L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Det talte ord gælder

Lad mig starte med at sætte rammen og beskrive, hvordan virke-

ligheden ser ud uden for Christiansborgs mure:

I 2014 kom der knap 15.000 asylansøgere til Danmark. Det var det

højeste antal i mere end 15 år.

Den udvikling ønsker den nye regering at sætte en stopper for, og re-

geringen har derfor i første omgang fremsat tre forslag, som på den

ene side skal betyde en straks opbremsning af asyltilstrømningen, og

som på den anden side skal give nytilkomne udlændinge et større in-

citament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

De tre lovforslag indebærer – som bekendt – indførelse af en integra-

tionsydelse, harmonisering af optjeningsreglerne for folkepension og

genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og bør-

ne- og ungeydelse for flygtninge.

Jeg vil i min besvarelse holde mig til samrådsspørgsmålet om lov-

forslaget om indførelse af en integrationsydelse – L 2 – mens be-

skæftigelsesministeren og skatteministeren vil tage sig af deres re-

spektive lovgivningsområder.

Man kan have forskellige politiske holdninger til regeringens fore-

slåede løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Det står enhver

frit for.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

www.uibm.dk

[email protected]

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om talepapirer fra det åbne samråd den 18. august 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren

Men faktum er, at der er behov for handling her og nu, hvis vi skal

kunne følge med. Vi er nødt til at gøre, hvad vi kan for at bremse den

massive tilgang af asylansøgere til Danmark. Og det er baggrunden

for, at vi i regeringen har fremsat de tre lovforslag.

Jeg er ikke blind for, at regeringens lovgivningspakke, der blandt an-

det indebærer den foreslåede integrationsydelse, har givet anledning

til en række kritiske høringssvar – blandt andet fra UNHCR.

Her vil jeg gerne slå fast fra starten: Regeringen fremsætter naturlig-

vis ikke lovforslag, der er i strid med vores forpligtelser efter interna-

tionale konventioner – heller ikke vores forpligtelser efter flygtnin-

gekonventionen.

Det skal jeg nok uddybe senere. Men lad mig inden da kort lige ridse

en række fakta op:

Først og fremmest vil jeg gerne pointere, at regeringen ikke, med de

lovforslag, der nu er fremsat, har ændret betingelserne for at opnå

asyl.

Det er stadig sådan, at folk, der søger om asyl i Danmark og lever op

til betingelserne herfor, tilbydes beskyttelse og sikkerhed. Præcis

som vi er forpligtet til.

Og anerkendte flygtninge og deres familier tilbydes ikke kun beskyt-

telse og sikkerhed. De har også adgang til en lang række velfærdsgo-

der.

Det gælder fx integrationsprogram, danskundervisning, skolegang

for børnene, uddannelses- og jobmuligheder for de voksne samt læ-

gehjælp til de syge.

Vi kan sagtens være vores indsats bekendt. Også selvom vi nu redu-

cerer ydelserne.

For det er i min optik helt fair, at nyankomne udlændinge og danske-

re, der vender tilbage, ikke fra første dag i Danmark har adgang til de

samme ydelser, som borgere, der har opholdt sig et helt liv i Dan-

mark og bidraget til samfundet. Og vi tror på, at lavere ydelser vil til-

skynde flere til at komme i arbejde.

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt integrationsydelsen er i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

flygtningekonventionen.

Som det blandt andet fremgår af lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, indførte den tidligere VK-regering en ordning med introduk-

tionsydelse og starthjælp, som trådte i kraft den 1. juli 2002. Denne

ordning svarer på væsentlige punkter til den ordning, der nu foreslås

indført.

Højesteret tog ved dom af 15. februar 2012 blandt andet stilling til,

om de dagældende regler om introduktionsydelse og starthjælp var

forenelige med flygtningekonventions artikel 23, der foreskriver, at

de kontraherende stater med hensyn til offentlig hjælp og understøt-

telse skal indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres områ-

de, samme behandling som deres egne statsborgere.

Det er den artikel, som UNHCR henviser til i deres høringssvar, og

som UNHCR mener, at den foreslåede ordning strider imod.

Jeg vil derfor tillade mig at læse højt fra Højesterets dom.

Højesteret fandt blandt andet følgende – og jeg citerer:

”Bestemmel-

sen

– det vil sige flygtningekonventionens artikel 23 –

omfatter efter

sin ordlyd alene direkte forskelsbehandling. Efter Højesterets opfat-

telse er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmel-

sen skal forstås således, at den også forbyder indirekte forskelsbe-

handling, der – som den foreliggende – er sagligt begrundet og pro-

portional.”

Derudover fremgår det endvidere af højesteretsdommen – og her ci-

teres også ordret:

”Et skattefinansieret velfærdssystem må nødven-

digvis indeholde kriterier for afgrænsning af den personkreds, der

kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed.”

Og Højesteret anfører videre:

”Det må i denne forbindelse anses for

sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad

enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt

sig i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage

den højeste bistandsydelse fra det offentlige.”

Efter regeringens opfattelse er dommen relevant ved vurderingen af

L 2’s forhold til flygtningekonventionen, fordi den ordning, vi fore-

slår, som nævnt på væsentlige punkter svarer til den ordning, der

blev indført i 2002. Det gælder også, selvom retstilstanden ikke nød-

vendigvis er fuldstændig identisk med den situation, som Højesteret

tog stilling til i 2012.

Jeg er derfor helt tryg ved, at integrationsydelsen er i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder også

flygtningekonventionen.

Så for at svare på en anden del af samrådsspørgsmålet: Regeringen er

til enhver tid åben over for at lytte til nationale og internationale ak-

tører på udlændingeområdet. Det betyder bare ikke, at vi altid er eni-

ge med dem.

Jeg er også blevet bedt om at forholde mig til de øvrige kritikpunkter

i høringssvarene til L 2. Her vil jeg i første omgang tillade mig at

henvise til det udarbejdede høringsnotat, som udvalget modtog den

10. august 2015. I notatet forholder regeringen sig udførligt til de

indkomne høringssvar, men jeg svarer naturligvis gerne på spørgs-

mål herom.

Derudover er jeg sikker på, at vi også vil få rig mulighed for at drøfte

høringssvarene på sædvanlig vis i den videre behandling af L 2 i

Folketinget.

Tak for ordet.