svare på, hvilke regler og krav der gør
sig gældende for personalets mulighed for tilkald samt for
aflåsning af beboerværelser i henholdsvis dags- og natteti-
mer.
Ministeren svarede, at der ikke er fastsat nærmere regler
om, at de sikrede afdelinger skal tilbyde personalet tekniske
hjælpemidler som eksempelvis overfaldsalarmer, og at det
pågældende socialtilsyn kan give tilladelse til aflåsning af
beboerværelser om natten.
Tilsynet ønskede derudover af få oplyst, hvordan vilkåre-
ne for anbringelse på sikrede afdelinger adskiller sig for
henholdsvis danske unge og unge uden opholdstilladelse. Til
dette svarede ministeren, at anbringelse på en sikret afdeling
kan træde i stedet for en varetægtsfængsling, uanset om ved-
kommende har opholdstilladelse eller ej. Derudover svarede
ministeren bl.a., at udlændinge under 15 år uden lovligt op-
hold kan få ophold på en sikret afdeling på baggrund af poli-
tiets afgørelse om frihedsberøvelse efter udlændingelovens
§§ 35-37.
Se svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 18, 19 og
20.
4.6 Øvrige spørgsmål
§ 71-tilsynet har desuden spurgt sundheds- og ældremini-
steren om, hvorvidt et screeningsinstrument for organisk de-
lirium vil indgå i den nye kliniske retningslinje. Derudover
har tilsynet bedt social- og indenrigsministeren oplyse, om
der i drøftelserne af eventuelt nye socialpsykiatriske botil-
bud indgår overvejelser om adgang til magtanvendelse eller
indgreb i selvbestemmelsesretten.
Se svar på § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 1 og 17.
5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.
§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på både uan-
meldte og anmeldte tilsynsbesøg på forskellige psykiatriske
afdelinger, sikrede afdelinger m.v. Efterfølgende udarbejdes
der en faktuel rapport om tilsynets rundgang på stedet, og
tilsynet stiller en række opfølgende spørgsmål til den pågæl-
dende region. Når disse er besvaret, skriver § 71-tilsynet en
endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurdering af konkrete
forhold på afdelingen. De endelige tilsynsrapporter er of-
fentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
5.1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Den 28. november 2014 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt
besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling
Bispebjerg, Intensivt døgnafsnit for unge (afsnit B104). Til-
synsbesøget foregik i forrige folketingsår, men den endelige
rapport nåede ikke at blive omtalt i årsberetningen for
2014-15, hvorfor den medtages i denne årsberetning.
§71, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 13. september 2016.
1671024_0004.png
4
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det uheldigt, at det af registreringsmæs-
sige årsager ikke er muligt at få valide oplysninger om
tvangsanvendelse på afsnitsniveau før 2014.
Tilsynet finder det positivt, at der på afsnittet er stort fo-
kus på anvendelse og reduktion af tvang, samt at der følges
op på alle tvangshændelser.
Tilsynet finder det beklageligt, at det under tilsynsbesø-
get blev oplyst, at der er en tendens til lidt hurtigt at foreslå
medicinering, hvor flere og bedre aktivitetstilbud måske
kunne mindske behovet for medicinering.
Tilsynet finder det uheldigt, at de unge patienter ikke har
mulighed for at få medindflydelse på sammensætningen af
menuen, og at mange finder maden gammeldags.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 41 (folketingsåret 2014-15, 2. samling).
5.2 Børne- og Ungepsykiatri, Kolding
Den 30. januar 2015 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt be-
søg på Børne- og Ungepsykiatrien i Kolding (afsnit U1 og
U2) og afholdt i den forbindelse et møde med afdelingens
ledelse om bl.a. den gradvise fusion mellem afdelingerne i
Kolding og Augustenborg. Tilsynsbesøget foregik i forrige
folketingsår, men den endelige rapport nåede ikke at blive
omtalt i årsberetningen for 2014-15, hvorfor den medtages i
denne årsberetning.
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder, at der med fordel kunne være en pro-
cedure for opfølgning i forhold til patienter, der bliver vidne
til tvang mod andre patienter.
Tilsynet finder det beklageligt, at der er større risiko for
tvangsanvendelse i weekender og på helligdage grundet den
vagtordning, der anvendes, og som – efter det oplyste –
medfører, at der tilkaldes læger i akutte situationer, som
hverken kender medarbejdere eller patienter i afsnittet.
Tilsynet finder det ikke tilfredsstillende, at der hvert år er
tilfælde, hvor udskrivning ikke er mulig på grund af man-
glende indsats fra kommunens side.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 10.
5.3 Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense
Den 30. januar 2015 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt be-
søg på Børne- og Ungdomspsykiatri i Odenses døgn- og
dagsafsnit (afsnit BUP-O). Tilsynsbesøget foregik i forrige
folketingsår, men den endelige rapport nåede ikke at blive
omtalt i årsberetningen for 2014-15, hvorfor den medtages i
denne årsberetning.
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det beklageligt, at der ikke har været fo-
kus på at kunne følge udviklingen inden for tvangsanvendel-
se over tid i forbindelse med udvidelsen af afsnittet i sep-
tember 2013.
Tilsynet finder det kritisabelt, at der er sket en voldsom
stigning i anvendelsen af tvang i 2014, herunder i omfanget
af og længden af langtidsbæltefikseringer.
Tilsynet finder det kritisabelt, at der ikke har været større
fokus på at forebygge tvangsanvendelse, herunder at der
endnu ikke er udarbejdet en lokal instruks for Børne- og
Ungdomspsykiatrien, der beskriver personalets afholdelse af
defusion efter hvert tilfælde af udøvet tvang, og at persona-
let oplyser, at der ikke er nok kuglestole og dyner.
Tilsynet finder, i tråd med regionens egne overvejelser, at
der burde være en procedure i forhold til patienter, der bli-
ver vidne til tvang mod medpatienter.
Tilsynet finder det særdeles kritisabelt, at der ikke har
været fokus på at sikre de fornødne personalemæssige res-
sourcer i forbindelse med udvidelsen af afsnittet i september
2013 med aldersgruppen 18-19-årige.
Tilsynet finder det beklageligt, at der har været store ud-
skiftninger i personalegruppen, et stort forbrug af vikarer og
en markant stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader i
2014.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 9.
5.4 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg
Den 13. marts 2015 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt be-
søg på Børne- og Ungdomspsykiatrien på Aalborg Psykiatri-
ske Sygehus (afsnit BU1). Tilsynsbesøget foregik i forrige
folketingsår, men den endelige rapport nåede ikke at blive
omtalt i årsberetningen for 2014-15, hvorfor den medtages i
denne årsberetning.
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder det beklageligt, at vinduerne på afsnittet
er utætte, da dette medfører, at det kan blive meget varmt
om sommeren og tilsvarende koldt om vinteren.
Tilsynet finder det beklageligt, at afsnittets ellers gode
have ligger lige op til voksenpsykiatriens have.
Tilsynet finder det ikke tilfredsstillende, at der stod en
skål med ørepropper frit fremme i det lokale, der anvendes
til bæltefiksering. Det er et forkert signal at sende til den pa-
tient, der skal udsættes for bæltefiksering.
Tilsynet finder det ikke tilfredsstillende, at det – på grund
af ændret registreringspraksis – ikke er muligt at redegøre
for, om der er forskel på omfanget af tvangsforanstaltninger
på henholdsvis hverdage og weekender/helligdage og på
forskellige tider af døgnet.
Tilsynet finder det beklageligt, at der ikke er udviklet et
medicinmonitoreringssystem for børne- og ungdomspsykia-
trien.
Tilsynet har noteret sig, at stigningen i den gennemsnitli-
ge indlæggelsestid modsvares af et fald i tallene for genind-
læggelser, og at der er opmærksomhed på sammenhængen.
Tilsynet har noteret sig, at afsnittet oplever store rekrutte-
ringsproblemer med hensyn til speciallæger med den konse-
kvens, at der ikke er en fast overlæge tilknyttet afsnittet.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 8.
5.5 Psykiatrisk Center, Middelfart
Den 6. november 2015 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt
besøg på Psykiatrisk Center i Middelfart (afsnit P1).
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
§71, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 13. september 2016.
1671024_0005.png
5
»Tilsynet noterer sig positivt den fysiske indretning på
afdelingen, og at afdelingen er inspireret af den norske mo-
del i arbejdet med at forebygge anvendelse af tvang.
Tilsynet finder afdelingens bælteordning og bælternes
kvalitet særdeles positivt.
Tilsynet finder det beklageligt, at der blev udtrykt behov
for flere aktivitetstilbud for patienterne, herunder også flere
tilbud med fokus på fysisk aktivitet. «
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 100.
5.6 Sikringsafdelingen, Slagelse
Den 30. marts 2016 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt be-
søg på Sikringsafdelingen, Afdeling for Retspsykiatri, Slag-
else.
I den endelige rapport udtalte tilsynet:
»Tilsynet finder Sikringsafdelingens nye fysiske rammer
imødekommende og noterer sig, at de nye fysiske rammer
modtages med tilfredshed hos patienterne. Derudover be-
mærkes det, at patienterne virkede imødekommende.
Tilsynet bemærker afdelingens tilbud om fysiske aktivi-
teter og finder det særdeles positivt, at der er afsat ressour-
cer til fokus på og afholdelse af de fysiske aktiviteter.
Tilsynet noterer sig, at oppegående tvangsfiksering ople-
ves som positivt, og at patienterne oplever det som værende
en god måde at styre uhensigtsmæssige impulser, samtidig
med at fikseringen er mere hensigtsmæssig for krop og fysik
end andre fikseringsformer.
Tilsynet noterer sig, at der arbejdes på at kunne udbyde
ECT-behandling på afdelingen.
Tilsynet finder det beklageligt, at der er venteliste for
plads på afdelingen, da afdelingen er fuldt belagt.«
Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-
lag 101.
5.7 Bakkegårdens sikrede afdelinger, Nykøbing Sjælland
Den 13. juni 2016 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt be-
søg på Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjæl-
land.
På tidspunktet for beretningsafgivelse var den endelige
rapport ikke færdiggjort. Rapporten vil blive omtalt i næste
årsberetning.
5.8 Børne- og Ungdomspsykiatrien, Esbjerg
Den 30. august 2016 aflagde tilsynet et uanmeldt besøg
på Børne-og Ungdomspsykiatriens døgnafsnit i Esbjerg.
På tidspunktet for beretningsafgivelse var den endelige
rapport ikke færdiggjort. Rapporten vil blive omtalt i næste
årsberetning.
6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske
afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at der cirka et år efter et tilsyns-
besøg som udgangspunkt følges op på den rapport, som be-
søget mundede ud i, over for den ansvarlige region.
§ 71-tilsynet har i indeværende samling spurgt til en op-
følgende status på de kritikpunkter, som fremgik af den en-
delige rapport for en række afdelinger. Etårsopfølgningen
var ved årsberetningens afgivelse afsluttet for følgende afde-
ling:
6.1 Psykiatrisk Center Hvidovre
Den 7. oktober 2013 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt til-
synsbesøg på Psykiatrisk Center Hvidovre, afsnit 809 og
811. På baggrund af § 71-tilsynets rapport fra tilsynsbesøget
har tilsynet den 5. maj 2015 skrevet et opfølgende brev til
Region Hovedstaden for at spørge til status på forskellige
områder.
Af Region Hovedstadens svar fremgår bl.a.:
Generelle bemærkninger
Flytningen af afsnittene til nye lokaler er gennemført ulti-
mo april 2015. Flytningen har medført øget sikkerhed for
både patienter og personale, og der er tilfredshed med de
nye lokaler, hvor alle patienter er på enestuer med eget bad,
toilet og fjernsyn. Desuden er der motionsrum, aktivitets-
rum, samtalerum og sanseintegrationsrum.
Alle ansatte gennemførte i december 2014 Region Ho-
vedstadens Psykiatris undervisningsprogram om varetagelse
af behandling af patienter med dobbeltdiagnoser.
Opfølgning på fællesprojektet »Øget fokus på samarbejde
mellem jobcenter, socialcenter og psykiatri«
Projektet med deltagelse af Psykiatisk Center Hvidovre
og Hvidovre Kommune blev afsluttet i maj 2014. Efterføl-
gende har personalet i psykiatrien fået let adgang til telefon-
oplysninger til kommunerne.
Der har været afholdt samarbejdsmøder mellem centerle-
delsen og ledelsen i Hvidovre Kommune, og der har været
lokale møder med ledelsen af forskellige afdelinger og psy-
kiatrikoordinatoren i Hvidovre Kommune. Møderne har haft
til hensigt at etablere en systematisk metode, så det sikres, at
kommunen får besked, når en patient er indlagt.
Region Hovedstaden skriver dog, at det har vist sig van-
skeligt at iværksætte netværksmøder el. lign. under indlæg-
gelse, da det på grund af travlhed er svært at få aftalt et
konkret mødetidspunkt. Derfor er det besluttet, at dette sam-
arbejde hovedsagelig bør være forankret i ambulant regi.
Udviklingen vedrørende forholdene for administrativt
frihedsberøvede patienter og patienter indlagt med
retspsykiatrisk status
Antallet af intensive pladser er udvidet, og de fysiske
rammer er blevet forbedret. Det har bl.a. medført, at begge
patientgrupper har direkte adgang til frisk luft i en sikret
gård, hvor rygning er tilladt. Derudover er der sikret bedre
mulighed for fysisk aktivitet under indlæggelse.
Udviklingen vedrørende misbrugsproblemer på afsnittene
De nye lokaler gør det nemmere at forhindre indkastning
af narkotiske stoffer på afsnittene, og der er en vedvarende
opmærksomhed på at forhindre indbringelse af stoffer.
§71, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 13. september 2016.
1671024_0006.png
6
Udviklingen vedrørende antal tvangsfikseringer i
forbindelse med vagtskifte
Der er sket et mindre fald i anvendelse af tvang på rap-
porttidspunkterne kl. 7-9 og kl. 16-18. På afsnit 809 er der
tale om et fald på henholdsvis 4 pct. og 9 pct.
Region Hovedstaden skriver, at der fortsat er forbed-
ringspotentiale, og at opmærksomheden omkring nedbrin-
gelse af tvang er skærpet.
Se Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynet alm. del –
bilag 14 ( 2014-15, 2. samling).
7. Møder
7.1 Møde med Odense Kommune
Tilsynet afholdt den 6. november 2015 møde med repræ-
sentanter for Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kom-
mune. På mødet modtog tilsynet en generel orientering om
kommunens behandling af sager om tvangsfjernelse.
7.2 Møde med Folketingets Ombudsmand
Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand
den 8. december 2015. På mødet blev tilsynet bl.a. orienteret
om Børnekontorets kompetencer, større sager i 2015 og
kontorets fokusområder i 2016.
7.3 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark (LPD)
Tilsynet har den 23. februar 2016 holdt møde med
Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i
Danmark (LPD). På mødet blev drøftet forskellige konkrete
sager og nogle mere generelle retningslinjer.
7.4 Møde med Esbjerg Kommune
Tilsynet afholdt den 30. august 2016 møde med repræ-
sentanter for Odense Kommune. På mødet modtog tilsynet
en generel orientering om kommunens arbejde med udsatte
børn og unge, herunder om kommunens fokus på at kvali-
tetssikre behandling af anbringelser af børn uden samtykke.
8. Samråd
8.1 Samråd med sundheds- og ældreministeren og social-
og indenrigsministeren
§ 71-tilsynet afholdt den 28. januar 2016 sammen med
Sundheds- og Ældreudvalget et åbent samråd om magtan-
vendelse over for ældre og demente. Herunder svarede mini-
strene på, hvordan det sikres, at regler og retningslinjer på
området overholdes, mens de også blev bedt om at kommen-
tere Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes håndte-
ring af magtanvendelsesreglerne.
Se samrådsspørgsmålene på § 71-tilsynet alm. del – sam-
rådsspørgsmål A, Q, R, S og T og ministerens talepapir fra
samrådet på § 71-tilsynet alm. del – bilag 36.
På tidspunktet for afgivelse af årsberetningen havde tilsy-
net i øvrigt stillet samrådsspørgsmål til sundheds- og ældre-
ministeren om ECT-behandling og patienters mulighed for
bestilling og køb af madvarer. Samrådet var ikke afholdt ved
beretningsafgivelsen.
Se samrådsspørgsmålene på § 71-tilsynet alm. del – sam-
rådsspørgsmål B, C og D.
9. Oplysning om tilsynets arbejde
Der findes en folder, som orienterer om tilsynets kompe-
tence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til en
positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede
personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt rimelige
forhold.
Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med
tilsynsbesøg.
Orientering om tilsynets arbejde, herunder de offentlige
dokumenter, kan findes på § 71-tilsynets hjemmeside under
www.ft.dk.
Karina Adsbøl (DF), formand, Liselott Blixt (DF), Jane
Heitmann (V), Carl Holst (V), May-Britt Kattrup (LA),
Karen J. Klint (S), næstformand, Peder Hvelplund (EL),
Carolina Magdalene Maier (ALT) og Lotte Rod (RV).