Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 21. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 133 - § 7.
Finansministeriet) af 17. juni 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og
regnskabsførte anlægsinvesteringer i 2007-2017, opgjort i 2017-pl (+ evt.
standardkorrektioner)?
Svar
Med aftale om kommunernes økonomi for 2017 er regeringen og KL enige om en
tilpasning af de kommunale investeringer, således at kommunernes anlægsniveau i
2017 udgør 16,3 mia. kr.
Det sker som følge af, at der i takt med, at den økonomiske vækst tager til, er be-
hov for en tilpasning af niveauet af de offentlige investeringer, herunder de kom-
munale anlægsinvesteringer. De første skridt til en tilpasning af det kommunale
anlægsniveau blev taget med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 og afta-
len om kommunernes økonomi for 2016. Det næste skridt tages i 2017.
Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede skattefinansierede
bruttoanlægsudgifter i perioden 2007-2017 fremgår af
tabel 1.
I opgørelsen af aftaler og budgetter er der taget højde for ekstraordinære løft af
kommunernes anlægsinvesteringer, der afspejler diskretionære fremrykninger af
kommunale investeringer med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse.
Siden 2009 er kommunernes anlægsinvesteringer, med undtagelse af 2011, blevet
løftet ekstraordinært enten som led i økonomiforhandlingerne eller i forlængelse
heraf.
Det bemærkes, at de høje realiserede anlægsniveauer i 2007 og 2008 skal ses i
sammenhæng med, at kommunerne realiserede ekstraordinært høje anlægsudgifter
til jordforsyning (køb og byggemodning af arealer).
Det bemærkes desuden, at det realiserede anlægsniveau i 2011 bl.a. skal ses i lyset
af, at kommunerne fik mulighed for at overføre låneadgang for godt 2 mia. kr. fra
2010, hvor kommunerne ikke realiserede det historisk høje aftalte niveau.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk