Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 21. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (ad
aktstykke 82) efter ønske fra René Christensen (DF) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Hvor i landet forventes boligerne opført? Følger fordelingen af boligerne landstallet
for fordeling af flygtninge?
26. april 2016
Almene boliger
Sags nr.
Akt-id
65125
Svar:
Den udmeldte ramme for hver enkelt kommune følger den pågældende
kommunes andel af den samlede flygtningekvote for årene 2013-2016, korrigeret
for det maksimumbeløb for alment nybyggeri som er gældende i kommunen.
Herved sikres, at kommuner med et højt maksimumbeløb for alment nybyggeri
har samme mulighed for at bygge nye boliger som kommuner med et lavt
maksimumbeløb.
På baggrund af kommunalbestyrelsens vurdering af kommunens boligbehov kan
kommunen søge om andel i den samlede ramme. Det kan medføre, at nogle
kommuner slet ikke indgiver en ansøgning eller kun ansøger om en andel af den
udmeldte pulje, fordi de kan dække behovet på anden måde. Omvendt kan det
også medføre, at nogle kommuner ansøger om en større andel af puljen end
deres udmeldte ramme.
Den del af den samlede ramme, som evt. frigøres, hvis nogle kommuner ikke
søger om deres fulde andel af rammen, vil blive fordelt til de kommuner, der har
søgt om en større andel, efter en konkret vurdering af boligbehovet i den enkelte
kommune. Det indebærer, at placeringen af boliger kan forskyde sig mellem
kommunerne og ikke udelukkende følger andelen af den samlede flygtningekvote
for årene 2013-2016.
Side
1/5