Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2
Offentligt
1539253_0001.png
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Dato: 7. august 2015
Under henvisning til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalgs brev af 6. juli 2015 følger hermed udlændinge-,
integrations- og boligministerens endelige svar på spørgsmål nr.
12 (L 2).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 12:
”Ministeren bedes kommentere artiklen "Sprogcentre: Svært for
flygtninge at få sprogbonus" i Information den 4. juli 2015.”
Svar:
Formanden for foreningen De Danske Sprogcentre, Poul Neergaard,
udtaler i artiklen, at det bliver meget svært for en stor del af de
flygtninge, der kommer til Danmark, at opnå den sprogbonus, som
regeringen vil indføre som del af den nye integrationsydelse.
Det antages, at Poul Neergaard først og fremmest refererer til de
flygtninge, der har de ringeste skolemæssige forudsætninger fra deres
hjemlande, og som derfor indplaceres på Danskuddannelse 1, der
afsluttes med Prøve i Dansk 1.
Gruppen af kursister på Danskuddannelse 1 er meget bredt
sammensat. Der kan på den ene side være tale om kursister, der kun
har haft en meget kort eller ingen skole undervisning i hjemlandet, og
på den anden side kursister, der har adskillige års skolegang fra
hjemlandet, men hvor skriftsproget har været ikke-latinsk.
Indlæringen af dansk som andetsprog vil for nyankomne flygtninge og
familiesammenførte ske via både den ordinære danskuddannelse og
den træning af sproget, der kan ske i dagligdagen og ved
virksomhedsrettede tilbud.
L 2 - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Sprogcentre: Svært for flygtninge at få sprogbonus" i Information den 4. juli 2015., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
2
For nogle af kursisterne på Danskuddannelse 1 vil det kræve meget
undervisning og en stor indsats fra kursisten selv, hvis de skal kunne
nå et dansksprogligt niveau, der gør det muligt for dem at bestå Prøve
i Dansk 2.
Inger Støjberg
/ Henrik Thomassen