L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
L 3 Bilag 4
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

Vedrørende forslag L3 til lov om ændring af lov om social pension

(Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for

folkepension)

Ankestyrelsen er via www.høringsportalen.dk blevet opmærksom på

ovennævnte lovforslag, der vedrører et sagsområde, hvor Ankestyrelsen er

klageinstans.

Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til indholdet af det fremsatte

lovforslag, men vi vil dog ikke undlade at bemærke, at vi forudser, at

harmoniseringen vil medføre et antal yderligere klagesager på området. Vi

kan dog ikke på nuværende tidspunkt kvantificere antallet heraf.

{Dato}

J.nr. 2015-0017-33083

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Tel +45 3341 1200

Fax +45 3341 1400

[email protected]

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Venlig hilsen

Åbningstid:

Anne Birgitte Hassing

man-fre kl. 9.00-15.00

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Torben Hede

Fra:

Sendt:

Emne:

Vedhæftede filer:

Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen <[email protected]>

7. juli 2015 16:33

Høringssvar vedr. L2, L3 og L7

Høringssvar 2010 (lov om social pension).doc; Notat, 2002, (lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven).doc; J.nr.540.10-31974.pdf

Til Udlændinge-, Integration, og Boligministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt Skatteministeriet

Vedhæftet fremsendes Institut for Menneskerettigheders samlede høringssvar vedrørende følgende lovforslag:

L2, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret

til uddannelses- og kontanthjælp m.v.),

L3, Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid

for folkepension) og

L7, Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en

børne- og ungeydelse (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelse

for flygtninge).

Instituttets høringssvar fra 2002 og 2010 vedhæftes ligeledes.

Høringssvaret vil ligeledes blive fremsendt til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Beskæftigelsesudvalget

samt Skatteudvalget.

Der henvises til j.nr. 15/05849 (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) og j.nr. 2015-3055

(Beskæftigelsesministeriet).

Med venlig hilsen

Lucienne Jørgensen

LUCIENNE J. L. JØRGENSEN

FULDMÆGTIG

CAND.JUR

MONITORERING

WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888 | DIREKTE 3269 8816

[email protected]

MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Skatteministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Beskæftigelsesudvalget

Skatteudvalget

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 3269 8816

[email protected]

MENNESKERET.DK

J. NR.

540.10/31974/EMKI/TGH/TITH/

LUJJ/JCH

HØRING OVER FORSLAG OM INDFØRELSE AF EN

INTEGRATIONSYDELSE, ÆNDRING AF REGLERNE OM

RET TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP M.V.,

HARMONISERING AF REGLER OM OPGØRELSE AF

BOPÆLSTID FOR FOLKEPENSION SAMT

GENINDFØRELSE AF OPTJENINGSPRINCIPPET FOR

RET TIL BØRNETILSKUD OG BØRNE- OG UNGEYDELSE

FOR FLYGTNINGE M.V.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren, beskæftigelsesmini-

steren samt skatteministeren har den 3. juli 2015 fremsat følgende

lovforslag, som blev førstebehandlet samme dag:



L2, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre

love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om

ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.).

L3, Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonise-

ring af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension).

L7, Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

(Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og

børne- og ungeydelse for flygtninge).

7. JULI 2015



Det fremgår af lovforslagene, at de vil blive sendt i høring med frist den

5. august 2015. Institut for Menneskerettigheder er på høringslisten til

L2 og L3 og har modtaget anmodningerne om høringer. Instituttet har

også valgt at afgive høringssvar til L7.

Instituttet har behandlet de tre lovforslag i ét høringssvar, da de rejser

sammenlignelige spørgsmål. Instituttet har desuden prioriteret at afgive

et hurtigt høringssvar, således at der kan tages ordentlig højde for

høringssvaret i den videre behandling af lovforslagene.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

1. SAMMENFATNING

Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til de tre lovforslag

kan sammenfattes på denne måde:



Instituttet finder det meget kritisabelt, at lovforslagene ikke

indeholder de fornødne vurderinger af forholdet til Grundloven, og

at L7 derudover ikke indeholder nogen vurdering af forholdet til

menneskeretten.

Instituttet kan ikke vurdere, om lovforslagene vil være i strid med

Grundlovens § 75, stk. 2, fordi der ikke foreligger nærmere

oplysninger om, hvorvidt de mennesker, der rammes af

stramningerne, kan siges at være sikret et eksistensminimum.

Instituttet kan ikke vurdere, om lovforslagene vil være i strid med

Flygtningekonventionen, fordi der ikke foreligger nærmere

oplysninger om, i hvilket omfang andre grupper end flygtninge

rammes, samt hvordan andre lande fortolker konventionen.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at:



regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af

lovforslagene redegør nærmere for lovforslagenes forhold til

Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af

lovforslagene tilvejebringer en række nærmere oplysninger, således

af indgrebets forhold til Grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser, herunder Flygtningekonventionen, kan vurderes på et

fyldestgørende grundlag.



2. LOVFORSLAGENES VURDE RING AF MENNESKERETT EN

L7 om genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og

børne- og ungeydelse for flygtninge indeholder ingen analyse af

forholdet til Grundloven eller Danmarks internationale forpligtelser.

I L3 om opgørelse af bopælstid for folkepension – genindførelse af

principper for beregning af den såkaldte brøkpension - henviser

regeringen til, at regeringen tidligere har vurderet, at et tilsvarende

lovforslag var i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser, og at regeringen nu vurderer, at også dette lovforslag er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser uden

nærmere at begrunde dette i lovforslaget.

2/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

I L2 om integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp redegøres

kun for de forhold, som taler for lovforslaget.

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005, at

regeringen i lovforslag bør redegøre for overvejelser i forhold til

Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af beretning nr. 6 afgivet af Udvalget for Forretnings-

ordenen den 26. februar 2015 om ministres ansvar for Folketinget, at

en minister, som fremsætter et lovforslag, bør være opmærksom på at

sikre, at lovforslagets bemærkninger også belyser forhold, som taler

imod lovforslaget. Hvis forhold kun vanskeligt lader sig belyse eller er

forbundet med usikkerhed, bør der redegøres for, hvori vanskeligheden

eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald kan

få.



Institut for Menneskerettigheder finder det – i lyset af

lovforslagenes alvorlige betydning for en sårbar gruppe mennesker

– meget kritisabelt, at lovforslagene ikke indeholder de fornødne

vurderinger af forholdet til Grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i

forbindelse med Folketingets videre behandling af lovforslagene

redegør nærmere for lovforslagenes forhold til Grundloven og

Danmarks internationale forpligtelser, samt at regeringen

fremlægger de oplysninger, der er nødvendige for Folketingets

vurdering af lovforslagene, jf. nærmere nedenfor.



3. GRUNDLOVENS KRAV OM EKSISTENSMINIMUM

Indførelse af integrationsydelsen samt genindførelsen af

optjeningsprincipperne vil betyde en væsentlig lavere indkomst for de

berørte grupper end efter de eksisterende regler.

Det er umiddelbart instituttets vurdering, at mange på grund af

ydelsernes niveau vil falde under den danske fattigdomsgrænse, men

levestandarden vil variere for de enkelte mennesker og familier, fordi

denne vil være påvirket af anden støtte, og fordi udgifterne vil variere

fra person til person.

Efter Grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller

sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, berettiget til hjælp

af det offentlige.

3/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Højesteret har i to domme fastslået, at Grundlovens § 75, stk. 2,

forpligter det offentlige til at sikre et eksistensminimum for personer

omfattet af bestemmelsen, samt at de ved domstolene kan få

efterprøvet, om kravet er opfyldt. Dommene er refererede i Ugeskrift

for Retsvæsen 2006.770H og U2012.1761H.

Højesteret har i dom af 15. februar 2012 om introduktions-

ydelse/starthjælp vurderet overholdelsen af Grundlovens

eksistensminimum og i den forbindelse medregnet alle de ydelser, den

pågældende familie fik tildelt, herunder boligsikring, børneydelser m.v.

Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2012.1761H.

Højesteretssagen handlede om en flygtningefamilie på to voksne og fire

børn, hvoraf de to fyldte 18 år i perioden. Et femte barn over 18 år fik

senere opholdstilladelse og boede sammen med den øvrige familie.

Familien havde samlet set modtaget introduktionsydelse/starthjælp,

boligsikring og forskellige børneydelser m.v. på mellem ca. 209.000 og

265.000 kr. om året i perioden fra 2004-2007. Højesteret fandt, at

familien havde modtaget hjælp fra det offentlige i overensstemmelse

med Grundlovens § 75, stk. 2.

Højesterets dom fra 2012 betyder, dels at der findes en nedre grænse

for offentlige ydelser, således at et ”eksistensminimum” sikres, dels at

dette eksistensminimum ligger under niveauet i den konkrete sag. Det

er dog fortsat uvist, hvor Højesteret vil sætte grænsen for et

eksistensminimum, ligesom der ikke er lovgivningspraksis om dette

spørgsmål.

I L2 vedrørende introduktionsydelse m.v. anfører regeringen, at den nu

foreslåede integrationsydelse, der er fastsat på niveau med de

nugældende SU-satser, og som for forsørgere af børn under 18 år

overstiger de dagældende satser for introduktionsydelse og starthjælp,

er i overensstemmelse med Grundlovens § 75, stk. 2, og Danmarks

internationale forpligtelser. Der redegøres imidlertid ikke nærmere for

baggrunden for vurderingen.

Institut for Menneskerettigheder finder det som nævnt meget

kritisabelt, at lovforslagene ikke i det fornødne omfang forholder sig til

spørgsmålet om lovgivningens forhold til Grundlovens

eksistensminimum. Der kan ikke uden videre henvises til Højesterets

dom fra 2012, blandt andet fordi den omhandlede en familie i perioden

2004-2007, før reglerne om optjeningsprincip for børnefamilieydelse

m.v. blev i 2010 ændret med ikrafttræden i 2011.

4/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Lovforslagene indebærer væsentlige ændringer og en betydelig

nedsættelse af de offentlige ydelser for de berørte personer, herunder

for børnefamilier og for udsatte flygtninge med eksempelvis psykiske

traumer m.v. Det konkrete niveau af offentlige ydelser for de berørte

personer er dog uklart, idet de pågældende i varierende omfang tillige

vil kunne være berettigede til øvrige offentlige ydelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at den danske fattigdomsgrænse

indført i 2013 ikke er afgørende for fortolkningen af Grundlovens

eksistensminimum, men at der bør foretages nærmere vurderinger af,

hvad de foreslåede ændringer vil få af betydning for de berørte

personer, herunder hvordan de samlede indtægter og udgifter må

antages at blive for forskellige familiekonstellationer.

Det bør derfor under lovforslagenes behandling afklares, hvordan

forskellige personer og familier samlet set vil være stillet efter de

foreslåede ændringer. Der er således en række forskelle for de

økonomiske livsvilkår for modtagere af SU og integrationsydelse, som

må tages i betragtning ved vurderingen af, om personer er sikret et

eksistensminimum. Alle dele af lovforslagene bør indgå i disse

beregninger, herunder også eksempelvis det forhold, at

integrationsydelsesmodtagere ikke vil blive omfattet af reglerne om ret

til ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Der må efter instituttets opfattelse foretages nærmere beregninger af

indtægterne og udgifterne for forskellige familiekonstellationer i

forskellige boligformer, således at ydelsernes niveau sættes i reelt

forhold til beregninger af leveomkostninger eksempelvis baseret på den

såkaldte budgetmetode.

Der må tages højde for muligheder for at

supplere indtægten. Der må i den forbindelse også foretages

beregninger for så vidt angår flygtninge, som fremover vil modtage en

begrænset folkepension.

Det bør desuden afklares og løbende overvåges, om lovforslagene vil

betyde en (markant) stigning i antallet af personer, der lever med et

indkomstgrundlag under den nationale økonomiske fattigdomsgrænse,

herunder især om lovforslagene vil medføre en stigning i antallet af

børn, der vokser op i familier med en indkomst under fattigdomsgræn-

sen. Det må desuden afklares og tydeliggøres, hvordan personer med

funktionsnedsættelse vil blive behandlet, såfremt de er ud af stand til

eksempelvis at lære dansk eller opnå beskæftigelse og dermed øge

deres indkomst.

Se ”En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til

opgørelsesmetoder”, Ekspertudvalg om fattigdom, juni 2013, s. 162 ff.

5/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren



Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at

fremme den enkeltes menneskerettigheder – at regeringen i

forbindelse med Folketingets videre behandling af lovforslagene

redegør nærmere for Grundlovens eksistensminimum og Danmarks

internationale forpligtelser, samt at regeringen fremlægger de

oplysninger, der er nødvendige for Folketingets vurdering af

lovforslagene.

Den internationale menneskeret har ikke betydning for fortolkningen af

Grundlovens § 75, stk. 2, men instituttet minder om, at Danmark

tidligere har modtaget international kritik på dette område, og at det

må forventes, at der også fremover vil blive fremsat kritik. Det skyldes,

at retten til en passende levestandard, retten til social sikkerhed og

sociale ydelser er omfattet af forskellige menneskerettighedskonven-

tioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder blandt andet FN’s

Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder artikel 9

og 11, FN’s Racediskriminationskonvention artikel 5(e)(IV) og FN’s

Børnekonvention artikel 26 og 27. FN’s Børnekomité, FN’s

Racediskriminationskomité samt den Europæiske Komité mod Racisme

og Intolerance (ECRI) har tidligere forholdt sig kritisk til den dagældende

starthjælp. Retten til at modtage tilstrækkelige midler til sit underhold

er omfattet af Den Europæiske Socialpagt artikel 13, og Europarådets

Komité for Sociale Rettigheder udtrykte i 2009, at de dagældende regler

om starthjælp ikke var i overensstemmelse med Socialpagtens artikel

13.

4. INDIREKTE FORSKELSBEHANDLING V ED INDFØRELSE

AF EN INTEGRATIONSYDELSE SAMT GENINDFØRELSE

AF OPTJENINGSPRINCIPPER FOR FOLKEPENSION,

BØRNETILSKUD SAMT BØ RNE- OG UNGEYDELSE

Det overordnede formål med de foreslåede ændringer er at gøre det

mindre attraktivt at søge asyl i Danmark samt at give nyankomne

flygtninge og indvandrere et større incitament til at arbejde og blive

integreret, dog således at ændringerne vedrørende folkepension i sig

selv alene begrundes i at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i

Danmark.

Se ”Concluding observations of the Committee on the Rights of the

Child” af 4. februar 2011, “Concluding observations of the Committee

on the Elimination of Racial Discrimination” af 19. oktober 2006, ECRI’s

“Tredje rapport om Danmark” af 16. december 2005 og Europarådets

Komité for Sociale Rettigheder ”Conclusions XIX-2 (2009) (DENMARK)”

af januar 2010.

6/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

De foreslåede ændringer omfatter såvel udlændinge, som danske

statsborgere, formentlig fordi regeringen – som ved tidligere

lovændringer – ønsker, at lovgivningen ikke diskriminerer.

Instituttet vil derfor se nærmere på spørgsmålet om diskrimination, idet

instituttet henviser til sine tidligere høringssvar, som vedhæftes.

I 2002 blev reglerne vedrørende kontanthjælp og introduktionsydelse

ændret, således at personer, som ikke havde haft lovligt ophold i

mindst 7 ud af de sidste 8 år, fik starthjælp, som var lavere end

kontanthjælpen. Introduktionsydelsen blev tilsvarende ændret.

Instituttet rejste i forbindelse med ændringen i sit høringssvar

bekymring over spørgsmålet om indirekte diskrimination og fandt, at

det burde overvejes, om der var tale om indirekte diskrimination, idet

en gennemførelse af lovforslaget ville ramme de to grupper (danske

statsborgere og udlændinge) ganske forskelligt. Starthjælpen og

introduktionsydelsen blev ophævet i 2012.

I 2010 blev flygtninges adgang til at medregne bopælstid i

oprindelseslandet ved beregning af folkepension afskaffet, således at

flygtninge fremover modtog en reduceret folkepension. I forbindelse

med lovændringen i 2010 stillede instituttet i sit høringssvar spørgsmål

ved, om det var berettiget at sammenligne flygtninge og danske

statsborgere med ophold i udlandet. Instituttet anbefalede blandt

andet, at det nærmere blev undersøgt og oplyst, hvor mange danske

statsborgere, der efter ophold i udlandet, var afskåret fra at opnå fuld

pension på grund af optjeningsreglerne, samt hvordan andre lande

behandlede flygtninge i forhold til andre med midlertidigt ophold i

udlandet. Derudover fandt instituttet umiddelbart, at den foreslåede

formelle ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere

formentlig måtte antages ikke at være i overensstemmelse med

Flygtningekonventionen og andre internationale

menneskerettighedskonventioner og anbefalede derfor, at lovforslaget

ikke blev vedtaget. I 2014 blev adgangen til at medregne bopælstid i

oprindelseslandet genindført.

I 2010 og 2012 blev reglerne om optjeningsprincipper

børnefamilieydelser og børnebidrag ændret, men instituttet blev ikke

hørt i den forbindelse og har ikke afgivet høringssvar om de ændringer.

Institut for Menneskerettigheder kan ikke foretage den endelige

vurdering af, om borgernes rettigheder krænkes, da det – som

instituttet også anførte i sit høringssvar i 2010 – må afklares ved

7/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

nationale domstole med efterfølgende adgang til international prøvelse

ved blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I 2012 afsagde Højesteret som nævnt dom i en sag om

introduktionsydelse/starthjælp i perioden 2004-2007. Højesteret fandt,

at der ikke var tale om direkte forskelsbehandling efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), da reglen omfattede både

danske statsborgere og udenlandske statsborgere. For så vidt angik

indirekte forskelsbehandling fandt Højesteret, at optjeningsprincippet

for kontanthjælp var sagligt begrundet, og at konsekvenserne af

optjeningsprincippet ikke var uproportionale. Højesteret fandt

tilsvarende, at Flygtningekonventionen heller ikke var krænket.

Selv om Højesterets dom omhandlede introduktionsydelse/starthjælp,

må det efter instituttets opfattelse som udgangspunkt antages, at

Højesteret vil anlægge en tilsvarende vurdering af reglerne om

optjeningsprincipper til folkepension (brøkpension), børnetilskud samt

børne- og ungeydelse. Det kan imidlertid ikke uden videre antages, at

Højesterets dom fra 2012 fuldt ud kan overføres på de nu fremsatte

lovforslag, dels fordi der er tale om forskellige lovforslag, dels fordi en

række forhold ikke blev forelagt Højesteret. Der må således foretages

en selvstændig vurdering af en række forskellige forhold.

Det afgørende spørgsmål er – som det også fremgår af Højesterets

tidligere dom – om den indirekte forskelsbehandling er forholdsmæssig.

Det er derfor nødvendigt at vurdere og sammenholde virkningerne af

de nu foreslåede lovforslag i forhold til deres formål.

Lovforslagene har alle som et af de overordnede formål at begrænse

antallet af asylansøgere i Danmark. Der er ikke belæg for at antage, at

stramningerne i eksempelvis 2010 og 2012 har reduceret antallet af

asylansøgere i Danmark sammenholdt med andre lande i EU. Det er

tilsvarende for tidligt at vurdere effekten af ændringerne på

asylområdet i 2014, selv om der kan konstateres et generelt fald i

antallet af asylansøgere inden for det sidste år. Der er således markant

usikkerhed forbundet med virkningerne af denne type lovændringer i

forhold til Danmarks andel af asylansøgerne i Europa.

Af L7 fremgår: ”Størrelsen af mindreudgifterne som følge af

genindførelse af optjeningsprincippet for flygtninge afhænger af

antallet af opholdstilladelser. Det er beregningsmæssigt forudsat, at der

gives opholdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca. 2.500 børn i 2016 og

derefter ca. 900 børn årligt. Det er endvidere forudsat, at der sker

familiesammenføring til flygtninge for ca. 8.800 børn i 2016 og derefter

ca. 1.800 børn årligt. I 2015 skønnes forslaget at vedrøre udbetaling af

8/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

børne- og ungeydelse samt børnetilskud for ca. 225 børn. I 2016

skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 7.400 børn at blive

berørt af optjeningsprincippet og i 2017 skønnes ydelser til nye

modtagere vedrørende ca. 4.600 børn at blive berørt. Fra og med 2018

skønnes ydelser til nye modtagere vedrørende ca. 2.650 børn årligt at

blive berørt.”.

Det er således ”beregningsmæssigt forudsat”, at antallet af

opholdstilladelser til flygtningebørn herunder ved familiesammenføring

vil falde meget markant efter 2016 fra 11.300 i 2016 (2.500+8.800) til

2.700 efter 2016 (900+1.800), men det fremgår ikke, hvad der er

grundlaget for denne forudsætning, herunder hvilken betydning

lovændringerne antages at have.

Lovforslagene har derudover overordnet set dels til formål at øge

integrationen og beskæftigelsen blandt de berørte. Det fremgår af L2,

at ændringen ”skønnes at indebære, at den enkelte modtager i

gennemsnit hurtigere vil afgå til beskæftigelse. Samlet skønnes

forslaget på den baggrund at indebære en strukturel styrkelse af

beskæftigelsen på i alt 400 fuldtidspersoner, når integrationsydelsen er

fuldt indfaset.”.

Det fremgår af en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra

april 2007, at den dagældende starthjælp fik flygtninge hurtigere i

arbejde – i hvert fald på kort sigt. For gruppen, som kunne få

kontanthjælp, var der 9 procent sandsynlighed for, at de var i

beskæftigelse 16 måneder efter, de fik opholdstilladelse, mens tallet

var 14 procent for gruppen, som var berettiget til starthjælp. Analysen

viste dog også, at indførelse af starthjælpen betød, at en langt større

gruppe forsørgede sig selv uden at være i job. Denne gruppe havde

således ikke en observérbar indkomst og levede således af ægtefællens

indkomst, sort arbejde eller noget tredje. Dette er blot et eksempel på

undersøgelser, som støtter antagelsen om, at lovændringen vil have en

vis betydning for integrationen og beskæftigelsen, men ændringerne

har også andre konsekvenser, som lovforslagene ikke redegør for. Der

henvises i den forbindelse eksempelvis til Rockwool Fondens

Forskningsenheds arbejdspapir 25 fra 2012.

Lovforslagene har ikke til formål, men det er umiddelbart instituttets

vurdering, at lovforslagene vil have som virkning, at flere vil leve i

fattigdom. Det er usikkert, i hvilket omfang dette vil være en

konsekvens, jf. bemærkningerne i afsnit 3 ovenfor, hvorfor en

proportionalitetsvurdering er vanskelig at gennemføre på det

foreliggende grundlag.

9/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at indførelsen af et dansktillæg i

praksis i meget høj grad vil ramme udlændinge hårdere end danskere,

fordi danske statsborgere omfattet af de foreslåede regler som det helt

klare udgangspunkt må formodes at kunne dokumentere de fornødne

danskkundskaber.

Højesterets dom fra 2012 bekræfter, at Højesteret vil være meget

tilbageholdende med at tilsidesætte lovgivning som stridende mod

Danmarks internationale forpligtelser, og at vurderingen af

forholdsmæssigheden derfor først og fremmest vil være et anliggende

for lovgivningsmagten og eksempelvis den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund:



at regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af

lovforslagene nærmere uddyber, hvilke virkninger lovforslagene

efter regeringens opfattelse må antages at få på Danmarks andel af

det samlede antal af asylansøgerne i Europa, på integrationen af

udlændinge i Danmark og på andre forhold for de berørte, jf. også

afsnit 3 ovenfor.

5. SÆRLIGT OM FLYGTNINGES RET TIL SAMME

BEHANDLING SOM DANSK E STATSBORGERE

Da Højesteret i 2012 behandlede den konkrete sag om

starthjælp/integrationsydelse blev det gjort gældende, at der var tale

om indirekte forskelsbehandling i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14, blandt andet fordi

der var tale om forskelsbehandling i strid med FN’s

Flygtningekonventions artikel 23.

Højesteret antog, at den tidligere starthjælp/introduktionsydelse ikke

var i strid med FN’s Flygtningekonventions artikel 23 og heller ikke i

strid med EMRK.

Højesteret udtalte blandt andet om artikel 23: ”I denne bestemmelse er

fastsat, at de kontraherende stater med hensyn til offentlig hjælp og

understøttelse skal indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres

område, »samme behandling som deres egne statsborgere«.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene direkte

forskelsbehandling. Efter Højesterets opfattelse er der ikke

tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmelsen skal forstås

således, at den også forbyder indirekte forskelsbehandling, der - som

den foreliggende - er sagligt begrundet og proportional.”.

10/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Højesterets fortolkning er – med al respekt – ikke uangribelig. For det

første fremgår det ikke af ordlyden af artikel 23, at den alene omfatter

direkte forskelsbehandling, idet ordlyden hverken omtaler direkte eller

indirekte forskelsbehandling, men i stedet bruger ordene ’samme

behandling som deres egne statsborgere’. For det andet er Højesterets

fortolkning udtryk for en traditionel tilbageholdenhed i fortolkningen af

internationale menneskerettigheder, idet Højesteret ikke finder

”tilstrækkeligt grundlag” i bestemmelsen for at anse lovgivningen for

indirekte diskriminerende.

Højesteretssagen handlede endvidere ikke om en person, der havde

modtaget brøkpension, hvorfor Højesteret fortsat ikke har forholdt sig

Flygtningekonventionens betydning i en konkret sag om brøkpension.

Højesteret har heller ikke fået forelagt – og derfor ikke tage stilling til –

forholdsmæssigheden af beregning af brøkpension til konkrete

flygtninge. Af L3 fremgår: ”Den foreslåede harmonisering af

optjeningsreglerne for folkepension skønnes at berøre ca. 500 personer

årligt på kort sigt”. Derudover fremgår det, at flygtninge, som ikke

længere vil kunne modtage fuld folkepension, efter en konkret

individuel vurdering kan modtage personligt tillæg efter pensionsloven,

integrationsydelse eller kontanthjælp. Der bør derfor ligeledes laves

beregninger på hvilke ydelser en folkepensionist, som er flygtning, kan

opnå, hvis dennes folkepension er reduceret til ¾, �½ eller ¼.

Det springende punkt er efter instituttets opfattelse, at formålet med

Flygtningekonventionens bestemmelser er at sikre, at flygtninge reelt

får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne statsborgere.

Bestemmelsen er udtryk for en pligt til – i lyset af flygtninges særlige

baggrund – at behandle dem som egne borgere. Grundtanken i

Flygtningekonventionen er, at flygtninge, der i øvrigt opfylder

betingelserne for at opnå asyl, skal have samme ydelse som landets

statsborgere. Flygtninge adskiller sig fra indvandrere og danske

statsborgere, der frivilligt tager ophold i udlandet, fordi flygtninge har

været nødsaget til at flygte fra deres hjemland.

Det er vanskeligt at se, at formålet – at sikre flygtninge samme

behandling som danske statsborgere – varetages, når der lovgives med

det udtrykkelige formål at afskrække asylansøgere fra at søge til

Danmark, og når lovgivningen forringer danske statsborgeres

rettigheder med det – må det antages – formål at undgå konflikt med

blandt andet Flygtningekonventionen. Den konflikt er kun relevant at

undgå, fordi flygtninge efter lovforslagene netop ikke reelt har samme

rettigheder som danske statsborgere i almindelighed.

11/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Instituttet er derfor – trods Højesterets dom – ikke overbevist om, at

flygtninge omfattet af Flygtningekonventionen bliver behandlet i

overensstemmelse med Flygtningekonventionen.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor – med henblik på at

fremme den enkeltes menneskerettigheder – at:



regeringen i forbindelse med Folketingets videre behandling af

lovforslagene oplysninger antallet af berørte personer i de

forskellige grupper (flygtninge, danske statsborgere, danske

statsborgere der rammes af opholdskravet samt andre udlændinge

end flygtninge)

regeringen undersøger og oplyser, hvorvidt – og i givet fald i

hvordan og med hvilke konsekvenser – andre lande har vedtaget

lignende regulering, hvor flygtninges ret til ligebehandling med egne

statsborgere tilsidesættes ved en samtidig reduktion af nogle af

landets egne statsborgeres rettigheder.



Instituttet minder om, at Danmark tidligere har modtaget international

kritik på dette område, og at det må forventes, at der også fremover vil

blive fremsat kritik. UNHCR udtalte således i forbindelse med

ændringen i 2002 bekymring over sammenligningen mellem danske

statsborgere og flygtninge, da de ikke kunne siges at være i en

sammenlignelig situation. UNHCR udtrykte desuden betænkeligheder

ved ydelsernes negative signal om flygtninges bidrag til det danske

samfund. UNHCR stillede derfor spørgsmålstegn ved begrundelsen for

og lovligheden af reglerne om starthjælp og introduktionsydelse. I 2010

kritiserede UNHCR, at de foreslåede regler om optjening af

folkepension ikke tog tilstrækkelig hensyn til den særlige situation, som

flygtninge står i. UNHCR fandt derfor, at de foreslåede ændringer

medførte forskelsbehandling i strid med forbuddet mod diskrimination.

Der henvises til j.nr. 15/05849 (Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet) og j.nr. 2015-3055 (Beskæftigelsesministeriet).

Med venlig hilsen

Jonas Christoffersen

DIREKTØR

12/12

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Pensionsstyrelsen

[email protected]

STRANDGADE 56

DK-1401 KØBENHAVN K

TEL. +45 32 69 88 88

FAX +45 32 69 88 00

[email protected]

WWW.MENNESKERET.DK

WWW.HUMANRIGHTS.DK

DATO

7. december 2010

J.NR.

540.10/24315-

JCH/SWG

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension

(Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension)

1. Indledning

Ved e-mail af 17. november 2010 har Pensionsstyrelsen anmodet om senest den 24.

november 2010 at modtage Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om

opgørelse af bopælstid for folkepension). Forslaget er fremsat i Folketinget den 17.

november 2010.

På grund af den meget korte høringsfrist har det af ressourcemæssige årsager ikke været

muligt for instituttet at besvare høringen inden den 24. november 2010. Instituttet har dog

besvaret høringen inden for tre uger.

Instituttet skal i den forbindelse bemærke, at en høringsfrist af syv dages varighed (hen

over en weekend) i forbindelse med et lovforslag efter instituttets opfattelse generelt er

helt urimelig. En høringsfrist bør efter instituttets opfattelse fastsættes således, at

høringsparten har tilstrækkelig tid til at gennemgå høringen og udarbejde et høringssvar

med den fornødne grundighed. Det gælder ikke mindst i dette tilfælde, hvor lovforslaget

rejser

principielle

vanskelige

spørgsmål

fortolkningen

FN’s

Flygtningekonvention og andre menneskerettigheds instrumenter.

2. Sammenfatning

Lovforslagets udformning (afsnit 3):

•

Instituttet anbefaler, at beskæftigelsesministeren indskærper, at lovforslag, der

udarbejdes af ministeriet eller dets styrelser, fremover følger Justitsministeriets

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OG

MENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.

INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.

INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

vejledning om lovkvalitet ved i hovedtræk af redegøre for forholdet til Danmarks

internationale forpligtelser m.v.

Lovforslagets indhold (afsnit 4):

•

Instituttet anbefaler, at det nærmere undersøges og oplyses, hvor mange danske

statsborgere der efter ophold i udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension

på grund af optjeningsreglerne, og hvordan andre lande behandler flygtninge i

forhold til andre med midlertidigt ophold i udlandet.

Flygtningekonventionens artikel 24 (afsnit 5):

•

Instituttet anbefaler umiddelbart, at Folketinget ikke vedtager lovforslaget, idet

den foreslåede formelle ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere

formentlig ikke er i overensstemmelse med Flygtningekonventionens artikel 24.

Andre menneskerettighedskonventioner (afsnit 6):

•

Instituttet anbefaler umiddelbart, at Folketinget ikke vedtager lovforslaget, idet

den foreslåede formelle ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere

formentlig (heller) ikke er i overensstemmelse med andre internationale

menneskerettighedskonventioner end Flygtningekonventionen.

Instituttet understreger, at fortolkningen er behæftet med usikkerhed, dels på grund af

fraværet af autoritative fortolkningsbidrag fra navnlig internationale domstole, dels på

grund af manglende viden om, (i) hvor mange danske statsborgere der efter ophold i

udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension på grund af optjeningsreglerne og (ii),

hvordan andre lande behandler flygtningen i forhold til andre.

3. Lovforslagets udformning

Pensionsstyrelsen har udarbejdet en udredning af 1. november 2011 om flygtninges

optjening af ret til dansk pension, herunder om lovforslagets overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser. Udredningen er imidlertid ikke omtalt i lovforslaget.

Udredningen blev offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside den 10.

november 2011, efter at en journalist havde søgt og fået aktindsigt i udredningen.

Følgende fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005 om affattelse af

lovforslag (s. 23):

”Undertiden giver et lovforslag anledning til mere omfattende overvejelser i

forhold

til

f.eks.

grundloven,

EU-retten,

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention eller almindelige retsprincipper. Der bør i

sådanne tilfælde i hovedtræk redegøres for disse overvejelser.”

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Af vejledningen fremgår endvidere om retlige grænser og almindelige lovprincipper

konkret i forhold til internationale menneskerettighedskonventioner (afsnit 4.2, s. 34):

”Danmark

har

tiltrådt

række

internationale

konventioner

menneskerettigheder, der har betydning ved udarbejdelsen af lovforslag.

[…] Hvis et lovforslag er udformet på en sådan måde, at retsanvendende

myndigheder skal træffe skønsprægede afgørelser, der ofte rejser

spørgsmål i forhold til konventionerne, bør lovforslagets bemærkninger

indeholde en rimelig vejledning om indholdet af de menneskeretlige

forpligtelser, herunder om de kriterier og forhold, der som følge af disse

forpligtelser har betydning for myndighedernes afgørelser. Det er navnlig

bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der

sætter grænser for lovgivningsmagten.”

Vejledningen fokuserer ikke på det forhold, at selve lovforslaget – hvis det vedtages og

anvendes i praksis – kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Endvidere nævnes FN’s Flygtningekonvention ikke i vejledningen, men det er utvivlsomt,

at også Flygtningekonventionen ”sætter grænser for lovgivningsmagten”.

•

Instituttet finder det særdeles kritisabelt, at Beskæftigelsesministeriet undlader i

lovforslaget at redegøre for lovforslagets forhold til Danmarks internationale

forpligtelser,

som

har

været

genstand

for

omfattende

behandling

Pensionsstyrelsen.

•

Instituttet anbefaler, at beskæftigelsesministeren indskærper, at lovforslag, der

udarbejdes af ministeriet eller dets styrelser, fremover følger Justitsministeriets

vejledning om lovkvalitet ved i hovedtræk af redegøre for forholdet til Danmarks

internationale forpligtelser m.v.

4. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget ændres optjeningsreglerne for folkepension, idet flygtninges adgang til

at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension afskaffes.

Flygtninge vil således fremover være omfattet af de samme regler for optjening af ret til

folkepension, som gælder for øvrige udlændinge og danskere, selv om flygtninges

oprinde ophold i hjemlandet ikke kan sammenlignes med danskeres ophold i udlandet.

Dette indebærer, at flygtninge for overhovedet at kunne opnå folkepension skal have haft

fast bopæl her i landet i mindst tre år mellem det fyldte 15. år og folkepensionistalderen.

Der udbetales fuld folkepension, hvis flygtningen har haft fast bopæl her i landet i 40 år.

Har flygtningen haft fast bopæl her i landet mindre end 40 år, udbetales en brøkpension

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

svarende til forholdet mellem bopælstiden og 40 år. Flygtninge kan endvidere efter en

konkret og individuel vurdering modtage personligt tillæg efter pensionsloven.

Flygtninge, der ikke har opholdt sig mindst tre år her i landet før folkepensionsalderen, vil

ikke være berettiget til pension på grund af optjeningsreglerne. Disse flygtninge vil kunne

få udbetalt starthjælp i syv år efter ankomsten til landet og herefter kontanthjælp med et

beløb, der månedligt svarer til, hvad en gift folkepensionist uden andre indtægter end

folkepension kan få udbetalt.

Forslaget skal træde i kraft den 1. januar 2011, således at de nye regler gælder for

flygtninge, der 1. januar 2011 har ophold i Danmark, men som først efter den dag opnår

ret til folkepension eller førtidspension. Der fastsættes dog en overgangsordning for

herboende flygtninge på ti år.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke redegør for de økonomiske konsekvenser for den

enkelte flygtning, selvom der er redegjort udførligt herfor i Pensionsstyrelsens udredning,

bilag 3.

For flygtninge, der nu har ophold i Danmark, skønnes det – dog med betydelig

usikkerhed – at en afskaffelse af flygtninges mulighed for at medregne bopælstid i

oprindelseslandet, vil få konsekvenser for cirka 40.000 herboende flygtninge ved disses

overgang til folkepension. For nye flygtninge skønnes det, at cirka 6.500 på folkepension

og 2.100 på førtidspension årligt vil blive berørt af forslaget.

Det fremgår endvidere, at en enlig folkepensionist i dag i gennemsnittet modtager

143.972 kr. før skat, samt at den gennemsnitlige ydelse for en enlig folkepensionist med

de foreslåde regler antages at være satsen for en gift folkepensionist, som i dag udgør

108.896 kr. før skat.

Den

bærende

argumentation

for

lovforslagets

overensstemmelse

med

Flygtningekonventionen og andre menneskerettighedsforpligtelser er, at flygtninge kan

sammenlignes med danske statsborgere, der i en periode har opholdt sig i udlandet.

Derfor skal de to grupper – danskere med ophold i udlandet og flygtninge – ikke længere

behandles med respekt for de forskellige livsomstændigheder.

Såfremt personer med brøkpension er forholdsmæssigt fordelt på flygtninge, udlændinge

og danske statsborgere med frivilligt midlertidigt ophold i udlandet, kan en fravigelse af

det reelle ligebehandlingsprincip bedre forsvares.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

•

Instituttet anbefaler, at det nærmere undersøges og oplyses, hvor mange danske

statsborgere der efter ophold i udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension

på grund af optjeningsreglerne.

Det må endvidere påpeges, at det vil kunne få betydning for fortolkningen, hvordan andre

lande med primært skattefinansierede ydelser gradueret efter opholdstid, herunder

måske navnlig alderspension, behandler flygtninge i forhold til andre med mere eller

mindre kort- eller langvarigt ophold i udlandet.

•

Instituttet anbefaler, at det nærmere undersøges og oplyses, hvordan andre

lande behandler flygtninge i forhold til andre med midlertidigt ophold i udlandet.

Instituttet bemærker, at forslagets betydelige økonomiske konsekvenser for en

umiddelbart lille og klart afgrænset gruppe mennesker, nemlig ældre flygtninge, vil indgå i

den menneskeretlige proportionalitetsvurdering, jf. nedenfor.

5. Flygtningekonventionens artikel 24

Pensionsstyrelsen har i udredningen af 1. november 2010 om flygtninges optjening af ret

til dansk pension behandlet blandt andet forholdet til Flygtningekonventionens artikel 24,

stk. 1, litra b, der har følgende ordlyd:

”Artikel 24.

Arbejderlovgivning og social tryghed

1. De kontraherende stater skal i de efterfølgende forhold indrømme flygtninge, der

lovligt bor indenfor deres område, samme behandling som deres egne statsborgere:

(a) ---

(b) Social tryghed (lovbestemmelser vedrørende tilskadekomst under arbejde,

erhvervssygdomme, moderskab, sygdom, invaliditet, alderdom, død, arbejdsløshed,

familieforsørgelse og enhver anden risiko, som i henhold til vedkommende lands love

eller bestemmelser omfattes af en ordning til gennemførelse af social tryghed) dog

med forbehold af:

(I) særlige ordninger vedrørende bevarelsen af erhvervede rettigheder eller

rettigheder under erhvervelse;

(II) særlige ordninger efter bopælslandets love eller bestemmelser, som vedrører

ydelser eller dele af ydelser, som alene udredes af offentlige midler, eller som

vedrører ydelser, der tilstås personer, som ikke opfylder de for opnåelse af normal

rente foreskrevne bidragsbetingelser.

2. ---

3. ---

4. ---”

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Pensionsstyrelsens konklusion (s. 19) er behæftet med tvivl, der af styrelsen udtrykkes

med ordene ”umiddelbar”, ”må antages”, ”næppe” og ”formentlig”. Konklusionen lyder

således:

”På

den

baggrund

det

umiddelbart

vurderingen,

flygtningekonventionens krav om ligebehandling – i forhold til spørgsmål

om adgang til social pension –

må antages

at indebære, at en flygtning

som minimum skal sidestilles med en dansk statsborger, der har været

bosat i udlandet i en lige så stor del af optjeningsperioden som

flygtningen, men derimod

næppe

indebærer, at flygtningen skal ligestilles

med en dansk statsborger, der har opholdt sig her i landet i hele sit liv.

Det

kan

på

den

baggrund

formentlig

ikke

antages,

flygtningekonventionen er til hinder for, at flygtninges adgang til at

medregne bopælstid i hjemlandet efter pensionslovgivningen afskaffes.”

Instituttet deler ikke styrelsens opfattelse, men finder derimod umiddelbart, at det

formentlig må antages, at den formelle ligestilling mellem flygtninge og danske

statsborgere,

som

forslaget

indebærer,

ikke

overensstemmelse

med

Flygtningekonventionen.

Instituttet understreger, at også instituttets vurdering er forbundet med tvivl. Fortolkningen

af Flygtningekonventionen ikke er genstand for international domstolsprøvelse, hvorfor

det ikke er muilgt at søge støtte i international retspraksis, ligesom instituttet ikke er

bekendt med retspraksis om lignende spørgsmål.

Det er derfor nødvendigt at vurdere den foreslåede ordning ved anvendelsen af

almindelige fortolkningsprincipper. Det er i den forbindelse et væsentligt udgangspunkt, at

gældende

regler

–

uanset

argumentationen

ikke

blev

knyttet

til

Flygtningekonventionen – blev vedtaget i 1984 ud fra betragtninger, som er

skræddersyede til Flygtningekonventionen.

Reglerne er således baseret på Pensionsreformarbejdsgruppens rapport fra september

1979 om pensionslovenes regler om optjening, indfødsret og bopæl. Rapporten lægger

afgørende vægt ikke på formel men på reel ligestilling mellem flygtninge og danske

statsborgere med bopæl i udlandet.

Af rapporten fremgår blandt andet (s. 24 i rapporten, s. 7 i Pensionsstyrelsens

udredning):

”Flygtninge, der kom til Danmark før vi gik over til optjeningsprincippet,

opnåede ret til fuld pension efter samme regler som danskere. Selv om

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

anerkendte flygtninge også efter de nu gældende regler formelt er

ligestillet med danske statsborgere […] har optjeningsprincippet betydet

en forringelse af flygtningenes pensionsmæssige stilling. Ifølge sagens

natur vil der kun sjældent være erhvervet ret til fuld pension. Flygtningene

må derfor ofte have udbetalt supplerende hjælp efter bistandsloven.

Efter gældende regler er flygtninge ikke dårligere stillet end danske

statsborgere som flytter til Danmark efter at have haft bopæl i et land uden

for Norden og EF. Der er imidlertid den afgørende forskel at danske med

bopæl i et tredjeland enten er obligatorisk sikret eller har haft mulighed for

på frivillig basis at sikre sig pensionsdækning for årene i udlandet, mens

flygtninge næppe har mulighed for at få udbetalt ydelser fra en

pensionsordning i hjemlandet. […]

Efter udvalgets opfattelse bør der i Danmark sikres flygtninge en reel

ligestilling med danske statsborgere på den måde at bopælstid i

flygtningens tidligere hjemland bliver medregnet.

Selvom flygtningen først kommer til Danmark efter opnåelse af

pensionsalderen

vil

det

formentlig

være

rimeligt

medregne

forsikringsperioder i hjemlandet. Alternativet vil som nævnt ofte være, at

der må udbetales hjælp efter bistandsloven. I vidt omfang er det således

et finansieringsspørgsmål mellem stat og kommune.

Derimod bør forsikringsperioder i hjemlandet formentlig kun medregnes i

den tid flygtningen har bopæl i Danmark. Hvis flygtningen forlader landet

må der være ret til at medtage pensionen efter samme regler som for

danske statsborgere, men kun for så vidt angår den del af pensionen som

er beregnet på grundlag af den faktiske bopælstid med tillæg af eventuel

godskrivningstid.”

Af lovforslaget fra 1984 fremgår blandt andet, jf. forslag til lov om social pension L

18/1984, s. 16 (s. 7 i Pensionsstyrelsens udredning):

”For

sikre

optjening

pension

for

ikke

flygtninge,

bliver

som

får

end

opholdstilladelse

efter

udlændingeloven,

ringere

optjeningstiden for danske statsborgere, foreslår regeringen, at disses

bopælstid i oprindelseslandet og andre lande, hvori de pågældende er

anerkendt af landets myndigheder efter principper, der i det væsentlige

svarer til § 7 i udlændingeloven, sidestilles med bopælstid her i riget,

sålænge de har fast bopæl i Danmark. Det samme foreslås at gælde,

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

uanset om de pågældende opnår dansk indfødsret. Ligestilling gælder

ikke for perioder, hvor der er optjent ret til pension fra oprindelseslandet

og andre lande, hvori de pågældende senere har haft bopæl.”

Instituttet finder, at disse betragtninger fortsat har en faktisk og retlig relevans. Instituttet

finder anledning til særligt at fremhæve tre forhold.

For det første lægger rapporten fra 1979 vægt på den reelle ligestilling, ligesom

Pensionsstyrelsen i udredningen s. 17 gentager, at der er den afgørende forskel mellem

danske statsborgere, der tager ophold i udlandet, og flygtninge, der har boet i et andet

land, at en flygtning ”næppe har mulighed for at få udbetalt ydelse fra en pensionsordning

i hjemlandet”, hvorimod den danske statsborger enten er obligatorisk sikret eller har haft

mulighed for på frivillig basis at sikre sig pensionsdækning for årene i udlandet.

Flygtninges oprindelsesland kan ikke sammenlignes med danske statsborgeres valg af

bopæl i udlandet. Dette forhold taler med styrke for, at de to situationer skal behandles

forskelligt. Dette er også baggrunden for, at det er nødvendigt at undersøge og oplyse,

hvor mange personer der må antages at befinde sig i de to grupper, som lovforslaget

lægger op til at sammenligne: danske statsborgere på brøkpension på grund af frivilligt

ophold i udlandet og flygtninge på brøkpension på grund af ophold i hjemlandet inden

opnåelse af ophold i Danmark.

For det andet kan det ikke uden videre lægges til grund, at formel ligestilling i forhold til

starthjælp og andre ydelser berettiger fravigelse af et reelt ligestillingsprincip på andre

områder, idet forskelsbehandling efter omstændighederne kan begrundes med vægtige,

saglige og proportionale hensyn. Det foreliggende lovforslag har ikke til formål f.eks. at

tilskynde flygtninge og andre til at søge beskæftigelse. Formålet er som led i

finanslovsaftalen at spare offentlige udgifter.

For det tredje gælder ligestillingen – efter bemærkningerne i lovforslaget fra 1984 – ”ikke

for perioder, hvor der er optjent ret til pension” fra andre lande. Denne undtagelse

stemmer

overens

med

den

fortolkning

undtagelsesbestemmelserne

Flygtningekonventionens artikel 24, stk. 1, litra b, (I) og (II), der fremgår af konventionens

forarbejder, nemlig at staterne skal kunne gøre undtagelser fra et lighedsprincip i tilfælde,

hvor ydelsen normalt skulle betales af en anden stat, hvor flygtningen på baggrund af

tidligere ophold har opnået en vis ret til samme ydelse. Der henvises herved til ”The

Rights of Refugees under International Law” af James C. Hathaway, s. 772-786.

Endelig bør det for fuldstændighedens skyld overvejes, om ordlyden af artikel 24, stk. 1,

litra b, (II), undtager ligestilling i forhold til folkepension, der ”alene udredes af offentlige

midler”. Denne fortolkning er ikke antaget af Pensionsstyrelsen, og ses heller ikke anlagt

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

af andre. Det skyldes formentlig, at Flygtningekonventionen er formuleret med henblik på

den normale situation i de fleste lande, nemlig at sociale ydelser erhverves ved

indbetaling af sociale bidrag, hvorimod rent skattefinansierede ydelser hører til

undtagelserne. I Danmark er situationen som bekendt en anden, idet de fleste offentlige

ydelser er skattefinansierede og dermed ”alene udredt af offentlige midler”. Artikel 24 ville

derfor miste en betydelig del af sin relevans, såfremt den fortolkedes som overvejet.

•

Instituttet finder på denne baggrund umiddelbart, at den foreslåede formelle

ligestilling mellem flygtninge og danske statsborgere formentlig ikke er i

overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Den reelle ligestilling, der siden

1984 har været gældende i Danmark, må anses for bedst stemmende med

Flygtningekonventionen. Instituttet anbefaler derfor, at Folketinget ikke vedtager

lovforslaget.

•

Instituttet understreger, at der ikke er adgang til international domstolsprøvelse af

fortolkningen af Flygtningekonventionens artikel 24, hvorfor spørgsmålet –

såfremt Folketinget vedtager lovforslaget – må finde sin endelige afgørelse ved

Højesteret.

Instituttet finder anledning til at understrege, at instituttets fortolkning – ligesom

Pensionsstyrelsens – er behæftet med usikkerhed, der dels skyldes fraværet af

autoritative fortolkningsbidrag fra navnlig internationale domstole, dels skyldes fravær af

oplysninger om visse forhold.

Det må således fremhæves, at det vil kunne få betydning for fortolkningen, hvor mange

danske statsborgere der efter ophold i udlandet i dag er afskåret fra at opnå fuld pension

på grund af optjeningsreglerne, ligesom det vil kunne få betydning, hvordan andre lande

med primært skattefinansierede ydelser gradueret efter opholdstid, herunder måske

navnlig alderspension, behandler flygtninge i forhold til andre. Se afsnit 4 ovenfor.

6. Andre menneskerettighedskonventioner

Flygtningekonventionen suppleres af andre internationale konventioner, jf. f.eks.

Pensionsstyrelsens udredning s. 19-20. Det har ikke været muligt for instituttet under de

givne tidsmæssige omstændigheder at foretage en fuldstændig analyse af lovforslagets

overensstemmelse med disse konventioner, men om forholdet til menneskerettens

diskriminationsforbud kan følgende dog anføres:

Diskrimination betyder ulovlig forskelsbehandling. En forskelsbehandling af personer i

sammenlignelige situationer er ikke diskriminerende, hvis forskelsbehandlingen er saglig

og proportional. Omvendt er en forskelsbehandling ulovlig (diskriminerende), hvis

forskelsbehandlingen er usaglig eller uproportional. Forskelsbehandling kan komme til

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

udtryk enten direkte eller indirekte. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en

umiddelbart neutral betingelse rammer f.eks. ikke-etniske danskere hårdere end etniske

danskere, socialt udsatte hårdere end socialt velstillede osv.

Den menneskeretlige regulering bygger på det diskriminationsforbud, der er formuleret i

artikel 2, 1. pkt., i FN’s verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948:

”Artikel 2

Enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden

forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion,

politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel

eller anden samfundsmæssig stilling.”

Diskriminationsforbuddet

går

igen

række

retligt

bindende

menneskerettighedskonventioner. FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for

racediskrimination (CERD) er en egentlig diskriminationskonvention, som forbyder

diskrimination på grund af race, hudfarve samt national eller etnisk oprindelse. Artikel 2,

stk. 2, i FN’s Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR) og

artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder

accessoriske diskriminationsforbud. At diskriminationsforbuddene er accessoriske

betyder, at bestemmelserne herom alene kan anvendes i tilknytning til udøvelsen af de

rettigheder, som konventionerne i øvrigt beskytter.

Med hensyn til omfanget af den internationale beskyttelse mod diskrimination fastsættes

dette – udover de menneskeretlige tekster i sig selv – på grundlag af praksis fra

klageorganer. Der foreligger eksempelvis en omfattende domstolspraksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) på grundlag af EMRK’s forbud mod

diskrimination.

Allerede fordi en del flygtninge må antages at være kommmet til Danmark i mere end

cirka 20 års alderen, må den foreslåede ordning antages at ramme flygtninge særligt

hårdt i forhold til danske statsborgere. Flygtninge vil i sagens natur ikke i samme omfang

som danske statsborgere have haft fast bopæl her i landet i 40 år eller i øvrigt en længere

årrække. Mange flygtninge vil derfor ikke have adgang til samme pensionsydelse som

danske statsborgere generelt. Forslaget må således antages at indebære indirekte

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse/nationalitet, idet flygtninge i sagens

natur kun yderst sjældent vil have dansk etnisk oprindelse.

Da der er tale om forskelsbehandling i forhold til retten til social tryghed/sociale ydelser

beskyttet i CESCR artikel 9 og 11 samt artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, finder de

accessoriske diskriminationsforbud i CESCR artikel 2, stk. 2, og EMRK artikel 14

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

anvendelse. Der kan for så vidt angår EMRK henvises til Stec m.fl. mod Storbritanien,

afgørelse af 6. juli 2005, hvori det blev fastslået, at sociale ydelser, hvad enten de er

betinget af forudgående indbetaling af bidrag eller ej, er omfattet af anvendelsesområdet

for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Endvidere finder diskriminationsforbuddet i

CERD artikel 5, litra e, nr. iv), anvendelse.

Instituttet er ikke bekendt med EMD-domme om indirekte forskelsbehandling i forhold til

sociale ydelser på grund af etnisk oprindelse eller nationalitet. Det kan derfor ikke med

sikkerhed vurderes, hvordan EMD ville forholde sig til et spørgsmål om den foreslåede

ordnings overensstemmelse med EMRK artikel 14.

Der henvises dog til dommen i Gaygusuz mod Østrig af 16. september 1996, hvor EMD

fandt, at EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, var

krænket i en sag, hvor en tyrkisk statsborger, der havde boet og periodevist arbejdet i

Østrig i cirka 14 år og havde indbetalt bidrag til en arbejdsløshedsforsikring, fik afslag på

en form for social bistand under henvisning til, at den pågældende ikke var østrigsk

statsborger. Der kan endvidere henvises til

Koua Poirrez mod Frankrig, dom af 30.

december 2003, som indeholder lignende aspekter.

Endvidere bemærkes det, at ældre flygtninge er en udsat gruppe, som Danmark har et

særligt ansvar for. Flygtninge, der kommer her til landet for at nyde beskyttelse, kan ikke

generelt sammenlignes med situationen for danske statsborgere, der efter et frivilligt

ophold i udlandet atter bosætter sig i Danmark. Det må som anført i forbindelse med

omtalen af Flygtningekonventionen antages, at flygtninge normalt ikke vil have mulighed

for at få udbetalt pension i Danmark fra en pensionsordning i hjemlandet, mens danske

statsborgere i forbindelse med et ophold i udlandet i visse tilfælde vil have ret til at få

udbetalt pension fra dette land eller i øvrigt vil have mulighed for på frivillig basis at sikre

sig pensionsdækning for perioden i udlandet.

Den argumentation, som efter instituttets opfattelse med betydelig styrke taler for at

antage,

den

foreslåede

ordning

ikke

overensstemmelse

med

Flygtningekonventionens artikel 24, taler med samme styrke for, at ordningen ikke er i

overensstemmelse med EMRK artikel 14, jf. 1. tillægsprotokol artikel 1 samt øvrige

konventioner.

•

Instituttet finder på denne baggrund, at den foreslåede formelle ligestilling mellem

flygtninge og danske statsborgere formentlig ikke er i overensstemmelse med

andre

internationale

menneskerettighedskonventioner

end

Flygtningekonventionen. Instituttet anbefaler også derfor, at Folketinget ikke

vedtager lovforslaget.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

•

Instituttet fremhæver, at der er adgang til international domstolsprøvelse af

fortolkningen af EMRK artikel 14, hvorfor EMD må forventes at få det sidste ord,

såfremt Folketinget vedtager lovforslaget, og såfremt Højesteret finder ændringen

i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes, at det forhold, at forslaget måtte være i overensstemmelse med

Flygtningekonventionens artikel 24, f.eks. fordi denne bestemmelse måtte blive anset for

uanvendelig, ikke i sig selv medfører, at den indirekte forskelsbehandling af flygtninge,

som forslaget indebærer, er i overensstemmelse med diskriminationsforbuddet, idet de

forskellige bestemmelser ikke nødvendigvis fortolkes ens.

Der henvises til j.nr. 2010-0018144.

Med venlig hilsen

Jonas Christoffersen

Direktør, dr. jur.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

DET DANSKE CENTER

FOR MENNESKERETTIGHEDER

Notat

om forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven

Konklusion

Der er efter centrets opfattelse grund til at regne med, at introduktionen af begrebet

’starthjælp’ i praksis vil ramme udlændinge i langt højere grad end danske. Derfor rejser

lovforslaget spørgsmål om indirekte diskrimination, et begreb, som er anerkendt både i

national og i international ret.

I visse tilfælde udmåles ’starthjælpen’ med under halvdelen af det beløb, kontanthjælpen

udgør. Derfor har centret fundet anledning til at orientere om begrebet kvalitativ

mindstestandard.

1. Indledning

Det fremgår af pkt. 1 i de generelle bemærkninger til lovforslaget, at et af 3 grundlæggende

hensyn er, at udlændingepolitikken skal respektere Danmarks internationale forpligtelser,

således som de er beskrevet i pkt. 4 i de generelle bemærkninger. Centret tager i de følgende

bemærkninger udgangspunkt i disse forpligtelser, men tilføjer til listen af ratificerede

konventioner Den Europæiske Socialpagt fra 1961.

2. ”Starthjælpen”

2.1 Spørgsmålet om direkte og indirekte diskrimination

Efter lovforslaget er kun personer, der har haft ophold i Danmark i sammenlagt 7 ud af de

seneste 8 år, berettigede til kontanthjælp efter de hidtil gældende bestemmelser i aktivloven.

De, der ikke opfylder opholdskravet, skal i stedet modtage ’starthjælp’, som udmåles med et

væsentlig lavere beløb. Selv om forslaget både vedrører danske statsborgere og udlændinge,

rejser det efter centrets opfattelse et spørgsmål om indirekte diskrimination.

Det generelle menneskeretlige forbud mod diskrimination vedrører ”enhver

forskelsbehandling … af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

DET DANSKE CENTER

FOR MENNESKERETTIGHEDER

eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden

stilling”, jf. f.eks. Artikel 26 i FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Efter

sin ordlyd tager bestemmelsen utvivlsomt sigte på den (direkte) diskrimination, der finder sted

på grundlag af et af de opregnede kriterier. Forskelsbehandling på grundlag af et isoleret set

lovligt kriterium kan imidlertid efter omstændighederne ramme forskellige

befolkningsgrupper så uensartet, at den faktiske virkning kommer til at svare til virkningen af

en direkte diskrimination mellem samme befolkningsgrupper. Denne forståelse af ikke-

diskriminationsprincippet som også omfattende den indirekte diskrimination kan anses for

omfattet af udtrykket ”enhver forskelsbehandling … af nogen grund…”.

Forbuddet mod indirekte diskrimination kommer tydeligere til udtryk i

Racediskriminationskonventionens Artikel 1 (1) og 2 (1) c, som lægger vægt på den faktiske

virkning

af en forskelsbehandling. I Genereal Recommendation XIV (1993); FN-dokument:

HRI/GEN/1/Rev.2, s. 95 udtaler Racediskriminationskomiteen f.eks. følgende:

”In seeking to determine whether an action has an effect contrary to the Convention it

will look to see whether that action has an unjustifiable disparate impact upon a group

distinguished by race, colour, descent or national or ethnic origin.”

I pkt. 7 i General Comment No. 18 af 10. November 1989 udtaler Menneskeretskomitéen

blandt andet med henvisning til Racediskriminationskonventionen tilsvarende, at

diskriminationsbegrebet omfatter enhver forskelsbehandling som, ”has the purpose or effect

of nullifying or impairing the recognition, enjoyment or exercise by all persons, on an equal

footing, of all rights and freedoms.” Om Artikel 26 i FN-konventionen bemærker centret

videre, at den også omfatter diskrimination med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder, i den udstrækning staterne har vedtaget lovgivning om disse rettigheder, jf. pkt.

12 i General Comment No. 18.

Efter forslaget til § 11, stk. 3-5 i aktivloven er retten til kontanthjælp som nævnt

betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Bestemmelsen skal efter forslaget både gælde for danske og for udlændinge. Kravet skal dog

efter forslaget ikke gælde for statsborgere i et andet nordisk land og heller ikke for EU/EØS-

borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Det vil i praksis

indebære, at der kan forskelsbehandles mellem danske statsborgere og andre EU-borgere i den

forstand, at danske statsborgere fremover skal modtage en lavere ydelse end den, der i øvrigt

gælder efter EU-retten. Denne forskelsbehandling skal efter centrets opfattelse ses i lyset af

det erklærede formål med lovforslaget, som er at begrænse antallet af udlændinge, der

kommer til Dannmark og sikre, at de, der kommer, hurtigere bliver integreret i det danske

samfund, jf. pkt. 1 i de generelle bemærkninger til lovforslaget.

Efter regeringens opfattelse er lovforslaget om ’starthjælp’ i overensstemmelse med

Danmarks menneskeretlige forpligtelser, idet den lavere ydelse skal ydes såvel til danske som

til (andre) udlændinge (end EU/EØS-borgere). Det er altså regeringens opfattelse, at der ikke

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

DET DANSKE CENTER

FOR MENNESKERETTIGHEDER

er tale om diskrimination, idet kravet om ophold her i landet i mindst 7 ud af de sidste 8 år

gælder for danske såvel som for udlændinge.

Efter centrets opfattelse bør det dog overvejes, om der er tale om indirekte

diskrimination, idet en gennemførelse af lovforslaget vil ramme de to grupper ganske

forskelligt. En dansk statsborger, som opholder sig i et år eller to i udlandet, vil ganske vist

være henvist til den lavere ’starthjælp’, hvis han efter sin tilbagevenden til Danmark skulle

have behov for og i øvrigt være berettiget til kontanthjælp. Centret har imidlertid forstået

lovforslaget således, at opholdskravet ikke er et krav om

uafbrudt,

men alene

sammenlagt

ophold i 7 ud af de seneste 8 år. Hvis denne opfattelse kan lægges til grund, vil den danske

statsborger generhverve retten til den almindelige kontantydelse efter en periode, som svarer

til varigheden af hans fravær. Den nyankomne udlænding skal derimod som udgangspunkt

altid vente i 7 år, og selv om han i kortere eller længere perioder inden for disse 7 år

oppebærer arbejdsindtægt ”ryger han ned” på ’starthjælp’ ved ledighed, med mindre han har

forsikret sig i en arbejdsløshedskasse. I øvrigt vil danske statsborgere i højere grad end

udlændinge have mulighed for at indrette sig på den nye retstilstand. Der er derfor efter

centrets opfattelse grund til at regne med, at udlændinge, herunder flygtninge

i praksis

vil

blive ramt langt hårdere af lovforslaget end danske. Det fremgår da også med al ønskelig

tydelighed, at det er tilstrømningen af udlændinge, der skal begrænses, og at introduktionen af

begrebet ’starthjælp’ er anset for at være et egnet middel i denne bestræbelse. Centret henviser

herved tillige til bestemmelsen i flygtningekonventionens artikel 23, hvorefter staterne skal

indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres område, samme behandling som deres

egne statsborgere.

Centret er ikke bekendt hverken med generelle konklusioner eller individuelle

afgørelser fra FN-komitéerne om indirekte diskrimination med hensyn til sociale ydelser. Det

er derfor ikke helt forudsigeligt, hvorledes den foreslåede lovgivning vil blive vurderet, ifald

den skulle blive forelagt komitéerne til bedømmelse.

begrebet indirekte diskrimination er

anerkendt i international ret kommer imidlertid til udtryk i

Bhinder-sagen

fra

Menneskeretskomitéen, som anvender begrebet ”discrimination in fact”(Bhinder

v Canada,

Communication 208/86). Også en række domme fra EF-domstolen lægger vægt på de faktiske

virkninger, jf. feks.

Bilka

sagen om et generelt forbud mod deltidsbeskæftigelse, som i praksis

ramte langt flere kvinder end mænd (Sag. Nr. 170/84

Bilka-Kaufhaus GmbH v. Weber von

Hartz

1986 ECR 1607. I øvrigt har begrebet fundet indpas i dansk ret, jf. f.eks. § 1 i lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (diskriminationsloven), som

omhandler ”enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling …”

Endelig bemærker centret, at European Committee of Social Rights er af den

opfattelse, at den gældende § 3 i aktivloven (om hjemsendelse af udlændinge i behov for

vedvarende hjælp) er uforenelighed med Artikel 13, stk. 1 i Den Europæiske Socialpagt.

Komitéen har udtalt, at personer fra andre af de kontraherende stater, som bor eller arbejder

lovligt inden for territoriet ”must enjoy the same rights as nationals to social and medical

assistance, no length of residence requirement may be imposed and such persons may not be

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

DET DANSKE CENTER

FOR MENNESKERETTIGHEDER

repatriated on the sole ground that they are in need of assistance” (Conclusions XIII-4, s. 61).

Komitéens fortolkning er ikke er fulgt op af henstillinger fra Ministerudvalget. Eftersom

lovforslaget kraftigt udvider retsvirkningerne af den eksisterende bestemmelse, har centret

dog fundet at burde henlede opmærksomheden på komitéens opfattelse.

2.2 ’Starthjælpens’ omfang

Efter lovforslaget skal ’starthjælpen’ udmåles med et beløb, som ligger endog ganske

væsentligt under det beløb, der udbetales til andre kontanthjælpsmodtagere, jf. forslaget til §

25, stk. 6-8 i aktivloven.

Introduktionen af den lave ’starthjælp’ skal efter centrets opfattelse ses i lyset navnlig

af artikel 2 i FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSKR),

hvorefter staterne ”i videst mulig udstrækning og ved alle egnede midler, herunder især

lovgivningsforanstaltninger [skal] træffe forholdsregler med henblik på den fremadskridende

fulde virkeliggørelse af de i denne konvention vedtagne rettigheder.” Bestemmelsen

anerkender, at mange økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er undergivet en

progressiv realisation, og at deres ”fremadskridende fulde virkeliggørelse” er beroende på

medlemsstaternes meget forskellige økonomiske formåen. Vurderingen af, om den enkelte

stat er i overensstemmelse med konventionens krav, skal imidlertid ikke finde sted ved hjælp

af transnationale sammenligninger, men ved hjælp af sammenligninger over tid inden for den

enkelte medlemsstat. I pkt. 9 i General Comment No. 3 fra Komitéen for økonomiske, sociale

og kulturelle rettigheder udtrykkes det således:

“It thus imposes an obligation to move as expeditiously and effectively as possible towards

that goal. Moreover, any deliberate retrogressive measures in that regard would require the

most careful consideration and would need to be fully justified by reference to the totality of

the rights provided for in the Covenant and in the context of the full use of the maximum

available resources.”

Udtrykket “træffe forholdsregler” i ØSKR artikel 2 fortolkes endvidere sådan, at der

eksisterer et krav om en vis kvalitativ mindstestandard for den lovfæstede hjælp. Det er klart,

at de

globale

fælleskrav til denne mindstestandard er helt uinteressante i en dansk

sammenhæng, idet Danmarks social- og sundhedsvæsen har en høj standard. Den relativitet,

der er indbygget i konventionen, afspejler sig imidlertid tillige i kravene til de

nationale

kvalitative mindstestandarder. Komitéen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har

hidtil været meget tilbageholdende med at vurdere de nationale standarder. Den Europæiske

Sociale Komité har imidlertid eksempelvis fortolket kravet i konventionens artikel 4 om retten

til en rimelig løn sådan, at det er opfyldt, hvis den udbetalte løn svarer til mindst 68 % af den

gennemsnitlige løn inden for den enkelte stat. En tilsvarende målemetode har ikke kunnet

tages i anvendelse for så vidt angår sociale velfærdsydelser, idet hjælpen kan bestå i både

kontant- og naturalydelser. Det er derfor vanskeligt at forudsige Den Europæiske

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

DET DANSKE CENTER

FOR MENNESKERETTIGHEDER

Socialkomités eventuelle vurdering af de foreslåede bestemmelser. Komitéen har dog ved

tidligere lejligheder beskæftiget sig med forholdet mellem inflationsraten og hjælpens

udmåling, jf. senest i Conclusions XV-1, afsnittet om artikel 13. I øvrigt kan centret oplyse, at

komitéen i praksis vurderer hjælpens omfang i forhold til antallet af familiemedlemmer,

størrelsen af minimumslønnen og størrelsen af folkepensionen, jf. f.eks. Social Protection in

the European Social Charter. Social Charter monographs – No. 7 (1999) Council of Europe, s.

67. Endelig bemærkes, at komitéen ikke har haft lejlighed til at forholde sig til

konventionsmæssigheden af de nu ophævede bestemmelser i integrationsloven, hvorefter

introduktionsydelsen udmåltes med et væsentlig lavere beløb end kontanthjælpen i øvrigt.

I pkt. 4 i de generelle bemærkninger til lovforslaget anføres heroverfor, at

’starthjælpen’ svarer nogenlunde til den SU, der udbetales til studerende, og at personer på

’starthjælp’ har mulighed for at få dækket visse rimeligt begrundede enkeltudgifter efter

bestemmelserne i aktivlovens § 81 og integrationslovens § 35. I bemærkningerne til forslaget

til § 106 er dog samtidig anført, at de lavere satser for ’starthjælp’ ”utilsigtet [kan] medføre

øget anvendelse af dækning af udgifter i særlige tilfælde efter reglerne i kapitel 10 i lov om

aktiv socialpolitik. For at imødegå en sådan udvikling” foreslås det, at statsrefusionen

afskaffes. Denne hjælp skal således fremover være en ren kommunal udgift, når der er tale om

personer på ’starthjælp’. Endvidere nedsættes refusionssatsen for kommunale udgifter efter

integrationslovens kapitel 6 (hjælp i særlige tilfælde) fra 100 % til 75 % ”med henblik på at

sikre en større sammenhæng mellem ansvar og finansiering af udgiften”, jf.pkt. 2.2. i de

generelle bemærkninger til lovforslaget. I øvrigt bemærkes om sammenligningen, at

studerende har og typisk gør brug af muligheden for at optage studielån og/eller påtage sig

deltidsarbejde, en mulighed der desværre har vist sig kun at være til rådighed i begrænset

omfang for (nyankomne) udlændinge. Hertil kommer, at den studerende til enhver tid kan

afbryde sit studie og derved opnå ret til kontanthjælp. Endvidere træder ’starthjælpen’ i visse

tilfælde i stedet for pension, nemlig i de situationer, hvor udlændingen ikke har kunne optjene

ret til pension, jf. forslaget til § 27 a, stk. 2 i aktivloven. Endelig skal personer under

revalidering efter forslaget til § 47, stk. 3, nr. 5 i aktivloven kun have udbetalt ’starthjælp’.

3. Særligt om hjælp til personer med forsørgerforpligtelser

Efter forslaget til § 25, stk. 5 i aktivloven skal personer, der alene har forsørgelsespligt over

for børn, der opholder sig i udlandet, kun kunne få 7.711 kr. i kontanthjælp, ”hvis den

pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder

forsørgelsespligten.” Eftersom satsen 7.711 kr. svarer til satsen for ikke-forsørgere over 25 år,

giver det ikke umiddelbart mening, at de, der hævder at være forsørgere, skal dokumentere at

de faktisk er det, når den sats, de er berettiget til, alligevel kun er taksten for ikke forsørgere. I

bemærkningerne til bestemmelsen hedder det da også, at personer med forsørgerforpligtelser

over for børn, der opholder sig i udlandet ikke længere kan få forsørgersats, som altså ifølge §

25, stk. 5 i den gældende lov er på 10.245 kr. Centret går derfor ud fra, at meningen er den, at

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

DET DANSKE CENTER

FOR MENNESKERETTIGHEDER

forsørgerforpligtelser over for børn, der opholder sig i udlandet, skal anses for irrelevante i en

dansk forsørgelsessammenhæng.

Ida Elisabeth Koch

12. marts 2002

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

SOS mod Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.

[email protected]

www.sosmodracisme.dk

HØRINGSSVAR PÅ L2, L3 OG L7 fra SOS mod Racisme

København d. 23. juli 2015

Til:

Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet, [email protected] vedrørende L2

Beskæftigelsesministeriet, [email protected], [email protected] og [email protected] vedrørende L3

Skatteministeriet, juraogsamfundsø[email protected] og [email protected] vedrørende L7.

SOS mod Racisme har ikke fået sendt de tre hastefremsatte lovforslag: L2, L3 og L7 i høring. Vi har dog

af egen drift skrevet høringssvar til lovforslagene, idet vores formål bl.a. er at bekæmpe den tilsigtede

og utilsigtede diskrimination af indvandrere, flygtninge og etniske minoriteter i Danmark.

Vi har valgt at skrive et samlet svar, men med nogle detaljer for de enkelte forslag, da begrundelsen for

diskriminationen i alle tre lovforslag ifølge høringsbrevene er den samme:

”Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønsker regeringen at give

nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund”.

SOS mod Racisme er imod alle tre fremsatte lovforslag og foreslår at de forkastes!

SOS mod Racisme finder:

A) at lovforslagene er diskriminerende,

B) at en rimelig kontanthjælpsydelse ikke vil udgøre en reel tiltrækningskraft på asylansøgere, og

C) at de lave ydelser, de mange restriktioner og diskriminationen som følger af lovforslagene vil øge

fattigdom, klientgørelse, uselvstændighed, uværdighed og afmagtsfølelse hos flygtningefamilier og

andre familier af dansk eller udenlandsk herkomst, inklusive børn og ældre.

D) Vi tror derimod, at det for de fleste flygtninge vil være af stor værdi og vil være en anerkendelse af

dem som mennesker, hvis de får mulighed for arbejde og uddannelse i Danmark fra et tidligt

tidspunkt. Vi går derfor kraftigt ind for, at man

med positive midler

gør, hvad man kan, for at flygtninge

så hurtigt som muligt kommer i arbejde eller i uddannelse i Danmark.

A: Vedrørende diskrimination:

Ifølge

bemærkningerne til L2, side 13

kan det

”udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehandling anses som diskriminerende, hvis den ikke

er begrundet i objektive og relevante forskelle (saglighed), dvs. hvis den ikke forfølger et legitimt formål, og hvis der

ikke er et rimeligt forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål, der søges realiseret (proportionalitet). ”

1) Vi finder

alle tre lovforslag

direkte diskriminerende ifølge deres fælles officielle begrundelse:

Regeringen ønsker at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark”, og dermed en

overtrædelse af FN’s Flygtningekonvention artikel 23, og af FN’s

Racediskriminationskonvention artikel 2, såvel som af Lov om etnisk ligebehandling artikel 3.

Lovforslagene er udformet, så de især skal ramme nye flygtninge.

2) Vi finder

direkte diskriminerende, da ny-anerkendte flygtninge generelt ikke vil have haft

mulighed for at bo eller arbejde i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år - også selv om den

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

også vil ramme danskere og andre udlændinge, der har boet uden for Danmark i mere end 1 ud

af de seneste 8 år.

3) Vi finder

indirekte diskriminerende, da de danskere og udlændinge, som har boet i et andet

EU/EØS-land, vil kunne lægge opholdstiden dér til opholdstiden i Danmark, dersom de har en

arbejdstagerperiode på mindst ca. 10 uger efter ankomsten til Danmark, men flygtninge vil ikke

have denne mulighed, da de ikke vil blive anerkendt som flygtninge i Danmark, hvis de

kommer fra et andet EU/EØS-land.

”Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere i det omfang, disse er omfattet af EUF-

traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49 om den frie etableringsret. Det betyder

f.eks., at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, har opnået

arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det

foreslåede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse A-1-06, at opholdstid

i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter

ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den dagældende

starthjælp. Det samme må antages at gælde den foreslåede integrationsydelse.”

(Bemærkninger til L2, side 9)

4) Vi finder

indirekte diskriminerende, da en flygtning normalt først vil kunne bestå Dansk

Prøve 2 efter 2-3 års danskuddannelse eller mere – og en del vil slet ikke kunne bestå den.

Modsat en person, der er opvokset i Danmark, som efter 9 el. 10 års undervisningspligt kan

opfylde kravet ved at have en afgangsprøve fra 9. eller 10. klasse med mindst karakteren 2 i

dansk, eller anden ligestillet eller højere eksamen, der kan udløse tilskuddet på 1.500 kr om

måneden.

Selv om dette forslag officielt er stillet som et incitament for udlændinge til at lære dansk så

hurtigt som muligt, er dets vigtigste afledte virkning og måske dets egentlige formål at gøre

tilværelsen efter hjemkomsten til Danmark på ”integrationsydelse + 1500 kr” nemmere for

danskere, der har gennemgået grundskolen i Danmark, men haft fast bopæl uden for Danmark

og EU/EØS i mere end 1 ud af de seneste 8 år. De kan tænke, at selv om de får mindre end

kontanthjælpen, har flygtningene det endnu værre! Dermed er bestemmelsen reelt

diskriminerende over for flygtninge og udlændinge, der ikke er vokset op i Danmark!

Vi finder

direkte diskriminerende hvad angår manglende ret til ferie. Uden det mindste

forsøg på begrundelse hedder det i bemærkningerne til L2: Integrationsydelsesmodtagere vil

ikke blive omfattet

af reglerne om ret til ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Denne

direkte diskrimination skønnes at være formålsløs og direkte dyr idet den vil påføre samfundet

merudgifter på 66 millioner kroner fra 2015 – 2019, og herefter godt 10 millioner kroner om året.

6) Vi finder

meningsløs og indirekte diskriminerende over for de flygtninge og andre med

handicap, der ifølge de nuværende regler om kontanthjælp ville være

aktivitetsparate men ikke

arbejdsmarkedsparate.

Kontanthjælpsmodtagere, der kun er aktivitetsparate på grund af fysisk

eller psykisk sygdom eller af andre årsager, kan få et

aktivitetstillæg,

men det kan modtagere af

integrationsydelsen ikke efter det aktuelle lovforslag. Man vil således presse disse personer til

at arbejde, selv om de reelt ikke kan arbejde, på grund af sygdom eller handicap. Der vil således

også være tale om en overtrædelse af FN’s handicapkonvention for de handicappede, som

lovforslaget i øvrigt henviser til i forbindelse med sprogprøven.

7) Vi finder

direkte diskriminerende over for flygtninge, der vil være berettiget til pension efter

de nugældende regler, normalt ikke kan have opholdt sig i 4/5 af deres arbejdsdygtige alder i

Danmark før flugten hertil. De ville typisk heller ikke kunne få overført en eventuel

pensionsopsparing fra hjemlandet til Danmark (L3). Argumentet, som også gentages i

indledningen til L3 om at

”Samtidig ønsker regeringen at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et

større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund”

er meningsløst når det drejer

sig om personer, der kommer til Danmark, efter at have nået folkepensionsalderen. Kun unge

mennesker når ikke at blive ramt af denne bestemmelse, når de når pensionsalderen.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

er i sagens natur en form for direkte diskrimination, der rammer børn og børnefamilier. De

særlige børnetilskud er netop beregnet på børnefamilier i særlige situationer, hvor der er et

stort behov for det, som følge af eneforsørgerstatus, uddannelse, eller ved tvillinger eller

trillinger.

Efter L7 kan man ikke få udbetalt den fulde børne- og ungeydelse og det fulde beløb af et

eventuelt børnetilskud i de første to år. Flygtninge har ikke haft mulighed for lovligt at have

folkeregisteradresse i Danmark i to år før de kom hertil og fik asyl, og præasylperioden tæller

ikke med i de to år. Ydelsen kan endda siges at have en uproportional hård virkning netop på

flygtningefamilier, da den rammer i en periode, hvor:

- ingen af forældrene i flygtningefamilier formodes at have bestået Dansk prøve 2 endnu;

- mulighederne for at finde arbejde er stærkt begrænsede af, at forældrene endnu ikke kan ret

meget dansk eller har et netværk, der kan hjælpe dem i jobsøgningen, samt at de skal have

pasningsmuligheder til deres børn;

- de er i starten af deres etablering i Danmark. Her har flygtningefamilierne netop ekstra udgifter

til at etablere sig med bl.a. udstyr til børnene (tøj/sko til dansk klima, cykler, senge osv.).

B: Vedrørende mindre ydelser som tiltrækningskraft -

kontanthjælpsydelse, pension og børne- og ungeydelse og børnetilskud:

Regeringen anfører, at den ringere behandling af flygtninge, hvad angår sociale ydelser, vil få

asylansøgere til at søge til andre lande end Danmark. Regeringen har dog ikke godtgjort denne

antagelse på nogen måde, det er et rent postulat.

SOS mod Racisme mener, at når syrere søger asyl i Danmark skyldes det ønsket om at overleve,

hvilket der ikke er sikkerhed for under borgerkrigen i Syrien eller i flygtningelejrene i dets

nabolande. Vores gæt er desuden, at destinationslandet kan være ret tilfældigt, at flygtningene

ønsker at komme i arbejde frem for at få sociale ydelser, ligesom det er begrænset, hvilke mulige

flugtruter, de reelt har.

Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp skriver i et motat af 3. juli 2015:

”Der er begrænset viden om, hvad der gør, at flygtninge søger mod eller ender i bestemte lande. Det er et felt, som i

sagens natur er vanskeligt at undersøge, ligesom flygtninges ruter i høj grad er præget af tilfældigheder. Den

begrænsede forskning, der er lavet, peger på, at det særligt er tilstedeværelsen af sociale netværk, familie og

diasporasamfund, der kan have betydning for, hvor flygtninge søger hen. Ligeledes har et overordnet billede af et

land som fredeligt, demokratisk og velstående betydning. Der er ingen undersøgelser, hvor data underbygger en

formodning om, at størrelse på forsørgelsesydelser har betydning for flygtninges destinationsland.”

Et resumé af pull-faktorer for syriske asylansøgere i UK, nævner følgende grunde til at syrerne har

valgt UK:

Sophie Crafter, Joanne Collop, Laura Barker: Refugees and Asylum Seekers to the UK from Syria

since 2011 (http://www.rug.nl/frw/education/related/refugeesandasylumseekers.pdf)

- asylansøgere har ret til sundhedsydelser fra det nationale sundhedsvæsen, NHS også i

præasylfasen

- asylansøgere kan have familie eller andet netværk i UK

- UK ses som et land, der overholder menneskerettighederne, inkl. lovgivning mod

diskrimination, og gør det muligt at få sprogkurser, uddannelse og faglig uddannelse

- UK kan forbedre jobmulighederne ved at give flygtninge muligheder for uddannelse, hvilket

kan lede til at flygtningen kan få en stabil økonomi gennem et arbejde

- UK er det land, der har ydet størst humanitær hjælp af EU landene til Syrien i 2010-2012.

I øvrigt mener SOS mod Racisme, at Danmark skal overholde Flygtningekonventionen, og tage sin

del af flygtningene i verden, og forsøge at hjælpe dem til rette her på så god en måde som muligt,

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

uden at diskriminere mod dem. Ud af verdens 60 millioner flygtninge inkl. de internt fordrevne, er

det reelt ganske få flygtninge, der kommer til Danmark.

C: Vedrørende fattiggørelse:

Beregningerne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viste, at en flygtning ikke kunne klare sig

med integrationsydelsen, selv ikke på et lavt budget uden transport og fritidsbeskæftigelse i. Ifølge

Center for Udsatte Flygtninges beregninger har ikke-forsørgere et ringere budget med de nye

ydelser end med de tidligere starthjælpsydelser, og en familie med to forsørgere har kun lidt mere

end ved de tidligere starthælpsydelser. For at flygtninge skal have råd til livsnødvendigheder,

herunder medicin, må de søge om tilskud til selv den mindste udgift fra kommunen som

enkeltydelser efter Serviceloven.

Dermed forventes de at blive i en klientrolle, hvor de konstant må søge kommunen om hjælp, frem

for at kunne disponere over egne midler til at klare sig selv med.

For kommunerne medfører det et stort merarbejde med at vurdere behov og administrere

enkeltydelser i de kommuner, som skal boligplacere og integrere flygtningene. Samtidig med

besparelserne i kommunerne efter regeringsskiftet, skal kommunerne afsætte væsentlig flere penge

til modtagelse af flygtninge: dels til enkeltydelser, dels til at finde boliger, dels til administration af

hele systemet.

D: Vedrørende arbejde:

Sidste del af formålet i lovforslaget synes at bygge på ordsproget: ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde”.

Vi mener dog ikke, at fattiggørelsen, som forslaget lægger op til, vil øge flygtningenes chancer for at få

arbejde. Tværtimod mener vi at uddannelse, bolig, sprog, accept, anerkendelse, behandling af traumer

og ikke-diskrimination, sammen med konkret arbejdsmarkedsrettet hjælp, er ting, der vil øge chancen

for at flygtninge, der

kan

arbejde, også vil komme i arbejde i Danmark. Vi vil derfor foreslå, at man

vurderer flygtninges uddannelser så hurtigt som muligt med henblik på evt. mulighed for praktik,

løntilskudsjob og supplering/opgradering, så at flygtninge, der allerede har en uddannelse, kan få

relevant arbejde med den i Danmark. Ligeledes vil mentorordninger og praktikordninger,

isbryderordninger, og løntilskudsjob være positive tiltag.

At gøre tilværelsen i Danmark utålelig på offentlig hjælp for nytilkomne flygtninge er diskriminerende

og uetisk og ikke nogen løsning. Over halvdelen af flygtningene formodes ikke at være

arbejdsmarkedsparate, de vil ikke af den grund få et aktivitetstillæg, og som udgangspunkt har de ikke

fået en danskuddannelse endnu. På grund af manglende dansk sprog, netværk og

uddannelsesvurdering og opfyldelse af uddannelseskrav, vil de have dårligere muligheder end andre

for at få et arbejde.

Generelt om lovforslagene:

Regeringspartiet ”Venstre” har før valget argumenteret for, at modtagerne af integrationsydelsen får

samme takst som studerende på SU. Det er dog en sandhed med så store modifikationer, at det må

siges at være helt forkert. De færreste studerende kan desuden leve af SU alene, men må supplere med

studielån, erhvervsarbejde på deltid, eller på fuldtid i en del af ferien.

For de studerende er studiejobs en måde at opnå erhvervserfaring på, og det kan lette deres adgang til

et arbejde efter de har afsluttet deres uddannelse. De må tjene op til et vist beløb om året uden at blive

trukket i SU. Desuden har de typisk mulighed for at rabat på transport, studiebøger, tandbehandling,

en række forlystelser og kollegieboliger. Hvis en person på integrationsydelse derimod tager job ved

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

siden af på deltid, vil indtægterne til dels blive modregnet i ydelsen, og de har ikke nogen af de anførte

rabatter eller lånemuligheder. Typisk vil studerende desuden have familie og et netværk, som dels kan

hjælpe med at skaffe studenterarbejde, dels evt. med et lån eller tilskud, eller de kan have mulighed for

at bo hjemme i studietiden.

Satserne for de nye ydelser svarer til den uddannelseshjælp (efter Lov om aktiv socialpolitik), som unge

under 30 år modtager i stedet for kontanthjælp. Dog er de dårlige/syge integrationsydelsesmodtagere

meget ringere stillet. F.eks. kan uddannelseshjælpsmodtagere med visse psykiske diagnoser få et højere

beløb, fordi man på baggrund af deres sygdom har antaget at de ikke vil være i stand til at arbejde.

Ligeledes kan uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er jobparate, få et aktivitetstillæg hvis de

deltager i aktivering. Disse muligheder er der ikke i lovforslaget for integrationsydelsesmodtagere. Det

betyder, at såvel jobparate som aktivitetsparate (der altså er defineret ved at de ikke er i stand til at

varetage et job her og nu) vil få samme lave ydelse, uanset om det pga. deres fysiske eller psykiske

tilstand er helt urealistisk at de kan arbejde. Man kan derfor tvivle på at den dårlige gruppe vil blive

presset i arbejde af de lave ydelser. Lovforslaget diskriminerer altså også fysisk eller psykisk syge

flygtninge, som reelt ikke kan komme i arbejde, i forhold til fysisk eller psykisk syge modtagere af

uddannelseshjælp, der ikke kommer ind under de nye lovændringer.

Lovudkastene er samlet set udtryk for en utrolig nidkærhed i at behandle flygtninge så ringe som

muligt, fattiggøre dem og gøre dem til sociale klienter, der skal kende Servicelovens bestemmelser om

enkeltydelser mindst lige så godt som deres sagsbehandlere, for overhovedet at kunne overleve i

Danmark.

Det er rigtigt, at hvis flygtningene hurtigere opnår fuldtids lønarbejde vil de få mulighed for at komme

ud af denne blindgyde, så længe de har et arbejde. Men det kan være svært at få et fuldtidsarbejde

uden at kunne ret meget dansk, og især for forsørgere kan det være svært at kombinere et

fuldtidsarbejde med danskuddannelse og med at orientere sig i det danske samfund. De allerfleste

flygtninge vil bruge meget af deres energi på at flytte ind og ud af midlertidige boliger, da det vil være

umuligt for de fleste kommuner at finde permanente boliger til dem, som de kan betale, på grund af

den lave integrationsydelse. Flytning og indretning af boliger og orientering i lokalområdet og evt. nye

sagsbehandlere koster også både økonomi og psykiske ressourcer og arbejde for både flygtninge og

kommuner.

Ingen af de anførte ting i det nye lovforslag kan antages at lette flygtningenes og den øvrige

personkreds’ vej til et arbejde i Danmark. Tværtimod medfører diskrimination og fattigdom typisk

mindreværd, mindre overskud til jobsøgning og mindre mulighed for at koncentrere sig om dansk-

uddannelsen. Fattigdommen medfører i sig selv eksklusion, og både fattigdom og udelukkelse vil øge

afmagtsfølelse og følelsen af mindreværd – og mindske de pågældendes ressourcer til at finde et

arbejde, et ståsted, et tilhørsforhold og en følelse af anerkendelse og accept i Danmark. Med

fattigdommen følger ringe boligmuligheder, manglende sund kost, og manglende mulighed for

deltagelse i samfundet og fritidsbeskæftigelse.

I lovforslaget nævnes nogle enkeltydelser der vil kunne komme på tale for modtagerne af

integrationsydelser, fx tilskud til tandpleje. Det er dog spørgsmålet om en person overhovedet vil

kunne udrede de første 600 kr, som han/hun skal betale af egen lomme, og om de personer, der ikke

bliver fuldt ud kompenseret over denne grænse, overhovedet vil kunne betale de 35% af egenandelen.

Kommunerne, som skal stille boliger til rådighed for nyankomne flygtninge, påføres et stort og delvist

umuligt merarbejde med at søge efter billige boliger – som sjældent findes, eller med at finde på

midlertidige og dårlige løsninger, fx i form af bopæl på en campingplads uden for sæsonen,

beboelsespavilloner, eller midlertidig placering af familier i værelser hos andre familier.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Endelig vil mange i persongruppen få store problemer med at forsøge at forstå den meget

bureaukratiske lovgivning, de er omfattet af. Ikke kun er den lang og under kontinuerlig ændring, men

de kommunalt ansatte og statsansatte, der skal administrere lovgivningen, skal også nå at sætte sig ind

i den. Flygtningene må således regne med ofte at blive rådgivet forkert, idet der endnu ikke vil

foreligge nye retningslinier og vejledninger for lovgivningen, når den træder i kraft.

Vedrørende L2:

For ikke at blive tolket som udtryk for direkte diskrimination, er L2, som er det mest omfattende og

betydende af de tre lovforslag, formuleret, så at det omfatter personer, der ikke har boet sammenlagt

mindst 7 af de seneste 8 år i Danmark. Her vil nogle personer dog være undtaget, nemlig danskere og

EU-borgere som har været mindst 7 af de seneste 8 år i Danmark eller i et andet EU-land, og som kan

karakteriseres som arbejdstagere, dvs. som har været i arbejde af mindst ca. 10 ugers varighed efter

ankomsten til Danmark.

De personer og familier, der bliver ramt af de lavere ydelser end kontanthjælpen, og som ikke kommer

i arbejde, vil være afhængige af de offentlige ydelser, de vil kunne modtage, hvad enten det drejer sig

om integrationsydelse, pension eller børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag – samt diverse

enkeltydelser.

Integrationsydelsen i 1999

Den første form for ”integrationsydelse” eller ”starthjælp” vi har haft i Danmark omfattede nye

flygtninge under integrationsprogrammet i Integrationsloven af 1998. Ydelsen svarede til 65% af

kontanthjælpen, og blev indført af den daværende SR-regering under Poul Nyrup Rasmussen IV. Den

var i kraft i hele 1999, hvor den blev ophævet - formentlig fordi FNs flygtningeorganisation UNHCR

varslede, at man fandt den diskriminerende over for flygtninge, og idet der blev forberedt en sag ved

den europæiske menneskerettighedsdomstol. En anden effekt var fattiggørelse af familierne med

indskrænkninger i deres levevilkår og dårligere muligheder for at deltage i samfundslivet, ligesom

kommunerne var pålagt en stor administrativ byrde med tildeling af enkeltydelser og forsøg på at

finde boliger, der kunne betales på starthjælpen. Derfor gjaldt loven kun et år, hvorefter

diskriminationen af flygtninge ophørte, så de fik kontanthjælp ligesom andre i Danmark.

SR-regeringen konkluderede således i november 1999 i et notat fra Indenrigsministeriet:

”De foreløbige resultater af den sagsbaserede evaluering viste på den ene side, at det i vidt omfang er lykkedes for

kommunerne at skaffe boliger til flygtningene, at udarbejde handlingsplaner og tilbyde danskundervisning inden for de i

integrationsloven fastsatte frister.

På den anden side viste de foreløbige resultater af den sagsbaserede evaluering også, at kun få udlændinge omfattet af

integrationsloven i efteråret 1999 var i ordinær ustøttet beskæftigelse og havde arbejdsindkomst i august måned 1999.

Desuden har udlændinge i vidt omfang modtaget hjælp i særlige tilfælde. Som følge heraf kan udlændinge have

vanskeligere ved at deltage i det almindelige sociale samfundsliv. Det er dog for tidligt at vurdere, om der er sket en

langsigtet forbedring af udlændinges beskæftigelsessituation så kort tid, efter at kommunerne har overtaget

integrationsansvaret.

Med henblik på at give landets kommuner og nyankomne udlændinge de bedst mulige forudsætninger for det videre

integrationsarbejde fremsatte indenrigsministeren den 8. december 1999 forslag til lov om ændring af lov om

integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget indebærer helt generelt, at introduktionsydelsen forhøjes, således at den svarer til ydelserne efter lov om

aktiv socialpolitik. Desuden ændres en række af integrationslovens bestemmelser, således at de svarer til

bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik. ”

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=18656&reprid=0&filid=7&iarkiv=1

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Introduktionsydelse og starthjælp i 2002 - 2011

I 2002-2011 indførte VK-(O)-regeringen ”introduktionsydelse og starthjælp”. Denne gang blev den

udformet, så den både var diskriminerende over for flygtninge og over for danskere og udlændinge der

kom (tilbage) til Danmark efter ikke at have haft fast bopæl i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.

Der blev dog udbetalt børne- og ungeydelser og børnebidrag, hvis der var børn under 18 år, efter

samme takster som hos andre familier, med undtagelse af den sidste del af regeringsperioden fra 2010 -

2011.

Årsagen til den anførte afgrænsning af modtagere af starthjælp/integrationsydelse var formentlig at

undgå at Danmark blev indklaget for direkte diskrimination ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol. Men reelt var loven diskriminerende for flygtninge og for udlændinge

uden for EU/EØS og Schweitz.

Effekten af starthjælpen

er undersøgt i:

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse.

Lars Højsgaard Andersen, Hans Hansen, Marie Louise Schultz-Nielsen, Torben Tranæs; Rockwool Fondens

Forskningsenhed, Arbejdspapir no. 25, 2012.

Effekten af denne udgave af starthjælpen var ikke, at de fleste flygtninge kom i arbejde, men at andelen,

der var i arbejde 16 mdr. efter de havde fået asyl steg fra 8% i ”kontanthjælpsgruppen” (dvs. dem der

fik kontanthjælp og var ankommet op til et år før starthjælpen trådte i kraft i 2002) til 14% i

”starthjælpsgruppen” (dem der fik starthjælp og var ankommet i løbet af det første år efter starthjælpen

trådte i kraft). Sagt på en anden måde: 92% af dem der fik kontanthjælp mod 86% af dem, der fik

starthjælp, kom ikke i arbejde i løbet af det første knap halvandet år. Efter 52 måneder (4 år og 4

måneder) var andelen der havde fået asyl steget til 30% i kontanthjælpsgruppen og 42% i

starthælpsgruppen. De seneste måneder frem til opgørelsen steg beskæftigelsen for

kontanthjælpsgruppen mere end for starthjælpsgruppen, hvilket ifølge forfatterne indikerer, at

forskellen nok ikke vil blive ved at stige – men snarere indsnævres.

Undersøgelsen fandt sted i en periode med relativt lav og faldende ledighed, lidt lavere end den

aktuelle ledighed, så det må fortsat formodes, at kun få flygtninge vil få et reelt lønarbejde de første

mange år. Ledighedsprocenten af antal personer i arbejdsstyrken (AKU-ledighed) var i 4. kvartal 2002:

4,9%, 2003: 5,9%, 2004: 5,5%, 2005: 4,5 %, 2006: 3,9% og i 2007: 3,6%, mod 6,6% i 2014.

(www.statistikbanken.dk/statbank5a , tabel AKU123)

Når man så på den enkelte flygtning, der var ankommet lige efter starthjælpen blev indført i 2002 og

ikke havde haft lønindkomst endnu, gjaldt det 69% de første 2 år, 57% de første 3 år og 54% de første 4

år. Når man så på flygtninge, der boede i parforhold, og hvor ingen i parret havde haft en lønindkomst,

gjaldt det 56% de første 2 år, 43% de første 3 år og 35% de første 4 år.

Budgetberegningerne fra undersøgelsen viste, at de fleste flygtninge levede i stor fattigdom:

”Konklusionen er, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når skat og husleje er betalt, står

modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssige situation, således tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt

at betale udgifterne i et dansk standardbudget, også selvom budgettet som i arbejdspapiret tager udgangspunkt i priser

i discountbutikker. Mere overraskende er det måske, at for visse familietyper, specielt enlige og familier som ikke

opfylder 300 timers kravet, er rådighedsbeløbet så lavt at det end ikke rækker til et minimumsbudget hvor der intet –

bogstaveligt talt nul kroner – bruges på transport og fritidsaktiviteter.”

Den nu foreslåede integrationsydelse adskiller sig fra den tidligere ved andre takster og ved at der

samtidig indføres optjeningstid for børneydelser. Desuden er den direkte diskriminerende derved, at

man efter bestået Prøve i Dansk 2 eller et tilsvarende eller højere niveau, vil få et ekstra månedligt beløb

på 1.500 kr – angiveligt for at anspore flygtninge til at lære dansk hurtigt. Det betyder imidlertid, at

danskere og udlændinge, der har bestået Folkeskolens afgangsprøve i dansk fra starten vil være

berettigede til dette beløb, og det har langt de fleste, som har gennemført grundskolen i Danmark.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

En del flygtninge vil ikke kunne bestå prøve i Dansk 2, og ikke få tilbudt en sådan undervisning af en

sprogskole. Flygtninge bliver indplaceret af sprogskolen på en danskuddannelse på baggrund af deres

forudsætninger. Personer der kommer til Danmark med ingen eller kort uddannelse, og som ikke kan

læse det latinske alfabet, bliver indplaceret på Dansk uddannelse 1, hvor målet er at bestå prøve i

Dansk 1. Det er yderst sjældent at personer med kort eller ingen uddannelse kan bestå en prøve i Dansk

2, i givet fald tager det mange år.

En del flygtninge vil være stærkt traumatiserede af krig, tortur, tab, voldsomme oplevelser under

flugten og ophold i asyllejre i årevis. De kan af den grund have svært ved at koncentrere sig og lære

dansk. Disse personer skal have deltaget i danskuddannelse og have gået op til eksamen i Dansk 2

uanset et evt. handicap, selv om et nederlag ved prøven måske vil forstærke den psykisk sygdom hos

en traumatiseret flygtning. De kan dog i nogle tilfælde undtages for prøven og evt. uddannelsen ved en

lægeerklæring, som de selv skal betale for.

Manglende ret til ferie

Det stress, som det at være i et nyt land, og som fattigdommen og eksklusionen forstærker, forstærkes

yderligere af, at der i lovforslaget er indlagt endnu en diskrimination, nemlig den mulighed for at holde

ferie, som kontanthjælpsmodtagere har efter 12 måneder på kontanthjælp. Uddannelsessøgende vil

typisk have ferie og undervisningsfri i løbet af uddannelsen. Der er ikke angivet nogen begrundelse for

den manglende ret til ferie, og forslaget er formålsløst, og vil kun stresse personkredsen endnu mere.

Mens ret til ferie med løn, dvs. lommepenge pr. 1. juli 2015 er indført for au-pair piger, der har

opholdstilladelse i Danmark, skal flygtninge og øvrige personer, der rammes af loven, åbenbart

beordres til ikke at måtte tage ferie. Det er et eksempel på en nidkærhed der både er uhensigtsmæssig,

og dyr for samfundet.

De beregnede merudgifter for kommunerne til danskuddannelse og aktivering i de perioder, hvor

modtagerne ellers ville have kunnet holde ferie, er i bemærkningerne til lovforslaget 66 millioner

kroner fra 2016-2019, og godt 10 millioner kroner årligt, når forslaget er fuldt indfaset !!!

Der er således tale om en merudgift, der kun har til hensigt at diskriminere og gøre tilværelsen mere

utålelig for flygtninge og andre på integrationsydelse. Det er chikane under bæltestedet, som ikke

burde forekomme i Danmark, det leder snarere tankerne hen på forfølgelse af andre folkeslag i tidligere

tider!

3.11 Ingen ret til ferie

Forslaget om, at uddannelses- eller kontanthjælpsmodtageres ret til ferie ikke skal udvides til at

omfatte integrationsydelsesmodtagere, skønnes at medføre merudgifter til aktivering i de uger, hvor modtagerne ville

have afholdt ferie, hvis de havde haft ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til aktive beskæftigelsesrettede tilbud og danskuddannelse

på 2,0 mio. kr. i 2016, 19,7 mio. kr. i 2017, 28,8 mio. kr. i 2018, 16,0 mio. kr. i 2019 og 10,4 mio. kr. årligt fuldt

indfaset. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.04. Aktive tilbud og

danskuddannelse til udlændinge under integrationsprogrammet.

(Bemærkninger til Lovforslaget. stk. 3.11).

Vedrørende L3:

Når det gælder optjeningsprincip vedr. folkepension, er en flygtning netop kommet til Danmark fra et

andet land, og har typisk ikke haft fast bopæl i Danmark før. Herudover vil det for en flygtning typisk

være umuligt at gøre krav på eller at få overført en eventuel pensionsopsparing fra det land, han/hun

er flygtet fra til Danmark. Eller at dokumentere tidligere arbejdsforhold i hjemlandet, som typisk vil

være præget af krig for at kræve en pension. Måske vil en sådan handling tilmed kunne medføre

forfølgelse af flygtningens familie i hjemlandet. Blandt andet derfor er det urimeligt at ”harmonisere”

optjeningsprincippet med det for indvandrere i Danmark. Også UNHCR har tidligere udtalt, at der

med optjeningsprincippet er tale om diskrimination af flygtningene i strid med

Flygtningekonventionen.

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Vedrørende L7:

L7 indfører et optjeningsprincip til børne- og ungeydelse og børnetilskud, som oprindelig blev indført

med et helt andet formål:

”Hensigten med indførelsen af optjeningsprincippet var, at beskæftigelses- og

bopælsperioder skulle være tilbagelagt i Danmark, således at man kun opnår ret til ydelser, hvis man har en reel

tilknytning til Danmark”

Målet var først og fremmest at udelukke udenlandske lønmodtagere med kortvarigt, ofte sæsonbetonet

arbejde fra at modtage disse ydelser. Når det gælder flygtningene, er det jo personer, som typisk vil få

en varig tilknytning til Danmark.

Konsekvenserne af dette optjeningsprincip er, at flygtninge og andre i personkredsen ikke får disse

ydelser det første halve år, 25% efter �½ år, 50% efter 1 år, 75% efter 1�½ år og det fulde beløb først efter 2

år. Uanset om det er en familie, der har boet i Danmark i skiftende flygtningelejre igennem 14 år, før de

til sidst har fået ophold efter § 7, 8 el. 9 i udlændingeloven, tæller disse år ikke med.

Optjeningsprincippet blev indført af VK(O)-regeringen og trådte i kraft 1. januar 2012, men

flygtningene har været undtaget fra dette fra 1. januar 2013 under R-S-SF-regeringen, da dets

konsekvens var en reel diskrimination af gruppen, og det i øvrigt ikke var formålet at stille denne

gruppe, hvoraf langt de fleste må formodes at få permanent ophold i Danmark, ringere økonomisk end

andre. Men for de nye flygtninge på integrationsydelse, vil den økonomiske situation for en sådan

børnefamilie uden fuld børnefamilieydelse og uden 1.500 kr om måneden for at have bestået Dansk

prøve 2 de første to år, formentlig være endnu ringere end efter de tidligere former for

integrationsydelse/starthjælp, som gjaldt i hhv. 1999 og i 2002-2011.

Lovforslaget vil muligvis medføre at flere flygtningebørn vil blive omsorgssvigtet, idet flere forældre

vil bukke under for afmagt og depression, når de ikke kan få enderne til at nå sammen, ligesom der

ikke er penge til fx briller til de børn, der har brug for det, og SFO og fritidsaktiviteter, som kan give

barnet mulighed for et børneliv og integrere det blandt danske børn, og kan give det bedre muligheder

for at lære dansk.

Børne- og ungeydelserne udgør i 2015 i DKK: for 0-2 årige: 17.772; for 3-6 årige: 14.076; og for 7-17-

årige: 11.076. Et sådant årligt beløb har større betydning, jo ringere indkomsten er. Hvad angår

børnetilskud, er nogle kategorier rettet mod studerende, praktikanter og eneforsørgere. Blandt nye

flygtninge ville en del være berettiget til hele dette tilskud, hvis de ikke havde fået pålagt

optjeningsprincippet.

Konklusion:

Vi mener således, at de tre lovforslag bør trækkes tilbage eller forkastes, da de er diskriminerende på

flere måder og ikke tjener noget reelt formål. Lovforslagene vil tværtimod sætte de nye flygtninge – og

andre modtagere af integrationsydelsen - i en meget svær situation. De vil lide under fattigdommen og

manglende mulighed for at klare tilværelsen selvstændigt, og det i en periode, hvor de stort set ikke har

reelle muligheder for at få et lønnet arbejde.

Vi ser derimod meget gerne at man hjælper flygtninge og andre til at komme i arbejde eller uddannelse

så hurtigt som muligt med positive midler.

For SOS mod Racisme,

Anne Nielsen, næstformand

L 3 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar fra beskæftigelsesministeren

Martin Ancher

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Elisabeth Pilegaard

10. juli 2015 14:54

Martin Ancher

VS: Til høringsparterne

Høringsbrev frist 5 august 2015.docx; Høringsliste.docx; LFS L3.pdf; Signaturbevis.txt

Fra:

Birgitte Jørgensen - BTJ [mailto:[email protected]]

Sendt:

10. juli 2015 09:03

Til:

Elisabeth Pilegaard

Emne:

VS: Til høringsparterne

Venlig hilsen

Birgitte Jørgensen

Udbetaling Danmark

Juridisk Konsulent · Driftsjura

Direkte nummer · Mobil +45 23 28 35 02

E-mail

[email protected]

ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød

Telefon +45 70 11 12 13 ·

www.atp.dk

· CVR-nr. 43405810

Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at

udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det

til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.

Fra:

Birgitte Jørgensen - BTJ

Sendt:

10. juli 2015 08:42

Til:

'[email protected]'; '[email protected].'; '[email protected]'

Cc:

Søren Lyngsaa Madsen - SLM; Michel Weber - MWE; Anne Schiött Rasmussen - ASR; Dorthe Bech Hansen - DHA

Emne:

VS: Til høringsparterne

Udbetaling Danmark har ingen bemærkninger til

Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af

bopælstid for folkepension).

Venlig hilsen

Birgitte Jørgensen

Udbetaling Danmark

Juridisk Konsulent · Driftsjura

Direkte nummer · Mobil +45 23 28 35 02

E-mail

[email protected]

ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød

Telefon +45 70 11 12 13 ·

www.atp.dk

· CVR-nr. 43405810

Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at

udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det

til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.

Fra:

Charlotte Hvid Olavsgaard [mailto:[email protected]]

Sendt:

6. juli 2015 09:36

Til:

[email protected]; [email protected];

POTE;

[email protected]; [email protected]; [email protected];