Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
1539256_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 7. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr.
18 (L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 18:
”Venstres formand Lars Løkke Rasmussen erklærede under en tv-
debat om fattigdomsgrænsen med daværende statsminister Helle
Thorning-Schmidt under folketingsvalgkampen i 2015, at "jeg
kommer aldrig til at føre en politik, der sender børn ned under den
grænse" (der henvises til Informations artikel den 9. juni 2015:
"Eksperter dumper Løkkes løfte om ikke flere fattige børn" -
http://www.information.dk/535762). Vil ministeren redegøre for,
hvordan det fremsatte lovforslag stemmer overens med denne
udtalelse?”
Svar:
Det bemærkes, at statsministerens udsagn ifølge den i spørgsmålet
nævnte artikel i Information blev fremført under en debat om
indførelse af et loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere. Det
tidligere gældende kontanthjælpsloft omfattede - ud over
kontanthjælpen - boligstøtte og særlig støtte til blandt andet høje
boligudgifter efter lov om aktiv socialpolitik. Dette loft omfattede ikke
børne- og ungeydelsen eller et eventuelt børnetilskud.
Forslaget om indførelse af en integrationsydelse til blandt andre
nyankomne udlændinge er et led i regeringens straksindgreb på
asylområdet, og er som sådan ikke et led i indførelse af et loft.
Det ekspertudvalg, der blev nedsat af den tidligere regering,
definerede i 2012 fattigdom som en situation, hvor en person eller
 L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det fremsatte lovforslag stemmer overens med denne udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
2
familie ufrivilligt har væsentligt dårligere livsvilkår sammenlignet
med den øvrige befolkning, og hvor denne situation skyldes mangel
på ressourcer, herunder særligt økonomiske, hvor situationen er
vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har, eller kun i
begrænset omfang har, mulighed for ved egen drift at ændre
situationen.
Ekspertudvalget understregede endvidere, at økonomisk fattigdom
ikke kan defineres objektivt og entydigt, ligesom der er udfordringer
forbundet med at foretage en præcis opgørelse på statistiske data, som
afspejler den formelle definition.
Udvalget pegede i sin beretning på en statistisk afgrænsning, som
ifølge udvalget primært vil omfatte personer, som ufrivilligt
vedvarende er i en meget vanskelig økonomisk situation.
Konkret afgrænses økonomisk fattige som personer, der tre år i træk
har
- en relativt lav disponibel indkomst under 50 pct. af
medianindkomsten og
- ikke har formue af betydning.
Er personen studerende, eller deler personen husstand med en
studerende over 17 år, er vedkommende ikke omfattet af ovenstående.
Udvalget definerer den disponible indkomst som bruttoindkomsten
fratrukket personlige skatter (samt fradrag for pensionsindbetalinger).
Et element i den disponible indkomst er personlig indkomst, der
opgøres som summen af erhvervsindkomsten (tillagt private
pensionsudbetalinger samt anden privat indkomst, hovedsagelig i form
af børnebidrag) og offentlige overførselsindkomster. I offentlige
overførsler indgår sociale pensionsydelser, dagpenge, orlovsydelse,
efterløn,
uddannelsesstøtte,
kontanthjælp,
boligstøtte,
børnefamilieydelse, ungeydelse og børnetilskud mv.
Det er dermed ikke det enkelte indkomstelement, som fx
uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, der kan
sættes i forhold til ovennævnte grænse, hvorfor det ikke vil være
retvisende at sætte satserne for integrationsydelse i forhold til den
fattigdomsgrænse, der refereres til i spørgsmålet.
Modtagere af integrationsydelse vil i varierende omfang kunne være
berettiget til øvrige offentlige ydelser. Sådanne tillægsydelser, der vil
skulle lægges oven i integrationsydelsen, vil som hovedregel være
behovsbestemte. Der kan være tale om generelle ordninger som
boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution, og der kan være
 L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det fremsatte lovforslag stemmer overens med denne udtalelse fra Lars Løkke Rasmussen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
3
tale om specielle ordninger som fx de enkeltydelser, der udbetales
efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til eksempelvis rimeligt
begrundede enkeltudgifter, midlertidig huslejehjælp, sygebehandling
mv.
Desuden bemærkes det, at et af formålene med indførelse af
integrationsydelsen er at øge incitamentet til at komme i arbejde.
Integrationsydelse er - som uddannelses- og kontanthjælp - en
korttidsydelse, og det er derfor ikke retvisende at anlægge den
betragtningsmåde, at alle i målgruppen vil befinde sig i
integrationsydelsessystemet i længere tid. Nogle vil komme i
beskæftigelse, mens andre fx vil modtage uddannelsespålæg og
overgå til SU.
Endelig har modtagere af integrationsydelse mulighed for at forbedre
deres økonomiske forsørgelsesgrundlag ved at bestå en prøve i dansk
og samtidig forbedre deres muligheder for integration og
beskæftigelse. For de modtagere af integrationsydelse som på grund af
helbredsmæssige forhold ikke vil være i stand til - eller ikke har
rimelig udsigt til - at kunne bestå en prøve i dansk er der foreslået en
dispensationsordning.
Inger Støjberg
/ Henrik Thomassen