L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
L 4 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

3. juli 2015

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om kommu-

nernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-

talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-

løshedskasserne

Sagsnr. 2015 - 2935

Indledning

Udkast til forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser

udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og om

digital løsning til brug for opgørelse af refusion og medfinansiering (Nyt refusions-

system m.v.) blev sendt i høring hos eksterne parter mandag den 9. februar 2015

med frist til mandag den 2. marts 2015 kl. 10.

Der er modtaget høringssvar fra følgende af de hørte organisationer:

A-kassernes Samvirke, Beskæftigelsesrådet (DA og Lederne fra arbejdsgiversiden,

LO og FTF fra lønmodtagersiden), Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk

Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Datatilsynet, Det Faglige

Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer (FSR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Jobrådgivernes

Brancheforening, KL, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling

Danmark.

Herudover er der modtaget høringssvar fra Beskæftigelsesnetværket og Selveje

Danmark.

Ankestyrelsen, Forhandlingsfællesskabet og Institut for Menneskerettigheder har

ikke bemærkninger til lovforslaget.

Den midlertidige ordning i udkastet til lovforslag (§§ 24 – 26) har i perioden fra 10.

marts 2015 – 16. marts 2015 været sendt i høring til KL, Rigsrevisionen, BDO

Kommunernes revision, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Deloitte, Ernest

& Young og PWC.

Der er modtaget høringssvar fra KL, Rigsrevisionen og Foreningen af Statsautori-

serede Revisorer.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Generelle bemærkninger

Hovedparten af de organisationer, der har afgivet høringssvar, er positive over for

det nye refusionssystem, og der er bred enighed om behovet for at styrke det kom-

munale fokus på resultater frem for på refusionssatser.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Nogle høringssvar udtrykker dog bekymring for, at kommunernes aktivitet over for

de mest udsatte grupper i beskæftigelsessystemet vil falde, som følge af den fore-

slåede refusionsomlægning.

Beskæftigelsesnetværket ser det nye refusionssystem som et skridt i den rigtige

retning og bakker op om intentionen i refusionsreformen om et mere entydigt fokus

på resultater for borgerne. Nedtrapning af refusionen fra staten skønnes at kunne

medføre en skærpelse af det faglige perspektiv i forhold til kommunens indsatser.

DA og Lederne (Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet) finder det helt nødven-

digt at gennemføre en refusionsomlægning af forsørgelsesydelserne, der kan styrke

kommunernes økonomiske incitamenter til at få ledige og andre offentligt forsør-

gede hurtigere i job, og som kan forebygge langvarig ledighed.

DH er enige i, at der er et behov for at omlægge refusionssystemet, således at

kommunerne får et stærkere incitament til at prioritere indsatser, der reelt får per-

soner ind på arbejdsmarkedet.

DS er som udgangspunkt positive over for det nye refusionssystem, som gør op

med de differentierede refusioner, og håber, at der med det nye refusionssystem vil

komme større fokus på, hvilken indsats den enkelte borger skal have for at komme

nærmere arbejdsmarkedet.

FA finder det positivt, at beskæftigelsesreformen følges op af et nyt refusionssy-

stem, som vil give kommunerne et øget økonomisk incitament til at få ledige i ar-

bejde eller i reel opkvalificering hurtigst muligt.

Forsikring og Pension er positive over for det nye refusionssystem, dels fordi mål-

sætningen er at sikre den enkelte borger en tidlig og individuel indsats, dels fordi

refusionsomlægningen betyder en forenkling af systemet.

Jobrådgivernes Brancheforening er positive over for den nye refusionsmodel, som

belønner resultater frem for instrumenter.

KL har tidligere udtrykt deres støtte til omlægningen af refusionen på beskæftigel-

sesområdet under den forudsætning, at der tages hånd om utilsigtede byrdeforde-

lingsvirkninger. (KL henviser til sit høringssvar vedr. Økonomi- og Indenrigsmini-

steriets udkast til lovforslag om kommunal udligning mv). KL mener, at refusions-

omlægningen tilvejebringer et godt grundlag for udvikling af en beskæftigelsesind-

sats med fokus på resultater. KL er enig med aftalepartierne i, at omlægningen kan

bidrage til at sikre ”et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at

forebygge langvarig offentlig forsørgelse”, hvilket efter KL’s opfattelse dog forud-

sætter, at refusionsmodellen i praksis bliver mere gennemskuelig og enkel.

LO og FTF er overordnet enige i refusionsreformens målsætning om, at sikre en ef-

fektiv beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i den enkelte arbejdsløse. LO og

FTF er også enige i, at et nyt refusionssystem skal forhindre kassetænkning mellem

forsørgelsesydelser/indsatser.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Selveje Danmark finder det positivt, at der indføres et system, der giver kommu-

nerne incitament til at gøre en aktiv indsats for at få borgere hurtigt i job eller ud-

dannelse, og Selveje Danmark vurderer, at det nye refusionssystem tillige vil sikre

større fokus på resultater og effekter.

Refusionsomlægningen øger risikoen for nedprioritering af den lang-

sigtede indsats, især for de mest udsatte grupper

LO, FTF, Beskæftigelsesnetværket, DH, DS, Det Faglige Hus, Rådet for Socialt

Udsatte og Selveje Danmark ser en stor risiko for, at flere kommuner fremadrettet

vil fravælge langsigtede beskæftigelsespolitiske indsatser, når refusionssatsen er 20

pct. efter 52 uger, hvilket kan betyde, at indsatser maksimalt vil vare op til et år.

Flere af de høringsberettigede nævner i den forbindelse, at reformen vil kunne

medføre en nedprioritering af revalideringsordningen.

LO og FTF bemærker, at kommunernes incitament til at hjælpe langtidsarbejdsløse

dagpengemodtagere, personer i risiko for at miste dagpengeretten og personer, der

har mistet retten til dagpenge tilbage på arbejdsmarkedet kan være udfordret i det

nye refusionssystem, da det bedst vil kunne betale sig at hjælpe dem, der er tættest

på arbejdsmarkedet tilbage. Det samme gælder ikke-arbejdsmarkedsparate borgere,

som især har behov for langvarige indsatser.

LO, FTF og DH bemærker, at de faldende refusionssatser vil skabe et økonomisk

incitament i kommunerne til at presse borgere ud af offentlig forsørgelse.

Beskæftigelsesnetværket bemærker, at der ikke længere vil være et økonomisk in-

citament til at bringe førtidspensionister i fleksjob og måske på længere sigt i ordi-

nær beskæftigelse gennem en målrettet indsats som eksempelvis et ressourceforløb.

DS bemærker, at de er bekymrede for, at kommunerne får et stærkt incitament til

”social eksport” af de allermest udsatte og langvarige kontanthjælpsmodtagere.

Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at den beskedne refusionsprocent til kommu-

nerne på førtidspension, langvarig kontanthjælp, ressourceforløbsydelse mv. udgør

en stor risiko for, at det bliver endnu vanskeligere for socialt udsatte at flytte mel-

lem kommuner.

Det Faglige Hus bemærker, at refusionsomlægningen kan betyde, at der skal mere

til, før kommunen vil acceptere en gensygemelding efter en længerevarende syge-

melding.

DA og Lederne bemærker, at det svækker kommunernes incitamenter til en effek-

tiv beskæftigelsesindsats, at der ydes 20 pct. i refusion af forsørgelsesudgifterne ef-

ter et år. Den statslige refusion til kommunerne burde helt udfases, således at slut-

niveauet for den statslige refusion bliver nul pct.

Forsikring & Pension, LO og FTF bemærker, at det nye refusionssystem ikke tager

højde for forskelle i de absolutte ydelsesniveauer. Da der med refusionsomlægnin-

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gen vil være samme refusionsprocent for alle ydelser, skaber det et kommunalt in-

citament til at få placeret borgere på ydelser med de laveste satser.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om en reform af refusionssystemet og tilpasninger i udlig-

ningssystemet, at refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40

pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.

Med omlægningen vil den statslige refusion for visse ydelser således være større i

nogle perioder end efter gældende regler.

Det fremgår ligeledes af aftalen, at refusionssystemet fortsat skal understøtte, at

udsatte grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og or-

dinær uddannelse. Det bemærkes, at en faldende refusionsprocent alt andet lige vil

øge incitamentet til at få udsatte grupper i job, da kommunen her finansierer en

forholdsmæssig større del af forsørgelsesudgiften. Af aftalen fremgår desuden, at

aftalekredsen er enige om at følge udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og over-

gang til beskæftigelse, herunder for udsatte grupper, efter refusionsomlægningens

ikrafttræden. En eventuel uhensigtsmæssig udvikling kan tages op i aftalekredsen

med henblik på supplerende initiativer.

Det bemærkes, at reglerne for mellemkommunal refusion for førtidspensionister

skærpes med aftalen, så kommunen skal finansiere førtidspensionen de første 6 år

efter fraflytningstidspunktet, såfremt en førtidspensionist fraflytter kommunen, mod

i dag 6 år efter tilkendelsestidspunktet.

Det skal ligeledes bemærkes, at aftalen ikke ændrer på den enkelte borgers ret til

ydelser for så vidt angår de ydelser, der er omfattet af lovforslaget, men udeluk-

kende omlægger den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter. Om-

lægningen indebærer, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres

direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud.

Jobrådgivernes Brancheforening bemærker, at et større incitament til en aktiv ind-

sats efter langvarig offentlig forsørgelse betyder, at flere midler øremærkes til den-

ne indsats frem for den tidlige indsats. Der er en uhensigtsmæssig fordelen, efter-

som det er dokumenteret, at en tidlig indsats er mere effektiv end en indsats efter

langvarig offentlig forsørgelse.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen om en reform af refusionssystemet og tilpasninger i udlig-

ningssystemet, at refusionsomlægningen medfører, at en mindre andel af kommu-

nernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem

generelle tilskud. Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kom-

mune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv

indsats. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i højere grad tilby-

der ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i

job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Psykolog Forening bemærker, at refusionsmodellen betyder, at kommunerne

får en højere refusionsprocent ved aktivering af borgere, der modtager forsørgel-

sesydelser. Foreningen finder, at denne refusionsmetode skaber et incitament hos

kommunerne til ensidigt at fokusere på aktivering med en række uheldige konse-

kvenser til følge. For borgere med psykiske lidelser, der er arbejdsløse og samtidig

modtager behandling i psykiatrien, betyder refusionsmodellen således, at de i visse

situationer er tvunget til at afbryde deres behandlingsforløb for at blive aktiveret og

dermed undgå at miste deres ydelse.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at den højere refusion på forsørgelsesudgifter i perioder

med visse aktive indsatser (aktiv-/passivspænd) afvikles med refusionsomlægnin-

gen.

I stedet bliver refusionen af kommunernes omkostninger til forsørgelsesydelser som

udgangspunkt ens på tværs af ydelser og faldende over tid.

Genoptjeningsreglerne i dagpengesystemet sammenholdt med refusi-

onstrappen

Jobrådgivernes Brancheforening bemærker, at genoptjeningsreglerne foreskriver, at

borgeren skal begynde forfra i refusionstrappesystemet, når pågældende har været

selvforsørgende i sammenlagt 52 uger inden for 3 år. Der kan derfor forekomme

tilfælde, hvor en dagpengemodtager starter forfra i dagpengesystemet, uden at den

pågældende nødvendigvis starter forfra i refusionstrappesystemet.

Kommentar:

Det er korrekt, at borgere kan starte forfra i dagpengesystemet uden at starte for-

fra på refusionstrappen. Aftalen ændrer imidlertid ikke på den enkelte borgers ret

til ydelser, hvorfor lovforslaget udelukkende omlægger den statslige refusion og

medfinansiering af kommunernes forsørgelsesudgifter.

Generelle bemærkninger til de enkelte ydelser

5.1. Fleksjob (fleksløntilskud og ledighedsydelse)

DH mener ikke, at fleksjob bør medtages i kategorien offentlig forsørgelse, da

fleksjob er en handicapkompenserende, beskæftigelsesfremmende ordning, som

sikrer, at personer med nedsat arbejdsevne fortsat kan deltage på arbejdsmarkedet.

Den foreslåede model gør det således mindre attraktivt for kommunerne at etablere

fleksjob.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at fleksjob indgår i modellen, da fleksløntilskuddet er defi-

neret som en offentlig forsørgelsesydelse, hvilket blandt andet fremgår af udmønt-

ningen af reformen om førtidspension og fleksjob. Samtidig foreslås der indført et

fleksbidrag, således at kommunerne fortsat har et incitament til at oprette fleksjob i

det nye refusionssystem. Der henvises til kommentarerne under punktet fleksbi-

drag.

KL, LO og FTF mener, at der er en række indviklede undtagelser i forhold til fleks-

job og ledighedsydelse, som er vanskelige at forstå og administrere efter. LO og

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FTF mener, at det er vigtigt, at indsatsen overfor personer ikke ændrer sig på bag-

grund af en økonomisk vurdering og mener, at betydningen af overgangsreglerne

for personer visiteret til fleksjob bør indgå i overvågningen af reformens konse-

kvenser.

DA og Lederne mener, at det er uhensigtsmæssigt at indarbejde særregler i refusi-

onsmodellen for så vidt angår førtidspension og fleksjob, da det øger kompleksite-

ten og svækker incitamenterne for kommunerne, således at kommunerne får nega-

tive incitamenter til at foretage en revurdering af de pågældendes arbejdsevne og

dermed genvurdering for grundlaget for tilkendelse af førtidspension og fleksjob.

Kommentar:

Det er en del af aftalen, at førtidspension og fleksjob, der er tilkendt før den 1. juli

2014, som hovedregel ikke indgår i refusionsomlægningen. Baggrunden for denne

beslutning er at sikre, at kommuner, der allerede på tidspunktet for aftalens indgå-

else har en stor andel af personer, der modtager en permanent offentlig forsørgel-

sesydelse, ikke rammes økonomisk af forhold, som de ikke har mulighed for at æn-

dre på.

Samtidig er det en del af aftalen, at personer, der er visiteret til fleksjob den 1. ja-

nuar 2013 og frem til den 1. juli 2014 bliver indfaset i den foreslåede refusionsom-

lægning.

Der er på den baggrund indsat en særlig overgangsregel i lovforslaget for perso-

ner, der er visiteret til fleksjob i ovennævnte periode. De bliver således omfattet af

de foreslåede refusionsregler pr. 4. januar 2016, hvis de efter den 1. juli 2014 er

påbegyndt et nyt fleksjob, er revisiteret til et fleksjob efter at have været i samme

fleksjob i 5 år samt igen efter 5 år har fået tilbud om støtte i form af tilskud til bi-

beholdelse af deres selvstændige virksomhed.

Kommunerne skal fortsat foretage en revurdering af en person, der er visiteret til

fleksjob, hver gang den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder

inden for en periode af 18 måneder.

Jobrådgivernes Brancheforening giver udtryk for, at den foreslåede refusionsmo-

del, hvor der gives 20 pct. i refusion for personer, der har modtaget ledighedsydelse

i 18 måneder inden for 24 måneder og til sygedagpengemodtagere, som har modta-

get sygedagpenge over 52 uger, vil forværre resultatincitamentet for disse grupper,

da der gives en højere refusion end efter de gældende regler.

Kommentar:

Kommunerne vil med den nye refusionsomlægning forsat have et incitament til at

få ledige fleksjobvisiterede ansat i fleksjob, da de dermed efter forslaget får mulig-

hed for et fleksbidrag, når personen har modtaget forsørgelsesydelser i mere end

52 uger. Samtidig vil kommunerne fortsat have incitament til at give sygedagpen-

gemodtagere en indsats, der bringer dem tilbage på arbejdsmarkedet, således at de

bliver selvforsørgende. Det skal ses i lyset af, at selvforsørgelse bidrager til at gen-

etablere en høj refusionssats for kommunen.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

5.2. Fleksbidrag

Beskæftigelsesnetværket og DS finder det positivt, at etablering af fleksjob under-

støttes med et særligt tilskud.

Beskæftigelsesnetværket understreger vigtigheden af, at der sker det rette match

mellem personen i fleksjob og virksomhederne, således at reformen både retter sig

mod beskæftigelse og arbejdsmarkedet.

DA og Lederne kan ikke se en beskæftigelsespolitisk begrundelse for, at der skal

etableres et særskilt tilskud til kommunerne (fleksbidrag) for at understøtte opret-

telsen af fleksjob, da dette underminerer kommunernes incitament til at prioritere

ordinær beskæftigelse frem for job med tilskud.

Kommentar:

Refusionsomlægningen med ens refusion på tværs af alle ydelser vil indebære, at

kommunernes tilskyndelse til at oprette fleksjob, særligt med få timer, begrænses.

Forslaget medfører, alt andet lige, at fleksjob, særligt på få timer, bliver betydeligt

dyrere for kommunerne end passiv kontanthjælp, hvilket vil mindske kommunernes

økonomiske tilskyndelse til at oprette disse fleksjob væsentligt. Der er således risi-

ko for, at kommunerne, mod intentionen i Reform af førtidspension og fleksjob, ikke

længere i samme omfang vil oprette fleksjob til de mest udsatte borgere.

Med fleksbidraget sikres det, at den kommunale udgift til et fleksjob på 10 timer om

ugen ligger omtrent på niveau med udgiften til en kontanthjælpsmodtager.

Derudover bemærkes, at kommunerne med refusionsomlægningen helt generelt får

et større incitament til at sikre, at personer, der kan varetage ordinære job, hur-

tigst muligt kommer i arbejde og dermed bliver selvforsørgende.

5.3. Førtidspension

Beskæftigelsesnetværket mener, at der ikke længere vil være et økonomisk incita-

ment til at give eksisterende førtidspensionister en målrettet indsats i eksempelvis

et ressourceforløb, da det vil give et refusionstab, som det kun med stor usikkerhed

og på langt sigt måske vil være muligt at genvinde.

DA og Lederne finder det uhensigtsmæssigt, at der er indarbejdet særregler for

blandt andet førtidspension tilkendt forud for 1. juli 2014, da kommunerne dermed

får negative økonomiske incitamenter til at foretage revurdering af de pågældendes

arbejdsevne og eventuel genvurdering af grundlaget for pensionstilkendelsen.

DH bemærker, at førtidspensionstilkendelser med reformen af førtidspension og

fleksjob er faldet til ca. 1/3 af tidligere niveau, og at nedsættelsen af refusionen på

førtidspension, som vil gøre det dyrere at tilkende førtidspension end eksempelvis

kontanthjælp, må forventes at bevirke, at kommunerne vil blive endnu mere tilba-

geholdende med at tilkende førtidspension. Dette finder DH bekymrende, og der

foreslås en tæt opfølgning på virkningerne af reglerne.

DS er ligeledes bekymret for, om den hurtige aftrapning af refusionen for forsør-

gelsesydelser kan betyde, at færre borgere får bevilget de langvarige forsørgelses-

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ydelser som eksempelvis førtidspension. DS finder det positivt, at ændringen af re-

fusionsreglerne ikke omfatter førtidspensioner tilkendt forud for 1. juli 2014.

Rådet for Socialt Udsatte påpeger, at de lavere refusionssatser for blandt andet før-

tidspension indebærer en risiko for, at det bliver vanskelligere for socialt udsatte at

flytte mellem kommuner, og at kommunerne vil bruge flere ressourcer på uenighe-

der med hinanden om ansvar for den enkelte borger end på at hjælpe borgeren.

Kommentar:

Formålet med refusionsomlægningen er et mere enkelt system, hvor alle omfattede

ydelser omfattes af samme refusions- og medfinansieringsprocenter og aftrappes

ensartet over tid for at undgå, at indsatsen baseres på den højeste refusionssats

frem for den rette indsats for den enkelte borger.

Refusionssystemet skal fortsat understøtte, at også udsatte grupper får en indsats,

der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, og det er derfor forudsat i den po-

litiske aftale, at udviklingen skal følges tæt.

For at sikre, at kommuner, der allerede har en stor andel af borgere, der modtager

førtidspension, ikke rammes økonomisk af forhold, som de ikke har mulighed for at

påvirke ved ændret adfærd, indgår det i aftalen, at det alene er nytilkendelser af

førtidspension efter 1. juli 2014, der omfattes af den nye refusionsmodel.

I lighed med tidligere ændringer af refusionssatserne for varige forsørgelsesydel-

ser, ændres der ikke med tilbagevirkende kraft.

Det bemærkes, at reformen af refusionssystemet på ingen måde ændrer borgernes

ret til varige forsørgelsesydelser som eksempelvis førtidspension.

5.4. Sygedagpenge

KL anfører, at en mere enkel regulering på sygedagpengeområdet bør overvejes

ved konsekvent og ikke kun delvist at undlade at tælle de første 4 uger af en syge-

dagpengeperiode med ved opgørelsen af perioden med overførselsindkomster. Ar-

bejdsgiverperioden, som nu er på 4 uger, har traditionelt altid været betragtet som

et anliggende mellem arbejdsgiver og lønmodtager, som kommuner ikke har ind-

flydelse på. I overensstemmelse hermed er der fuld statsrefusion for udgifter til sy-

gedagpenge i denne periode. Den nu foreslåede ordning, hvor det alene er et min-

dretal af sager, der skal tælles med, indebærer tilmed en uhensigtsmæssig forskels-

behandling af kronisk syge og ansatte hos forsikrede arbejdsgivere.

Kommentar:

Refusionsomlægningen vedrører alle sygedagpenge udbetalt af kommunen som

myndighed efter lov om sygedagpenge. Det gælder både ved udbetaling af syge-

dagpengene til den sygemeldte og sygedagpenge udbetalt som refusion til en ar-

bejdsgiver. Derved opnås en enkel administration.

Da refusionsomlægningen alene omhandler refusion til kommunerne fra staten, og

ikke den sygemeldtes eller dennes arbejdsgivers ret til sygedagpenge, anses det ik-

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ke at være en forskelsbehandling af kronisk syge og ansatte hos forsikrede arbejds-

givere.

Mellemkommunal refusion

DA og Lederne er positive overfor at skærpe den mellemkommunale refusion ved

førtidspensionisters flytning mellem kommuner. DA mener dog ikke, at der skal

være en tidsgrænse for, hvor længe den tilkendende kommune skal have ansvaret

for finansieringen og foreslår derfor, at tidsgrænsen på seks år skal udgå af forsla-

get til bestemmelsen.

DH udtrykker bekymring for skærpelsen af reglerne om mellemkommunal refusi-

on, da den efter DH’s opfattelse vil bevirke, at kommunerne bliver endnu mere til-

bageholdende med at tilkende førtidspension. DH anbefaler derfor en tæt opfølg-

ning på virkningerne af forslaget.

DS er bekymret for, om de lave refusionssatser kan medføre ”social eksport”, og

finder det derfor positivt, at reglerne for den mellemkommunale refusion skærpes,

således at bevillingskommunens finansiering forlænges til 6 år efter fraflytning.

Kommentar:

Refusionsomlægningen indebærer, at kommunerne fremadrettet vil skulle finansie-

re en større procentvis andel af udgiften til førtidspension end hidtil. Dette vil i sig

selv kunne øge kommunernes tilskyndelse til at bidrage til, at borgere på førtids-

pension flytter til andre kommuner. For at imødegå dette vil den tilkendende kom-

mune med forslaget skulle finansiere førtidspensionen de første 6 år efter en før-

tidspensionist fraflytter kommunen, hvilket er en skærpelse i forhold til i dag, hvor

6-års perioden løber fra tidspunktet for tilkendelse af førtidspension.

Det var endvidere et element i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob,

at det nye refusionssystem skulle have fokus på, hvordan refusionssystemet kan be-

grænse kommunernes incitamenter til at medvirke til, at borgere, der er tilkendt

varige ydelser, flytter til andre kommuner.

Udligningsmæssige konsekvenser

Beskæftigelsesnetværket finder, at der på grund af tidsplanen for reformen er to

væsentlige udfordringer for implementeringen. For det første kan det på grund af

ændringerne i den kommunale udligning ikke på nuværende tidspunkt klarlægges,

hvordan de kommunale indtægter kommer til at se ud. Den anden udfordring er den

manglende it-understøttelse, som ifølge KL vil have et årelangt perspektiv. Be-

skæftigelsesnetværket opfordrer derfor aftalepartierne til at genoverveje tidsplanen

for implementeringen, således at der kan skabes det fornødne økonomiske overblik

som grundlag for lokale prioriteringer.

DS mener, at da kommunerne fremover vil få en langt større del af tilskuddet fra

staten som generelt tilskud i stedet for refusion, er der risiko for at, at pengene går

til andre opgaver end beskæftigelsesindsatsen. Udligningsreformen vil derfor være

vigtig for kommunernes økonomi.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forsikring & Pension gør opmærksom på, at de gode effekter fra det nye refusions-

system ikke må udvandes af de nye udlignings- og bloktilskudsregler.

LO og FTF giver udtryk for, at de har en stærk interesse i at kunne drøfte de øko-

nomiske konsekvenser ved en ny udligningsreform, og LO og FTF ønsker derfor at

deltage i arbejdet med en ny udligningsreform, eksempelvis som en del af en føl-

gegruppe til Finansieringsudvalget.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede

byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. Derfor skal omlægningen ses

i sammenhæng med en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og

udligningssystem på kort og på længere sigt.

Det bemærkes, at Økonomi- og Indenrigsministeriet samtidig med fremsættelse af

dette lovforslag om omlægning af refusionssystemet fremsætter forslag til lov om

ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på

beskæftigelsesområdet).

Da de udligningsmæssige konsekvenser ikke vedrører dette lovforslag, har Beskæf-

tigelsesministeriet videresendt bemærkningerne til Økonomi- og Indenrigsministe-

riet, som vil medtage bemærkningerne i ministeriets høringsnotat.

It-løsning

KL angiver i bilag til deres høringsvar, at samspillet mellem udbetalingspe-

rioder opgjort på månedsbasis, som gælder for hovedparten af forsørgelses-

ydelserne, og refusionsperioder opgjort som uger, vil medføre væsentlige

administrative problemer og være ensbetydende med store udfordringer ved

udviklingen af en it-understøttelse. Samtidig angiver KL, at det i forhold til

gennemførelsen af projektet om it-understøttelsen i den permanente ordning

bliver helt afgørende, at Beskæftigelsesministeriet sikrer, at andre offentlige

myndigheder og a-kasserne løbende leverer de data, som er nødvendige for

opgørelsen af kommunernes refusion.

Kommentar:

Forslaget vil betyde, at kommunerne efter ikrafttræden vil modtage refusion fra

staten efter en ”trappemodel” afhængig af, hvor mange uger den enkelte person

sammenlagt har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. Samtidig vil refusionen

også afhænge af, hvor mange uger personen har været i selvforsørgelse indenfor

en referenceperiode på 3 år.

Det vil i praksis være en umulig opgave at administrere opgørelserne af den stats-

lige refusion for hver enkelt person med offentlige forsørgelsesydelser manuelt i

kommunerne. Det foreslås derfor, at der udvikles en fælleskommunal it-løsning,

der kan opgøre refusionskravet på baggrund af de faktiske udbetalinger i kommu-

nerne, a-kasser og andre offentlige myndigheder.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med ministeren

for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og KL blandt andet kan fast-

sætte regler for opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager,

betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efter-

betaling, opgørelse af perioder med selvforsørgelse, jf. § 7, omregning fra måned

til uger, datakilder til brug for opgørelsen, tekniske snitflader m.v.

Der vil således administrativt blive fastsat nærmere regler for omregning og peri-

odisering af månedlige ydelser til uger til brug for opgørelsen i bekendtgørelse.

Det foreslås endvidere, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne har pligt til at

levere nødvendige oplysninger til brug for beregningen af refusion og medfinansie-

ring. Tilsvarende gælder for andre myndigheder. Der kan i øvrigt ikke kræves beta-

ling for tilvejebringelse og indberetning af oplysningerne. Det foreslås således, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte de nærmere regler om kommunernes, ar-

bejdsløshedskassernes og andre myndigheders pligt til at levere data digitalt til

brug for beregningen af refusion og medfinansiering. Der kan herunder fastsættes

nærmere regler om datakilder, leveranceform, leveranceformat, leverancefrist m.v.

KL bemærker, at det er kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne it-

understøttelse. KL har derfor givet sin tilslutning til retningslinjerne for en midler-

tidig ordning for beregning af kommunernes refusion og medfinansiering, som er

udarbejdet i en dialog mellem de berørte ministerier og KL.

KL bemærker, at det er af stor betydning for it-understøttelsen i den permanente

ordning, at der sker en forenkling af det regelgrundlag, der er forudsat i lovudka-

stet. KL bemærker, at det blandt andet bør overvejes at reducere i antallet af mindre

betydende ydelser, der skal indgå i opgørelsen af perioder med selvforsørgelse, dog

således, at ændringerne ikke har væsentlige byrdefordelingsmæssige konsekvenser

for kommunerne.

DS finder det positivt, at der arbejdes seriøst med vigtigheden af et velfungerende

it-system i forhold til understøttelse af refusionsomlægningen. DS håber, at det kan

frigive ressourcer til sagsbehandlingen og mere tid til borgerne

Kommentar:

På baggrund af drøftelserne med KL om tidshorisonten for it-understøttelse i Ydel-

sesrefusion er de foreslåede bestemmelser om en overgangsordning i §§ 24-26 æn-

dret i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring 9. februar 2015, således, at

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i en flerårig periode kan op-

gøre refusion og medfinansiering.

Det foreslås, jf. § 7, stk. 3,og § 24, stk. 4, at beskæftigelsesministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om hvilke ydelser, der indgår i opgørelsen af perio-

der med selvforsørgelse. Det er hensigten, at denne regelfastsættelse dels sker un-

der hensyntagen til valide datakilder, ordningernes økonomiske omfang og de hen-

syn, KL nævner.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

STAR etablerer, jf. de foreslåede §§ 24-26, en midlertidig digital løsning således,

at der indtil Ydelsesrefusion er klar og idriftsat, er en digital understøttelse af be-

regningen af medfinansiering og refusion af de ydelser, der er omfattet af lov-

forslaget.

Det forventes derfor, at der allerede fra januar 2016 vil blive tale om lettelser i den

kommunale administration. Det vil af hensyn til en korrekt beregning af refusion

og medfinansiering dog fortsat være vigtigt, at der registreres korrekt i kommuner-

nes og Udbetaling Danmarks ydelsessystemer og jobcentrenes fagsystemer.

Danske Revisorer bemærker, at det ud fra lovudkastet er vanskeligt at vurdere, om

it-systemerne kan understøtte den kompleksitet i opgørelsen af statsrefusionen, som

lovforslaget lægger op til, samt om data, som danner grundlaget for hjemtagelsen

af statsrefusionen, er valide.

Kommentar:

KL vil efter det foreliggende lovforslag skulle etablere en it-løsning, der understøt-

ter en korrekt opgørelse af medfinansiering og refusion af de ydelser, der er omfat-

tet af lovforslaget. STAR vil skulle etablere en midlertidig it-understøttelse, der

skal anvendes til beregning af refusion og medfinansiering af ydelser omfattet af

lovforlaget, indtil Ydelsesrefusion er klar og i drift.

KL bemærker, at Udbetaling Danmarks rolle bør præciseres til at være datamodta-

ger og dataleverandør i relation til Ydelsesrefusion, mens det er kommunerne, der

har myndighedsansvar for løsningen.

Kommentar:

Det er præciseret i lovforslaget, at Udbetaling Danmark er dataleverandør og da-

tamodtager fra Ydelsesrefusion. Det er således kommunerne, der har myndigheds-

ansvaret for Ydelsesrefusion.

Udbetaling Danmark bemærker, at det ikke fremgår entydigt i lovforslaget, hvor-

dan Udbetaling Danmark kompenseres for de økonomiske konsekvenser af lov-

forslaget, herunder i forhold til ændringer i Udbetaling Danmarks it-systemer.

Kommentar:

Det foreslås præciseret i bemærkningerne til § 10, at det vil være de enkelte ar-

bejdsløshedskasser, myndigheder m.fl., der hver især afholder udgifterne til etable-

ring, vedligeholdelse og drift af egne dataleverancer til brug for opgørelsen af re-

fusion og medfinansiering i Ydelsesrefusion.

Revision

Rigsrevisionen bemærker, at der i forhold til den midlertidige ordning, hvor STAR

beregner refusion og medfinansiering, skal være sikret entydige transaktionsspor

og kontrolspor til brug for revisionen, og det skal dermed være muligt at efterprøve

beregningerne på individniveau.

Kommentar:

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er indarbejdet i bemærkningerne til § 9, stk. 3, og § 24, at der skal være sikret

entydige transaktionsspor og kontrolspor til brug for revisionen, og det skal der-

med være muligt at efterprøve beregningerne på individniveau.

Rigsrevisionen bemærker, at Rigsrevisionens adgang til oplysninger om statsrefu-

sionen m.v. skal være uændret i forhold til den nuværende adgang.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at der i den permanente ordning (Ydelsesrefusion) og i STARs

midlertidige ordning som minimum vil være samme adgang til oplysninger om

statsrefusionen m.v. som i den nuværende ordning.

FSR bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastet, om der fortsat skal foretages

særskilt påtegning af refusionen, som revisor gør det i dag. FSR bemærker videre,

at det ikke fremgår, at revisor skal have adgang til data, der danner grundlaget for

opgørelsen af statsrefusion, samt til ”løsningen”, der skal beregne statsrefusionen,

og at en sådan adgang er nødvendig for revisor for at kunne udføre revisionen.

Kommentar:

Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat nærmere regler om regnskab, revision

m.v. i relation til den digitale opgørelse af medfinansiering og statsrefusion. Det

forventes, at kommunens revisor vil skulle påtegne det datagrundlag, der fra kom-

munen indgår i beregningen, mens der skal udarbejdes én samlet, særskilt revisor-

erklæring om Ydelsesrefusions beregninger m.v., som kommunens revisor kan læg-

ge til grund for sin erklæring om rigtigheden af kommunens refusion og medfinan-

siering.

KL skal ved udviklingen af Ydelsesrefusion sikre, at kommunerne hver især og

kommunernes revisorer har tilstrækkelige adgang til nødvendige data, dokumenta-

tion osv. således, at kommunernes og revisorernes opgaver kan udføres i overens-

stemmelse med de nærmere regler, der fastsættes om regnskab, revision m.v.

10.

Overvågning og analyser af aktiveringsgrad og ydelsesskift

LO og FTF foreslår, at der laves en systematisk overvågning af udviklingen i akti-

veringsomfang og overgang til beskæftigelse mv for de enkelte grupper. LO og

FTF har ønske om at deltage i overvågningen af refusionsreformens konsekvenser,

eksempelvis i en følgegruppe til aftalekredsen, på baggrund af deres indgående

kendskab til arbejdsmarkedet.

DH bemærker, at de ønsker, at der følges op på reformen, at der holdes nøje øje

med udviklingen i afgang fra forsørgelse, og at der gøres noget for at sikre, at der

ikke sker en nedprioritering af personer, som er langt fra arbejdsmarkedet.

Forsikring & Pension foreslår, at udviklingen i brugen af ydelser følges nøje, når

refusionsomlægningen træder i kraft, og det bør overvejes hvilke tiltag, der kan

sættes i gang, såfremt de nye regler fører til utilsigtede adfærd i kommunerne.

Kommentar:

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af aftalen, at refusionssystemet fortsat skal understøtte, at udsatte

grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær

uddannelse. Aftalepartierne er derfor enige om at følge udviklingen i hhv. aktive-

ringsomfang og overgang til beskæftigelse, herunder for mere udsatte grupper ef-

ter refusionsomlægningens ikrafttræden. En eventuel uhensigtsmæssig udvikling vil

blive taget op i aftalekredsen med henblik på supplerende initiativer.

11.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

KL bemærker, at de tager forbehold for de samlede økonomiske konsekven-

ser af lovforslaget, herunder betydningen af de likviditetsforskydninger,

som bliver resultatet af den nye refusionsmodel og overgangen til en auto-

matiseret afregning af refusioner og medfinansiering, ophævelse af forudbe-

talt kontanthjælp, samt udgifterne til tilvejebringelse af den permanente it-

understøttelse.

Kommentar

De økonomiske konsekvenser for kommunerne vil blive forhandlet med de

kommunale parter efter sædvanlig praksis.

12.

Integrationsområdet

KL bemærker, at refusionsomlægningen utilsigtet skaber en ny problemstilling på

integrationsområdet. Faldet i refusionen på kontanthjælp fra 80 pct. til 20 pct. i lø-

bet af det første år vil få mærkbare økonomiske konsekvenser for den enkelte

kommune, idet det typisk vil være meget begrænset, hvor mange personer i et inte-

grationsprogram, der inden for et år vil kunne komme i ordinært arbejde eller ud-

dannelse.

Kommentar

Efter de gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunernes udgifter til kon-

tanthjælp til flygtninge og familiesammenførte under det 3-årige integrationspro-

gram. Herudover bliver kommunerne under ét kompenseret for den resterende del

af udgifterne til kontanthjælp mv. til flygtninge og familiesammenførte over bloktil-

skuddet via den kommunale budgetgaranti.

Det nye refusionssystem indebærer, at kommunerne i forhold til såvel kontanthjælp

til flygtninge og familiesammenførte som for alle ydelser vil modtage en mindre

andel af udgifterne i refusion og en større andel over bloktilskuddet. Reformen af

refusionssystemet vil således skærpe kommunernes incitament til at gennemføre en

effektiv integrationsindsats og få flygtninge og familiesammenførte i job eller ud-

dannelse.

Det skal dog understreges, at der samtidig med refusionsreformen gennemføres til-

pasninger i udligningssystemet, herunder ved en overgangsordning, som begræn-

ser de enkelte kommuners tab og gevinster til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr.

2017.

13.

Andre bemærkninger

Rigsrevisionen bemærker, at det fremgår af de alm. bemærkninger, pkt. 7, at lov-

forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter. Rigsrevisionen forudsætter derfor, at

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

STAR har sikret sig, at der ikke er krav om udbud af opgaven som leverandør af

tjenesteydelser.

Kommentar:

Selskabets udvikling, vedligeholdelse og drift af Ydelsesrefusion sker på baggrund

af et forudgående udbud, jf. § 13.

Danske Revisorer bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om kommunerne

har mulighed for berigtigelse, hvis der er fejl i opgørelsen af statsrefusionen, og

fejlen skyldes løsningen og/eller datagrundlaget, der bruges i løsningen, og ikke

kan tilskrives kommunen.

Kommentar:

Det vil, jf. bemærkningerne til § 5 blive fastsat nærmere regler om, hvordan der

kan ske efterreguleringer og berigtigelser på baggrund af ændrede data i kildesy-

stemerne, hvorfra der leveres oplysninger til brug for opgørelsen af refusion og

medfinansiering.

FA finder det vanskeligt at forstå, at refusionssystemet for a-kasserne ikke på til-

svarende vis omlægges.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i ud-

ligningssystemet. En omlægning af refusionssystemet for a-kasserne ligger uden

for aftalen.

14.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

14.1. Til § 2

Danske Revisorer og KL bemærker, at der ikke er statsrefusion, men kommunal

medfinansiering, af de ydelser, som Udbetaling Danmark udbetaler.

Kommentar:

På baggrund af bemærkningerne, er betegnelsen ændret til ”medfinansiering” i

lovforslaget. Der er alene tale om en sproglig, ikke indholdsmæssig, præcisering i

§ 2, stk. 1, og konsekvensændringer som følge deraf i § 5, stk. 2-3, samt i lovforsla-

gets bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

14.2. Til § 3

LO og FTF foreslår med afsæt i Beskæftigelsesreformens intention, at ydelsen for

ufaglærte i gang med et uddannelsesløft, jf. § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. holdes uden for refusionsmodellen. I stedet bør fastsættes en høj fast re-

fusionsprocent for ydelsen. Baggrunden er, at LO og FTF vurderer, at det nye refu-

sionssystem vil have svært ved at understøtte, at arbejdsløse får et reelt uddannel-

sesløft, hvis de har behov for dette.

Kommentar:

Under uddannelsesløftet udbetales arbejdsløshedsdagpenge med et beløb, der sva-

rer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til medlemmets hid-

tidige dagpengesats.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår ikke af aftalen, at der skal indføres særregler med hensyn til refusi-

onssatserne i forhold til deltagelse i uddannelsesløftet. Det bemærkes, at det nye

refusionssystem ikke ændrer på, hvornår der er ret til uddannelsesløftet.

DA og Lederne anbefaler, at EØS-dagpenge omfattes af det nye refusionssystem

og at der tages skridt til at sikre, at kommunerne får mulighed for at udøve en be-

skæftigelsesindsats over for personer, der modtager EØS-dagpenge.

Kommentar:

Efter gældende regler bliver EØS-dagpenge finansieret af staten uden kommunal

medfinansiering. Dette princip er videreført i det foreliggende forslag.

For så vidt angår kommunernes mulighed for at udøve en aktiv beskæftigelsesind-

sats bemærkes, at det følger af EF forordning nr. 883/04 om koordinering af de so-

ciale sikringsordninger, at den ledige skal tilmelde sig som arbejdssøgende ved ar-

bejdsformidlingen i det EU/EØS-land, vedkommende rejser til, og underkastes den

dér bestående kontrol og de betingelser, der er fastsat i lovgivningen.

Personer, der har eksporteret dagpenge til et andet EU/EØS-land, er dermed ikke

underlagt de danske regler om rådighed, men reglerne i det land de tager ophold i.

Myndigheden i det andet land har pligt til at underrette den danske a-kasse om

forhold, der har betydning for udbetalingen af dagpenge.

LO og FTF bemærker til lovforslagets § 3, nr. 10, at det er muligt at være visiteret

til et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb uden at modtage en ydelse som følge

af modregning af en invalidepension eksempelvis fra en arbejdsmarkedspension.

LO og FTF formoder, at disse personer vil fremstå som selvforsørgende. Det be-

mærkes videre, at disse personer ikke registreres som værende i et jobafklaring- el-

ler ressourceforløb.

Kommentar:

Uanset, at en person, som er berettiget til et jobafklaringsforløb eller er visiteret til

et ressourceforløb, ikke modtager ressourceforløbsydelse på grund af fradragsreg-

lerne, er de berettiget til et jobafklarings- eller et ressourceforløb, og skal være re-

gistreret som sådan. Personen anses også fortsat for at modtage ressourceforløbs-

ydelse, selv om der ikke sker en egentlig udbetaling af ydelsen på grund af fra-

dragsreglerne. Kommunen skal således fortsat holde samtaler og give tilbud m.v.

efter reglerne i kapitel 12 a og 12 b i lov om aktiv socialpolitik.

Perioder, hvor en person, der er omfattet af et jobafklaringsforløb ikke får udbetalt

ydelser på grund af fradrag- eller sanktionsreglerne tæller med som selvforsørgel-

se.

14.3. Til § 5

AK-Samvirke bemærker, at AK-Samvirke finder det vigtigt at blive inddraget, når

der fastsættes nærmere regler efter § 5, stk. 4, og § 10.

Udbetaling Danmark finder det relevant at indgå i forhandlingerne, når der skal

fastsættes regler om datakilder, snitflader m.v. Udbetaling Danmark henstiller, at

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

detaljeringsgraden i regelfastsættelsen overvejes nøje af hensyn til fremtidige æn-

dringer i it-systemerne.

Kommentar:

Det foreslås indarbejdet i bemærkningerne til § 5, stk. 4, og til § 10, at AK-

Samvirke, arbejdsløshedskasserne, Udbetaling Danmark og andre myndigheder

m.fl., der skal aflevere oplysninger til opgørelserne, vil blive inddraget i forbindel-

se med regelfastsættelsen.

Jf. forslaget foreslås de nærmere tekniske regler fastlagt i en bekendtgørelse. Der-

med kan der ske de nødvendige opdateringer af regelgrundlaget administrativt, når

der sker ændringer i datakilder og i Ydelsesrefusion.

AK-Samvirke anbefaler, at der i størst muligt omfang anvendes oplysninger fra ek-

sisterende registre således, at dobbeltindberetninger kan undgås.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.3.2.1.4, at kommunerne i

videst mulige omfang skal indhente oplysninger i indkomstregisteret, jf. retssikker-

hedsloven. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger til § 9, at det fo-

reslås, at systemet skal være baseret på digitale værktøjer, diverse digitale syste-

mer og registre samt oplysninger om ydelser m.v., der er udbetalt af kommunerne,

Udbetaling Danmark, arbejdsløshedskasserne og staten. Der kan herunder eksem-

pelvis være tale om anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister, ydelsesoplysninger fra det fælleskommunale ydelsesindeks, og

oplysninger om støttet beskæftigelse fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. §

32 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

FSR spørger til, om der vil ske ændring af refusions- og regnskabsbekendtgørelsen

– eller om der udstedes en særskilt bekendtgørelse – og om der skal ske bogføring

på personniveau i kommunens regnskaber m.v. og om det er ydelsessystemer eller

økonomisystemerne, der er datakilde til refusionsberegningerne. FSR har endvidere

konkrete spørgsmål til beregningsgrundlaget, herunder i forhold til tilbagebeta-

lingskrav og regreskrav på sygedagpengeområdet.

Kommentar:

Der vil, jf. de i lovforslaget foreslåede bemyndigelser og bemærkningerne hertil,

blive fastsat nærmere regler om beregningsgrundlag, regnskab, revision og doku-

mentationskrav.

14.4. Til § 7

DA og Lederne støtter, at opgørelsen baseres på hele kalenderuger med selvforsør-

gelse, men finder formuleringen ”nye sammenlagte hele kalenderuger” kan give

indtryk af, at en hel kalenderuge kan sammenlægges af flere delvise kalenderuger.

Samtidig anvendes der i bemærkningerne flere forskellige formuleringer om kravet

til nulstilling.

DA og Lederne finder endvidere, at begrebet støtte til løn som voksenlærling er

uklart formuleret.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil er tilrettet, således at det tydeligere

fremgår, at der er tale om, at selvforsørgelse alene tæller med i opgørelsen, hvis

selvforsørgelsen ligger i samme hele kalenderuger. Samtidig er forslaget og be-

mærkningerne tilrettet, således at formuleringen vedrørende voksenlærlinge er

ændret.

Der er endvidere indsat en bemyndigelse til ministeren, således at de forsørgelses-

og løntilskudsordninger, som ikke skal tælle med som selvforsørgelse kommer til at

fremgå af en bekendtgørelse.

LO og FTF bemærker, at de finder det uklart, hvordan bemærkningerne til lov-

forslagets § 7 forholder sig i forhold til ydelserne i § 3. Det er LO og FTF´s klare

opfattelse, at der ikke er lagt op til, at der skal være en forskel på de ydelser, der er

omfattet af de nye refusionssatser og de ydelser, der afgør indplaceringen på refu-

sionstrappen.

DS bemærker, at eksempelvis SU tæller med i forhold til ”ancienniteten” i forsør-

gelsessystemet, som bestemmer hvor på refusionstrappen en person bliver indpla-

ceret. Det er kritisabelt, fordi det indebærer, at hvis man bliver ledig efter uddan-

nelse og kommer på kontanthjælp, så får kommunen fra starten kun 20 pct. i refu-

sion.

Kommentar:

Hvis en person, der har taget en uddannelse på SU, skal have kontanthjælp efter

uddannelsen, og den pågældende ikke har modtaget en offentlig forsørgelse før

start af uddannelse, vil kommunen få 80 pct. i refusion for udbetalt kontanthjælp til

den pågældende.

Hvis personen havde modtaget kontanthjælp i 4 uger inden påbegyndelse af ud-

dannelsen med SU og efter 3 år igen skal have kontanthjælp, vil kommunen få 40

pct. i refusion af ydelser til den pågældende, da SU ikke tæller med som selvforsør-

gelse.

Det er alene de ydelser, som er nævnt i § 3 i lovforslaget, der har indflydelse på,

hvor på refusionstrappen ydelsen til eksempelvis en kontanthjælpsmodtager ind-

placeres. SU indgår alene i vurderingen af, om en person har været selvforsørgen-

de eller ej.

Bemærkningerne til § 7 er tilrettet, således at det klart fremgår, hvordan ydelser,

der ikke er omfattet af § 3, indgår i opgørelsen af selvforsørgelse.

14.5. Til § 9

DA og Lederne har noteret sig, at det foreslås at etablere et af KL 100 pct. ejet ak-

tieselskab til at drive og vedligeholde en fælles kommunal it-understøttelse af op-

gørelsen og kommunernes refusion og medfinansiering. I den forbindelse er ar-

bejdsgiversiden tilfreds med, at det samtidig i § 13 fastslås, at dette selskabs opga-

ver med passende mellemrum sendes i udbud.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen bemærker, at der i forhold til den midlertidige ordning, hvor STAR

beregner refusion og medfinansiering skal være sikret entydige transaktionsspor og

kontrolspor til brug for revisionen, og at det dermed skal være muligt at efterprøve

beregningerne på individniveau.

Kommentar:

Det er indarbejdet i bemærkningerne til § 9, stk. 3, og § 24, at der skal være sikret

entydige transaktionsspor og kontrolspor til brug for revisionen og at det dermed

er muligt at efterprøve beregningerne på individniveau.

14.6. Til § 10

Rigsrevisionen bemærker, at det fremgår, at arbejdsløshedskasserne, kommunerne

og andre myndigheder har pligt til at levere nødvendige oplysninger til brug for be-

regningen af refusion og medfinansiering

Rigsrevisionen gør i den forbindelse

opmærksom på relevante problematikker nævnt i Rigsrevisionens beretning 2/2014

om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge.

Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet overvejer, hvilken konse-

kvens det vil få for kommunerne og a-kasserne, hvis de ikke leverer de nævnte op-

lysninger, samt hvilke sanktionsmuligheder ministeriet har.

Kommentar:

Det foreslås, at der indarbejdes et nyt stk. 2 i § 10 om, at selskabet kan iværksætte

foranstaltninger til genopretning af data, hvis en arbejdsløshedskasse, kommune

eller anden myndighed ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af

data m.v. efter § 10, stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk. 3. Det foreslås endvi-

dere indarbejdet, at udgifterne til leverance af data til genopretningen afholdes af

arbejdsløshedskassen henholdsvis den pågældende myndighed. Det foreslås indar-

bejdet i bemyndigelsen i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte mærmere

regler om datagenopretning.

DA og Lederne er positive overfor, at refusion til kommunerne for udgifterne til

løntilskud kan opgøres på baggrund af et beregningsgrundlag opgjort ud fra regi-

streringer i jobcentrenes fagsystemer.

KL bemærker, at der er udfordringer med at registrere præcise kalenderplaceringer

af en række ydelser, herunder eksempelvis løntilskud.

Kommentar:

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 10 kan der eksempelvis

for løntilskud anvendes et beregningsgrundlag, der opgøres som aftalt, gennem-

snitligt antal timer pr. uge x tilskudssatsen pr. time, således som oplysningerne er

registreret i jobcentrets fagsystemer.

14.7. Til § 12

Rigsrevisionen bemærker, at det bør overvejes, om der skal udarbejdes en uaf-

hængig revisorerklæring efter revisionsstandard ISAE 3000 om [Selskabets] over-

holdelse af reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen som databe-

handler for kommunerne.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det foreslås indarbejdet i stk. 2, at der skal udarbejdes en sådan uafhængig revi-

sorerklæring forud for idriftsættelsen, og i stk. 3, at en sådan erklæring skal udar-

bejdes årligt. Det indarbejdes i bemærkningerne, at der er tale om en erklæring ef-

ter revisionsstandard ISAE 3000.

FSR spørger i høringssvaret, om der skal udarbejdes en samlet revisorerklæring for

Ydelsesrefusion, hvor ofte den skal udarbejdes, og om den bliver offentlig tilgæn-

gelig.

Kommentar:

Der skal udarbejdes én samlet, særskilt revisorerklæring om Ydelsesrefusions be-

regninger m.v., som kommunens revisor kan lægge til grund for sin erklæring om

rigtigheden af kommunens refusion og medfinansiering. Der skal udarbejdes en er-

klæring forud for idriftsættelsen og efterfølgende årligt.

Erklæringerne skal jf. bemærkningerne til § 12, stk. 5, være tilgængelige for alle

kommunerne, KL, Udbetaling Danmark og STAR. Det vil være op til kommunen at

lade sin revisor få adgang til den særskilte revisorerklæring om Ydelsesrefusion.

14.8. Til § 13

DA og Lederne finder, at det bør præciseres i bemærkningerne, hvad der er pas-

sende mellemrum for [Selskabets] udbud af opgaver. DA bemærker videre, at det

bør tydeliggøres, hvem og på hvilket grundlag, der tages stilling til, om selskabets

opgaver er uegnede til udbud.

FSR spørger i høringssvaret, hvem der vurderer, hvilke opgaver, der er uegnede til

udbud.

Kommentar:

Selskabets bestyrelse vil være ansvarlig for, at selskabet overholder gældende reg-

ler. Dette gælder også overholdelse af udbudsreglerne, herunder i forhold til, at

udbudsegnede opgaver udbydes i overensstemmelse med gældende retspraksis.

Datatilsynet bemærker vedr. § 13, stk. 1, 1. pkt., at kravet om indgåelse af databe-

handleraftaler, jf. persondatalovens § 42, også gælder, hvis selskabet overlader per-

sonoplysninger til sine (under)databehandlere.

Kommentar:

Det foreslås, at dette præciseres i bemærkningerne til § 13.

14.9. Til § 14

DA og Lederne anbefaler, at det indarbejdes, at oplysninger også kan stilles til rå-

dighed for ekstern forskning og analyser, eksempelvis hos arbejdsmarkedets parter.

Kommentar:

Det foreslås, at det indarbejdes i bemærkningerne, at der kan videregives oplys-

ninger til forskning og analyser samt at videregivelsen vil skulle ske inden for per-

sondatalovens rammer. Beskæftigelsesministeriet vil herunder kunne videregive

oplysninger modtaget til analyseformål til arbejdsmarkedets parter, såfremt Data-

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tilsynet efter forudgående ansøgning, jf. persondatalovens § 10, stk. 3, giver tilla-

delse hertil.

FSR bemærker, at det ikke fremgår, at revisor skal have adgang til data, der danner

grundlaget for opgørelsen af statsrefusion, samt til Ydelsesrefusion.

Kommentar:

Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat nærmere regler om regnskab, revision

m.v. i relation til den digitale opgørelse af medfinansiering og statsrefusion. KL

skal ved udviklingen af Ydelsesrefusion sikre, at kommunerne og kommunernes re-

visorer har tilstrækkelige adgange til data, dokumentation osv. således, at kommu-

nernes og revisorernes opgaver kan udføres i overensstemmelse med de nærmere

regler, der fastsættes om regnskab, revision m.v.

Der vil i nødvendigt omfang blive fastsat regler om revisors adgang til oplysnin-

gerne, herunder til Ydelsesrefusion.

Datatilsynet bemærker, at oplysninger, som er videregivet til statistiske og viden-

skabelige formål, jf. den foreslåede § 14, stk. 2, ikke efterfølgende må behandles til

andre formål, jf. persondatalovens § 10, stk. 2.

Kommentar:

STAR er opmærksom på persondatalovens § 10, stk. 2. Det foreslås, at det præcise-

res i bemærkningerne til § 14, at oplysninger videregivet til statistiske og viden-

skabelige formål ikke efterfølgende må anvendes til andre formål.

14.10. Til § 15

Datatilsynet bemærker, at det ikke står tilsynet klart, hvorfor der i § 15, stk. 2, er

henvist til §§ 13 og 14, idet disse bestemmelser ikke synes at omhandle de opgaver,

der overlades til selskabet som databehandler for kommunerne. Tilsynet opfordrer

til, at det det præciseres, hvilke opgaver der skal overlades til selskabet.

Datatilsynet opfordrer videre til, at det i stk. 3 præciseres, at selskabet

alene

hand-

ler efter instruks fra den dataansvarlige, jf. persondatalovens § 42, stk. 2. Tilsynet

anbefaler, at dette tilsvarende præciseres i lov om digital løsning til brug for an-

meldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion)

ved førstkommende lejlighed.

Kommentar:

Det foreslås, at det præciseres i § 15, stk. 2, at der er tale om overladelse af opga-

ver i relation til beregning af refusion og medfinansiering af ydelser omfattet af

lovforslaget.

Det foreslås videre, at det præciseres i stk. 3, at selskabet som databehandler for

kommunen alene handler efter instruks. Ved førstkommende lejlighed vil Beskæfti-

gelsesministeriet søge Folketingets tilslutning til en tilsvarende præcisering i den

nævnte lov om Nemrefusion.

14.11. Til § 18

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen bemærker, at det fremgår, at Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn

med Selskabets overholdelse af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af

loven, herunder med Selskabets økonomi, drift og opgaveløsning i forbindelse med

Ydelsesrefusion.

Rigsrevisionen bemærker, at ministeriet under alle omstændigheder har ansvaret

for at sikre en korrekt udbetaling af statsrefusion. Ministeriet har også – uanset ud-

lægningen til et fælleskommunalt selskab – en tilsynsforpligtelse på refusionsom-

rådet.

Kommentar:

Det foreslås præciseret i bemærkningerne til § 18, at Beskæftigelsesministeriet

fortsat har ansvaret for at sikre en korrekt udbetaling af statsrefusion og en tilsyns-

forpligtelse på refusionsområdet.

14.12. Til § 19

Rigsrevisionen bemærker, at det fremgår af § 19, stk. 3, at Rigsrevisor kan kræve

Selskabets regnskaber vedrørende Ydelsesrefusion forelagt til gennemgang. Rigs-

revisionen ønsker en indholdsmæssig drøftelse af § 19, stk. 3 på et møde med

STAR.

På møde den 6. marts 2015 har Rigsrevisionen gjort opmærksom på, at Rigsrevisi-

onens rolle i forhold til selskabet ikke vil være at foretage en forvaltningsrevision

af selskabet.

Kommentar:

Lovforslaget tilrettes, så det alene fremgår, at Rigsrevisionen kan kræve selskabets

regnskaber vedrørende Ydelsesrefusion forelagt til gennemgang.

Rigsrevisionen bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til § 19, stk. 3, at ”Så-

fremt rigsrevisor afgiver beretning til statsrevisorerne om Selskabets forhold, for-

udsættes et udkast til beretning sendt i høring hos både Selskabets bestyrelse og

vedkommende minister.” Rigsrevisionen kan ikke tilslutte sig denne bemærkning,

idet Rigsrevisionen som almindelig praksis i udgangspunktet alene sender udkast

til beretning i høring hos vedkommende minister. Rigsrevisionen bemærker, at det-

te dog ikke udelukker, at ministeriet kan indhente en kommentar fra bestyrelsen i

selskabet.

Kommentar:

Det foreslås, at bemærkningerne ændres til ”I forbindelse med rigsrevisors høring

af udkast til beretning hos vedkommende minister, kan denne indhente en udtalelse

fra Selskabets bestyrelse.”

Datatilsynet bemærker, at det ikke står tilsynet klar, om der i medfør af den fore-

slåede § 19, stk. 1, vil blive videregivet personoplysninger til KL eller Beskæftigel-

sesministeriet. Tilsynet anbefaler, at det præcideres, at behandling af personoplys-

ninger i medfør af § 19 skal ske i overensstemmelse med persondataloven.

Kommentar:

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Behandling af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med personda-

talovens regler. Det foreslås, at det præciseres i bemærkningerne til § 19, at evt.

behandling af personoplysninger i medfør af bestemmelsen vil skulle ske i overens-

stemmelse med persondatalovens regler.

14.13. Til § 23, stk. 10

Udbetaling Danmark oplyser, at man fra den 1. januar 2016 vil beregne boligstøtte

på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret. I indkomstregisteret vil den for-

udbetalte kontanthjælp, der udbetales ultimo december 2015, vedrøre januar 2016

og den bagudbetalte kontanthjælp, der udbetales ultimo januar 2016 vil fremstå

som 2 udbetalinger i januar 2016. Kontanthjælpsmodtagere, som også modtager

boligstøtte vil få fratræk i boligstøtten på baggrund af disse oplysninger. For før-

tidspensionister, der er gift med en kontanthjælpsmodtager vil ligeledes blive be-

regnet på baggrund af 2 udbetalinger i januar måned 2016.

Derudover vil den dobbelte kontanthjælp få betydning for børnetilskud til pensioni-

ster, særligt børnetilskud til uddannelsessøgende og supplerende børnetilskud i vis-

se praktik- og skoleperioder.

For at Udbetaling Danmark skal have mulighed for at korrigere disse ydelser, skal

Udbetaling Danmark som minimum have adgang til en liste over de kontant-

hjælpsmodtagere, som bliver berørt af bestemmelsen, og det skal sikres, at kom-

munerne som dataejere er forpligtet til at udlevere oplysninger om de berørte bor-

gere.

Kommentar:

I forbindelse med ophævelsen af den forudbetalte kontanthjælp vil kommunerne

skulle levere oplysninger til Udbetaling Danmark om den gruppe borgere, som om-

fattes af forslaget.

15.

Supplerende høring over den midlertidige ordning i lovforslagets kapi-

tel 5

Rigsrevisionen finder, at § 19, stk. 3, skal udgå. Dette følger af, at STAR har op-

lyst, at it-løsningen ”Ydelsesrefusion” udelukkende er databehandler, der bl.a. be-

regner den statslige refusion, og at der ikke er statslige midler i ”Ydelsesrefusion”.

Det fælleskommunale aktieselskab er i øvrigt fuldt kommunalt finansieret og er

dermed i udgangspunktet ikke omfattet af rigsrevisorlovens § 4. Rigsrevisionen øn-

sker derfor ikke selskabets regnskaber vedrørende ”Ydelsesrefusion” forelagt til

gennemgang.

Da Rigsrevisionens revision af den statslige refusion under Beskæftigelsesministe-

riet som hidtil vil ske gennem Beskæftigelsesministeriet/STAR, jf. høringssvar af

27. februar 2015, har ministeriet under alle omstændigheder ansvaret for at sikre en

korrekt udbetaling af statsrefusion samt – uanset udlægningen til et fælleskommu-

nalt selskab – en tilsynsforpligtelse på refusionsområdet.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen henviser til høringssvar af 27. februar 2015 og vil igen understrege,

at der skal være sikret entydige transaktionsspor og kontrolspor til brug for revisio-

nen. Det skal dermed være muligt at efterprøve beregningerne, der ligger bag den

beregnede statsrefusion, også i den ”midlertidige ordning”.

Rigsrevisionen bemærker i øvrigt, at STAR har oplyst, at styrelsen agter at drøfte

revisionsopgaverne i overgangsperioden med FSR – Danske Revisorer. Rigsrevisi-

onen modtager gerne en orientering om resultatet af denne drøftelse.

Kommentar:

§ 19, stk. 3, udgår af lovforslaget på baggrund af Rigsrevisionens høringssvar.

Det henvises i øvrigt til kommentarerne til Rigsrevisions tidligere høringssvar un-

der pkt. 9. Revision.

STAR vil orientere Rigsrevisionen om drøftelsen med FSR.

KL bemærker, at det må forudses, at overgangsordningen ikke på alle områder vil

kunne opgøre den statslige refusion eller kommunernes medfinansiering helt præ-

cis. KL bemærker, at det derfor er helt afgørende, at der tilvejebringes et detaljeret

dokumentationsgrundlag vedr. kildedata og beregningsregler i overgangsordnin-

gen. KL lægger vægt på, at udestående spørgsmål om beregningsmetoder mm, her-

under i forhold til opgørelse af løntilskudsperioder eller opgørelsen af virkningen

af tilbagebetalinger, efterbetalinger eller andre reguleringer så vidt muligt håndte-

res på samme måde både i overgangsordningen og i den permanente løsning.

Kommentar:

Det er, jf. bemærkningerne i lovudkastet, hensigten, at staten for at kommunerne

kan udvikle det kommunale refusionssystem, skal udarbejde en såkaldt ”kogebog”,

hvori de lovgivningsmæssige krav præciseres og ”omsættes” således, at de kan

indgå i it-understøttelsen. KL er løbende inddraget i udviklingsarbejdet.

Kogebogen skal også anvendes ved STARs udvikling af den midlertidig it-

understøttelse, der skal anvendes i overgangsordningen. Beregninger og kildedata

skal, jf. bemærkningerne til § 24 endvidere dokumenteres således, at Rigsrevisio-

nen som hidtil har adgang til oplysninger om statsrefusionen m.v., og vil kunne ef-

terprøve styrelsens beregning af refusions- og medfinansieringsbeløb.

I forhold til datakilder kan det blive nødvendigt at trække på andre oplysningstyper

end ydelses-/udbetalingsoplysninger. Dette gælder bl.a. i forhold til løntilskud til

offentlige og private arbejdsgivere, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke forventes

at kunne foretages datafangst på et niveau, der kan indgå i refusionstrappen. For

løntilskud kan der i refusionstrappen f.eks. anvendes et beregningsgrundlag i form

af aftalt, gennemsnitligt antal timer pr. uge x tilskudssatsen pr. time.

Det gælder både i den midlertidige overgangsordning og i den it-understøttelse,

som KLs selskab skal udvikle.

FSR har noteret, at kommunens revision fremover skal lægge den af STAR udar-

bejdede beregning af refusion og medfinansiering til grund i forbindelse med revi-

sionen af kommunens regnskaber, refusionshjemtagelse og medfinansiering.

L 4 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I samme forbindelse har FSR noteret, at det fremgår af bemærkningerne til § 24, at

Rigsrevisionen som hidtil har adgang til oplysninger om statsrefusionen m.v. og vil

kunne efterprøve styrelsens beregning af refusions- og medfinansieringsbeløb. Der

vil ikke i den skitserede løsning være nogen form for revisorerklæring, som de

kommunale revisorer kan lægge til grund for revisionen af kommunens regnskaber,

refusionshjemtagelse og medfinansiering.

Det er dog en forudsætning, at beregningerne skal tilrettelægges og dokumenteres

således, at der sikres entydige transaktionsspor og kontrolspor til brug for revisio-

nen og således, at det bliver muligt at efterprøve beregningerne på individniveau.

Kommentar

Der henvises til de tidligere bemærkninger under pkt. 9. Revision.