Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
S 46
Offentligt
1540742_0001.png
19. august 2015
J.nr. 15-2324500
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 46 af 13. august 2015, indleveret af Dennis Flydtkjær
(DF).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
S 46 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på S 46: Mener ministeren, det er i rimeligt, at sager, hvor SKAT indefryser folks værdier og ejendom for at sikre en potentiel skattebetaling, kan varer over 3 år, hvilket fastlåser borgerens økonomi, og hvad agter ministeren at gøre for at få en hurtigere afklaring i den slags sager?
1540742_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er rimeligt, at sager, hvor SKAT indefryser folks værdier og ejen-
dom for at sikre en potentiel skattebetaling, kan vare over 3 år, hvilket fastlåser borgerens
økonomi, og hvad agter ministeren at gøre for at få en hurtigere afklaring i den slags sager?
Svar
SKAT kan i særlige situationer – i lighed med andre private og offentlige fordringshavere
– begære arrest efter reglerne i retsplejeloven, hvis der vurderes at være en nærliggende
risiko for, at et skattekrav mv. ikke vil blive betalt og heller ikke kan inddrives ved udlæg.
SKAT anvender kun undtagelsesvist arrest og altid med inddragelse af Kammeradvoka-
ten, der også indgiver begæringen til fogedretten. Arresten skal efterfølgende prøves ved
domstolene, og SKAT kan endvidere ifalde erstatningsansvar over for skyldner, hvis en
arrest viser sig at være foretaget uberettiget.
Hvis den skattepligtige i selve skattesagen beder om henstand, kan henstanden betinges af
sikkerhedsstillelse, hvis muligheden for senere at inddrive kravet skønnes at blive forringet.
Arresten vil derfor som regel blive afløst af et krav om sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstil-
lelsen vil som udgangspunkt blive opretholdt, indtil sagen er endeligt afsluttet i klage- og
domstolssystemet. Hvis der er tale om tunge og komplicerede sager, kan de strække sig
over flere år.
En arrest er et indgribende skridt, fordi skyldneren ikke kan råde over de aktiver, hvori
arrest er foretaget, i strid med arresten. Det samme gælder krav om sikkerhedsstillelse. Jeg
er derfor enig med spørger i, at det er vigtigt, at der også i sådanne sager sker en hurtig
afklaring. Derfor er det vigtigt at bevare fokus på, at sagerne generelt behandles så hurtigt
som muligt, uden at dette går ud over kvaliteten i sagernes behandling.
Det er centralt for mig, at der er en balance mellem de magtmidler, som staten tager i brug,
og hensynet til en korrekt skatteopkrævning, herunder også SKATs anvendelse af beføjel-
serne i retsplejeloven, som der spørges til. At finde den rette balance i SKATs arbejde er
netop baggrunden for de initiativer, regeringen er på vej med i relation til at sikre borgerne
en bedre retssikkerhed, f.eks. i forhold til SKATs adgang til at foretage kontrol af byggear-
bejde på borgeres private grund.
Side 2 af 2