Finansudvalget 2015-16
Aktstk. 82
Offentligt
1625353_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 21. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (ad
aktstykke 82) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Ville det ikke være rimeligt, at den aftalte 100 pct. kommunale anvisningsret udløb
efter f.eks. 3 år således, at alle borgere i Danmark efter fristens udløb - på lige
vilkår - frit kan søge én af de 10.000 boliger? Vil ministeren i bekræftende fald
sende et nyt aktstykke frem?
26. april 2016
Almene boliger
Sags nr.
Akt-id
65125
Svar:
Baggrunden for, at der er fuld kommunal anvisning til boliger med tilskud, er, at
kommunerne skal have rådighed over især de små, billige boliger med henblik på
anvisning til alle grupper med lav indkomst, herunder kontanthjælpsmodtagere,
hjemløse, andre socialt truede, flygtninge m.v.
Uden fuld anvisningsret ville kommunen kun have ret til hver 4. ledige bolig.
Kommunen vil formentlig også om 3 år have behov for at kunne anvise til de små
billige boliger. I det omfang, kommunerne ikke har behov for at anvise boligerne,
kan de aftale, at boligorganisationerne overtager anvisningsretten, hvorefter
boligerne vil blive udlejet efter det almindelige ventelistesystem.
Inger Støjberg
/
Frank Bundgaard
Side
1/1