L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
L 5 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 5

Folketinget 2014-15 (2. samling)

Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven

(Genindførelse af BoligJobordningen)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.

september 2014, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 540 af

29. april 2015, foretages følgende ændringer:

§ 7 Å, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgi-

ver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en

person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til

at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet

ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed. Ve-

derlag efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et

grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til

den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der

overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter per-

sonskattelovens § 20.«

§ 7 Å, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgi-

ver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en

person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til

at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet

ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller

indberettes som fradragsberettiget ydelse af en privat hverv-

giver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter 1. pkt., der inden

for et indkomstår overstiger et grundbeløb på 10.000 kr.

(2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige ind-

komst med den del af vederlaget, der overstiger grundbelø-

bet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«

To steder i

§ 8 V, stk. 2, nr. 5,

ændres »31. december

2014« til: »31. december 2015«.

§ 8 V, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »1. marts 2015« til: »1.

marts 2016«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og med den 1.

januar 2015.

AN011933

Skattemin., j.nr. 15-1832372

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

3. Genindførelse af BoligJobordningen

3.1. Gældende ret

3.1.1. BoligJobordningen

3.1.2. Skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i eller i tilknytning til private hjem

3.2. Lovforslaget

3.2.1. Genindførelse af BoligJobordningen

3.2.2. Bevarelse af skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i eller i tilknytning til private

hjem i 2015

3.2.3. Videreførelse af den administrative løsning

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

I 2016 foretages en grundlæggende omlægning af ordnin-

gen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bære-

dygtighed og klimaindsatsen. I forlængelse heraf indføres en

todelt BoligJobordning i 2016 og 2017, der giver mulighed

for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og

fradrag for håndværksydelser på 12.000 kr. pr. person. Ud-

nyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede

fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.

I den nye grønne BoligJobordning fra 2016 fjernes fra-

draget for de typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte.

Samtidig fastholdes et fradrag for serviceydelser, som mod-

virker sort arbejde.

En genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret

form skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd, mens den todelte ordning

skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i

2016 og 2017.

Derudover afsættes der yderligere midler til ordningen for

energibesparende initiativer i private udlejningsbyggerier.

Ordningen vil desuden blive udvidet, så der også kan ydes

tilskud til initiativer vedrørende klimatilpasninger. Tilskud-

dene kan ske efter aftale mellem ejere og et flertal af lejer-

ene om energibesparende arbejder eller arbejder vedrøren-

de klimatilpasninger.

1. Indledning

Med lovforslaget genindføres BoligJobordningen, der gav

fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet

eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015. Det kan bi-

drage til vækst og beskæftigelse i især små og mellemstore

håndværks- og servicevirksomheder, herunder flere praktik-

pladser, også på landet uden for byerne, og samtidig give fa-

milierne bedre råd til hjælp i en travl hverdag.

2. Lovforslagets formål og baggrund

I regeringsgrundlaget

»Sammen for fremtiden«

fremgår

det, at:

»Regeringen vil genindføre BoligJobordningen med

tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det vil ske efter de

regler, danskerne kendte i 2014. [Regeringen] vil også

fremlægge en model for den fremtidige ordning efter

2015«.

Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det

Konservative Folkeparti har den 29. juni 2015 indgået Afta-

le om en BoligJobordning i 2015-2017. Følgende fremgår af

aftalen:

»Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De

Konservative er enige om en BoligJobordning i perioden

2015-2017.

I 2015 indføres en BoligJobordning tilsvarende den ord-

ning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kr. pr.

person.

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

Konkret afsættes der yderligere 24,7 mio. kr. i 2015, så

den samlede pulje udgør 50 mio. kr. i 2015. Derudover af-

sættes der 50 mio. kr. årligt i 2016 og 2017.

I 2015 finansieres ordningerne af udisponerede reserver

på finansloven for 2015. I 2016 og 2017 finansieres ordnin-

gen på finanslovene for 2016 og 2017.«

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører

en genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret

form. Med lovforslaget foreslås BoligJobordningen således

genindført med fuld virkning i 2015, dvs. med virkning for

arbejde udført fra den 1. januar til den 31. december 2015.

De foreslåede regler svarer til de regler, som var gældende,

da den tidligere ordning udløb med udgangen af 2014.

Lovforslaget vil bidrage til flere private arbejdspladser,

herunder skabe mulighed for flere praktikpladser, skabe øget

omsætning i lokalområderne og ikke mindst give familierne

en håndsrækning i en travl hverdag. Husholdningerne får så-

ledes også i 2015 hjælp til vedligeholdelse og istandsættelse

af både deres almindelige bolig og sommer- og fritidshuse

samt bedre mulighed for at betale sig fra tidskrævende dag-

ligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning og

havearbejde.

Regeringen vil fremsætte lovforslag om den fremtidige

mere grønne BoligJobordning, der skal gælde i 2016 og

2017, når de nærmere rammer for den fremtidige ordning er

fastlagt i løbet af efteråret 2015.

I henhold til aftalen om den nye grønne BoligJobordning

fra 2016 fjernes fradraget for de typer af arbejde, der ikke

har et grønt sigte. Samtidig fastholdes et fradrag for service-

ydelser, som modvirker sort arbejde.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteministeriet i for-

året 2015 på baggrund af analyser foretaget af konsulentfir-

maet DAMVAD har evalueret den hidtidige anvendelse af

BoligJobordningen. Evalueringen viste bl.a., at ordningen

blev anvendt i alle dele af landet, men også at der ikke kun-

ne findes en signifikant effekt på arbejdsudbuddet, samt at

der var en vis, begrænset effekt på sort arbejde (svarende til

skønsmæssigt 1-2 pct. af det skønnede omfang af sort arbej-

de i Danmark). Der henvises i øvrigt til evalueringen for

nærmere detaljer.

3. Genindførelse af BoligJobordningen

3.1. Gældende ret

3.1.1. BoligJobordningen

Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skatte-

mæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende service-

ydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesar-

bejde på boligen.

Som en forsøgsordning blev der dog med BoligJobordnin-

gen indført en begrænset fradragsret for denne type udgifter

i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31.

december 2013. Ordningen havde oprindeligt virkning til

udgangen af 2013, men blev som led i finanslovsaftalen for

2012 afkortet med et år. Siden er ordningen ophørt, genind-

ført med tilbagevirkende kraft, udvidet med fritidsboliger og

forlænget til og med 2014. Ordningen er ophørt ved udgan-

gen af 2014, dvs. arbejdet skulle være udført senest den 31.

december 2014.

Efter ordningen kunne personer over 18 år fradrage lønud-

gifter, som de havde afholdt til hjælp og istandsættelse i

hjemmet eller i en fritidsbolig på op til 15.000 kr. årligt pr.

person.

Skattefradraget var udformet som et ligningsmæssigt fra-

drag, hvilket svarede til et tilskud på ca. 30 pct. af lønudgif-

terne (i en gennemsnitskommune). Det maksimale tilskud

pr. person udgjorde i 2014 således ca. 4.600 kr. årligt.

Det var ved ordningens indførelse en betingelse, at det

omhandlede arbejde var udført i en helårsbolig, hvor den

skattepligtige person havde fast bopæl. Fradraget knyttede

sig således til arbejde i eller på den bolig, hvor personen

havde folkeregisteradresse. Der var mulighed for at opnå

fradrag, uanset om man boede i ejendommen som ejer, lejer

eller andelshaver. Det var dog en forudsætning, at personer,

der boede i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, hav-

de en individuel råderet over den del af boligen, som arbej-

det blev udført på.

Lønudgifter til beboere i hjemmet kunne ikke trækkes fra.

Denne undtagelse betød bl.a., at man ikke kunne få fradrag

for løn til ægtefæller, au pair-ansatte og hjemmeboende

børn.

Der kunne ved ordningens udløb tillige opnås fradrag for

lønudgifter ved vedligeholdelse mv. af fritidsboliger, som

var omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Alle former for

fritidsboliger, som kan tjene som bolig for ejeren, og hvor

ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, var om-

fattet af BoligJobordningen. Det vil sige forskellige former

for sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder og

uanset, om boligen er beliggende i Danmark eller i udlandet.

Endvidere var såkaldte fleksboliger, dvs. helårsboliger, hvor

ejeren har fået lov til at anvende boligen som fritidsbolig,

omfattet. Begge ægtefæller kunne opnå fradrag efter Bolig-

Jobordningen, selv om kun den ene ægtefælle ejede fritids-

boligen. Det var en forudsætning, at ægtefællerne var gift og

samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede

arbejde udførtes.

Der kunne ikke tages fradrag for udgifter til arbejde i en

fritidsbolig udført af en person, der ejede fritidsboligen eller

af en person, der havde fast bopæl i samme helårsbolig som

ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen. Som for helårsboli-

ger var der således ikke fradrag for lønudgifter til f.eks. æg-

tefæller, hjemmeboende børn eller au pair-ansatte for arbej-

de vedrørende en fritidsbolig.

De ydelser, der kunne give fradrag efter BoligJobordnin-

gen i forhold til helårsboliger, gav som udgangspunkt også

fradrag i relation til fritidsboliger. Der var dog ikke fradrag

for serviceydelser vedrørende fritidsboliger, der udlejes, for-

di der allerede indirekte bliver givet fradrag for sådanne

ydelser efter gældende regler om fradragsret ved udlejning.

Det drejer sig om eksempelvis almindelig rengøring i form

af vask og aftørring af flader i boligen, støvsugning, gulv-

vask, opvask og tøjvask, vinduespudsning, havearbejde i

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

form af græsslåning, hækkeklipning, lugning og snerydning.

Enhver kortere eller længere udlejning af fritidsboligen i lø-

bet af året afskar ejeren fra fradrag for serviceydelser efter

BoligJobordningen i det pågældende år. En ejer af en fritids-

bolig, der udlejede fritidsboligen, kunne foretage fradrag ef-

ter BoligJobordningen for vedligeholdelses- og reparations-

arbejder vedrørende fritidsboligen.

De fradragsberettigede ydelser omfattede både service-

ydelser i hjemmet og i en fritidsbolig og indvendig og ud-

vendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårs-

bolig eller fritidsbolig. Listen over de fradragsberettigede

ydelser fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni

2013 om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og

istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig. I bilag 1 til

dette lovforslag er listen over de fradragsberettigede ydelser

ligeledes gengivet.

De fradragsberettigede serviceydelser omfattede således

almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i

boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask

og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask

af tæpper, gardiner og persienner mv. Omfattet var også vin-

duespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (her-

under aflevering og afhentning af børn i daginstitution, sko-

le, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde

(herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring

af buske og træer og snerydning).

De omfattede ydelser vedrørende indvendig og udvendig

vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger

og fritidsboliger var bl.a. renovering, isolering og udskift-

ning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller

udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering

af ydervægge, installation af solfangere og solceller, repara-

tion eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og repara-

tion eller udskiftning af vandinstallationer og elinstallatio-

ner.

Der kunne alene fradrages udgifter til arbejdsløn inkl.

moms. Udgifter til materialer kunne således ikke fradrages.

Det var desuden en betingelse, at arbejdet var udført af en

momsregistreret virksomhed i Danmark. For arbejde i form

af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt

havearbejde måtte arbejdet dog tillige være udført af en per-

son, der var fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende

indkomstår, og som var fuldt skattepligtig til Danmark. Den,

der udførte arbejdet, havde således enten et cvr-nummer el-

ler cpr-nummer.

For fritidsboliger beliggende i udlandet var det en forud-

sætning for at opnå fradrag efter BoligJobordningen, at ar-

bejdet var udført af en virksomhed, der var momsregistreret

i et EU/EØS-land. For serviceydelser (arbejde i form af ren-

gøring mv.) kunne der også opnås fradrag, hvis arbejdet var

udført af en person, der ved indkomstårets udløb var fyldt

18 år og var fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land.

For fritidsboliger beliggende i et land, der ikke er medlem

af EU/EØS, kunne arbejdet også udføres af en virksomhed i

det pågældende land, der var momsregistreret eller registre-

ret i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til

indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde. Var

der tale om serviceydelser, kunne arbejdet også udføres af

en person, der ved indkomstårets udløb var fyldt 18 år og

var fuldt skattepligtig i det pågældende land.

Det var endvidere en betingelse, at det pågældende land

uden for Danmark, hvor fritidsboligen er beliggende, skal

udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international

overenskomst eller konvention eller en administrativt indgå-

et aftale om bistand i skattesager.

De såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bo-

pæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den

skattepligtige indkomst i Danmark, kunne tilsvarende opnå

fradrag efter BoligJobordningen, hvis arbejdet var udført af

en virksomhed, der var momsregistreret i et EU/EØS-land,

eller ved serviceydelser i form af rengøring, vinduespuds-

ning, havearbejde mv. tillige af en person, der ved ind-

komstårets udgang var fyldt 18 år og var fuldt skattepligtig i

et EU/EØS-land. En grænsegænger kunne også opnå fradrag

vedrørende en udenlandsk fritidsbolig, hvis vedkommende

ville have været skattepligtig efter ejendomsværdiskattelo-

ven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,

hvis vedkommende havde været fuldt skattepligtig til Dan-

mark.

Der kunne ikke tages fradrag for udgifter, der var ydet til-

skud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder reg-

lerne i lov om hjemmeservice, eller andre udgifter, som er

fradraget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter

andre regler i skattelovgivningen. Det var også tilfældet for

udgifter til børnepasning, der var skattefritaget hos modtage-

ren efter ligningslovens § 7 Æ (reservebedsteforælderord-

ningen). Tilsvarende kunne pensionister, der udførte arbejde

i eller i tilknytning til private hjem, ikke anvende den skatte-

fri bundgrænse på 10.000 kr. (2010-niveau) i ligningslovens

§ 7 Å, hvis den, der havde fået udført arbejdet, tog fradrag

for arbejdet efter BoligJobordningen, jf. nærmere afsnit

3.1.2.

Det var en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige

havde betalt for det udførte arbejde via en elektronisk beta-

lingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller

posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside el-

ler kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (giro-

kort). Betaling med check eller kontanter gav således ikke

ret til fradrag.

Derudover stillede BoligJobordningen krav om, at den

skattepligtige selv skulle foretage indberetning af oplysnin-

ger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elek-

tronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.

Fradraget blev henført til det indkomstår, hvor arbejdet

blev betalt. Fradraget blev dog henført til det indkomstår,

hvor arbejdet var udført, hvis betalingen var sket inden for 2

måneder efter dette indkomstårs udløb. Der kunne ikke fore-

tages fradrag for arbejde, der blev betalt den 1. marts 2015

eller senere.

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

3.1.2. Skattefrihed for pensionisters vederlag for arbejde i

eller i tilknytning til private hjem

Efter gældende ret er lønindtægter som udgangspunkt

skattepligtige for modtageren. Fra 1. januar 2013 er der dog

indført regler om skattefrihed for vederlag på op til 10.000

kr. (2010-niveau) årligt betalt til pensionister for arbejde ud-

ført i eller i tilknytning til private hjem.

Det skattefri vederlag kan i 2015 højst udgøre 10.400 kr.

Beløbsloftet var 10.200 kr. i 2014.

Skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører

arbejdet, opfylder alderskravet i lov om social pension til at

modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede perso-

ner mindst skal være fyldt 65 år. Kravet til hvilken alder, der

kan udløse folkepension, forhøjes gradvist for personer, der

er født den 1. januar 1954 eller senere.

Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i eller i tilknyt-

ning til private hjem, og at arbejdet ikke udføres som led i

erhvervsmæssig virksomhed.

Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som ellers nor-

malt udføres af personerne i husstanden selv. Som eksemp-

ler herpå kan nævnes indkøb, madlavning, strygning, vask,

opvask og rengøring, havearbejde og småreparationer på bo-

ligen.

Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser,

som er tilknyttet familie- og privatlivet. Som eksempler her-

på kan nævnes aflevering og afhentning af børn i dagsinsti-

tutioner og skole mv., lektiehjælp, børnepasning, hundeluft-

ning og indlevering af rensetøj.

Det er endvidere en betingelse for skattefrihed for veder-

lag til folkepensionister, at hvervgiver ikke indberetter ar-

bejdet som fradragsberettiget ydelse efter BoligJobordnin-

gen. Det skyldes, at det er et grundlæggende princip i Bolig-

Jobordningen, at der ikke skal være situationer, hvor arbejde

udført i private hjem er skattebegunstiget både på hvervgi-

verens side og udførerens side.

Hvis en hvervgiver derfor indberetter lønudgiften som et

fradrag efter BoligJobordningen, vil beløbet automatisk bli-

ve ført på selvangivelsen som skattepligtig indkomst hos

den pensionist, der har udført arbejdet. Og den pågældende

pensionist kan derefter ikke anvende skattefritagelsesbe-

stemmelsen i ligningslovens § 7 Å, stk. 3, for så vidt angår

denne indtægt.

Det er det indberettede beløb efter BoligJobordningen, der

reducerer pensionistens skattefri beløbsgrænse. Hvis hverv-

giver eksempelvis kun har indberettet fradragsberettiget ar-

bejdsløn efter BoligJobordningen for 5.000 kr. for pensioni-

stens arbejde (eksempelvis fordi der også er taget fradrag for

noget andet fradragsberettiget håndværkerarbejde), kan pen-

sionisten således stadig opnå skattefrihed for andet vederlag

for arbejde udført hos samme hvervgiver, hvis betingelserne

herfor er opfyldt. Har den konkrete hvervgiver i eksemplet

betalt 10.000 kr. for pensionistens arbejde, har pensionisten

således mulighed for at få 5.000 kr. skattefrit. Pensionisten

kan således udnytte den skattefri beløbsgrænse for vederlag

for arbejde i private hjem, i det omfang vederlaget ikke ind-

berettes efter BoligJobordningen.

Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensio-

nen eller andre indkomstafhængige overførselsindkomster.

3.2. Lovforslaget

3.2.1. Genindførelse af BoligJobordningen

Det foreslås at genindføre BoligJobordningen med skatte-

mæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i

hjemmet i 2015. Ordningen videreføres i uændret udform-

ning – dvs. som reglerne var, da ordningen ophørte med ud-

gangen af 2014. Det gælder også de fradragsberettigede

ydelser, som er gengivet i bilag 1 til dette lovforslag.

Det maksimale fradrag er 15.000 kr. årligt pr. person. Da

fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. med en

skatteprocent i en gennemsnitskommune på ca. 29,6 pct.

(inkl. kirkeskat), vil skatteværdien af fradraget i 2015 være

op til ca. 4.440 kr. pr. person.

Fradraget henføres som udgangspunkt til det indkomstår,

hvor udgiften er betalt. Fradraget kan dog henføres til det

indkomstår, hvor arbejdet er udført, såfremt der er betalt for

arbejdet inden for to måneder efter det pågældende ind-

komstårs udløb. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde,

der betales den 1. marts 2016 eller senere.

Det er som hidtil en betingelse, at den skattepligtige har

betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalings-

form, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller post-

hus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller

kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort).

Det er ligeledes en betingelse, at den skattepligtige foretager

indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyn-

dighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af BoligJobordnin-

gen under gældende ret, jf. afsnit 3.1.1.

3.2.2. Bevarelse af skattefrihed for pensionisters vederlag

for arbejde i eller i tilknytning til private hjem i 2015

Da lovgivningen om videreførelse af BoligJobordningen

først vil være gennemført i løbet af 2. halvår af 2015, men

skal have virkning allerede fra den 1. januar 2015, kan der i

2015 være pensionister, der har fået udbetalt et skattefrit ve-

derlag for arbejde udført i et privat hjem efter reglerne i lig-

ningslovens § 7 Å, stk. 3, samtidig med, at hvervgiver nu

kan foretage fradrag efter BoligJobordningen med virkning

for arbejde udført i samme periode.

Da det er en betingelse for disse pensionisters skattefri-

hed, at hvervgiver ikke indberetter fradrag for det udførte ar-

bejde, bevirker genindførelsen af BoligJobordningen med

virkning fra den 1. januar 2015, at der kan være pensioni-

ster, der ikke vil opnå den forventede skattefrihed for veder-

lag for arbejde, der er udført i første halvdel af 2015.

Denne problemstilling er kun aktuel for så vidt angår ser-

viceydelserne i BoligJobordningen. Det skyldes, at reparati-

ons- og vedligeholdelsesarbejde ikke giver adgang til fra-

drag efter ordningen, hvis det udføres af personer, men kun

hvis det udføres af momsregistrerede virksomheder.

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

Det foreslås på den baggrund at sikre, at pensionister, der

har udført serviceydelser i private hjem i 2015, bevarer mu-

ligheden for skattefrihed, selv om hvervgiveren efterfølgen-

de indberetter fradrag for det udførte arbejde. Den foreslåe-

de overgangsregel gælder arbejde udført i hele 2015, da ho-

vedparten af 2015 under alle omstændigheder vil være forlø-

bet, når loven træder i kraft.

Det bemærkes, at hvervgiver for at kunne opnå fradrag for

arbejde udført i den nævnte periode skal opfylde de sædvan-

lige betingelser, der stilles i relation til BoligJobordningen -

herunder have betalt elektronisk og indberettet oplysninger-

ne til SKAT via TastSelv-systemet.

Der vil, når lovforslaget er vedtaget, komme nærmere in-

formation fra SKAT om, hvordan de berørte pensionister

skal forholde sig for at bevare skattefriheden af indtægt fra

servicearbejde udført i 2015.

3.2.3. Videreførelse af den administrative løsning

Ved indførelsen af BoligJobordningen valgte man en ad-

ministrativ løsning med krav om elektronisk betaling af det

udførte arbejde samt efterfølgende elektronisk indberetning

af oplysninger til SKAT via TastSelv-systemet. Denne løs-

ning vil fortsat blive anvendt ved den foreslåede genindfø-

relse af ordningen. Systemet sikrer automatisk, at fradraget

bliver ført på selvangivelsen hos køber, og at indtægten bli-

ver indberettet på årsopgørelsen hos den person, der har ud-

ført arbejdet. Hvis der er tale om en momsregistreret virk-

somhed, indgår indtægterne som en kontroloplysning i rela-

tion til stikprøvekontrol af selvangivelse og momsangivelse.

Den administrative løsning har med den fornødne forud-

gående vejledning i praksis vist sig at være relativt nem at

anvende for både borgere og skattemyndigheder og har ikke

givet anledning til systemmæssige eller praktiske problemer.

Køberne af de pågældende serviceydelser har kunnet ordne

indberetningen hjemmefra via internetadgang, hvorefter sy-

stemet automatisk har sørget for resten. For de borgere, der

ikke selv har internetadgang, har det været muligt at få

hjælp til indberetning på skattecentre og hos kommunernes

borgerservice.

Den administrative løsning sikrer også, at fradraget kun

gives, hvis den, der udfører arbejdet, har et cpr- eller cvr-

nummer, så beløbsmodtager kan identificeres og beskattes.

Herved udelukkes fradrag ved brug af uregistrerede virk-

somheder. Endelig giver de indberettede oplysninger SKAT

et kontrolspor, som kan bruges ved eksempelvis momskon-

trol.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at det umiddelbare mindreprovenu vedrøren-

de BoligJobordningen i 2014 beløb sig til ca. 1,8 mia. kr.

I lyset af, at der har været usikkerhed om genindførelsen

af ordningen, og at nærværende lovforslag fremsættes midt i

indkomståret, skønnes det, at det umiddelbare mindreprove-

nu ved genindførelsen i 2015 vil blive lidt mindre end i

2014.

Det vurderes således med nogen usikkerhed, at det umid-

delbare mindreprovenu ved ordningen i 2015 vil beløbe sig

til ca. 1,6 mia. kr. eller omkring 90 pct. af niveauet i 2014.

Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes

mindreprovenuet at udgøre ca. 1,2 mia. kr. Med afsæt i

Skatteministeriets evaluering af BoligJobordningen fra maj

2015 vurderes selvfinansieringsgraden ved ordningen at ud-

gøre omkring 10 pct. Efter tilbageløb og adfærd skønnes

mindreprovenuet således til ca. 1,1 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkning ved genindførelse af BoligJobordningen i 2015

Mio. kr. (2015-niveau)

Mindreprovenu

Umiddelbar virkning

1.600

Virkning efter tilbageløb

1.210

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

1.090

Anm. : Der er forudsat en automatisk tilbageløbsprocent på moms og afgifter på 24,5 pct.

Som følge af den sene fremsættelse af lovforslaget og på

baggrund af erfaringerne fra de tidligere år antages det, at

den overvejende del af fradraget vil blive indberettet sent i

indkomståret eller i forbindelse med udfyldelsen af selvan-

givelsen i starten af 2016. Det vurderes derfor, at forslaget

medfører et mindreprovenu på ca. 0,4 mia. kr. i finansåret

2015, mens det resterende mindreprovenu vil fremkomme

som overskydende skat eller mindre restskat i forbindelse

med udsendelsen af årsopgørelserne for 2015 i foråret 2016.

For kommunerne og folkekirken vil forslaget medføre et

mindreprovenu på henholdsvis ca. 1.340 mio. kr. og ca. 40

mio. kr. Forslaget får dog ingen økonomiske virkninger for

kommunerne og folkekirken for indkomståret 2015, da

samtlige kommuner har anvendt det statsgaranterede ud-

skrivningsgrundlag ved budgetteringen for 2015. Der vil så-

ledes ikke skulle ske efterregulering af lovens virkning i for-

bindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrø-

rende indkomståret 2015 i 2018. Forslaget har ingen økono-

miske konsekvenser for regionerne.

BoligJobfradraget har karakter af en skatteudgift, og gen-

indførelsen af BoligJobordningen medfører en forøgelse

heraf, svarende til forslagets umiddelbare mindreprovenu.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at genindføre BoligJobordningen uændret i

2015 skønnes at medføre engangsomkostninger til systemtil-

retninger på ca. 0,5 mio. kr.

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.

Genindførelsen af BoligJobordningen vil have positive

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Anvendelsen af BoligJobordningen for indkomstårene

2013 og 2014 viser, at omkring 90 pct. af fradragene vedrø-

rer istandsættelse og forbedringer af helårsboligen og fritids-

boligen. Der vil således navnlig blive tale om positive kon-

sekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med re-

paration og vedligeholdelse. Endvidere forventes ordningen

at have særligt positive økonomiske konsekvenser for hånd-

værksvirksomhederne i en række yderkommuner med stor

koncentration af sommerhuse.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Genindførelsen af BoligJobordningen skønnes ikke at

medføre væsentlige administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Fradraget er betinget af, at køberen af ydelsen anvender et

elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system.

Ordningen kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsen-

delse af dokumentation for de involverede virksomheder.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Fradraget er betinget af, at køberen af ydelsen dels anven-

der en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektro-

nisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved

føres fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og

indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der

udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed,

anvendes indberetningen som en kontroloplysning.

Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende

serviceydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en

indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet

sørger for resten. Den administrative løsning er således for-

holdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke

forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation

for borgeren eller de involverede virksomheder.

For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller på-

rørende, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via penge-

institut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne

ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservice.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har positive miljømæssige konsekvenser i form

af øget energibesparende vedligeholdelse, der dog ikke kan

kvantificeres nærmere. Baggrunden for denne vurdering er

erfaringer med anvendelsen i 2013 og 2014, hvor skatte-

yderne i forbindelse med indberetningen af fradraget skulle

rubricere den udførte opgave i en af fem følgende kategori-

er: rengøring, vinduespudsning, børnepasning, havearbejde,

energibesparende vedligeholdelse og øvrig vedligeholdelse.

Opgørelsen viste, at omkring 30 pct. af det udførte arbejde

blev rubriceret i kategorien energibesparende vedligeholdel-

se.

10. Forholdet til EU-retten

BoligJobordningen, der udløb ved udgangen af 2014, om-

fattede af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri

bevægelighed, jf. EU-Domstolens dom i den såkaldte Jäger-

sag (C-256/06), også udenlandske fritidsboliger. Fritidsboli-

gen skulle dog være beliggende i et land, som i henhold til

aftale mv. skal udveksle skatteoplysninger med de danske

myndigheder.

Der blev efter BoligJobordningen ikke stillet krav om, at

arbejde på udenlandske fritidsboliger skulle udføres af virk-

somheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af per-

soner, der er skattepligtige til Danmark, idet det ville vans-

keliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af

en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejds-

kraft. Af samme grund kunne grænsegængere opnå fradrag,

selv om arbejdet blev udført af en håndværker, som ikke var

momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke var

skattepligtig til Danmark.

Forslaget genindfører BoligJobordningen i uændret form

og indeholder dermed tilsvarende regler.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.: 3F, Advo-

katsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-

tion, AE Rådet, ATP, Boligselskabernes Landsforening, CE-

POS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterfor-

ening, Datatilsynet, DI, Danske Advokater, Danske Regio-

ner, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen

Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen, Feriehusudlejer-

nes Brancheforening, Finansrådet, FOA, FSR – danske revi-

sorer, Forsikring & Pension, Horesta, Håndværksrådet, In-

geniørforeningen, InvesteringsFondsBranchen, KL, Kraka,

Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lejernes Lands-

organisation, Ledernes Hovedorganisation, Parcelhusejernes

Landsforening, RockwoolFonden, Skatteankestyrelsen, SRF

Skattefaglig Forening, Seges og Ældresagen.

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige

Ingen.

Negative konsekvenser/

merudgifter

Forslaget skønnes i 2015 at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,6

mia. kr., ca. 1,2 mia. kr. efter tilbageløb

og ca. 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd. Forslaget har ingen umiddelba-

re provenumæssige konsekvenser for

kommunerne.

Forslaget skønnes at medføre engangs-

omkostninger til systemtilretninger på

ca. 0,5 mio. kr.

Ingen.

Administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Lovforslaget har positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, der dog

ikke kan kvantificeres nærmere.

Ingen.

Lovforslaget har positive miljømæssige

konsekvenser, der dog ikke kan kvanti-

ficeres nærmere.

Ingen.

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Fradraget er betinget af, at køberen af

ydelsen dels anvender en elektronisk

betalingsform, dels anvender et elektro-

nisk indberetningsmodul i SKATs Tast-

Selv-system.

Forholdet til EU-retten

BoligJobordningen, der udløb ved udgangen af 2014, omfattede af hensyn til

EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, jf. EU-Domstolens dom i

den såkaldte Jäger-sag (C-256/06), også udenlandske fritidsboliger. Fritidsboligen

skulle dog være beliggende i et land, som i henhold til aftale mv. skal udveksle

skatteoplysninger med de danske myndigheder.

Der blev efter BoligJobordningen ikke stillet krav om, at arbejde på udenlandske

fritidsboliger skulle udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark,

eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det ville vanskeliggøre mu-

lighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må

anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kunne grænsegængere opnå fradrag,

selv om arbejdet blev udført af en håndværker, som ikke var momsregistreret i

Danmark, eller af en person, der ikke var skattepligtig til Danmark.

Forslaget genindfører BoligJobordningen i uændret form og indeholder dermed til-

svarende regler.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås i § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 3, at pensionister, der i

2015 har udført arbejde for en privat hvervgiver i eller i til-

knytning til private hjem, kan modtage skattefrit vederlag

herfor efter de gældende regler i ligningslovens § 7 Å, stk.

3, uanset at hvervgiveren indberetter arbejdet som en fra-

dragsberettiget ydelse efter BoligJobordningen.

Forslaget tager højde for, at genindførelsen af BoligJob-

ordningen først vil træde i kraft i andet halvår af 2015. Fra

den 1. januar 2015 og frem til lovens ikrafttræden kan der

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

være pensionister, der har udført arbejde i et privat hjem,

som vedkommende har haft en forventning om at få et skat-

tefrit vederlag for (maks. 10.400 kr. i 2015).

Det foreslås derfor at indføre en affattelse af § 7 Å, stk. 3,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1, der sikrer, at pensionister, der har

udført arbejde i 2015, kan bevare skattefriheden, selvom

hvervgiver efterfølgende, når genindførelsen af BoligJob-

ordningen er vedtaget, tager fradrag for det udførte arbejde.

Der er således tale om en begunstigende regel. Bestemmel-

sen vil, jf. lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, alene have virkning

for 2015, jf. bemærkningerne til § 2.

Den foreslåede affattelse af § 7 Å, stk. 3, i lovforslagets §

1, nr. 2, svarer til gældende regler, dvs. med betingelse om,

at det er en forudsætning for skattefrihed for pensionistens

vederlag, at hvervgiver ikke indberetter fradrag efter Bolig-

Jobordningen for det samme arbejde. Bestemmelsen skal ha-

ve virkning fra den 1. januar 2016, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 2, stk. 2.

Til nr. 3

Det foreslås at genindføre BoligJobordningen med fradrag

på op til 15.000 kr. årligt pr. person for udgifter til arbejds-

løn til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbo-

lig i 2015.

Der er tale om en genindførelse af BoligJobordningen i

uændret form. Det foreslås således, at det er en betingelse

for at opnå fradrag efter ordningen, at arbejdet vedrørende

en helårsbolig er udført i perioden fra og med den 1. juni

2011 til og med den 31. december 2015, og at arbejdet ved-

rørende en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den

22. april 2013 til og med den 31. december 2015. Ved at

forlænge periodens sluttidspunkt fra den 31. december 2014

til den 31. december 2015 er der i realiteten tale om en vide-

reførelse af BoligJobordningen med et år til udgangen af

2015.

For beskrivelse af de fradragsberettigede ydelser og betin-

gelserne for at opnå fradrag efter BoligJobordningen vedrø-

rende helårsboliger og fritidsboliger henvises til beskrivel-

sen af gældende regler, jf. forslagets afsnit 3.1.1.

Til nr. 4

Det foreslås som konsekvens af den foreslåede genindfø-

relse af BoligJobordningen i 2015, jf. forslagets § 1, nr. 3, at

der ikke kan foretages fradrag for lønudgifter til arbejde, der

først betales den 1. marts 2016 eller senere.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter be-

kendtgørelsen i Lovtidende. Derved kan de administrative

procedurer vedrørende ordningen, herunder indberetnings-

systemet, hurtigst muligt sættes i gang.

Det foreslås i

stk. 2,

at affattelsen af § 7 Å, stk. 3, der sva-

rer til den gældende affattelse af bestemmelsen, træder i

kraft den 1. januar 2016. Det indebærer, at bestemmelsen

har virkning fra den 1. januar 2016.

Det foreslås i

stk. 3,

at genindførelsen af BoligJobordnin-

gen får virkning for arbejde vedrørende en helårsbolig eller

en fritidsbolig udført i 2015. Genindførelsen har således

virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget

indeholder kun begunstigende bestemmelser.

Det foreslås desuden i

stk. 3,

at affattelsen af ligningslo-

vens § 7 Å, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter pen-

sionisten kan bevare skattefrihed for vederlag omfattet af

ligningslovens § 7 Å, stk. 3, uanset at hvervgiver foretager

fradrag efter BoligJobordningen, har virkning fra og med

den 1. januar 2015. Det sikres hermed, at pensionister, der i

2015 udfører arbejde i eller i tilknytning til et privat hjem,

kan bevare skattefriheden, uanset at hvervgiver efterfølgen-

de foretager fradrag efter BoligJobordningen for det pågæl-

dende arbejde, jf. også bemærkningerne § 1, nr. 1 og 2.

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

Bilag 1

Ydelser omfattet af fradragsordningen

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

• Almindelig rengøring

• Vask og aftørring af flader i boligen

• Rengøring af toilet og bad

• Støvsugning, gulvvask og boning

• Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner mv.

• Opvask

• Tøjvask og strygning

Vinduespudsning

• Indvendig vinduespudsning

• Udvendig vinduespudsning

Børnepasning

• Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

• Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet

Almindeligt havearbejde m.v.

• Græsslåning

• Hækkeklipning

• Lugning

• Beskæring af buske og træer

• Snerydning

B. Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger eller fritidsboliger

Boligens ydre rammer

• Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb

• Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas

• Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.

• Reparation, maling og isolering af ydervægge

• Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede

• Fornyelse eller etablering af dræn

• Radonsikring

• Installation af solfangere og solceller

• Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller

Boligens indre rammer

• Reparation eller fornyelse af køkken og bad

• Gulvarbejder

• Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer

• Installation eller forbedring af ventilation

• Installation eller forbedring af afløbsinstallationer

• Reparation eller udskiftning af vandinstallationer

• Reparation eller fornyelse af elinstallationer

• Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg

• Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

•

Udskiftning eller reparation af fjernvarme units

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper

Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg

Maler- og tapetserarbejder

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041

af 15. september 2014, som ændret senest ved §

1 i lov nr. 540 af 29. april 2015, foretages føl-

gende ændringer:

§ 7 Å.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst medregnes ikke vederlag for arbejde for en

privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til den-

nes private hjem til en person, der opfylder alders-

kravet i lov om social pension til at kunne få folke-

pension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udfø-

res som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller

indberettes som fradragsberettiget ydelse af en pri-

vat hvervgiver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter

1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et

grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes

dog til den skattepligtige indkomst med den del af

vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbelø-

bet reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7 Å, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde

for en privat hvervgiver udført i eller i tilknyt-

ning til dennes private hjem til en person, der

opfylder alderskravet i lov om social pension til

at kunne få folkepension. Det er en betingelse,

at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervs-

mæssig virksomhed. Vederlag efter 1. pkt., der

inden for et indkomstår overstiger et grundbe-

løb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes

dog til den skattepligtige indkomst med den del

af vederlaget, der overstiger grundbeløbet.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelo-

vens § 20.«

§ 7 Å, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde

for en privat hvervgiver udført i eller i tilknyt-

ning til dennes private hjem til en person, der

opfylder alderskravet i lov om social pension til

at kunne få folkepension. Det er en betingelse,

at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervs-

mæssig virksomhed eller indberettes som fra-

dragsberettiget ydelse af en privat hvervgiver

efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter 1. pkt., der

inden for et indkomstår overstiger et grundbe-

løb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes

dog til den skattepligtige indkomst med den del

af vederlaget, der overstiger grundbeløbet.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelo-

vens § 20.«

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

§ 8 V.

Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst kan fradrages udgifter, der er betalt og doku-

menteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i

hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9. Installa-

tion, reparation eller udskiftning af biokedelanlæg

og husstandsvindmøller anses som istandsættelse i

hjemmet eller i en fritidsbolig. Installation, repara-

tion eller udskiftning af oliefyr anses ikke som

istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig.

Stk. 2.

Fradraget er betinget af,

1) at den skattepligtige person ved indkomstårets

udløb er fyldt 18 år,

2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig,

hvor den skattepligtige person har fast bopæl på

tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet

er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skat-

tepligtige person er ejer og skattepligtig efter ejen-

domsværdiskatteloven af fritidsboligen på tids-

punktet for arbejdets udførelse,

3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er

momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i

form af rengøring, vask, opvask, strygning, vindu-

espudsning, børnepasning og havearbejde tillige af

en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18

år og er fuldt skattepligtig til Danmark,

4) at den skattepligtige foretager indberetning af det

fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne

med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og

5) at arbejdet vedrørende en helårsbolig er udført i

perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den

31. december 2014, og at arbejdet vedrørende en

fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 22.

april 2013 til og med den 31. december 2014.

Stk. 3.

For arbejde vedrørende en fritidsbolig fin-

der stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægte-

fællen til ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2,

under forudsætning af at ægtefællerne var gift og

samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsbe-

rettigede arbejde blev udført.

Stk. 4.

Fradraget henføres til det indkomstår, hvor

betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres

dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis

betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder ef-

ter indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages fra-

drag for arbejde, der betales den 1. marts 2015 eller

senere.

To steder i

§ 8 V, stk. 2, nr. 5,

ændres »31.

december 2014« til: »31. december 2015«.

§ 8 V, stk. 4, 3. pkt.

ændres »1. marts 2015«

til: »1. marts 2016«.

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

Stk. 5.

De fradragsberettigede udgifter kan årligt

højst udgøre 15.000 kr. pr. person.

Stk. 6.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter

til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre of-

fentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i

lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter

til børnepasning, der er skattefritaget hos modtage-

ren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter an-

dre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritids-

bolig, jf. stk. 2, nr. 2, kan heller ikke foretage fra-

drag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af

rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespuds-

ning, børnepasning og havearbejde vedrørende fri-

tidsboligen, hvis ejeren i løbet af indkomståret har

udlejet fritidsboligen.

Stk. 7.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter

til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i

den helårsbolig, hvor arbejdet udføres. Der kan hel-

ler ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i

en fritidsbolig udført af en person, der ejer fritids-

boligen, jf. stk. 2, nr. 2, eller af en person, der har

fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en

af ejerne af fritidsboligen.

Stk. 8.

For en fritidsbolig beliggende uden for

Danmark er betingelsen i stk. 2, nr. 3, opfyldt, hvis

arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsre-

gistreret i et EU/EØS-land, eller ved arbejde i form

af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespuds-

ning, børnepasning og havearbejde tillige af en per-

son, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og

er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land. Er fritidsbo-

ligen beliggende i et ikke-EU/EØS-land, er betin-

gelsen i stk. 2, nr. 3, tillige opfyldt, hvis arbejdet er

udført af en virksomhed i det pågældende land og

virksomheden er momsregistreret eller registreret i

forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold

til indkomstskatter vedrørende det pågældende ar-

bejde, eller ved arbejde i form af rengøring, vask,

opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning

og havearbejde tillige af en person, der ved ind-

komstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skatte-

pligtig i det pågældende land. Det er en betingelse

efter 1. og 2. pkt., at det land, hvor fritidsboligen er

beliggende, skal udveksle oplysninger med de dan-

ske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, en anden international overenskomst el-

L 5 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig-Jobordningen) samt resumé

ler konvention eller en administrativt indgået aftale

om bistand i skattesager.

Stk. 9.

Skatteministeren kan bestemme, at det er

en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et

særligt betalingsmodul. Skatteministeren kan fast-

sætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om

dokumentation for det udførte arbejde og om kon-

trol og administration af reglerne.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter be-

kendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar

2016.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og

med den 1. januar 2015.