Finansudvalget 2015-16
Aktstk. 82
Offentligt
1625340_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 21. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (ad
aktstykke 82) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
§ 14 Spørgsmål nr. 4:
Er det lovligt at anvende 640 mio. kr. (offentlige midler) til opførelse af almene
boliger, der i udgangspunktet er forbeholdt én bestemt befolkningsgruppe
(flygtninge), og er det diskriminerende at aftale en 100 pct. anvisningsret, der
betyder, at boligerne målrettes flygtninge og at danskere dermed er afskåret fra
at søge en af boligerne?
Svar:
Formålet med tilskuddet er at understøtte etableringen af nye almene boliger, der
har en begrænset størrelse på 40 m
2
og en billig husleje, ved at yde et statsligt
tilskud til det kommunale grundkapitalindskud ved tilsagn til alment nybyggeri.
Hvis det lokalt vurderes hensigtsmæssigt kan kommunerne opføre boligerne
større. Tilskuddet udgør et fast beløb pr. bolig uanset boligens størrelse og
anskaffelsessum, men det er et krav, at mindst halvdelen af de boliger, som får
tilskud skal være mindre end 55 m
2
.
Hensigten hermed er, at der skal etableres billige boliger. Op til halvdelen af
boligerne med tilskud kan således være større familieboliger. Opføres der en ny
afdeling med 100 boliger, hvoraf de 15 er mindre end 55 m
2
kan der i alt gives
tilskud til 30 boliger. For de øvrige boliger betaler kommunen den fulde
grundkapital, svarende til de regler som følger af almenboligloven.
Boliger med tilskud er ikke forbeholdt nogen bestemt målgruppe. Kommunerne
har fuld anvisningsret til boligerne, således at det er op til kommunen at
bestemme, hvem boligen skal udlejes til. Det kan være flygtninge, men det kan
lige såvel være andre, som har behov for at få anvist en bolig, idet boliganvisning
til almene familieboliger sker efter en konkret vurdering af den enkeltes behov set
i forhold til andre boligsøgendes behov.
Det er således op til den enkelte kommune at vurdere, hvem der har det største
behov for at få anvist en bolig blandt de boligsøgende, som har så akut et
boligbehov, at kommunen vil anvise en bolig. Den boligsøgende kan ikke forvente
26. april 2016
Almene boliger
Sags nr.
Akt-id
65125
Side
1/2
Aktstk. 82 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om det er lovligt at anvende 640 mio. kr. (offentlige midler) til opførelse af almene boliger, der er forbeholdt flygtninge, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
at få anvist en bolig inden for en bestemt periode. Kommunerne er således ikke
forpligtet til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over
behovet for at finde boliger til andre grupper.
Inger Støjberg
/
Frank Bundgaard
Side
2/2