Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
L 4 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 4
Folketinget 2014-15 (2. samling)
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 19. august 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1.
behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 183 (folketings-
året 2014-15, 1. samling). Dette lovforslag blev sendt i hø-
ring den 9. februar 2015 og den 11. marts 2015, jf. BEU
alm. del – bilag 89 og 107 (folketingsåret 2014-15, 1. sam-
ling). Den 3. juli 2015 genfremsendte beskæftigelsesmini-
steren de indkomne høringssvar og notatet herom til udval-
get.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme
for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovfor-
slaget indebærer en meget drastisk reduktion af statsrefusio-
nen til de nævnte ydelser, som lander på en refusionssats,
der er lavere end den nuværende laveste sats. Denne model
straffer de kommuner, som har forholdsvis mange borgere,
som modtager de pågældende overførselsindkomster, og
med et lokalt arbejdsmarked, der ikke vil tage imod lang-
tidsledige eller mennesker med nedsat arbejdsevne. Sam-
menholdt med det økonomiske pres, kommunerne i forvejen
er udsat for, vil det føre til, at de pågældende kommuner
strammer kursen endnu mere over for disse udsatte grupper,
således at de blot får den ydelse, der er billigst for kommu-
nen, eller slet ingen ydelse. Enhedslisten deler synspunkter-
ne i LO og FTF's fælles høringssvar, hvor de to hovedorga-
nisationer forventer, at omlægningen af refusionssatserne vil
skabe et stærkt økonomisk incitament for kommunerne til at
presse borgere helt ud af offentlig forsørgelse. Efter Enheds-
listens opfattelse er det en tilsigtet virkning, da omlægnin-
gen af refusionssystemet er en længe planlagt del af den tid-
ligere og den nuværende regerings økonomiske politik, som
går ud på gennem en række hårdhændede social- og arbejds-
markedsreformer at skabe råderum for skattelettelser, som
især vil komme de højtlønnede og de rige til gode.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 8
1)
I
stk. 2
ændres »Social- og Indenrigsministeriet« til:
»Beskæftigelsesministeriet«.
[Konsekvensændring som følge af ressortomlægning ved
kongelig resolution af 28. juni 2015]
AX017795