Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 26
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
j.nr. 15/05849
Ændringsforslag
til
3. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love – L 2
Til § 1
1)
I det under
nr. 26
foreslåede
§ 22, stk. 8,
indsættes efter ”nærmere regler”: ”om beregning og
udbetaling af dansktillæg efter stk. 4, og regler”.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
med henblik på at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling af dansktillæg efter den
foreslåede bestemmelse i aktivlovens § 22, stk. 4.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om fra, hvilket tidspunkt ret til
dansktillæg efter § 22, stk. 4 og 5, opnås og fra, hvilket tidspunkt tillægget udbetales.
Efter det foreslåede § 22, stk. 4, ydes tillægget efter ansøgning. Det er hensigten i en bekendtgørelse
at fastsætte, at dansktillægget ydes fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning herom, hvis
ansøgningen efterfølgende imødekommes. Det skal ses i sammenhæng med, at formålet med
dansktillægget er at give personer, som modtager integrationsydelse et stærkt incitament til hurtigt
at lære dansk. Ved at give ret til dansktillæg fra ansøgningstidspunktet sikres det, at personer, som
har opnået det krævede danskniveau eller som opfylder betingelserne for dispensation for
danskprøvekravet, ikke skal være afhængig af kommunens sagsbehandlingstid i forhold til, fra
hvilket tidspunkt tillægget beregnes. Forudsætningen for, at en ansøgning kan anses for indgivet, er
dog, at den er vedlagt relevant dokumentation til brug for afgørelsen. Det påhviler desuden
ansøgeren at dokumentere, at det krævede danskniveau var opnået på ansøgningstidspunktet og – i
tilfælde af dispensation – at dispensationsbetingelserne var opfyldt på ansøgningstidspunktet. Hvis
en ansøger eksempelvis indgiver ansøgning om dansktillæg, men først efterfølgende under
kommunens sagsbehandling opnår det krævede danskniveau, opnås retten til tillægget således først
fra dette tidspunkt. Disse forhold vil blive nærmere reguleret på bekendtgørelsesniveau.
L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 26: Ædringsforslag til 3. behandling (bemyndigelsesbestemmelse), fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det er yderligere hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om
udbetalingstidspunktet, herunder om, at dansktillægget udbetales månedsvis bagud og tilbage fra
ansøgningstidspunktet, hvis ansøgningen imødekommes. Formålet hermed er at sikre, at udbetaling
af dansktillæg følger udbetalingen af integrationsydelsen og i øvrigt følger de samme principper,
som gælder for udbetaling af uddannelses- og kontanthjælp efter aktivloven.