Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. november 2015
2015-4853
Finansudvalget har i brev af 28. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål til
aktstk. 12 om tilslutning til salg af Hermodsgade 26-28, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren oplyse, hvad de skønnede økonomiske og retlige konsekvenser
er af at forlænge lejeaftalen med Iqra Privatskole?
Svar:
De økonomiske konsekvenser af at forlænge lejeaftalen med Iqra Privatskole vil
være, at skolen fortsat betaler husleje, som skal dække drifts- og kapitalom-
kostninger forbundet med ejendommene. Fremtidige drifts- og kapitalom-
kostninger af større omfang kan dog ikke nødvendigvis dækkes af huslejeind-
tægten. Ansvaret for vedligehold af ejendommene tilfalder ejer af ejendomme-
ne.
Jf. aktstk. 12, side 1, er de retlige konsekvenser af at forlænge lejeaftalen med
Iqra Privatskole, at lejemålet vil kunne blive erklæret permanent ved boligret-
ten, såfremt lejemålet forlænges i tre på hinanden følgende perioder. Lejemålet
har været udlejet i to på hinanden følgende perioder, og Bygningsstyrelsen har
ikke ønsket at tage risikoen ved at udleje i en tredje periode.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt