Finansudvalget 2015-16
Aktstk. 133
Offentligt
1648281_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 21. juni 2016
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Akstykke nr. 133 – §
7. Finansministeriet) af 17. juni 2016
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke driftsudgifter regionerne forventes at skulle afholde
for at kunne indfri udredningsgarantien?
Svar
Regeringen har i foråret 2016 fået vedtaget ny lovgivning, der med virkning fra 1.
oktober 2016 giver patienterne mulighed for at få hele eller dele af deres udred-
ning foretaget på privathospital, hvis der ikke er kapacitet til at udrede inden for 1
måned på de offentlige sygehuse. Samtidig får alle patienter ret til udvidet frit sy-
gehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid på behandling.
De økonomiske konsekvenser for regionerne af den nye lovgivning er aftalt med
Danske Regioner til 210 mio. kr. årligt i 2016 og 2017, og 110 mio. kr. årligt fra
2018 (2016-prisniveau), primært afledt af øget regional sygehuskapacitet.
Med økonomiaftalen for 2017 er der endvidere aftalt et økonomisk løft til regional
kapacitetsudvidelse på 90 mio. kr. i 2016, 240 mio. kr. i 2017 og 340 mio. kr. årligt
fra 2018 (2016-prisniveau) i relation til indførelsen af de nye patientrettigheder.
Dermed er der samlet udmøntet 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017
til regionerne, svarende til den prioriterede ramme afsat på finansloven for 2016.
Den økonomiske ramme for den indgåede økonomiaftale for 2017 omfatter her-
udover et forudsat generelt aktivitetsløft på sygehusene på 2 pct. i 2017.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk