ENDELIG RAPPORT
SIKRINGSAFDELINGEN, SLAGELSE
§ 71-TILSYNET, FOLKETINGSÅRET 2015/16
Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøg på Sikringsafdelin-
gen, Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse den 30. marts 2016
26. september 2016
Ref. 16-000328
1.
Indledning
Onsdag den 30. marts 2016 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på
Sikringsafdelingen i Slagelse. § 71-tilsynet blev vist rundt på afsnittet og
havde lejlighed til at tale med personale og patienter.
Fra tilsynet deltog formand Karina Adsbøl (DF), næstformand Karen J. Klint
(S), Jane Heitmann (V), Laura Lindahl (LA) og Carolina Magdalene Maier
(ALT). Desuden deltog udvalgssekretær Malene Maxe Petersen og udvalgs-
assistent Lene Gregersen Kaasgaard.
Tilsynet holdt indledningsvis et møde med psykiatridirektør Michael
Werchmeister og vicedirektør Søren Bredkjær fra Psykiatrien Region Sjæl-
land, ledende overlæge Susanne Møller-Madsen, ledende oversygeplejer-
ske Pia Stranges, overlæge Per Balling, afdelingssygeplejerske Marianne
Friis og stabskonsulent Pia Møller-Larsen fra Afdeling for Retspsykiatri.
2. Tilsynet udtaler
Tilsynet finder Sikringsafdelingens nye fysiske rammer imødekommende og
noterer sig, at de nye fysiske rammer modtages med tilfredshed hos patien-
terne. Derudover bemærkes det, at patienterne virkede imødekommende.
Tilsynet bemærker afdelingens tilbud om fysiske aktiviteter og finder det sær-
deles positivt, at der er afsat ressourcer til fokus på og afholdelse af de fysi-
ske aktiviteter.
Tilsynet noterer sig, at oppegående tvangsfiksering opleves som positivt, og
at patienterne oplever det som værende en god måde at styre uhensigts-
mæssige impulser, samtidig med at fikseringen er mere hensigtsmæssig for
krop og fysik end andre fikseringsformer.