Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Genindførelse af BoligJobordningen).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.07.2015).

Forhandlingen er åbnet. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fra Socialdemokraterne, og det er hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget her ønsker regeringen med aftaleparter jo at genindføre boligjobordningen med tilbagevirkende kraft, så den gælder for hele 2015.

Socialdemokraterne har tidligere været med til at forlænge og udvide boligjobordningen, fordi det var rigtigt at gøre i de år, hvor vi skulle trække Danmark ud af krisen. Nu har vi – med lidt forskellig styrke forskellige steder i landet, jovist – lagt krisen bag os. Et opsving er på vej. Beskæftigelsen stiger. Økonomien er i fremgang. Vi har hele tiden set boligjobordningen som et redskab, der hører en krisetid til. Vi mener ikke, det skal være sådan, at der mere eller mindre permanent skal være statsstøtte til håndværksarbejde i Danmark, så folk, der tjener godt, kan få støtte fra skatteydere, som måske ikke har råd til at udnytte ordningen selv.

Det koster i omegnen af 1 mia. kr. årligt at genindføre boligjobordningen. Den har skabt relativt få arbejdspladser, og det er temmelig usikkert, hvor mange arbejdspladser den vil skabe fremadrettet. Det betyder også, at det på en god dag koster ca. 1 mio. skatteyderkroner pr. job, som ordningen skaber, hvis man altså læner sig op ad de jobtal, som Skatteministeriet og Finansministeriet bruger. Det var pengene værd, og det var rigtigt at gøre, mens vi havde behov for at fremrykke beskæftigelse, sætte gang i økonomien og holde hånden under beskæftigelsen, men bør ikke være en permanent ting.

Skatteministerens parti har jo længe turneret rundt med et langt højere jobtal, som kommer fra Dansk Byggeri, og det kunne egentlig være interessant under behandlingen af forslaget her at få at vide, hvilke jobtal skatteministeren læner sig op ad i dag. Uanset hvad, er det få og ganske dyre job, ordningen skaber, og vi mener kort sagt, at de penge kan bruges meget klogere.

Partierne bag aftalen ønsker at finansiere ordningen med udisponerede reserver på finansloven for 2015, og fremadrettet ønsker man også at finansiere ordningen over finansloven. Der er sådan et lille finansordførerkuriosum i, at de reserver, man så vil benytte sig af, faktisk ikke ville eksistere, hvis Venstres finanslovsforslag fra sidste år var blevet vedtaget. Det blev det så ikke, og det er jo godt, at vi på den måde har hjulpet med at efterlade nogle midler, man kan benytte sig af, når regeringsmagten skifter. Samtidig forstår jeg, at det i år vil få den konsekvens, at den af den tidligere regering planlagte jobbonus, hvor langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der kom i arbejde, altså ville få en ekstra bonus ved at komme i arbejde, ikke bliver til noget alligevel. Det kunne jeg godt tænke mig at få bekræftet under behandlingen.

Fra Socialdemokraternes side har vi meget klart sagt, at vi ønsker at prioritere sygehuse, plejen af vores ældre, flere pædagoger og medhjælpere i vores børns daginstitutioner for at styrke det gode børneliv og andre forslag på velfærdsområdet med det råderum, vi under den tidligere regering har skabt i økonomien igennem de sidste fire år. Men det er jo et helt legitimt valg, at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, SF og Alternativet vælger at bruge pengene til en skattelettelse, der primært kommer boligejere til gavn. Her kan vi så godt undre os lidt over, hvorfor man, når man så beslutter sig for at disponere noget af råderummet til skattelettelser, så ikke letter skatten til gavn for lavtlønnede og dermed til gavn for alle brancher.

I det hele taget kan man godt undre sig over den noget luftige finansiering, som aftaleparterne har givet hinanden hånden på. Fremadrettet overholder finansieringen af boligjobordningen næppe budgetlovens forsigtighedsprincip, som den tidligere regering arbejdede med. En uspecificeret finansiering over finansloven er mig bekendt kun i orden, hvis et flertal allerede nu binder sig til at skaffe finansiering ved at hæve andre skatter eller sænke de kommunale udgiftslofter, og det har parterne jo ikke givet hinanden håndslag på i det her tilfælde.

Nuvel, ordningen har været populær, og det er vel også derfor, at aftaleparterne ønsker at genindføre den, for ude af krisen er det vel egentlig det eneste ærlige argument, der er for at genindføre ordningen. Det var rigtigt i en krisetid, men er det ikke nu, for ordningen har en meget lille eller ingen nævneværdig effekt på sort arbejde, har Rockwool Fonden fundet frem til. Det er en dyr måde at skabe job på, og den har ingen nævneværdig effekt på arbejdsudbuddet. Det er ikke noget, som jeg lige står og finder på, eller som vi selv har siddet og regnet os frem til. Det påpeger den evaluering, som Skatteministeriet selv har bedt konsulentfirmaet DAMVAD om at udføre, og som endda er nævnt i lovforslaget. Og også Rockwool Fonden dokumenterer nogle af de ting, jeg peger på i min tale her. Så det er simpelt hen med ministeriets egen dokumentation, at der er ganske få grunde til fortsat at skulle lave en boligjobordning; pengene kunne bruges langt bedre.

Vi mener, at tiden er løbet fra ordningen, uagtet at den fremover selvfølgelig får en mere sympatisk grøn profil. Det er trods alt godt, at det skal ske i de kommende år. Netop nu skal vi glæde os over, at beskæftigelsen stiger i bygge- og anlægsbranchen helt uden boligjobordning. Omvendt skal vi tage det meget alvorligt, at det jo er sådan, at ordningen godt nok skaber lidt flere job, men ikke så mange, i danske håndværksvirksomheder, men jo mere vi nærmer os, at ordningen bliver egentlig permanent, vil den faktisk få beskæftigelsen i andre erhverv til at falde. Det vil især ramme mere konkurrenceudsatte erhverv, der er i konkurrence om at eksportere til andre lande, at de skal afgive beskæftigelse på en for økonomien kunstig måde til byggeriet. Så især industrien og andre produktionsarbejdspladser, der ligger i benhård international konkurrence, kan få sværere ved at få den arbejdskraft, de skal bruge.

Til slut vil jeg sige, at særlig Venstre var mildest talt skeptiske over for den kickstart, vi indførte i vores regeringstid, men den virkede, og den var rigtig i kriseårene, ligesom boligjobordningen var rigtig i kriseårene. Men tiden kommer også til at standse den type af stimulering af økonomien, som bør være midlertidig, hvis man vil føre en ansvarlig økonomisk politik, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er Dennis Flydtkjær, værsgo.

Som nævnt af den foregående ordfører handler det her lovforslag om, at man vil videreføre boligjobordningen, som mere populært er kendt som håndværkerfradraget. Grundlaget for lovforslaget er en aftale mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet, og i og med at Dansk Folkeparti er en del af den aftale, kan jeg allerede nu afsløre, at vi naturligvis kan støtte det her lovforslag.

Det kan vi, fordi vi jo selvfølgelig synes, at boligjobordningen er en rigtig god ordning. Ordningen betyder jo, at familier kan trække udgifter til hjælp i hjemmet fra i skat. Et par i en husstand kan trække 30.000 kr. fra om året, og det har jo vist sig at være en rigtig populær ordning ude blandt danskerne.

Jeg vil også nævne, at ordningen naturligvis haft en masse positive effekter. Bl.a. er den med til og mindske sort arbejde, ganske enkelt fordi incitamentet til at bede om at få udført arbejde uden moms – som man typisk kan se ske – er betragtelig mindre, når man nu kan få tilskud via boligjobordningen. Så det gør altså, at man ser mindre sort arbejde, og det er jo rigtig positivt.

Så nævnes det også, og det er jo rigtigt nok, at den her ordning er med til at holde hånden under beskæftigelsen, og specielt i de små og mellemstore håndværksvirksomheder er der stadig væk brug for det. Det er jo rigtigt, at det går bedre i Danmark, men det går altså ikke supergodt i alle dele af Danmark. Og specielt i de små og mellemstore håndværksvirksomheder er der altså stadig væk brug for, at man holder hånden under beskæftigelsen. Der kan det her redskab være supergodt.

Noget andet, jeg vil nævne, som er rigtig positivt, og som ofte glemmes i den her debat, er, at det er med til at skabe lærlingepladser for mange af de unge mennesker, som gerne vil ud og have en uddannelse inden for håndværkerbranchen. Og der er det her med til at skabe beskæftigelse, også for dem.

Så i Dansk Folkeparti synes vi, at det her er et godt tiltag, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil bare spørge: Når man nu har et råderum, og der er 1 mia. kr. at bruge, synes Dansk Folkeparti så ikke, det ville være bedre at bruge dem på de ældre eller på sygehusene end på den her ordning nu, hvor beskæftigelsen i byggeriet faktisk stiger? Var pengene ikke bedre brugt på de gamle og syge – f.eks. børn?

Ordføreren.

Nu er det jo meget forsimplet at stille det op som et enten-eller, altså at man enten kan bruge det på boligjobordningen eller på de ældre. Jeg har sådan set en ambition om, at det nye flertal i Folketinget skal gøre begge dele, og det sagde vi også før valget.

Det her er sådan set et af de første valgløfter, vi kan sætte et flueben ved. Vi sagde, at vi gerne ville gennemføre en boligjobordning, og det har vi gjort. Men jeg kan godt forstå, at det kan virke lidt mærkværdigt for en fra Socialdemokraterne, som efter valget i 2011 løb fra alt, hvad man havde lovet. Vi har bestemt en ambition om, at der både skal flere penge til de ældre, men også at boligjobordningen, som vi jo behandler her i dag, genindføres.

Jesper Petersen.

Jo, men den der milliard kroner kan jo faktisk kun bruges en gang. Man kan godt have et ønske om at tilgodese forskellige ting, men den milliard, vi taler om, håber jeg hr. Dennis Flydtkjær er enig i man faktisk kun kan bruge en gang.

Socialdemokraterne har foreslået, at der skal bruges flere penge på at forbedre vores velfærdssamfund. Det har vi fået råd til, og man vælger så at gøre noget andet, og det kan hr. Dennis Flydtkjær jo ikke rigtig komme uden om. Man må ligesom stå til regnskab for, at det er den prioritering, man vælger at lave.

Så jeg vil egentlig bare gerne have bekræftet, at den milliard, vi taler om, kan man kun bruge en gang, og her bruges den altså på en lettelse, som primært kommer boligejere til gavn. Hele 69 pct. af arbejdet ville være blevet udført alligevel – også hvidt – så man giver faktisk til noget, som alligevel ville være sket i høj grad.

Ordføreren.

Man kan jo ikke komme uden om, at man naturligvis kun kan bruge pengene en gang. Alt andet ville være rimelig svært. Det kunne ellers være dejligt at kunne det en gang imellem i sin privatøkonomi.

Men i det budget, staten har, er der trods alt også noget, der hedder, at pengene kan omprioriteres. Vi har lige behandlet et lovforslag, som jeg ikke selv var ordfører på, om, hvordan man sparer nogle udgifter på asylområdet. Det frigiver jo så nogle midler, som ikke nødvendigvis kan finansiere den her del, men det frigiver nogle midler, man så kan bruge på noget, som kunne være ældre.

Det kan ikke stilles så simpelt op, at fordi man vil indføre en boligjobordning, er der ikke råd til sygehuse, ældre, politi eller til en skattelettelse et andet sted. Der er jo masser af penge i det statslige, som kan omprioriteres. Det er jo det, man løbende gør, og det gjorde man jo også under den tidligere regering. Det er altså lidt forsimplet at sige, at fordi man laver en boligjobordning, er der ikke råd til andre ting i en hel regeringsperiode.

Så er der en kort bemærkning fra Pelle Dragsted.

Det ligger i forlængelse af den forrige spørger.

Der er masser af penge, siger ordføreren. Ja, sagen er jo, at der nu skal bruges 1 mia. kr. på den her boligjobordning. En af de ting, som pengene skal anvendes til, er, at danskere, der har sommerhuse nede på Rivieraen eller andre steder, skal kunne trække udgifterne til renovering og andet af de sommerhuse fra. Hvor mange job til danske håndværkere tror ordføreren at det skaber?

Ordføreren.

Nu sagde jeg jo ikke, at der bare var uanede mængder af penge, som man gav indtryk af fra spørgerens side. Jeg sagde, at der er et kæmpe statsbudget, hvor der er penge, og hvor der er noget at prioritere om af. Der er altså en kæmpe forskel. Det er at lægge mig ord i munden at sige, at der bare er masser af penge at bruge løs af. Det er ikke det samme

Men jeg er med på, at der er en udfordring i boligjobordningen, som vi også har gjort opmærksom på, da vi tidligere havde forhandlinger om det. Vi synes heller ikke, at målet med den er, at man skal have renoveret sommerhuse i udlandet. Det løftede vi ved de tidligere forhandlinger i den sidste periode, hvor det faktisk var Socialdemokraterne, der sad for bordenden, men på grund af EU-regler er det ikke noget, man bare sådan kan stoppe for.

Det, der så ligger i det her forslag, er jo, at fordi det er med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar og man har sagt til folk, at de skal gemme kvitteringerne, så kan vi jo ikke bare komme her halvvejs og sige, at nu er der faktisk nogle andre kriterier, der gælder. Så det er klart, at det er den gamle ordning, der fortsætter i et år frem, og at i den ordning, der skal gælde i 2016 og 2017, lægger vi nogle nye kriterier ind, og der vil vi helt sikkert fra Dansk Folkepartis side tage med ind, at det ikke skal være målrettet, at man kan få renoveret sine huse i udlandet.

Ønsker Pelle Dragsted en anden runde? Jeg skal bare lige minde om, at man skal huske at trykke sig ind. Værsgo for anden runde.

Nu er det lidt nyt for mig, at Dansk Folkeparti på den måde bare efterkommer EU's krav, når der skal laves aftaler. Det synes jeg er kedeligt, men lad nu det ligge.

Sagen er den, at der i dag er indgået en kommunalaftale, hvor den ældremilliard, som vi afsatte for nogle år siden, nu ikke længere skal være en ældremilliard; det glæder jeg mig også til at høre et svar på. Men det er jo rigtigt, hvad hr. Jesper Petersen siger: Den her milliard, I bruger til det, kunne have været anvendt på at ansætte nogle flere SOSU'er, sådan at de ældre mennesker kunne få den hjælp, som de har krav på. Det er jo en politisk prioritering, at det første, en ny regering vælger at gøre – ser det ud til – er at sløjfe ældremilliarden og i stedet for bruge 1 mia. kr. på en boligjobordning. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener om det.

Ordføreren.

Det er lidt spøjst at være vidne til det, når man også har været medlem af Folketinget i sidste periode, hvor man har oplevet en socialdemokratisk ledet regering med Enhedslisten som støtteparti, som har ført minusvækst i langt størstedelen af kommunerne i Danmark. Man står så i det første møde i Folketinget og skal høre på, at vi nu skal bruge samtlige penge, der er til rådighed, på ældreområdet, når de selv har nedprioriteret det igennem 4 år. Det er en lidt mærkværdig start på en ny folketingssamling.

Da der ikke er flere korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag genindfører boligjobordningen i uændret form med tilbagevirkende kraft for hele 2015. I Venstre lovede vi før valget, at vi ville genindføre boligjobordningen, og nu, kort tid efter valget, bliver det så en realitet. Det viser med al tydelighed, at vi har fået en troværdig og handlekraftig regering. Lad os først og fremmest glæde os over det.

Lad os dernæst glæde os over selve indholdet i lovforslaget, boligjobordningen har nemlig været en stor succes. Ordningen blev oprindelig indført i sommeren 2011 af VK-regeringen og udløb senest den 31. december 2014. Ordningen gav mulighed for, at personer over 18 år kunne fradrage lønudgifter til hjælp og istandsættelse af hjemmet eller til anden hjælp til hjemmet for op til 15.000 kr. årligt. Begrundelsen var dengang ganske simpel: Ordningen vil give ganske almindelige mennesker en tiltrængt håndsrækning, så deres travle og hektiske hverdag bliver lidt lettere. Samtidig vil ordningen få telefonerne til at ringe hos tømrere, vvs'ere, mæglere, rengøringsvirksomheder, vinduespudsere, anlægsgartnere osv.

I dag er der ikke mindre behov for at hjælpe de danske familier, og der er ikke mindre behov for at skabe vækst og beskæftigelse i håndværks- og servicevirksomheder i hele Danmark. Derfor skal boligjobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft. Jeg har i den seneste tid mødt flere håndværksmestre, som har haft det svært, fordi ordrerne i ordrebøgerne ikke har slået til, efter at boligjobordningen stoppede. Vi ved også, at ordningen har haft en gavnlig effekt på omfanget af sort arbejde. Ligesom i de foregående år skal det være muligt at fradrage 15.000 kr. årligt pr. person. Fradraget vil være udformet som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at skatteværdien af fradraget i 2015 vil være på op til ca. 4.440 kr.

Alt i alt er lovforslaget altså ganske simpelt. Det genindfører boligjobordningen i uændret form med tilbagevirkende kraft – ganske som Venstre har lovet det. Lovforslaget er i øvrigt en udmøntning af aftale om boligjobordningen for 2015-2017, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti. Dette lovforslag vedrører dog kun 2015; planen er nemlig, at ordningen fra 2016 og 2017 skal omlægges, så den understøtter grøn omstilling og øget bæredygtighed.

Venstre støtter derfor selvfølgelig dette lovforslag og ser desuden frem til at videreudvikle boligjobordningen i de kommende år.

Tak. Der er en række korte bemærkninger, og først er det fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak. Nu er det jo ordningen for 2015, som vi drøfter i dag. Men jeg kan forstå, at grunden til, at der er flertal for den her aftale, er, at man har lavet en aftale om, at ordningen skal fortsætte i de kommende år. Men kan ordføreren bekræfte, at det jo er noget, der skal finansieres på en kommende finanslov, og kan ordføreren løfte sløret for, hvilke nye indtægter man forventer skal dække udgiften i de kommende år?

Ordføreren.

Jamen ordføreren har fuldstændig ret i, at det selvfølgelig skal dækkes via finansloven. Men jeg glæder mig til at se, hvordan det her kommer til at virke i år, og jeg glæder mig til at se, at der er håndværksmestre, der kommer til at få glæde af det i det her år.

Ønsker Pelle Dragsted en anden runde? Husk lige at trykke på knappen. ( Pelle Dragsted (EL): Skal man trykke igen?) Ja. ( Pelle Dragsted (EL): Okay. Jeg er ny i jobbet her, så jeg skal lige lære det).

Jeg synes ikke, jeg fik noget svar, altså, spørgsmålet er meget interessant. Jeg synes, det er meget interessant for os at vide for at kunne diskutere den her aftale, hvordan man forventer at finansiere den såkaldt lidt grønnere udgave af den her aftale, som skal køre de næste par år. Er det på finansloven, vil det jo så være de partier, som skal være med til at forhandle finansloven, der skal finde den finansiering. Forventer man, at det er de partier, der står bag aftalen, altså SF og Alternativet, eller forventer man, at det er andre partier? Altså, hvor skal pengene komme fra? Kan vi ikke få det at vide, for det er jo lidt interessant at få en forståelse for, hvad det er, SF og Alternativet har skibet sig ind i med den her aftale. Hvordan skal finansieringen findes?

Ordføreren.

Normalt nøjes vi med at behandle det lovforslag, vi faktisk har på dagsordenen, men jeg kan da sige, at det vil foregå på ganske normal vis.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Som det vil fremgå af min ordførertale senere, er det her lovforslag absolut ikke vores kop te. Men jeg vil nu også gerne lige hæfte mig ved finansieringen, og det er simpelt hen bare af rent forståelsesmæssige årsager, fordi den kan være svær at se af aftalen. Forventer ordføreren, at der bliver forhandlet en separat finansiering for det her, eller indgår det bare i den almindelige finanspolitiske forhandling?

Ordføreren.

Det er jo ikke ualmindeligt, at vi laver aftaler, som skal finansieres over finansloven, så det kommer til at foregå, som det plejer at gøre.

Ønsker Martin Lidegaard en runde til? Værsgo.

Det vil sige, at finansieringen af det her forslag kommer til at blive fundet i de finanspolitiske forhandlinger for 2016?

Så er det ordføreren.

Der er jo ikke planlagt nogen anderledes procedurer, end der plejer at være, når man laver sådan nogle aftaler her.

Næste korte bemærkning er fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for fremlæggelsen. Jeg skal bare høre, om jeg har forstået aftalen rigtigt. Er det sådan, at den i lighed med tidligere indebærer, at man kan få tilskud til forbedringer af sit sommerhus i udlandet? Og kan ordføreren bekræfte, at det er ca. 2.100 herboende, som får tilskuddet til forbedring i deres sommerhus i Sydfrankrig, eller hvor man nu har sådan et?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke står her med en stor statistik og kan fortælle, hvor mange der gør hvad. Men det er fuldstændig rigtigt, at det er i uændret form, så den er ikke ændret i forhold til tidligere.

Ønsker Finn Sørensen en runde til? Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Enhedslisten, og det er Pelle Dragsted. Værsgo.

Tak. I Enhedslisten er vi imod at genindføre den her boligjobordning, også kendt som håndværkerfradraget. Vi er imod både højrefløjens gamle ordning, som nu bliver genoprettet, og vi er efter alt at dømme også imod den aftale, som man forventer at indgå i de kommende år.

Lige nu er det så aftalen for 2015, vi drøfter. Den aftale har en klar asocial profil. Det er simpelt hen sådan, at det er de mest velhavende, som bruger ordningen mest, de fattige bruger den slet ikke, men vi betaler alle sammen for den. Det er sådan, at det bliver SOSU'en og lagerarbejderen og butiksassistenten fra Vestegnen, som via skattebilletten kommer til at betale for, at advokaten oppe i Nordsjælland kan få sig nogle nye vinduer eller hjælp til rengøring. Den slags omfordeling fra os alle sammen til dem, der har mest, er vi ganske enkelt imod.

Det er jo ikke en påstand, det er fuldstændig dokumenteret, at det er sådan, den her ordning bliver brugt. Skatteministeriet har lavet en fin opgørelse, som viser anvendelsen i 2013, og den viser, at ud af de 3,5 millioner danskere, der har de laveste indkomster, er det 8 ud af 100, der bruger fradraget. Men blandt de 100.000, der har de højeste indkomster, er det 40 ud af 100. I absolutte tal har de 300.000 rigeste rundt regnet fået lige så mange fradrag som de 2 millioner danskere med de laveste indkomster, så det er en pilskæv ordning.

Ud over at der er den her voldsomme sociale slagside i det her forslag, skaber det jo heller ikke særlig mange job. Skatteministeriet anslår omkring 700, måske 1.000 job. Det er utrolig dyrt, det er en utrolig stor regning for hvert enkelt job. Vi kunne have fået mange flere job af at bruge de penge på en anden måde.

Når man så oven i købet vil betale for, at udenlandske sommerhuse skal renoveres af udenlandske medarbejdere rundtomkring i Europa, så er det jo helt gakgak. 2.000 danskere har fået støtte til at ansætte håndværkere, fordi vi skulle skabe arbejdspladser i Danmark.

Jeg er overrasket over, at SF og Alternativet har skibet sig ind i den her aftale – specielt fordi det eneste, vi vedtager i dag, jo er det, man kunne kalde den sorte og asociale boligjobordning. Så er jeg godt klar over, at man har en eller anden aftale om, at man så skal fortsætte det her de kommende år med en grønnere profil, men det kan udmøntes senere og finansieres over en finanslov.

Altså, man betaler i dag for at opfylde Venstres allervigtigste løfte, men om man bliver betalt, svæver i vinden. Hvordan skal det finansieres? Tjah, hvis der skal laves en finanslov med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, ved vi godt, hvad prisen er. Det er noget med topskattelettelser og beskæringer i ulandsbistanden. Eller er det, fordi de to partier har tænkt sig selv at lave en finanslov? Det tror jeg er stærkt tvivlsomt. Jeg synes ikke, det er særlig kønt, og jeg håber, at vi i løbet af den her debat kan få nogle svar på, hvordan SF og Alternativet forventer ordningen skal finansieres og hvilket flertal der skal bære den finanslov igennem, som skal finansiere en fortsættelse af den her boligjobordning i de kommende år. Tak.

Der er en kort bemærkning fra Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Altså, nu har vi jo også i diverse medier haft den her diskussion de sidste par dage, og jeg synes ærlig talt ikke, det har været særlig køn på den måde at blande æbler og pærer sammen. Lad os diskutere det, som vi står med, nemlig et forslag, som jo gør op med nogle af de dårlige ting, som ordføreren også var inde på, nemlig at den anden ordning måske ikke var pilskæv, men var skæv. Der blev givet for meget til dem, der havde mest.

Hvad gør vi så? Så laver vi en ny ordning. For det første er den grøn. Det giver faktisk også en større grad af lighed socialt, kan man se, hvis man ser på, hvem der får lavet hvad. For det andet kommer den også til at gå til lejerne i højere grad end den gamle ordning. Man kan jo ikke se isoleret på det her. Det her er en del af den aftale, som vi og Alternativet har lavet sammen med dele af blå blok, fordi vi ligesom på så mange andre områder, hvor vi giver støttekroner til grøn omstilling, ønsker både at skabe nogle arbejdspladser, men også at give et økonomisk incitament til, at folk får energirenoveret, får nye vinduer osv. Så nogle af de ting, som ordføreren taler om, lå jo i den gamle boligjobordning, som vi var med til at afskaffe. Lad os diskutere den nye, grønne boligjobordning.

Så er det ordføreren for at svare. Værsgo.

Men nu er det, vi behandler her i dag, jo den gamle sorte boligjobordning, som SF har valgt at bakke op om. Hvordan den nye boligjobordning bliver, og hvordan den bliver finansieret, svæver i vinden. Det finder vi ud af, når der skal laves en finanslov i efteråret, og det, der bekymrer mig så meget, er, at man har skibet sig ind i et projekt, hvor forudsætningen for, at det fortsætter, er, at statsministeren kan samle flertal bag en finanslov. Og finansieringen, hvis jeg har hørt rigtigt efter, hvordan det er, man forventer at finde et råderum til den her slags ting i de kommende år, er i hvert fald ikke noget, som jeg tror SF eller for den sags skyld Enhedslisten vil være særlig glade for.

Så man kan jo ikke lade være at blande det her sammen. I har jo accepteret at stemme for en fortsættelse af en dybt asocial boligjobordning uden en grøn profil, mod at det måske, hvis statsministeren får flertal, kan fortsætte i de kommende år med en finansiering, som vi ikke aner hvad bliver. Jeg synes ikke, det er kønt.

Ønsker Lisbeth Bech Poulsen en anden runde? Værsgo.

[Lydudfald] ... Mikrofonen plejer være lidt mere medgørlig, formand. Jeg undskylder mange gange. Nu har jeg trykket mig ind.

Vi har jo valgt at fortsætte den her ordning i 2015, fordi den er en del af en aftale om, at vi i 2016 og 2017 kan få en grøn boligjobordning. Der er ikke fuld beskæftigelse i alle håndværkerfag i dag. Det er der ikke. Vi synes, det her er en god idé, men det primære er jo at få udskiftet vinduer og få gang i den grønne omstilling, og det vil vi gerne støtte økonomisk. Nogle har italesat det, som om man så også er ansvarlig for alle mulige grimme ting, som regeringen har tænkt sig at gøre på udlændingeområdet. Det har vi ikke noget medansvar for, på samme måde som Enhedslisten, da SR-regeringen eksisterede og Enhedslisten lavede aftaler med den daværende regering, ikke nødvendigvis havde et ansvar for alt, hvad der var på finansloven.

Så på den måde synes jeg, at vi skal diskutere det lovforslag, vi behandler i dag, som jo kun eksisterer i dets nuværende form, fordi det er en del af en samlet aftale om en grøn boligjobordning. Enhedslisten plejer også at være med på den grønne omstilling, også når det koster nogle knaster. Vi har lavet masser af aftaler, hvor vi giver støttekroner til økologi, grøn omstilling, klimasikring og alt muligt. De penge kan jo heller ikke bruges til noget andet

Så er det ordføreren.

Hvis det er sådan, at der stadig væk er behov for at skubbe gang i håndværksfagene, og hvis man har 1 mia. kr., man gerne vil bruge til det, så synes jeg, at vi skulle bede de håndværkere, som fru Lisbeth Bech Poulsen gerne vil sende op og renovere nogle huse nord for København, om at tage ud og renovere vores skoler, vores børnehaver, vores hospitaler, i det hele taget noget, der ville komme hele befolkningen til gode, frem for at bruge dem på at sende håndværkerne ud med den sociale profil, at vi kan se, at det er de mest velhavende danskere, der får løst nogle opgaver, som de for flertallets vedkommende alligevel ville have fået løst, men nu får de bare en økonomisk støtte til fra alle sammen, også fra den store del af den danske befolkning, som ikke anvender den her ordning eller anvender den i meget lille grad.

Ja, vi skal understøtte grøn omstilling. Det er f.eks. derfor, vi har lavet en grøn investeringsfond, som sådan set har de samme muligheder for at hjælpe både private boligejere og lejere i gang med klimarenovering. Det er grønt, det er socialt balanceret, og det er langt mere bæredygtigt end det forslag, vi diskuterer i dag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er fra Liberal Alliance, og det er fru Merete Riisager.

Det, som boligjobordningen gør, er ikke at skabe beskæftigelse i Danmark. Den rykker primært beskæftigelse. Den rykker beskæftigelse ved, at borgerne så ikke bruger deres penge på nogle andre forbrugsmuligheder, men i stedet rykker dem over til boligforbrugsudgifter. Så tabes der beskæftigelse der, hvor borgerne ellers ville have brugt pengene, men der vindes selvfølgelig beskæftigelse i byggeriet. Det er klart.

I Liberal Alliance så vi langt hellere, at man brugte pengene på skattelettelser, der reelt gav øget beskæftigelse. Man kunne sænke marginalskatten, øge gevinsten ved at have et arbejde eller sænke virksomhedsbeskatningen. I stedet vælger man at bruge pengene på en ordning, der bidrager meget lidt til vækst og beskæftigelse i Danmark. Så selv om boligjobordningen giver nogle mennesker mulighed for at fradrage bestemte typer arbejde og altså få nogle af deres skattekroner retur, havde vi helst set, at der var givet reelle skattelettelser, så danskerne selv kunne bestemme, hvad de ville bruge deres penge på.

Liberal Alliance er overordnet set af den opfattelse, at skatterne i Danmark er for høje. Derfor har vi som udgangspunkt støttet lovgivning, der vil sænke skatterne i Danmark. Det betyder også, at vi tidligere har været rimelig positive over for boligjobordningen, selv om vi aldrig har været særlig varmt begejstrede for den. Det skal ses i lyset af, at valget dengang stod mellem boligjobordningen på den ene side og øget offentligt forbrug på den anden side. I dag er det sådan, at vi står med valget mellem boligjobordningen på den ene side og reelle skattelettelser på den anden side, og her vælger vi altså klart reelle skattelettelser til danskerne. Vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg har et meget, meget enkelt spørgsmål, og det er: Vil Liberal Alliance stemme for en finanslov i efteråret, som finansierer en fortsættelse af den her boligjobordning i en lidt grøn udgave, hvis finansloven ikke samtidig indeholder finansiering af en lettelse af topskatten?

Ordføreren.

Det tror jeg nok ikke jeg vil tage stilling til lige i dag, altså hvordan Liberal Alliance vil forholde sig til finansloven. Lad os drøfte det, når vi kommer lidt tættere på.

Ønsker Pelle Dragsted en runde til? Værsgo.

Jamen det synes jeg var et interessant svar. Nu kan jeg ikke se, hvor stålsatte ordførerens øjne er helt hernedefra, men det var vist noget med, at formanden, Anders Samuelsen, var meget stålsat på, at hvis man på nogen måder skulle lægge stemmer til et håndværkerfradrag, ville prisen blive, at man skulle have skatterabatter på topskatten.

De stålsatte øjne fortalte tydeligt os alle sammen, at der skulle en rabat på topskatten til de mest velhavende danskere, hvis man skulle lægge stemmer til et håndværkerfradrag, og derfor vil jeg da gerne spørge igen: Er det ikke et ultimativt krav længere? Altså, kan man forestille sig at stemme for en finanslov, altså bakke ud af det krav? Det er da et meget enkelt spørgsmål.

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted kan fuldstændig regne med, at Liberal Alliance kommer til fuldstændig stålsat at arbejde for skattenedsættelser, også en fjernelse af topskatten, og det er, fordi det er en misundelsesskat, som bremser vækst og velstand. Nu ved jeg godt, at hr. Pelle Dragsted kommer fra et parti, hvor det her med at dyrke misundelsen som et værktøj er noget, man har som integreret del af partiets virke, men sådan har vi det ikke i Liberal Alliance. Hvis det virker for samfundet og skaber generel bedre velstand, mener vi selvfølgelig, at man bør fjerne topskatten, det er klart, og det kommer vi til at arbejde fuldstændig determineret imod.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre. Så er det den konservative ordfører, og det er Brian Mikkelsen. Værsgo.

Tak til ordførerne for at være fleksible, så jeg lige kan komme på, før det egentlig tilkommer mig.

Det Konservative Folkeparti støtter helhjertet forslaget. Vi opfandt boligjobordningen, da vi sad i VK-regeringen, og det gjorde vi, fordi vi ville flytte sort arbejde til hvidt arbejde, fordi vi kunne se, at det gav håndværksmestrene arbejde, mulighed for at ansætte elever, lærlinge, og det gav et sundt marked. Vi synes, det er en ganske fornuftig aftale, der blev lavet, og det er, både fordi den giver arbejdspladser, fordi den giver vækst, og fordi den flytter sort arbejde til hvidt arbejde. Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Som en del af forligskredsen kan Alternativet naturligvis støtte op om forslaget om en ny grøn boligjobordning. Det er ikke mindst takket være et fint samarbejde med SF lykkedes at sætte et tydeligt grønt aftryk på boligjobordningen. Alternativets grønne profil passer på den grønne profil i boligjobordningen. Klimaforbedringer er en hjertesag for os, og det er derfor, vi siger ja til ordningen. Derfor har det også været en betingelse for os for at sige ja til den gamle aftale for i år, at den så fra årsskiftet mellem 2016 og 2017 bliver grøn. Det kommer til at foregå på den måde, at man kan udnytte et fradrag på 12.000 kr. pr. person til at foretage bæredygtige energitilpasninger og klimaforbedringer i hjemmet.

Vi er naturligvis også glade for, at vi så har fået nedsat serviceydelserne fremadrettet, så de kun er på 6.000 kr., for det er selvfølgelig ikke det, vi vægter i Alternativet. Det, vi vægter, er de 12.000 kr., som kan bruges til grønt arbejde og håndværkerfradraget.

I Alternativet arbejder vi med tre bundlinjer: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Finansieringen, som der bliver spurgt meget ind til, kommer i år fra råderummet, og derefter skal vi aftale det. Det, vi i aftalen har betinget os, er, at pengene ikke bliver taget fra velfærden, så den bliver dårligere, eller fra flygtninge eller udviklingsydelser. Når det så er sagt, er vi naturligvis ikke blinde for regeringens yderligere dagsorden på de områder, og derfor ser vi også frem til at være med til at aftale det, og i særdeleshed ser vi frem til at være med til at aftale den endelige udformning af de grønne tiltag, som skal finde sted.

Størstedelen af dem, der efter Skatteministeriets tal har brugt den nuværende boligjobordning, er personer med en personlig indkomst på op til 350.000 kr. Og det har jo også været vigtigt for os i forhold til, hvordan man ser på tallene. 310.000 personer med op til 350.000 kr. i personlig indkomst har brugt ordningen, og det er den største gruppe. 206.000 personer med en årsindkomst på mellem 350.000 kr. og 700.000 kr. har brugt ordningen, og kun 38.000 personer med en årsindkomst på over 700.000 kr. har brugt ordningen.

Når man samtidig ser på den nuværende ordning, ser man, at det faktisk kun er en tredjedel af den, der bliver brugt som grøn ordning, og derfor er det vigtigt for os, at det fremadrettet udelukkende er grønne tiltag, man kan bruge den til.

Som et parti, der vægter den grønne dagsorden højt, glæder vi os over, at det fremadrettet er lykkedes at gøre ordningen grøn, og så er vi selvfølgelig også tilfredse med, at det allerede nu er lykkedes at trække den blå regering i en grønnere og mere bæredygtig retning, ikke mindst fordi det grønne stort set er fraværende i det nye regeringsgrundlag.

Sidst, men ikke mindst, finder vi det positivt, at ordningen understøtter grønne initiativer nedefra, da det jo er borgerne, altså både boligejerne og lejerne, som selv kan vælge at tage et ansvar for en bæredygtig omstilling af Danmark, og derfor støtter Alternativet forslaget.

Bliv lige stående. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra Pelle Dragsted, værsgo.

Tak. Jeg synes, at det, som ordføreren siger om, at man har betinget sig, at det ikke skal tages fra fattige og fra ulandsbistand, er spændende. Jeg står med aftalen her, og jeg tror, det havde været en god idé at få skrevet sådan noget ind i en aftale, for det, der står her, er, at den skal finansieres på finanslovene for 2016 og 2017. ( Josephine Fock (ALT): Det er også fuldstændig korrekt). Det, jeg så siger, er, at det jo bliver de partier, der skal forhandle en finanslov og til sidst lægge stemmer til den endelige finanslov, der kommer til at finde finansieringen.

Så mit spørgsmål er: Forventer Alternativet at stemme for en finanslov og i modsat fald, hvad forventer Alternativet af de partier, som skal stå bag en finanslov, med hensyn til hvordan de vil finde pengene, når man nu kender til den dagsorden, som regeringspartiet og dets støttepartier har?

Så er det ordføreren.

Tak. For mig at se er en aftale jo en aftale, og det er sådan set ligegyldigt, om den er formuleret skriftligt eller er mundtlig. Det her har jeg naturligvis gentaget også over for forligskredsen, da vi indgik aftalen. Alternativet kommer til at sidde med i forhold til at aftale også den grønne del af aftalen, og det er klart, at der vil vi tage det op igen, og hvis vi ikke får en sikkerhed for, at pengene ikke som sådan bliver taget af den nye finanslov i et råderum, som ikke skærer ned på de ting, så må vi jo se.

Pelle Dragsted.

Det jo interessant – det er interessant, at man vil være med til at lave en delaftale under finansloven, men finansloven vedtages jo altså kun, hvis der er et flertal, der vil stemme for den samlede finanslov. Er det, som ordføreren siger nu, at Alternativet, hvis de ellers får lavet den her lille aftale om det grønne, vil lægge stemmer til en samlet finanslov, så statsministeren ikke skal hen at spørge Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – eller i hvert fald Liberal Alliance – hvad deres modkrav er for at få gennemført det her.

Altså, er Alternativet parat til at lægge stemmer til en samlet finanslov, også hvis den f.eks. indebærer markante forringelser af ulandsbistanden, den grønne indsats og en lang række andre af de fortrædeligheder, som vi ved er på vej fra højrefløjen?

Så er det ordføreren.

For mig at se kan vi selvfølgelig kun stemme for en finanslov, hvis den trækker Danmark i en grøn retning og er socialt bæredygtig. Så det er svaret på spørgsmålet. Vi hænger ikke vores hat på en delaftale. Jeg siger bare, at vi har lavet en aftale her, som vi har en aftale om nu vil trække Danmark i en grønnere retning, og så skal finansieringen aftales, og så må vi se, hvordan det lander.

Så er der en kort bemærkning fra Martin Lidegaard.

Tak. Jeg vil også gerne lidt ind på det her med finansieringen. Det er ikke for sådan at stå her og yppe kiv, men det er selvfølgelig helt afgørende, om det er sådan, at Alternativet har betinget sig, at man under ingen omstændigheder vil benytte finansiering, der kommer fra det, der skulle være gået til verdens fattigste eller flygtninge i Danmark. Det er altså sådan, at der vil blive fundet en helt separat finansiering, der ikke tages ud af regeringens generelle nedskæringspolitik.

Jeg skal bare være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt, altså at der ikke bliver nogen ny boligjobordning, hvis ikke der bliver fundet en helt specifik finansiering, som ikke handler om at tage den fra flygtninge eller fra verdens fattigste.

Så er det ordføreren.

Pengene skal jo også næste gang komme fra finansloven. Det er klart, at det har været vores forudsætning for at indgå aftalen, at vi meget nødig ser en afpasning i forholdet en til en, hvor man trækker fra flygtningene og så lægger det over på det her. Derfor har vi betinget os det, og så må vi jo se.

Jeg kan ikke stå her og sige, hvordan og hvorledes regeringen har tænkt sig at fremlægge det her, men jeg tror på, at en aftale er en aftale. Det er det i den verden, jeg kommer fra, og sådan har jeg også hørt det er her på Christiansborg. Det består af aftaler, og regeringen ved, præcis hvor vi står i den sag her.

Martin Lidegaard.

Det vil sige, at Alternativet har betinget sig og fået et løfte fra regeringen om, at der ikke kommer en krone fra nedskæring af ulandsbistanden, og at der ikke kommer en krone fra nedskæringer i ydelser til flygtninge i Danmark til at finansiere den her ordning. Det kan vi stole på.

Når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi det eneste, regeringen har fremlagt af finansiering til sin finanslov, præcis er nedskæring af ulandsbistanden og nedskæring af ydelser til flygtninge. Så hvis den ikke finder andre steder at hente pengene henne, så er det jo det, der kommer til at finansiere den her gave til de mest velstillede danskere.

Derfor ville jeg forvente – men jeg vil også bare gerne have bekræftet – at Alternativet er garant for, at der ikke bliver tale om en overførsel fra de fattigste i vores samfund og i verden til nogle af de rigeste.

Så er et ordføreren.

Nu tænker jeg, at ordføreren i virkeligheden kender finanslovsforhandlingerne bedre, end jeg gør. Men sådan som jeg kender dem udefra, er det jo en samlet pakke, og i en samlet pakke sætter man sig ned og finder ud af, om man kan stå inde for den samlede pakke.

Vi har betinget os, at vi ikke kan se en nedskæring krone for krone af flygtningeydelser osv. Men vi kender jo også regeringens dagsorden – det er jeg ikke blind for. Så hvordan vi i sidste ende løser det, skal jeg ikke kunne sige her. Jeg siger bare, at man ikke skal kunne se en nedskæring krone for krone, i forhold til at der bruges færre penge på flygtninge for den her aftale.

Så er det Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg tror, en dygtig bogholder i Finansministeriet nok kan finde ud af at postere det, så det ikke ser så grimt ud. Er det rigtigt, og må jeg konkludere sådan, at Alternativet faktisk ikke har nogen aftale, der rækker ud over den 1. januar 2016?

Så er det ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er rigtigt at konkludere det. Grunden til, at vi er gået med i den her aftale i 2015, er, at vi får en grøn boligjobordning i 2016 og 2017. Det er derfor, vi har sagt ja til det. Vi har drøftet de grønne initiativer, der skal til i den nye ordning; vi er blevet enige om at skære alt sort væk; vi er også enige om, at vi skal sætte os og drøfte listen, altså hvad det præcis er, der kommer til at fremgå af den grønne ordning. Så derfor har vi en aftale.

Så er det Finn Sørensen.

Ordføreren siger jo selv og indrømmer åbent og ærligt, at man ikke har aftalt finansieringen, og man har vel ikke en aftale, før man har finansieringen på plads. Det er jo også hele ordførerens argumentation. Så spørger jeg bare: Hvor er garantien fra statsministerens regering om, at der ikke kommer til at ske nedskæringer i velfærden eller på områderne for flygtninge, indvandrere, udviklingsbistand som en betingelse for, at man kan indgå sådan en aftale? Der er ingen garanti, og så er der jo heller ikke nogen aftale. Det er bare det, jeg vil have ordføreren til at forholde sig til.

Så er det ordføreren.

Jamen det skal jeg gerne forholde mig til. Selvfølgelig er der en aftale, for ellers havde vi ikke indgået den. Det er det, jeg siger: I min verden er en aftale en aftale, og regeringen er fuldstændig opmærksom på vores synspunkter og vores forudsætninger for at indgå den aftale. Vi har jo ikke aftalt finansloven for næste år og næste år igen endnu, og det er klart, at det skal aftales, og der får vi i den aftale forhåbentlig også noget at skulle have sagt. Hvis ikke vi gør, må vi jo se, hvad der sker.

Så er der en kort bemærkning fra Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg synes, det her virker, som om det er en sagsbehandling, der er gået meget hurtigt – og nok også for hurtigt. Man skal aldrig undervurdere en modstander. Jeg tror altså her, at vi står over for en aftale, som ligesom får cementeret statsministerens valgløfte om, at den her boligjobordning skulle køre videre i år, og det er så Alternativet og SF, der kan sikre det, og så har man købt sig til at gå med i den aftale ved at blive stillet noget i udsigt, som ikke er finansieret. Er det ikke korrekt, at I ikke har nogen vished for, hvor pengene skaffes til at finansiere en såkaldt grøn ordning i 2016 og 2017?

Ordføreren.

Jo, det er fuldstændig korrekt, fordi finansloven ikke er aftalt endnu. Det siger jo sig selv. Men jeg tror lige, vi skal trække det her op igen, for det, der er vigtigt for os, og det, der er vigtigt for Alternativet i forhold til at støtte den nuværende ordning, er, at der også er en grøn boligjobordning i 2016 og 2017, og det er det, der er altafgørende for os. Det er afgørende for os, at vi kan være med til at trække Danmark i en mere bæredygtig retning, i en mere grøn retning, og det er vi rigtig glade for vi har været med til at kunne aftale. I den nuværende ordning er kun en tredjedel af de ting, der bliver brugt penge på, grønne, og Alternativet er kommet i Folketinget for at være med til at trække Danmark i en grønnere retning, og det er det, vi gør med den her aftale. Under drøftelserne af aftalen har vi haft nogle drøftelser om finansiering osv. Vi er helt opmærksomme på, at den fremtidige finansiering kommer fra finansloven 2016 og 2017, og så må vi jo se.

Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Nu fremhævede ordføreren, at det var vigtigt, at lejerne også kunne få gavn af de her ordninger. Jeg undrer mig lidt, når jeg på side 3 i indstillingen her læser, at det er skitseret, at man, hvis der er et flertal af lejere, som ønsker at gennemføre nogle energibesparende initiativer i et privat udlejningsbyggeri, sådan set kan vedtage det. Det vil sige, at der sådan set kan være et mindretal blandt lejerne på 49 pct., som er imod, at der skal laves noget, som udlejeren egentlig burde lave. Jeg synes, det her er meget socialt skævt.

Er der ikke en yderligere beskrivelse af, hvordan det skal håndteres, altså det her skisma med, at det ser ud til, at det er nogle lejere, som skal til at være medfinansierende for det private udlejningsbyggeri, hvis der sker forbedringer deri?

Ordføreren.

Jeg synes da, det er fantastisk, at et flertal af lejere kan være med til, at der bliver gjort energibesparende tiltag i lejeboligerne. Så vi er rigtig glade for, at det er kommet med i den her aftale.

Så er der en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg skal bare lige være sikker på, at jeg har forstået Alternativets ordfører korrekt. Det, ordføreren for Alternativet i dag siger, er, at man ikke ved, om man kan finde pengene til en grønnere boligjobordning på et kommende finanslovsforslag. Man vil gerne prøve ved en forhandling, og ordføreren siger, at man håber, men ordføreren siger også, at man ikke ved det. Vi må se, siger ordføreren. Med andre ord er det eneste, Alternativet med sikkerhed ved, at Alternativet har stemt for den gamle boligjobordning, det gamle håndværkerfradrag her for 2015, som ikke er grønt – altså, den ordning, som ordføreren for Alternativet nu står på Folketingets talerstol og kritiserer. Er det korrekt forstået?

Det, man ved, er, at Alternativet har lagt stemmer til et håndværkerfradrag, der ikke er grønt, men så håber man, at man i en kommende finanslovsforhandling kan lave en aftale om en grønnere ordning, men man ved det ikke. Vi får se, siger ordføreren.

Så er det ordføreren.

De termer, ordføreren bruger, handler jo om det med finansieringen. Vi har indgået en aftale for 2016 og 2017 også, og den skal så finansieres på finansloven for 2016 og 2017. Det, der blev drøftet før, var, hvordan pengene kunne tages en til en i forhold til asylstramninger og den slags ting. Det er det, vi har sagt vi ikke kan gå ind for eller lægge stemmer til. Så jeg regner da bestemt med, når jeg har indgået en aftale med regeringen om, at vi har et grønt håndværkerfradrag for 2016 og 2017, at der så kan findes penge til det på finansloven. Det er jo det, der står i aftalen.

Johanne Schmidt-Nielsen.

Jo, men man har ikke indgået en aftale om finansieringen, og den måde, som regeringen lægger op til at finde penge, er ved at skære ned på flygtninge, det er ved at skære ned på udviklingsbistand, det er ved at skære ned på den kommunale velfærd. Og jeg forstår det sådan, at Alternativet ikke har sikret sig, at der er en finansiering, som er anderledes. Det vil sige, man ikke har nogen aftale for 2016 og 2017. Det er sådan set ikke for at være irriterende og retorisk, det er bare, fordi man jo ikke har en aftale, før man har fundet en finansiering. Er det så ikke korrekt forstået, at det eneste, man med sikkerhed ved, det eneste, som er aftalt, og som man ved kommer til at ske, er, at det håndværkerfradrag, der ikke er grønt, fortsætter i 2015, og resten er så til forhandling?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i. Vi har indgået en aftale om, at ordningen bliver omlagt, den bliver ny, den bliver grøn i 2016 og 2017. Og at pengene findes på finansloven 2016 og 2017, er også det, der står i aftalen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er den radikale ordfører, og det er hr. Martin Lidegaard. Værsgo.

Mange tak, formand. Det, vi diskuterer i dag, er jo, om den boligjobordning, vi har kendt fra de sidste år, skal fortsætte med tilbagevirkende kraft i år. Til det kan jeg klart sige, at det er Radikale Venstre imod, og det er vi af en lang række grunde.

Først og fremmest finder vi, at ordningen er overflødig. Vi er ovre krisen, og der er sådan set mangel på arbejdskraft mange steder i byggebranchen, og langt, langt de fleste af de arbejdspladser, der ville blive skabt, ville være blevet skabt alligevel, fordi folk alligevel ville have investeret i nye samtalekøkkener eller have købt rengøringshjælp, eller hvad det nu er, man bruger fradraget til. Det er det, som skattefolkene med et teknisk begreb kalder dødvægtstab – altså spild af penge.

For det andet er ordningen pivskæv. Det er en ordning til støtte for nogle af de rigeste mennesker i vores samfund, nemlig husejerne, oven i købet støtte til noget, de alligevel ville gøre.

For det tredje hjælper ordningen ikke på sort arbejde. Det har vi fået dokumenteret gennem bl.a. Rockwool Fondens forskning.

For det fjerde er den her ordning i år slet ikke grøn. Jeg håber da, at den så bliver mere grøn i de kommende år, men selv hvis den gør det, bliver jeg nødt til som sådan en gammel frontkæmper på det grønne område at sige, at det er en meget, meget dyr måde at lave grøn omstilling på. Tænk, hvad man kunne bruge 1 mia. kr. på i grøn omstilling, hvis man brugte den til noget effektivt – til elbiler, til vedvarende energi, til energibesparelser i mere målrettet form – for så ville man virkelig kunne få noget grøn omstilling for 1 mia. kr.

Det her er desværre den mindst effektive måde at lave grøn omstilling på. Og når det bekymrer mig, er det, fordi vi går foran i verden med et godt eksempel, når vi kan lave den grønne omstilling på en økonomisk måde. Men hvis vi gør den grønne omstilling rasende dyr, skyder vi os selv i foden – os, der ønsker en bæredygtig omstilling.

Sidst, men ikke mindst, er det en meget, meget dyr ordning at finansiere. Og jeg er ked af at sige, at jeg er blevet alt andet end beroliget af de svar, jeg foreløbig har fået, fra de partier i oppositionen, der har valgt at støtte regeringen.

Som jeg kender praksis i finanspolitiske forhandlinger, er det sådan, at man ikke nødvendigvis skal stå på mål for alle dele af en finanslov, og det er jo rigtigt. Men hvad der til gengæld også er praksis, er, at hvis man bliver enige om at investere i noget og bruge penge på noget, så er man også enige om, hvor pengene til det område skal komme fra. Og det, jeg hører, er, at der ikke er lavet nogen aftale om finansiering i 2016 og 2017, og at hverken Alternativet eller SF har betinget sig, at de penge, der skal gå til at sende en gave til de rigeste danskere, ikke må komme fra nedskæringer på flygtningeområdet og fra nedskæringer i udviklingsbistanden. Det bekymrer mig, og det bekymrer mig også, at man siger: i hvert fald ikke krone for krone. For så ligger der jo ligesom i det, at noget af det godt må komme fra nedskæringer på asylområdet og udviklingsbistanden.

Jeg håber derfor, at vi, når vi skal høre SF's ordfører om lidt, så kan få en garanti for, at i hvert fald SF ikke vil finansiere det her med nedskæringer på flygtningeområdet og nedskæringer i udviklingsbistanden. SF har jo forhandlet mange finanslove, så jeg tror, de vil være i stand til at give sådan en garanti, hvis de altså vel at mærke er enige i, at pengene selvfølgelig ikke skal komme fra de områder.

Vi anerkender, at hvis det lykkes at finde finansiering til en ny boligjobordning næste år med grønne elementer, er det bedre end det, vi har nu. Men det allerallerbedste ville jo være, at man slet ikke misbrugte pengene til det her formål, men i stedet for f.eks. lettede skatten for lavtlønnede mennesker her i samfundet eller på grøn omstilling. Det er jo kun, fordi Alternativet og SF har valgt at lægge stemmer til, at der overhovedet kommer en boligjobordning, og at regeringen kan skaffe et flertal, fordi Liberal Alliance, som vi hørte, stemmer imod.

Derfor håber vi meget, at de to partier vil sikre, at finansieringen i hvert fald ikke bliver asocial og måske vil overveje, om ikke den millard kunne bruges på en mere effektiv og mere socialt rigtig grøn omstilling, i hvert fald efter 2017.

Der er en kort bemærkning fra Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Hykleriet kender jo ingen grænser. Ordføreren står på talerstolen og taler om asocial finansiering som medlem af et parti, som vil have selskabsskattelettelser, som vil have topskattelettelser og alt muligt – et parti, som med SR-regeringens sidste finanslov først sagde, at der skulle gå 1 år, før man kunne få familiesammenføring. Altså hvis man er et syrisk barn, der skal familiesammenføres med sin mor eller far, skal der gå 1 år. SR-regeringen ville skære betragteligt i ulandsbistanden, og Enhedslisten og SF fik bragt den nedskæring betragtelig ned.

Tænk, at man ikke kan lave en aftale uden at skulle tages til indtægt for alle mulige fremtidige forfærdelige ting, som regeringen vil lave, når det er helt normal praksis, at man laver aftaler, som efterfølgende bliver finansieret på en finanslov. Tænk, at man blander æbler og pærer på den måde.

Jeg synes simpelt hen, det er utilstedeligt, at man taler om asocial finansiering og siger, at fordi nogle vil lave en grøn boligjobordning, kommer det til at gå ud over de asylbørn, som man selv, da man var i regering, sagde skulle vente 1 år med at blive familiesammenført, og at man samtidig ville skære i ulandsbistanden. Ingen af de ting har SF stemt for eller kommer til at gøre det.

Ordføreren.

Jeg synes, jeg kan høre på tonen hos SF's ordfører, at man er klar over, at man ikke har en meget god sag her. Jeg vil koncentrere mig om det, vi diskuterer i salen i dag, nemlig boligjobordningen, og hvordan den skal finansieres.

Hvis det, jeg hører SF sige, er, at de garanterer, at den finansiering, der bliver fundet de næste 2 år, ikke kommer fra stramninger på asylområdet eller ulandsbistanden, så er jeg en glad mand, når jeg går herfra.

Lisbeth Bech Poulsen.

Altså, hvad angår penge, der er fundet ved stramninger på asylområdet, som den tidligere regering, SR-regeringen med De Radikale, foreslog, er det så det råderum, der nu bliver talt om vi skal bruge? Er det det råderum, som SR-regeringen ville skabe, da man sagde, at der skal gå 1 år, før man kan blive familiesammenført, så børn i krigszoner ikke kan blive familiesammenført med deres forældre? Er det det råderum, man ville skabe, da man sagde, at man ville skære i ulandsbistanden? Og det blev kun en mindre besparelse, fordi SF og Enhedslisten gik ind i det. Er det den finansiering, man nu er så bekymret for?

Jeg kan godt love, at SF ikke kommer til at stemme for forringelser, men det er altså ikke unormal praksis, at man laver en aftale, der bliver finansieret på en finanslov. Det har De Radikale gjort tusind gange.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi skal holde os til, at den normale praksis, når man laver politiske aftaler, er, at de partier, der ønsker at investere i et område, også finder pengene til at gøre det. Det eneste, som jeg sådan set beder om – og det gør jeg i al sagtmodighed, og så kan vi diskutere vores øvrige økonomiske politik på et andet tidspunkt – er bare, at SF og Alternativet lover resten af oppositionen og den danske befolkning, at pengene ikke bliver fundet via de forringelser, som den nuværende regering agter at gennemføre med et andet flertal.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er ordføreren for SF, og det er Lisbeth Bech Poulsen.

I dag behandler vi her et forslag, som er en del af den aftale, som SF og Alternativet har lavet sammen med regeringen, DF og De Konservative. Det er en aftale, som minder om noget, SF tidligere har foreslået, nemlig et grønt håndværkerfradrag. Vi var jo med til at afskaffe den gamle boligjobordningen, og heroppe fra talerstolen sagde jeg, at den ville vi gerne afskaffe. Vi syntes, den var ufokuseret, men vi ville diskutere en ny, bedre, grønnere boligjobordning.

Der er i hvert fald tre positive ting ved den ordning, vi får fra 2016 og frem:

Den kommer til at skabe jobs. Dansk Byggeri har skønnet 5.000 jobs, og det er måske i overkanten, men den kommer til at skabe nogle jobs her og nu i hele landet, specielt i landdistrikterne, og den kommer til at skabe flere pladser til de unge, der mangler praktikplads. Den kommer nu også til at omfatte lejerne på grund af mulighed for energirenovering af en hel udlejningsejendom. Og den kommer til at gavne klimaet.

40 pct. af vores CO 2 -udslip kommer fra opvarmning af vores huse og bygninger – 40 pct. Med den nuværende boligjobordning bliver ca. en tredjedel af midlerne brugt til energirenoveringer. Fremover vil op til 90 pct. af pengene blive brugt på energiforbedringer og klimatilpasninger. Så selvfølgelig vil det have en positiv effekt på vores miljø og klima.

I år forlænges boligjobordningen med den ordning, som kendes fra tidligere år, og den nye ordning træder i kraft fra næste år. Desuden afsættes der allerede fra i år flere midler til lejerne. De kan fremover fra en endnu større pulje søge om tilskud til energirenoveringer og klimatilpasninger i lejerboliger. Tilskuddene skal ske efter aftale mellem ejerne og et flertal af lejerne. Ordningen finansieres nu gennem udisponerede reserver, og de fremadrettede penge skal findes på finansloven.

Tilskud til energirenoveringen kan fås på 3 måder, hvilket er noget, vi i SF alle er glade for: Boligjobordningen giver 12.000 kr. i fradrag til boligejere. Så er der en ny ordning, nemlig Orange Byfornyelse, på 50 mio. kr., og det, der allerede er vedtaget, nemlig 2 mia. kr. ekstra til renovering af almene boliger. Og der er i alt 350 mio. kr. til særlig vidtgående energiprojekter.

Vi var kritiske over for den gamle ordning. For det første ville mange opgaver under den gamle ordning alligevel være blevet udført. F.eks. ville småreparationer i alle tilfælde være blevet udført, man tog bare tilskuddet med sig. Der er færre af den type arbejder, som falder ind under den grønne ordning. Det betyder, at jobeffekten bliver større; den tekniske betegnelse er, at dødvægtstabet bliver mindre.

For det andet har en del opgaver under den gamle ordning haft karakter af luksus. Det kunne være et nyt køkken uden nævneværdig energibesparelser, og det er naturligt nok de bedst stillede, der har brugt det.

De grønne projekter vil derimod ofte have karakter af investeringer, der giver gevinst i form af mindre varmeudgift og færre oversvømmelser i kældre. De vil derfor i højere grad være relevante for husstande med mindre indkomster. Hertil kommer, at lejerne i gennemsnit har lavere indkomst end ejerne, og de får i højere grad glæde af den nye model.

SF er meget optaget af grøn omstilling – 40 pct. af vores CO 2 -udslip kommer fra opvarmning af bygninger og boliger – og derfor synes vi, at det er en god måde at bruge pengene på. Vi synes, det er en meget bedre måde end at give topskattelettelser eller i blinde at give erhvervsskattelettelser. Så vi støtter ordningen, og vi glæder os rigtig meget til at se den træde i kraft. Den kommer til at betyde rigtig meget, og den kommer også til at få en langt højere social profil end den gamle ordning; det var bl.a. derfor, vi skrottede den gamle ordning.

SF støtter forslaget.

Der er flere korte bemærkninger, og den første er fra Martin Lidegaard. Værsgo.

Det er bare i forlængelse af den dialog, vi havde for kort tid siden. Nu har jeg så lejlighed til at stille det spørgsmål, som ligger mig mest på sinde, nemlig om SF vil give den garanti, som Alternativet desværre ikke ville give, altså om, at det, når pengene skal findes til at give den her gave til nogle af de rigeste mennesker i samfundet, så kommer de i hvert fald ikke fra nedskæringer på asylområdet og på ulandsbistanden.

Ordføreren.

Jamen jeg kan ikke svare på et spørgsmål, der er stillet så manipulerende. I forhold til det med de rigeste: Hvis man tager den gamle ordning, vi kender jo selvsagt endnu ikke den nye ordning, så var det sådan, at 56 pct. af de personer, som brugte den ordning, tjente under 350.000 kr. om året. Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er de rigeste mennesker i det her land.

Men i forhold til finansieringen vil det være med den, lige som det er med så mange andre aftaler, man laver i løbet af året, nemlig at der skal findes finansiering på finansloven. Og SF vil selvsagt komme med nogle rigtig gode forslag, synes vi selv, til at finansiere den her ordning. Bl.a. forestiller vi os, at man kunne trække selskabsskattelettelserne, som blev lavet i skatteaftalen sammen med De Radikale, og som mange jo siger giver ca. nul job, tilbage. Vi synes, at det så ville være meget bedre at bruge de penge på den her aftale.

Vi kan ikke forudsige fremtiden, lige som De Radikale kan. De kommer sikkert i fremtiden til at lave en blå erhvervsaftale med Venstre, hvilket jo er sket før, da De Radikale og Socialdemokratiet sad i regering. Da blev der lavet vækstplaner og vækstpakker osv. med Venstre, og de blev også senere finansieret. Vi kender jo ikke fremtiden, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at skaffe den solidariske finansiering, som vi går ind får.

Martin Lidegaard.

350.000 kr. er nu også en pæn indkomst, synes jeg. Men lad nu bare det ligge, og lad mig så spørge helt værdineutralt: Var det en garanti for, at SF helt sikkert ikke vil stemme for den her ordning, hvis den ender med at blive finansieret af nedskæringer på asylområdet og nedskæringer i ulandsbistanden?

Ordføreren.

Jamen SF kommer i modsætning til De Radikale hverken til at stemme for, at børn ikke må blive familiesammenført med deres familier i 1 år, eller for nedskæringer på ulandsbistanden. Ingen af de ting kommer SF i modsætning til De Radikale til at stemme for.

Den næste korte bemærkning er til hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Jeg synes ikke, at det lød helt betryggende, at SF vil gøre alt, hvad de kan, for at den ikke skal finansieres ved nedskæringer på asylområdet og ulandsbistanden ( Lisbeth Bech Poulsen (SF): Det sagde jeg ikke). Nå, det hørte jeg: Altså at man vil gøre alt, hvad man kan, for at det ikke sker sådan. Udskriften må så vise, hvad der blev sagt. Men jeg synes ikke, jeg hørte en klar garanti for, at det ikke ville komme til at ske.

Så vil jeg også bare sige, at det jo ikke er nok at garantere – hvis vi ellers kan komme så langt – at pengene ikke bliver fundet på asylområdet og på udviklingsbistanden. Mit spørgsmål er: Vil SF også garantere, at pengene ikke kommer fra nedskæringer af velfærden? Det er et meget relevant spørgsmål, fordi kommunerne jo lige er blevet presset til at indgå en økonomiaftale, der kommer til at betyde nedskæringer i velfærden i de næste 4 år.

Så spørgsmålet er: Vil SF garantere, at pengene hverken kommer fra asylområdet, ulandsbistanden eller nedskæringer af velfærden, og hvordan vil SF sikre, at det ikke sker?

Ordføreren.

Jeg kan ikke helt forstå den logik. For den logik ville betyde, at når Enhedslisten lavede aftaler med den tidligere SR-regering – gode aftaler om social dumping, klimasikring, økologi, alle mulige gode ting – og man brugte et råderum, der var kommet som et resultat af nogle meget hårde reformer på førtidspension, fleksjob og kontanthjælp osv., så skulle vi have spurgt Enhedslisten: Hvordan kan I tillade jer at bruge et råderum, der er kommet som et resultat af nogle reformer, som regeringen har lavet, på bekæmpelse af social dumping, på økologi, på velfærdsting osv.? Nej, det ville ikke have været et ordentligt spørgsmål at stille, fordi det er at blande æbler og pærer sammen.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg er ikke enig i ordførerens udlægning, men det er jo et argument og en udlægning, ordføreren bruger. Konklusionen må altså være, at vi ikke kan få en garanti for, at en såkaldt grøn boligjobordning ikke bliver finansieret gennem nedskæringer på asylområdet, gennem nedskæringer på ulandsbistanden eller gennem nedskæringer i velfærden.

Så vil jeg gerne have, at ordføreren forholder sig til en meget enkel og logisk, synes jeg, udlægning af, hvad det er, ordføreren har lavet her: Ordføreren og ordførerens parti har sammen med Alternativet støttet en genindførelse af den gamle ordning, som er socialt skæv og ikke spor grøn, fordi man har fået et løfte – et løfte – om en grøn ordning i 2016 og 2017. Men vi ved ikke, om det grønne løfte kan føres ud i livet. Er det ikke det nøgne indhold i den aftale?

Ordføreren.

Nej, aftalen er, at den gamle ordning bliver videreført i 2015, og så bliver det en grøn boligjobordning i 2016 og 2017. Der skal finansieringen findes på finansloven, lige som det altid har været, det er helt normalt.

Jeg kunne nævne et utal af ting, som Enhedslisten har været med til. Det kunne være delaftaler om udviklingsbistand. Det kunne være id-kort. Det kunne være alle mulige ting, som sker i løbet af et år, og hvor man siger, at det finder vi finansieringen til på statens husholdningsbudget, som vi altid gør. På den måde vil Enhedslisten jo ikke nødvendigvis være ansvarlig for selskabsskattelettelser eller for, at man fjernede en brændeafgift, hvad Enhedslisten også var med til osv.

På den måde kan man jo ikke være ansvarlig for alt, hvad der bliver lavet af en regering i en finanslov. Man kan kun gøre sit bedste for at komme med ordentlige solidariske finansieringsforslag, og det vil SF selvfølgelig også.

Tak. Der er flere korte bemærkninger. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Nu snakker ordføreren selv om det med måske at manipulere lidt, og her tænker jeg jo på udsagnet om, at det er rigtig mange af de mennesker, der har en indkomst på under 350.000 kr., som bruger boligjobordningen, og at det er mange flere end dem, som har en indkomst på over 700.000 kr.

Det hører jo altså lige med til den fortælling, at der jo er langt flere mennesker, der har en indkomst på under 350.000 kr., og så er det jo meget naturligt, at der numerisk er flere personer i den gruppe, der bruger den, end i de høje indkomstgrupper. Det er altså ikke en rimelig fremstilling.

Det er selvfølgelig andelen, der er interessant, og der kan vi bare konstatere, at andelen af dem, der bruger den, er betydelig større blandt de højtlønnede end blandt de lavtlønnede. Det er bare for at få slået det fast.

Jeg synes, det bliver mere og mere klart, at man i en eller anden grad har købt katten i sækken med det her. For det, der behandles i dag, er et sort håndværkerfradrag, som fortsætter det gamle med en masse penge til sommerhuse i udlandet og nye køkkener oppe i Nordsjælland – og så er der måske en grøn aftale næste år.

Men det forudsætter, at statsministeren har flertal for en finanslov. Og hvem skal statsministeren have flertal for en finanslov sammen med? Jeg tvivler på, det bliver SF og Alternativet. Det ville overraske mig, vil jeg sige; han skal hen og banke på hos Dansk Folkeparti og hos Liberal Alliance. Og hvor mon de har tænkt sig at tage pengene til at sikre det råderum, som skal finansiere en evt. fortsættelse af den grønne boligjorbordning? Hvor mon, fru ordfører?

Værsgo til ordføreren.

Man skal jo være saglig i den her diskussion, og derfor mener jeg ikke, det er rimeligt at sige, at det kun var de aller, allerrigeste mennesker, der brugte den gamle ordning, altså den, vi var med til at afskaffe. Derfor synes jeg, det er rimeligt at sige, at i absolutte tal, altså antal mennesker, er der 114.000 med en indkomst på under 200.000 kr., som har brugt den, og 196.000, som har en indtægt på under 350.000 kr. Så i absolutte tal er det mange flere mennesker med relativt lave indkomster, der har brugt den. Men når man ser på, hvor stor en andel, der har gjort det, så er det selvfølgelig anderledes. Det var også derfor, vi var med til at afskaffe den. Vi syntes ikke, balancen var i orden.

Derfor har vi i den nye aftale sagt, at vi vil have flere penge og rettigheder til lejerne. Vi ved også, at energibesparelser i højere grad går til folk med lavere indkomster, fordi det ikke i samme grad er luksusprojekter, pengene går til.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Vi ved ikke, hvordan den sociale profil bliver i en ny ordning, hvis den nye ordning bliver til noget, fordi statsministeren får flertal sammen med højrefløjen for at finde finansieringen til det. Det er jo stadig væk sådan, at man skal have penge til at foretage de her energirenoveringer. Det er ikke sådan, at man får dækket det hele af alle os andre. Så mit bedste bud vil være, at der stadig væk vil være en meget stærk social skævvridning. For rigtig mange mennesker, som bl.a. bor til leje eller ikke har råd til at foretage finansieringen af forbedringer, vil komme til at betale for, at særlig familier med høje indkomster kan få foretaget energirenovering. Derfor er jeg fuldstændig enig med hr. Martin Lidegaard i, at hvis man endelig skal have 1,1 mia. kr., eller hvad det nu kommer til at koste efter tilbageløb og adfærd, som der også står i aftalen, så kunne man gøre det på en måde, der var langt mere socialt afbalanceret. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Nu skal det jo ikke lægges Enhedslistens ordfører til last, at hr. Martin Lidegaard snakkede om solidariske finansieringsmodeller, når det kommer fra et parti, som gerne ser topskattelettelser og flere erhvervsskattelettelser. Det skal ikke lægges denne ordfører til last – det er bare i forhold til at tale solidarisk finansiering.

Vi synes, det her er en god aftale. Som jeg sagde før: 40 pct. af Danmarks CO 2 -udslip kommer fra opvarmning af boliger og bygninger. Vi tror, det her kan komme til at betyde rigtig meget, og fordi et flertal af lejere kan lave en aftale med en ejer, vil det også i meget, meget højere grad komme til at have betydning for lejerne.

Vi kan ikke vide, præcis hvordan finansloven ender, lige så lidt som Enhedslisten, da de lavede aftaler med den tidligere regering, som på det tidspunkt ikke var finansieret, kunne vide, hvordan finansloven endte. Enhedslisten var ikke ansvarlig for alt i en finanslov. Enhedslisten var ikke ansvarlig for, at der skulle sættes en prop i for familiesammenføringer, eller at der skulle skæres på ulandsbistanden, fordi man lavede andre aftaler, som kostede nogle penge, eller der var fremkommet et råderum på grund af nogle reformer. For det er at blande æbler og pærer sammen.

Der er endnu en til korte bemærkninger, men jeg kommer lige med en lille vejledning til nogle af de nyvalgte kollegaer, og det er, at man ikke omtaler en minister ved navn, men ved ministertitlen. Så man omtaler ikke statsministeren med statsministerens civile navn, men som statsministeren. Det er bare sådan en lille vejledning.

Værsgo til den næste til korte bemærkninger, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Jeg synes egentlig, det er lidt en skam, at vi har den her debat, for der er vedtaget en ordning, som er langt bedre end det, der er på vej til at blive vedtaget. Danmarks Grønne Investeringsfond, som Enhedslisten og SF og den tidligere regering lavede, åbnede jo op for, at 5 mia. kr. kunne komme ud og arbejde med det formål at lave energibesparelser. Det var med en delvis medfinansiering, så det var faktisk over 8 mia. kr., man kunne sætte i spil. Og det var sådan, at hvis ordningen endte med at blive en succes, så kunne vi nok finde ud af, at pensionskasserne kom med endnu mere af deres opsparing på 3.019 mia. kr. til at fremme det her.

Så jeg undrer mig meget over, at SF går ind i det her og redder regeringen og hjælper den med at få indfriet dens eneste valgløfte i stedet for være med til at satse på at profilere Danmarks Grønne Investeringsfond.

For hvis man gerne vil hjælpe husejerne, er det sådan, at den investeringsfond også kan bruges til det. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvorfor har SF ikke haft mere fokus på, at den grønne investeringsfond sådan set kan gå ind og hjælpe private husejere med at forbedre og energioptimere deres bolig?

Ordføreren.

Det var lige et kvantespring. Vi kan diskutere rigtig mange gode ting og grøn omstilling og alle de fantastiske ting, som i hvert fald en del af salen her går ind for og gerne vil hjælpe på vej og være fødselshjælper for og også bruge nogle penge på, ligesom når vi giver tilskud til økologisk omlægning og alle mulige andre ting. Vi kan diskutere mange gode ting, og som ordføreren også var inde på, stod SF også selv bag fonden.

Den her boligjobordning ville være blevet gennemført uanset hvad. Prisen til Liberal Alliance havde været, at de skulle have topskattelettelser. Det har de gjort meget klart, og da det er rigtigt nok, at det var statsministerens eneste konkrete valgløfte, så skulle det selvfølgelig i hus. Vi var interesserede i at få vores eget forslag igennem, det forslag, som vi har fremsat for et halvt år siden, om en grøn boligjobordning. Det kan man være enig eller uenig i.

Vi synes, at ordningen er blevet grønnere, og at den er blevet mere solidarisk, og vi vil gerne komme med nogle meget konstruktive finansieringsforslag i forbindelse med finansloven. Men modsat visse andre partier her i Folketinget, også begge de tidligere regeringspartier, vil vi ikke stemme for asylstramninger. Vi vil ikke finansiere noget med asylstramninger eller asylstop, eller hvad det måtte være. Det kommer vi ikke til at stemme for.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen vi har jo tidligere fået præciseret, at det er ganske uvist, hvordan finansieringen af en såkaldt grøn ordning bliver. Vi kan jo sådan set risikere, at det er nogle grønne tiltag, der bliver sparet væk, for at man kan gennemføre det, som SF og Alternativet nu har vedtaget at gennemføre sammen med den nuværende regering.

Jeg vil godt spørge ordføreren igen: Er det ikke mere rimeligt at bruge noget mere krudt på, at Danmarks Grønne Investeringsfond bliver en succes, og at SF og Enhedslisten er med til at gøre opmærksom på, at nu kan man faktisk søge om midler hos Vækstfonden? Det kan være midler, der kommer lejerne til gavn, i og med at boligforeninger har mulighed for at søge midler, bare det drejer sig om projekter for 2 mio. kr.

Der er masser af boligforeninger, som sådan set kunne få gavn af den ordning, og hvis man fik energiselskaber med til at strukturere nogle ESCO-modeller, kunne man sådan set også komme frem til, at husejere fik gavn af det. Jeg vil godt spørge ordføreren igen: Kunne vi ikke bruge lidt af vores kræfter på at fremme nogle af de grønne resultater, vi sådan set har opnået sammen med den tidligere regering?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan virkelig ikke se, hvordan de to ting skulle være i modsætning til hinanden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere for korte bemærkninger, så jeg giver ordet til skatteministeren, som har op til 15 minutter. Det er til orientering til nyvalgte.

Tak. Først og fremmest vil jeg som skatteminister sige, at jeg glæder mig til samarbejdet med Folketinget. Det ser jeg meget frem til.

Dernæst vil jeg sige tak for den positive modtagelse af forslaget fra et flertal af partier eller mandater her i Folketingssalen. Jeg er også meget glad for, at regeringen har kunnet indgå en bred politisk aftale om boligjobordningen eller håndværkerfradraget – både her i 2015, men altså også fremadrettet med en mere grøn profil i 2016 og 2017 – med Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative. Det er en god og også ambitiøs aftale, der lover godt for et fremtidigt bredt samarbejde i Folketinget.

Der har både i offentligheden og her i dag været fremført en række argumenter mod den ordning, vi nu genindfører. Der er også nogle partier, der oprindelig var imod den og så lidt for den og så lidt imod den, og det er jo fair nok.

I regeringen lægger vi imidlertid afgørende vægt på, at en genindførelse i 2015 af den velkendte ordning vil bidrage til en øget aktivitet i små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder, som der jo ligger en del af i de områder, som ikke er ramt af de højeste vækstrater i vores land, og hvor sikring af lokale arbejdspladser betyder rigtig meget. Samtidig giver vi altså familierne bedre råd til hjælp i en travl hverdag. Det sagde vi før valget, og det står vi jo altså ved.

Ordningen har efter regeringens opfattelse i hvert fald været en succes. Den har været anvendt af mere end en halv million danskere, og den har bidraget til vækst og beskæftigelse, også i yderkommunerne. Det synes jeg man skal glæde sig over.

Så jeg vil gerne takke for den debat, der har været, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling af forslaget fremadrettet.

Tak. Jeg har foreløbig tre indtegnet for korte bemærkninger, og den første er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Vi hørte tidligere i debatten, at der var indgået en mundtlig aftale om, at finansieringen af den fremtidige boligjobordning for 2016 og 2017 ikke måtte komme fra f.eks. beskæring af ulandsbistanden, flygtninge, velfærd og den slags ting. Kan ministeren bekræfte den aftale?

Værsgo til ministeren.

Tak. Hvis man ønsker at læse aftalen, er den tilgængelig på Finansministeriets hjemmeside eller Skatteministeriets hjemmeside, tror jeg. Der kan man jo se, at der er sørget for finansiering her i 2015 på grund af det råderum, der er, og så finansieres ordningen i 2016 og 2017 på finansloven ligesom en lang række andre aftaler.

Så det vil jo komme an på, hvilke partier der er med til den finanslov, som den finansiering så kommer fra. Sådan er det jo med en finanslov. Der er nogle prioriteter i finansloven, og man laver nogle ændringer, og så finder man forhåbentlig et flertal for finansloven. Det, der står i aftalen, står vi i regeringen fuldstændig ved, men vi har dog også noteret os det, der er blevet sagt både fra Alternativets og fra SF's side.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det synes jeg var et forbilledlig klart svar: Der ligger ikke nogen aftale. Der ligger det, der står her i aftalen, nemlig at det skal finansieres på finansloven af de partier, som skal lave finanslov. Med andre ord skal den her aftale finansieres ved de indtægter i form af besparelser, som en borgerlig finanslov, formentlig med deltagelse af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, skal finde i efteråret. Det er sådan set det, som den her debat har cirkuleret omkring, så jeg er meget, meget glad for det klare svar fra ministeren. Tak.

Ministeren.

Så bliver jeg nødt til at skuffe ordføreren for Enhedslisten, fordi sådan kan man ikke udlægge det svar.

Det forholder sig jo sådan – hvad jeg også tror nogle ordførere har været inde på i debatten – at når man laver en finanslov, kan der være et råderum, inden man går ind til finanslovsforhandlingerne. Så tilvejebringer man måske et yderligere råderum i de finanslovsforhandlinger, og de partier, der tilvejebringer det yderligere råderum, har typisk også indflydelse på, hvad pengene bliver brugt til.

Jeg kan i hvert fald her i dag afvise, at de penge, der er fundet ved nogle af de lovforslag, som vi har behandlet og vil behandle, omkring en asylreform, går til at finansiere en boligjobordning. For der står faktisk i den pågældende aftale, at de penge skal gå til en jobreform i foråret 2016, der skal gøre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Så den bekymring kan jeg i hvert fald afvise, hvis der skulle være nogle, der har den. Og det kunne jeg notere mig at der var et par stykker i debatten der havde.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne høre, om ministeren kan bekræfte, at den analyse af boligjobordningen, som Skatteministeriet fik DAMVAD til at udarbejde, og som blev offentliggjort i maj i år, viser, at boligjorbordningen ikke havde nogen væsentlig effekt på arbejdsudbuddet.

Ministeren.

Der er lavet en evaluering af boligjobordningen, og den står vi selvfølgelig ved. Men det ændrer ikke ved, at vi i Venstre har givet et valgløfte, og det står vi også ved. Man kunne selvfølgelig have valgt at bruge de midler, man bruger på boligjobordningen her i 2015 og i øvrigt også fremadrettet, på en anden måde end den måde, vi har valgt at gøre det på. Men det er jo en konsekvens af, at vi har lovet at gennemføre boligjobordningen, og det har vi, fordi der er en halv million danskere, der har benyttet sig af den, og fordi den efter vores opfattelse er en succes.

Det er også det billede, jeg får, når jeg tager ud i landet og i særdeleshed uden for de større byer. Der er der faktisk rigtig mange håndværksmestre, der er glade for den her ordning. Ifølge dem er den med til både at sikre fastholdelse af arbejdspladser, men også praktikpladser, som jeg ved at Socialdemokratiet og hr. Mattias Tesfaye går meget op i.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Mange tak for svaret. Årsagen til, at jeg spørger, er, at jeg i den netop afsluttede valgkamp har været i en del debatter med kandidater fra ministerens eget parti. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om han ikke finder det bekymrende, at de oplysninger, jeg er blevet mødt med i valgkampen fra Dansk Byggeri omkring beskæftigelseseffekten af boligjobordningen, ikke stemmer overens med den objektive rådgivning, som ministeriets embedsværk selv har givet.

Ministeren.

Det, der ligger til grund for regeringens lovgivning, og også det her lovforslag, er selvfølgelig de beregninger, som Skatteminsteriet og Finansministeriet laver, afhængig af hvilket lovforslag der er er tale om. Det er det, vi bygger vores politik på. Og vi anerkender, at der kan være måder, hvorpå man kunne bruge de her penge og skabe flere jobs for de samme penge. Det anerkender jeg til fulde.

Men vi har bare den politiske holdning, at vi synes, boligjobordningen er en god ting. Vi har lovet, vi gennemfører den, det står vi ved, og man kunne med rette anklage os for løftebrud, hvis vi ikke gjorde det. Så derfor vil vi lade være med ikke at gøre det, men rent faktisk gøre det. Og derfor er det her lovforslag i Folketingssalen i dag.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne spørge yderligere ind til det her med jobeffekten, for den tidligere regering beregnede jo, at den reelle jobeffekt af den her ordning, som nu genindføres i 2015, er 700 job. Jeg skal bare høre, om ministeren stadig væk er enig i den beregning. Og hvis ministeren er det, vil jeg også høre, om ministeren ikke synes, at det da er nogle forfærdelig dyre job. For den ordning koster altså 1,1 mia. kr. i år, kan jeg læse i aftalen. Og så kan der skabes 700 job. Det er sådan ca. 1½ mio. kr. for at skabe sådan et job. Er det ikke nogle forfærdelig dyre job at skabe? Kunne de penge ikke være brugt til noget reel jobskabelse på en bedre måde?

Ministeren.

Man kan jo ikke afvise, at man kunne have brugt pengene anderledes, og sådan er det jo. Men det er nu den vej, vi har valgt i regeringen, det er det, vi er gået til valg på, og derfor gennemfører vi det.

Hvis ordføreren gerne vil have beregninger på jobeffekten, håber jeg så sandelig, ordføreren stiller et spørgsmål, og så bliver det regnet igennem i Skatteministeriet og bliver så oversendt i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Jeg anerkender til fulde, at man kunne have brugt de her penge anderledes, men vi synes, ordningen har været en succes. Vi ved, det er noget, man har været glade for, særlig på landet uden for de større byer i de små og mellemstore virksomheder, og vi ved, at Dansk Byggeri er meget begejstret for ordningen, og derfor har vi altså ønsket at videreføre den.

Så er det helt reelt, hvis man som Enhedslisten er uenig i det ønske, men der har vi så bare en politisk uenighed, og dem får vi en del af i den kommende periode. For der er stor forskel på den skattepolitik, den her regering vil føre, og den skattepolitik, jeg tror Enhedslisten godt kunne tænke sig vi førte.

Spørgeren med den anden korte bemærkning.

Nu spurgte jeg om, om ministeren er enig i, at jobeffekten er af den størrelsesorden, som den tidligere regering regnede ud. Det var et rent holdningsspørgsmål, altså om ministeren ikke syntes det. Men lad mig så spørge lidt mere folkeligt: Er det ikke bare at klatte skatteydernes penge væk og lade alle skatteydere betale for, at en mindre gruppe skatteydere, som tydeligvis er en socialt set skæv gruppe, kan have glæde af sådan et jobfradrag? Det var sådan set bare det, jeg gerne ville høre, altså om ikke ministeren synes, det er at klatte pengene væk og betale 1,5 mio. kr. for at få oprettet et job. Hvad synes ministeren om det?

Ministeren.

Det synes ministeren ikke er at klatte pengene væk. Men ordføreren rejser jo en relevant og generel problemstilling i hele vores fradragssystem, nemlig at når vi laver fradrag for specifikke ting for at understøtte specifikke ting, så kommer det jo ud af den samlede pulje, om man vil. Og jeg indgår gerne i sådan en principiel diskussion om det spørgsmål.

Men det ændrer bare ikke ved, at vi synes i regeringen, at boligjobordningen, håndværkerfradraget, er en rigtig, rigtig god ordning, og derfor lægger vi også op til at gennemføre den, og vi kvitterer for de partier, der vil være med til at sikre det. Vi giver dem gerne indrømmelsen, altså at ordningen fremadrettet skal være mere grøn, som det altså var ønsket fra både SF og Alternativet.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne tilbage til det med aftalerne for 2016 og 2017. For i den aftale, der ligger som bilag, står der bare, at i 2016 og 2017 finansieres ordningen på finanslovene for 2016 og 2017. Hvis det virkelig er så kortfattet, at det bare er det, der står, skal det så ikke forstås sådan, at det er den samlede finanslov, som er med til at finansiere et såkaldt grønt håndværkerfradrag i 2016 og 2017 og ikke en bestemt øremærket cigarkasse et eller andet sted i Finansministeriet?

Ministeren.

Vi kan godt have den principielle debat, som nogle af ordførerne har været inde på i dag. Lad os anlægge den der forudsætning om, at når man er med til at aftale at bruge penge på et eller andet og det skal finansieres over finansloven, så skal man øremærke, hvor pengene kommer fra. Hvis vi gør det, kan jeg sige, at det ikke er mit indtryk, at Enhedslisten gjorde det med den tidligere regering de sidste 4 år.

Men hvis det er den linje, Enhedslisten lægger fremadrettet, vil jeg glæde mig til det tidspunkt, hvor Enhedslisten igen skal støtte en rød regering og forfølge det princip. Det tror jeg Enhedslisten kommer til at fortryde, men det er helt reelt, hvis man vil det.

Jeg synes, vi skulle følge det, der er normalt, nemlig at når man siger, at man skal finde pengene på finansloven, så er det de partier, der stemmer for finansloven, som påtager sig det ansvar.

Så kan jeg bare sige til den debat, der har været om bekymring omkring besparelser på udlændingeområdet, at det i hvert fald ikke er der, pengene vil komme fra. For vi har aftalt med partierne, at de skal gå til den jobreform, der kommer i foråret, og som skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Tak til ministeren. Jeg så ikke lige, at der var et spørgsmål til. Værsgo.

Jeg kan oplyse, at Enhedslisten jo indgik i nogle finanslovsforhandlinger med den tidligere regering, hvor vi var helt åbne over for, at man godt kunne lave nogle kludetæppeforlig som en del af finansloven.

Jeg kan så forstå på det, som ministeren nu siger, at det er en praksis, som er helt utænkelig for den nye regering. Der ønsker man at indgå en samlet finanslov, hvor de partier, der er med i finansloven, sådan set er med til at gennemføre det hele.

Hvis det er den rigtige opfattelse, skal det så ikke forstås sådan, at hvis man skal have gennemført det her grønne håndværkerfradrag, så fordrer det sådan set, at Alternativet og SF er med i en finanslov, eller at der er et flertal, der vil gennemføre det, som Alternativet og SF nu siger at de har sikret i 2016 og 2017?

Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Jeg mener faktisk, det er fuldstændig misforstået.

Så ser jeg ikke flere for korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

[Det er vedtaget.]