Finansudvalget 2015-16
Aktstk. 133
Offentligt
1648220_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 21. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Aktstykke nr. 133 - § 7.
Finansministeriet) af 17. juni 2016
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over virkningen på antallet af beskæftigede i kommunerne
af effektiviseringsbidraget på 0,5 mia. kr. i hvert af årene og kumulativt, idet mini-
steren i sit svar bedes antage, at de 0,5 mia. kr. ikke tilbageføres til kommunerne
med henblik på ansættelse af personale?
Svar
Regeringen og KL er enige om, at der fra 2018 og frem etableres et flerårigt mo-
derniserings- og effektiviseringsprogram med en målsætning på 1 mia. kr. årligt.
Inden for programmet frigøres 0,5 mia. kr. årligt til prioritering bredt i den offent-
lige sektor, hvilket vil blive afspejlet i udgiftslofterne fra 2018 til 2020.
Der findes ikke en entydig sammenhæng mellem udviklingen i det offentlige for-
brug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Forholdet mellem forbrugs-
væksten og beskæftigelsesudviklingen afhænger blandt andet af den konkrete prio-
ritering mellem lønudgifter til de offentligt ansatte og det offentliges køb af varer
og tjenester i den private sektor.
Der skønnes ikke særskilt over det offentlige forbrug fordelt på stat, kommuner
og regioner i konjunkturvurderingerne. Besvarelsen tager derfor afsæt i en generel
virkning af en reduktion af det offentlige forbrug.
Hvis det forudsættes, at de offentlige forbrugsudgifters sammensætning på løn og
varekøb fastholdes på samme niveau som i
Konvergensprogram 2016,
vil en nedjuste-
ring af det offentlige forbrug på 0,5 mia. kr. årligt i perioden 2018-2020 rent be-
regningsteknisk indebære knap 1.000 færre fuldtidsbeskæftigede
1
offentligt ansatte
i hvert år fra 2018 til 2020 sammenlignet med
Konvergensprogram 2016.
Over perioden 2018-2020 svarer det samlet set til ca. 2.000 færre fuldtidsbeskæfti-
gede offentligt ansatte i 2020 sammenlignet med
Konvergensprogram 2016.
Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7.4 timer = 1642 timer årligt. Afrundet til nærmeste 1.000
fuldtidsbeskæftigede.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 133 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil skønne over virkningen på antallet af beskæftigede i kommunerne af effektiviseringsbidraget på 0,5 mia., til finansministeren
Side 2 af 2
Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet frigiver 0,5 mia. kr. årligt for
kommunerne under ét. Det vil være op til den enkelte kommune at fastlægge,
hvordan de frigjorte midler skal realiseres lokalt. Det er således kommunerne selv,
der fastlægger niveauet for den offentlige service samt antallet og sammensætnin-
gen af de kommunalt ansatte.
Hertil kommer, at der ikke er taget stilling til anvendelse af provenuet fra moder-
niserings- og effektiviseringsprogrammet. Der er således lagt op til, at de frigjorte
midler kan prioriteres bredt i den offentlige sektor.
Det bemærkes, at denne beregning er baseret på en
gennemsnitsbetragtning
for en
offentligt fuldtidsansat i en nationalregnskabsmæssig sammenhæng.
Det bemærkes endvidere, at der er tale om en beregningsteknisk udvikling, som
ikke kan siges at afspejle forventninger til den faktiske udvikling i den offentlige
beskæftigelse i kommunerne frem mod 2020. Der er således ikke tale om en vur-
dering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i kommunerne ved at frigive 0,5
mia. kr., ligesom det heller ikke med afsæt i ovenstående kan lægges til grund, at
beskæftigelsen i kommunerne vil falde som følge af de frigivne midler fra moder-
niserings- og effektiviseringsbidraget.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister