Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Aktstykke nr. 72 – § 7.
Finansministeriet) af 23. marts 2016 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
”Vil det være muligt helt eller delvist at tømme det nuværende Dong for aktivite-
ter således, at kravet om statens ejerandel omfatter få aktiviteter og mere er en
pengetank end en vigtig spiller på det danske energimarked?
Svar
Det fremgår af den politiske aftale af 18. september 2015, at:
”En børsnotering skal bidrage til, at selskabet kan udvikle sig yderligere som et grønt energisel-
skab og påtage sig de nødvendige forpligtelser i udlandet, så selskabet særligt kan udvikle sin
globale førerposition inden for havvindmølleområdet.”
Formålet med børsnoteringen er således at give selskabet de bedste rammer for at
udvikle sig, og ikke at ”tømme” selskabet for aktiviteter. Udvikling af selskabets
aktiviteter inden for særligt havvindmølleområdet vil være til glæde for vækst og
jobskabelse.
Det bemærkes, at en virksomhed af DONG Energys størrelse løbende køber og
sælger aktiver, når det vurderes kommercielt hensigtsmæssigt. Derfor kan der også
fremover blive frasolgt aktiver. Den politiske aftale giver således også opbakning
til, at DONG Energy fremover vil kunne drives som et kommercielt selskab.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk