L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 28: Ændringsforslag til 3. behandling fra ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 28
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 2

Folketinget 2014-15 (2. samling)

Ændringsforslag stillet den 25. august 2015

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)

[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]

udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Til § 1

I den under

nr. 28

foreslåede

§ 22

indsættes i

stk. 8

ef-

ter »nærmere regler«: »om beregning og udbetaling af

dansktillæg efter stk. 4 og regler«.

[Præcisering]

Ny paragraf

Efter § 14 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I det af Folketinget den 26. august 2015 vedtagne forslag

til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne foretages følgende ændringer:

§ 2, 1. pkt.,

ændres », 12 og 13« til: »og 12-14«.

§ 3, stk. 1,

indsættes som

nr. 14:

»14) Integrationsydelse og tillæg, jf. § 22 i lov om aktiv so-

cialpolitik.«

§ 5, stk. 2,

ændres », 12 og 13« til: »og 12-14«.

§ 29, stk. 3,

ændres »8-13« til: »8-14«.«

[Konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af

en integrationsydelse]

Til § 15

stk. 1

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsestidspunktet

for lov om kommunernes finansiering af visse offentlige

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne]

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

§ 01 træder i kraft den 4. januar 2016.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsestidspunktet

for lov om kommunernes finansiering af visse offentlige

ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren med henblik på at

fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling af

dansktillæg efter den foreslåede bestemmelse i aktivlovens §

22, stk. 4.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nær-

mere regler om, fra hvilket tidspunkt ret til dansktillæg efter

§ 22, stk. 4 og 5, opnås, og fra hvilket tidspunkt tillægget

udbetales.

Efter det foreslåede § 22, stk. 4, ydes tillægget efter an-

søgning. Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at

dansktillægget ydes fra tidspunktet for indgivelse af ansøg-

ning herom, hvis ansøgningen efterfølgende imødekommes.

Det skal ses i sammenhæng med, at formålet med dansktil-

lægget er at give personer, som modtager integrationsydelse,

et stærkt incitament til hurtigt at lære dansk. Ved at give ret

til dansktillæg fra ansøgningstidspunktet sikres det, at perso-

ner, som har opnået det krævede danskniveau, eller som op-

DokumentId

Journalnummer

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 28: Ændringsforslag til 3. behandling fra ministeren

fylder betingelserne for dispensation for danskprøvekravet,

ikke skal være afhængige af kommunens sagsbehandlings-

tid, i forhold til fra hvilket tidspunkt tillægget beregnes. For-

udsætningen for, at en ansøgning kan anses for indgivet, er

dog, at den er vedlagt relevant dokumentation til brug for af-

gørelsen. Det påhviler desuden ansøgeren at dokumentere,

at det krævede danskniveau var opnået på ansøgningstids-

punktet, og – i tilfælde af dispensation – at dispensationsbe-

tingelserne var opfyldt på ansøgningstidspunktet. Hvis en

ansøger eksempelvis indgiver ansøgning om dansktillæg,

men først efterfølgende under kommunens sagsbehandling

opnår det krævede danskniveau, opnås retten til tillægget så-

ledes først fra dette tidspunkt. Disse forhold vil blive nær-

mere reguleret på bekendtgørelsesniveau.

Det er yderligere hensigten at benytte bemyndigelsen til

at fastsætte nærmere regler om udbetalingstidspunktet, her-

under om, at dansktillægget udbetales månedsvis bagud og

tilbage fra ansøgningstidspunktet, hvis ansøgningen imøde-

kommes. Formålet hermed er at sikre, at udbetaling af

dansktillæg følger udbetalingen af integrationsydelsen og i

øvrigt følger de samme principper, som gælder for udbeta-

ling af uddannelses- og kontanthjælp efter aktivloven.

Til nr. 2

På baggrund af forslaget om at indføre en integrations-

ydelse og tillæg til personer, der ikke har opholdt sig i riget i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. forslaget til §

1, nr. 7 og 26, i forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integra-

tionsloven og forskellige andre love, er der behov for at fo-

retage konsekvensændring i § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1, §

5, stk. 2, og § 29, stk. 3, i forslag til lov om kommunernes

finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-

nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (L

4), således at integrationsydelse og tillæg omfattes af regle-

rne i denne lov.

Kommunerne vil således efter forslaget modtage refusion

for udgifterne til integrationsydelse og tillæg efter samme

regler, som vil gælde for bl.a. kontant- og uddannelseshjælp

fra den 4. januar 2016.

Økonomi

Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Ændringsforslaget betyder, at integrationsydelsen bliver

omfattet af det nye refusionssystem, som foreslås indført fra

2016, jf. L 4. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget

om indførelse af integrationsydelse m.v. er hidtil beregnet

på grundlag af de gældende refusionsregler, herunder også i

forhold til konsekvenserne for udgifterne til kontanthjælp i

forbindelse med integrationsprogrammet og afledte virknin-

ger på kontant- og uddannelseshjælp. Disse ydelser vil lige-

ledes blive omfattet af det nye refusionssystem fra 2016. På

denne baggrund er de samlede økonomiske konsekvenser

beregnet efter de refusionsregler, der vil gælde fra 2016.

Forslaget om, at integrationsydelsen m.v. bliver omfattet

af det nye refusionssystem, har ingen konsekvenser for de

samlede offentlige udgifter vedrørende indførelse af en inte-

grationsydelse, men har udelukkende konsekvenser for for-

delingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og

kommune. Som det fremgår af tabel 1, vil konsekvenserne

af det nye refusionssystem være en statslig merudgift på

146,8 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Modsat vil der for kom-

munerne være en mindreudgift på i alt 146,8 mio. kr. årligt

fuldt indfaset.

I nedenstående afsnit gennemgås de områder, hvor for-

slaget om et ændret refusionssystem har betydning for for-

delingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og

kommune i forslag om indførelse af en integrationsydelse.

Indførelse af integrationsydelse

De offentlige udgifter til den foreslåede integrationsydel-

se vil udgøre 97,4 mio. kr. i 2015, 1.560,2 mio. kr. i 2016,

2.383,1 mio. kr. i 2017, 2.200,3 mio. kr. i 2018, 1.901,5.

mio. kr. i 2019 og 1.435,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Efter

gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunernes

udgifter til integrationsydelse under integrationsprogram-

met. I perioden efter integrationsprogrammet refunderer sta-

ten 30 pct. i de passive perioder og i perioder med øvrig vej-

ledning og opkvalificering og 50 pct. i perioder med virk-

somhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse i 2015. Med

de foreslåede ændringer i L 4 vil den statslige refusionspro-

cent for ydelserne udbetalt af kommunerne til den enkelte

borger falde fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26,

30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Dette betyder en statslig mindreudgift i forhold til økonomi-

en i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på

107,4 mio. kr. i 2016, 523,7 mio. kr. i 2017, 541,6 mio. kr. i

2018, 395,2 mio. kr. i 2019 og 292,5 mio. kr. årligt fuldt

indfaset.

Mindreudgifter til kontanthjælp ifm. integrationspro-

grammet

Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at

medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp i forbin-

delse med integrationsprogrammet på 145,6 mio. kr. i 2015,

2.153,1 mio. kr. i 2016, 3.381,3 mio. kr. i 2017, 3.023,7

mio. kr. i 2018, 1.862,6 mio. kr. i 2019 og 1.306,5 mio. kr.

årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommuner-

nes udgifter til integrationsydelse under integrationspro-

grammet i 2015. De ændringer af den statslige refusion, der

foreslås med L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig merud-

gift i forhold til økonomien i lovforslaget og en kommunal

mindreudgift på 189,4 mio. kr. i 2016, 815,2 mio. kr. i 2017,

829,7 mio. kr. i 2018, 517,1 mio. kr. i 2019 og 374,2 mio.

kr. årligt fuldt indfaset.

Mindreudgifter til kontanthjælp

Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at

medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp på 5,9

mio. kr. i 2015, 200,4 mio. kr. i 2016, 198,8 mio. kr. i 2017,

245,6 mio. kr. i 2018, 762,4 mio. kr. i 2019 og 622,8 mio.

kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af kommu-

nernes udgifter til kontanthjælp i de passive perioder og i

perioder med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50

pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær

uddannelse i 2015.

De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med

L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig mindreudgift i forhold

til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal

L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 28: Ændringsforslag til 3. behandling fra ministeren

merudgift på 17,1 mio. kr. i 2016, 10,5 mio. kr. i 2017 og

3,6 mio. kr. i 2018 samt en statslig merudgift i forhold til

økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal min-

dreudgift på 60,8 mio. kr. i 2019 og 45,9 mio. kr. årligt fuldt

indfaset.

Mindreudgifter til uddannelseshjælp

Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at

medføre offentlige mindreudgifter til uddannelseshjælp på

2,0 mio. kr. i 2015, 66,8 mio. kr. i 2016, 66,3 mio. kr. i

2017, 81,9 mio. kr. i 2018, 254,1 mio. kr. i 2019 og 207,6

mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af

kommunernes udgifter i de passive perioder og i perioder

med øvrig vejledning og opkvalificering samt 50 pct. i pe-

Mio. kr. 2015-priser

2015

2016

2017

Stat

Integrationsydelse

Kontanthjælp ifm. integra-

tionsprogrammet

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Kommuner

Integrationsydelse

Kontanthjælp ifm. integra-

tionsprogrammet

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Samlede konsekvenser

60,4

-107,4

189,4

-17,1

-4,4

-60,4

107,4

-189,4

17,1

4,4

0,0

278,8

-523,7

815,2

-10,5

-2,2

-278,8

523,7

-815,2

10,5

2,2

0,0

rioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddan-

nelse i 2015.

De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med

L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig mindreudgift i forhold

til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal

merudgift på 4,4 mio. kr. i 2016 og 2,2 mio. kr. i 2017 samt

en statslig merudgift i forhold til økonomien i lovforslaget

og en tilsvarende kommunal mindreudgift på 0,3 mio. kr. i

2018, 25,1 mio. kr. i 2019 og 19,2 mio. kr. årligt fuldt indfa-

set.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved ændringsfor-

slaget

2018

284,8

-541,6

829,7

-3,6

0,3

-284,8

541,6

-829,7

3,6

-0,3

0,0

2019

207,8

-395,2

517,1

60,8

25,1

-207,8

395,2

-517,1

-60,8

-25,1

0,0

Fuldt indfa-

set

146,8

-292,5

374,2

45,9

19,2

-146,8

292,5

-374,2

-45,9

-19,2

0,0

De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne for-

handles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på

bloktilskudsaktstykket for 2017.

Til nr. 3 og 4

Der foretages en konsekvensændring af forslaget til § 15,

stk. 1 og indsættes forslag til et nyt stk. 3 som følge af

ikrafttrædelsestidspunktet i § 29, stk. 1, i lov om kommuner-

nes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kom-

munerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,

som er den 4. januar 2016.