Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
Forslag B
[Dette forslag bortfalder, hvis forslag A vedtages. Forkastes forslag A, sættes forslag B
til afstemning]
Ændringsforslag
til
Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne
om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) – L 2
Af
Enhedslisten (EL):
§1
1)
Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:
”01.
Efter § 34 b indsættes som ny paragraf:
Ӥ 34 c.
Kommunen afholder udgifterne til betaling af gebyr for Prøve i Dansk 2 til personer, der
modtager integrationsydelse og har bestået Prøve i Dansk 1.
Stk. 2.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1
nævnte forhold.
[Betaling af gebyr for prøve i Dansk 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at kommunen afholder udgifterne til Prøve i Dansk 2 for modtagere af
integrationsydelse, der har været indplaceret på Danskuddannelse 1, og som har bestået Prøve i
Dansk 1. Kommunen skal efterkomme en integrationsydelsesmodtagers ønske om at indstille sig til
Prøve i Dansk 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2
fastsætte nærmere regler om, at der i visse tilfælde vil kunne ske betaling fra kommunens side af
udgifterne til prøveaflæggelse som nævnt i stk. 1 for mere end én prøve i Dansk 2. Det vil særligt
dreje sig om tilfælde, hvor den pågældende udlænding har været afskåret fra at aflægge prøven på
grund af graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7,
§ 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, er eller har
været ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, og tilfælde hvor den manglende
prøveaflæggelse skyldes dokumenteret sygdom af en sådan karakter, at det ikke har været muligt at
aflægge prøve.