Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
1538917_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 5. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr.
17 (L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren fremsende et overslag over lovforslagets økonomiske
konsekvenser med hensyn til ekstra sagsbehandlingstid og ekstra
økonomiske enkeltydelser, der udløses på baggrund af de reducerede
ydelser, lovforslaget lægger op til?”
Svar:
Det vurderes, at det samlede forslag vil medføre administrative
omkostninger i forbindelse med øget sagsbehandlingstid i
kommunerne i omegnen af 9 mio. kr. årligt.
Det vurderes ikke, at forslaget direkte vil påvirke niveauet af
enkeltydelser i kontanthjælpssystemet. Forslaget skønnes dog at føre
til merudgifter i forbindelse med boligstøtte og fripladstilskud.
Merudgifterne til disse områder skønnes til ca. 20 mio. kr. årligt til
boligstøtte og ca. 18 mio. kr. årligt i forbindelse med tilskud til
friplads.
De samlede afledte udgifter ved de reducerede ydelser i forslaget løber
hermed op i ca. 47 mio. kr. årligt.
Inger Støjberg
/ Henrik Thomassen