Tak for det.
Med lovforslaget her ønsker regeringen med aftaleparter jo at genindføre boligjobordningen med tilbagevirkende kraft, så den gælder for hele 2015.
Socialdemokraterne har tidligere været med til at forlænge og udvide boligjobordningen, fordi det var rigtigt at gøre i de år, hvor vi skulle trække Danmark ud af krisen.
Nu har vi – med lidt forskellig styrke forskellige steder i landet, jovist – lagt krisen bag os.
Et opsving er på vej.
Beskæftigelsen stiger.
Økonomien er i fremgang.
Vi har hele tiden set boligjobordningen som et redskab, der hører en krisetid til.
Vi mener ikke, det skal være sådan, at der mere eller mindre permanent skal være statsstøtte til håndværksarbejde i Danmark, så folk, der tjener godt, kan få støtte fra skatteydere, som måske ikke har råd til at udnytte ordningen selv.
Det koster i omegnen af 1 mia.
kr.
årligt at genindføre boligjobordningen.
Den har skabt relativt få arbejdspladser, og det er temmelig usikkert, hvor mange arbejdspladser den vil skabe fremadrettet.
Det betyder også, at det på en god dag koster ca.
1 mio.
skatteyderkroner pr.
job, som ordningen skaber, hvis man altså læner sig op ad de jobtal, som Skatteministeriet og Finansministeriet bruger.
Det var pengene værd, og det var rigtigt at gøre, mens vi havde behov for at fremrykke beskæftigelse, sætte gang i økonomien og holde hånden under beskæftigelsen, men bør ikke være en permanent ting.
Skatteministerens parti har jo længe turneret rundt med et langt højere jobtal, som kommer fra Dansk Byggeri, og det kunne egentlig være interessant under behandlingen af forslaget her at få at vide, hvilke jobtal skatteministeren læner sig op ad i dag.
Uanset hvad, er det få og ganske dyre job, ordningen skaber, og vi mener kort sagt, at de penge kan bruges meget klogere.
Partierne bag aftalen ønsker at finansiere ordningen med udisponerede reserver på finansloven for 2015, og fremadrettet ønsker man også at finansiere ordningen over finansloven.
Der er sådan et lille finansordførerkuriosum i, at de reserver, man så vil benytte sig af, faktisk ikke ville eksistere, hvis Venstres finanslovsforslag fra sidste år var blevet vedtaget.
Det blev det så ikke, og det er jo godt, at vi på den måde har hjulpet med at efterlade nogle midler, man kan benytte sig af, når regeringsmagten skifter.
Samtidig forstår jeg, at det i år vil få den konsekvens, at den af den tidligere regering planlagte jobbonus, hvor langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der kom i arbejde, altså ville få en ekstra bonus ved at komme i arbejde, ikke bliver til noget alligevel.
Det kunne jeg godt tænke mig at få bekræftet under behandlingen.
Fra Socialdemokraternes side har vi meget klart sagt, at vi ønsker at prioritere sygehuse, plejen af vores ældre, flere pædagoger og medhjælpere i vores børns daginstitutioner for at styrke det gode børneliv og andre forslag på velfærdsområdet med det råderum, vi under den tidligere regering har skabt i økonomien igennem de sidste fire år.
Men det er jo et helt legitimt valg, at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, SF og Alternativet vælger at bruge pengene til en skattelettelse, der primært kommer boligejere til gavn.
Her kan vi så godt undre os lidt over, hvorfor man, når man så beslutter sig for at disponere noget af råderummet til skattelettelser, så ikke letter skatten til gavn for lavtlønnede og dermed til gavn for alle brancher.
I det hele taget kan man godt undre sig over den noget luftige finansiering, som aftaleparterne har givet hinanden hånden på.
Fremadrettet overholder finansieringen af boligjobordningen næppe budgetlovens forsigtighedsprincip, som den tidligere regering arbejdede med.
En uspecificeret finansiering over finansloven er mig bekendt kun i orden, hvis et flertal allerede nu binder sig til at skaffe finansiering ved at hæve andre skatter eller sænke de kommunale udgiftslofter, og det har parterne jo ikke givet hinanden håndslag på i det her tilfælde.
Nuvel, ordningen har været populær, og det er vel også derfor, at aftaleparterne ønsker at genindføre den, for ude af krisen er det vel egentlig det eneste ærlige argument, der er for at genindføre ordningen.
Det var rigtigt i en krisetid, men er det ikke nu, for ordningen har en meget lille eller ingen nævneværdig effekt på sort arbejde, har Rockwool Fonden fundet frem til.
Det er en dyr måde at skabe job på, og den har ingen nævneværdig effekt på arbejdsudbuddet.
Det er ikke noget, som jeg lige står og finder på, eller som vi selv har siddet og regnet os frem til.
Det påpeger den evaluering, som Skatteministeriet selv har bedt konsulentfirmaet DAMVAD om at udføre, og som endda er nævnt i lovforslaget.
Og også Rockwool Fonden dokumenterer nogle af de ting, jeg peger på i min tale her.
Så det er simpelt hen med ministeriets egen dokumentation, at der er ganske få grunde til fortsat at skulle lave en boligjobordning; pengene kunne bruges langt bedre.
Vi mener, at tiden er løbet fra ordningen, uagtet at den fremover selvfølgelig får en mere sympatisk grøn profil.
Det er trods alt godt, at det skal ske i de kommende år.
Netop nu skal vi glæde os over, at beskæftigelsen stiger i bygge- og anlægsbranchen helt uden boligjobordning.
Omvendt skal vi tage det meget alvorligt, at det jo er sådan, at ordningen godt nok skaber lidt flere job, men ikke så mange, i danske håndværksvirksomheder, men jo mere vi nærmer os, at ordningen bliver egentlig permanent, vil den faktisk få beskæftigelsen i andre erhverv til at falde.
Det vil især ramme mere konkurrenceudsatte erhverv, der er i konkurrence om at eksportere til andre lande, at de skal afgive beskæftigelse på en for økonomien kunstig måde til byggeriet.
Så især industrien og andre produktionsarbejdspladser, der ligger i benhård international konkurrence, kan få sværere ved at få den arbejdskraft, de skal bruge.
Til slut vil jeg sige, at særlig Venstre var mildest talt skeptiske over for den kickstart, vi indførte i vores regeringstid, men den virkede, og den var rigtig i kriseårene, ligesom boligjobordningen var rigtig i kriseårene.
Men tiden kommer også til at standse den type af stimulering af økonomien, som bør være midlertidig, hvis man vil føre en ansvarlig økonomisk politik, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.