Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 24. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 21. august 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr.
42 (L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 42:
”Vil ministeren foranledige, at ministeriet yder teknisk bistand til
udfærdigelse af to ændringsforslag til lovforslaget:
1) Et ændringsforslag, der indebærer, at modtagere af
integrationsydelse, der er indplaceret på Danskuddannelse 1, og som
har bestået Prøve i Dansk 1, af det offentlige kan få betalt
deltagergebyr for danskundervisning på Danskuddannelse 2 og gebyr
for Prøve i Dansk 2, således at de pågældende ved at bestå Prøve i
dansk 2 får mulighed for at kvalificere sig til dansktillæg til
integrationsydelsen?
2) Et ændringsforslag, der indebærer, at modtagere af
integrationsydelse, der er indplaceret på Danskuddannelse 1, og som
har bestået Prøve i Dansk 1, af det offentlige kan få betalt gebyr for
Prøve i dansk 2, således at de pågældende ved at bestå Prøve i Dansk
2 får mulighed for at kvalificere sig til dansktillæg til
integrationsydelsen?
De to ændringsforslag bedes opstillet, så det mest vidtgående forslag 1
kan sættes til afstemning først, og så det mindre vidtgående forslag 2
kan sættes til afstemning i tilfælde af, at forslag 1 forkastes.”