Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. marts 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 72 – § 7.
Finansministeriet) af 23. marts 2016 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
”Er der nogen udvikling på Børsen, i forholdet til øvrige eksisterende aktionærer,
salg af aktiver eller andet, der uden særlig beslutning i Folketinget kan medføre, at
statens ejerandel kan komme under 50,1 pct.?”
Svar
Det fremgår af den politiske aftale vedr. DONG Energy fra den 18. september
2015, at:
”Parterne er enige om at gennemføre børsnoteringen, og at staten bibeholder majoriteten af akti-
erne indtil mindst 2020, med mindre parterne aftaler andet. Statens ejerandel kan herefter kun
ændres yderligere, hvis alle parterne er enige herom.”
Som følge heraf forventer Finansministeriet at nedbringe statens ejerandel i
DONG Energy til 50,1 pct. i forbindelse med børsnoteringen. Der vil således ikke
være forhold som markedsforhold eller lignende, der vil kunne reducere statens
ejerandel.
Eventuelle yderligere ændringer af statens aktiepost vil kræve enighed i forligs-
kredsen, og vil desuden kræve en ny forelæggelse for Finansudvalget. Statens ejer-
andel i DONG Energy vil således ikke kunne reduceres til under 50,1 pct. uden, at
det sker på baggrund af en ny beslutning i Finansudvalget.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk