Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 21. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (ad
aktstykke 82) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
Hvordan undgås det, at boligerne opføres i en kvalitet og i områder, der
efterfølgende udvikler sig til ghettoer med alle de problemer, det medfører?
26. april 2016
Almene boliger
Sags nr.
Akt-id
65125
Svar:
De boliger, som kommunerne kan få tilskud til at etablere, er almene
familieboliger og kan som sådanne etableres inden for rammerne af
maksimumsbeløbet. Både kommuner og boligorganisationer skal sikre at
boligerne opføres billigst muligt, herunder ved anvendelse af industrialiseret
byggeri, modul byggeri m.v. Gældende krav til bygninger skal naturligvis
overholdes.
Med henblik på at undgå den risiko for ghettodannelse, der kan være ved
opførelse af store bebyggelser for ensartede grupper, får kommunerne stor
fleksibilitet med hensyn til, hvilke områder boligerne bliver placeret i. De små,
billige boliger kan således etableres sammen med andre almene familieboliger
som en del af en helt almindelig boligafdeling. De kan også etableres som
tilbygning til en eksisterende boligafdeling, som altså udvides med et antal små
boliger. Endelig kan boligerne etableres ved ombygning af eksisterende
ejendomme, som ikke anvendes til beboelse.
Jeg er overbevist om, at kommunerne vil være meget opmærksomme på risikoen
for ghettodannelse og derfor vil udnytte disse muligheder, så byggerierne
tilrettelægges på en måde, der minimerer denne risiko mest muligt.
Inger Støjberg
/
Frank Bundgaard
Side
1/1