Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 5. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr. 9
(L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange flygtninge der år for år over
den seneste femårsperiode indledningsvist er blevet placeret på
danskniveau 1, men som i løbet af undervisningsforløbet er rykket op
på danskniveau 2, og som ved undervisningens afslutning og inden for
rammerne af tilbuddet om gratis danskuddannelse til flygtninge har
bestået prøve i dansk 2?”
Svar:
Idet der henvises til de indledende bemærkninger og definitioner ved
besvarelsen af spørgsmål 8, omfatter den følgende tabel oplysninger
om førstegangshenviste I1-kursister, der er begyndt på
Danskuddannelse 1, og som inden for henholdsvis 3 år og 5 år er
overflyttet til Danskuddannelse 2 og har bestået Prøve i Dansk 2.
Det fremgår således af tabellen, at 22 af de 200 I-1 kursister, der i
2006 blev førstegangshenvist til danskuddannelse 1, inden for en
femårige periode har bestået Prøve i Dansk 2.
Uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte udlændinge
er pr. 1. januar 2014 forlænget fra 3 år til 5 år. For størstedelen af
kursisterne, der indgår i nedenstående tabel, ophørte uddannelsesretten
efter 3 år, idet de har afsluttet danskuddannelsen før den 1. januar
2014, hvor den femårige uddannelsesret trådte i kraft. Det bemærkes
dog, at retten til at få tilbudt undervisning i op til 5 år også gælder for
flygtninge og familiesammenførte, der var henvist til danskuddannelse