Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
1542818_0001.png
TALE
14-08-2015
Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd
om L 3 Forslag til lov om ændring af lov om social
pension (Harmonisering af regler om opgørelse af
bopælstid for folkepension)
(Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål A:
”Ministrene bedes redegøre for, hvordan de vurderer kritikken fra UNHCR af, at de
tre lovforslag, L 2, L3 og L 7 ikke lever op til de krav om lige behandling af flygt-
ninge og modtagerlandets egne borgere, der er fastslået i FN’s flygtningekonventi-
on fra 1951 (jf. UNHCR’s høringssvar, UUI – L 2, bilag 7). Samtidig bedes mini-
strene redegøre for, hvordan de vil imødekomme kritikken fra UNHCR og bringe
lovforslagene i overensstemmelse med flygtningekonventionen, og for, om rege-
ringen finder grund til at lytte, når en FN-organisation påpeger, at en dansk lov el-
ler et dansk lovforslag er i strid med Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.
Endvidere bedes ministrene forholde sig til de øvrige kritikpunkter i høringssvare-
ne til de tre lovforslag, jf. UUI, L 2 bilag 7. BEU, L 3 – bilag 7. SAU L 7 – bilag
6.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Svar:
Sagsnr. 2015-7140
Tak for ordet.
Samrådsspørgsmålet er stillet i forhold til de tre lovforslag L 2, L
3 og L 7. Og problemstillingen er for så vidt også den samme for
de tre lovforslag. Udlændinge-, Integrations- og boligminister In-
ger Støjberg har netop svaret på spørgsmålet i forhold til det
fremsatte lovforslag L 2 om integrationsydelsen. Og jeg kan til-
slutte mig dette svar.
Jeg kan nævne, at vi med lovforslaget L 3 om harmonisering af
regler om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension genind-
fører de samme regler herom, som var gældende i årene 2011 til
2015. Den tidligere regering nåede kun lige akkurat at ændre dis-
se regler ved at genindføre fortrinsstillingen for flygtninge i for-
hold til opgørelse af bopælstid for ret til folkepension.
UNHCR har i deres høringssvar til lovforslaget L 3 beklaget det
fremsatte lovforslag. De finder ikke, at lovforslaget er i overens-
stemmelse med flygtningekonventionens artikel 23 og 24 om li-
L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren
gebehandling. Hertil vil jeg sige, at det er regeringens opfattelse,
at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internatio-
nale forpligtelser herunder flygtningekonventionen. Det er der
udførligt gjort rede for i høringsnotatet.
De gældende pensionsregler betyder, at en flygtning har adgang
til at medregne bopælstiden i sit hjemland ved opgørelsen af ret
til dansk folkepension. Andre udlændinge og danske statsborgere
har ikke den samme mulighed for at medregne bopælstiden i ud-
landet.
De gældende regler for flygtninge om at medregne bopælstid i
hjemlandet, er efter regeringens opfattelse udtryk for en fortrins-
stilling i forhold til danske statsborgere, som rækker ud over de
forpligtelser, der følger af flygtningekonventionen. Derfor er det
heller ikke i strid med flygtningekonventionen at fjerne fortrins-
stillingen.
Det er denne regerings opfattelse, at det fremsatte lovforslag – li-
gesom lovændringen i 2010 - er i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser. Og vi mener, det er rimeligt, at
optjeningen af folkepension hænger sammen med, hvor længe
personen har boet i Danmark i optjeningstiden, det vil sige fra det
15. år til folkepensionsalderen.
Efter flygtningekonventionen skal staterne indrømme flygtninge,
der lovligt bor inden for deres område, samme behandling som
deres egne statsborgere, når det gælder offentlig hjælp og under-
støttelse og samme behandling som deres egne borgere i forhold,
der vedrører social tryghed, og også lovbestemmelser om bl.a.
alderdom.
Vi mener ikke, at man kan fortolke flygtningekonventionen på
den måde, at en flygtning skal ligestilles med en dansk statsbor-
ger, der har boet i Danmark hele sit liv. Danskere, som har boet i
udlandet i en længere årrække i optjeningsperioden, optjener hel-
ler ikke ret til dansk folkepension på baggrund af det samme an-
tal bopælsår, som en dansker, som har boet i Danmark i hele sit
liv.
2
L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren
UNHCR skriver også, at de ikke mener det er rimeligt at afskaffe
fortrinsstillingen, fordi flygtninge ikke har mulighed for at have
supplerende pensionsopsparing med sig fra det land de kommer
fra. Men der er jo heller ingen garanti for, at indvandrere og dan-
skere med ophold i udlandet har optjent supplerende pension for
den periode, hvor de ikke har optjent ret til folkepension. Det af-
gørende er her, at der er mulighed for at yde supplerende økono-
misk hjælp til de pensionister, som fx modtager en brøkpension.
Det er vores opfattelse, at forslaget om harmonisering er både
sagligt begrundet og proportionalt.
Med afskaffelsen af adgangen for flygtninge til at medregne bo-
pælstid i hjemlandet for optjening af ret til folkepension, vil de
samme regler gælde for alle.
Og til den del af samrådsspørgsmålet, hvor jeg bliver bedt om at
forholde mig til de øvrige kritikpunkter i høringssvarene til L3,
vil jeg tillade mig at henvise til det udarbejdede høringsnotat,
som udvalget modtog den 10. august 2015.
Tak for ordet. Nu vil jeg give ordet videre til skatteministeren.
3