Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
1538923_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 5. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr.
20 (L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil ministeren redegøre nærmere for lovforslagets forhold til
Flygtningekonventionens artikel 23 - ikke mindst i lyset af, at Institut
for Menneskerettigheder gentagne gange (senest i høringssvaret til
dette lovforslag) har rejst tvivl om forslagets overensstemmelse med
den nævnte konventionsartikel?”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger,
at der ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om ret til
kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), som trådte i kraft den 1. juli
2002, blev indført en ordning med introduktionsydelse og starthjælp,
der på væsentlige punkter svarer til den ordning, der foreslås indført
med nærværende lovforslag.
Det fremgår endvidere, at Højesteret ved dom af 15. februar 2012, jf.
UfR 2012.1761 H, bl.a. tog stilling til de dagældende reglers
forenelighed med flygtningekonventions artikel 23.
Højesteret fandt, at ”bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene
direkte forskelsbehandling. Efter Højesterets opfattelse er der ikke
tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmelsen skal forstås
L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om ministeren kan redegøre for lovforslagets forhold til Flygtningekonventionens artikel 23, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
2
således, at den også forbyder indirekte forskelsbehandling, der – som
den foreliggende – er sagligt begrundet og proportional.”
Efter regeringens opfattelse er dommen relevant ved vurderingen af
lovforslagets forhold til flygtningekonventionen, idet det fremsatte
lovforslag på væsentlige punkter svarer til den ordning, der blev
indført i 2002, uanset, at retstilstanden ikke nødvendigvis i det hele vil
være identisk med den situation, som Højesteret tog stilling til.
På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at lovforslaget er i
overensstemmelse med flygtningekonventionen.
Inger Støjberg
/ Henrik Thomassen