Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 5. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr.
27 (L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 27:
”Det
fremgår af lovbemærkningernes punkt 2.6.2., at personer på
integrationsydelse efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik vil kunne få
hjælp "som følge af behov, der ikke har kunnet forudses, eller hvis
afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den
pågældendes eller familiens livsførelse". Vil ministeren give
eksempler på behov, der henholdsvis falder inden for og uden for
disse definitioner?”
Svar:
§ 81 i lov om aktiv socialpolitik, der er uændret i forhold til
lovforslaget, lyder sådan:
”Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til
en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den
pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil
vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare
sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er
opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen
kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en
udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt
afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.”
Det fremgår af vejledning til lov om aktiv socialpolitik om § 81, at
bestemmelsens krav om et forebyggende sigte betyder, at netop det at
afholde en udgift som omfattet af bestemmelsen i afgørende grad vil
bringe ansøgerens og familiens økonomiske situation ud af balance.