Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
L 2 Bilag 25
Offentligt
Udlændinge-, integrations- og boligministeriet,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/08562
Ændringsforslag
til
3. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love – L 2
1) Efter § 14 indsættes som ny paragraf:
Ӥ 01
I forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (L 4), som vedtaget af Folketinget den 26. august
2015 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, 1. pkt.,
ændres ”, 12 og 13” til: ”og 12-14”.
2.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som nr. 14:
14) Integrationsydelse og tillæg, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik.
3.
I
§ 5, stk. 2,
ændres ”, 12 og 13” til: ” og 12-14”.
4.
I
§ 29, stk. 3,
ændres ”8-13” til: ”8-14”.”
[Konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af en integrationsydelse]”
§ 15
2) I
§ 15, stk. 1,
ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2-4”.
3) I
§ 15
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
§ 01, nr. 1-4, træder i kraft den 4. januar 2016.”
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
[Konsekvensændring som følge af ikrafttrædelsestidspunktet for lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne]
 L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: Ændringsforslag til 3. behandling, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
På baggrund af forslaget om at indføre en integrationsydelse og tillæg til personer, der ikke har
opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. forslaget til § 1, nr. 7 og 26, i
forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love – L 2, er der behov for at foretage konsekvensændring i
§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1, § 5, stk. 2 og § 29, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
således at integrationsydelse og tillæg omfattes af reglerne i denne lov.
Kommunerne vil således efter forslaget modtage refusion for udgifterne til integrationsydelse og
tillæg efter samme regler, som vil gælde for bl.a. kontant- og uddannelseshjælp fra den 4. januar
2016.
Økonomi
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ændringsforslaget betyder, at integrationsydelsen bliver omfattet af det nye refusionssystem, som
foreslås indført fra 2016, jf. L 4 Forslag om lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. De økonomiske
konsekvenser af lovforslaget om indførelse af integrationsydelse mv. er hidtil beregnet på grundlag
af de gældende refusionsregler, herunder også i forhold til konsekvenserne for udgifterne til
kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet og afledte virkninger på kontant- og
uddannelseshjælp. Disse ydelser vil ligeledes blive omfattet af det nye refusionssystem fra 2016. På
denne baggrund er de samlede økonomiske konsekvenser beregnet efter de refusionsregler, der vil
gælde fra 2016.
Forslaget om at integrationsydelsen mv. bliver omfattet af det nye refusionssystem har ingen
konsekvenser for de samlede offentlige udgifter vedrørende indførelse af en integrationsydelse, men
har udelukkende konsekvenser for fordelingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og
kommune. Som det fremgår af tabel 1, vil konsekvenserne af det nye refusionssystem være en
statslig merudgift på 146,8 mio. kr. årligt fuld indfaset. Modsat vil der for kommunerne være en
mindreudgift på i alt 146,8 mio. kr. årligt fuld indfaset.
I nedenstående afsnit gennemgås de områder, hvor forslag om ændret refusionssystem har
betydning for fordelingen af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune i forslag om
indførelse af en integrationsydelse.
Indførelse af integrationsydelse
De offentlige udgifter til den foreslåede integrationsydelse vil udgøre 97,4 mio. kr. i 2015 1.560,2
mio. kr. i 2016, 2.383,1 mio. kr. i 2017, 2.200,3 mio. kr. i 2018, 1.901,5. mio. kr. i 2019 og 1.435,2
mio. kr. årligt fuldt indfaset. Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af kommunernes
udgifter til integrationsydelse under integrationsprogrammet. I perioden efter
integrationsprogrammet refunderer staten 30 pct. i de passive perioder og i perioder med øvrig
 L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: Ændringsforslag til 3. behandling, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
vejledning og opkvalificering og 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær
uddannelse i 2015. Med de foreslåede ændringer i L 4 vil den statslige refusionsprocent for
ydelserne udbetalt af kommunerne til den enkelte borger falde fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct.
fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra den 53. uge med ydelser. Dette betyder en statslig
mindreudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på 107,4
mio. kr. i 2016, 523,7 mio. kr. i 2017, 541,6 mio. kr. i 2018, 395,2 mio. kr. i 2019 og 292,5 mio. kr.
årligt fuldt indfaset.
Mindreudgifter til kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet
Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet på 145,6 mio. kr. i 2015, 2.153,1 mio. kr. i
2016, 3.381,3 mio. kr. i 2017, 3.023,7 mio. kr. i 2018, 1.862,6 mio. kr. i 2019 og 1.306,5 mio. kr.
årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til integrationsydelse under
integrationsprogrammet i 2015. De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med L 4, jf.
ovenfor, vil betyde en statslig merudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en kommunal
mindreudgift på 189,4 mio. kr. i 2016, 815,2 mio. kr. i 2017, 829,7 mio. kr. i 2018, 517,1 mio. kr. i
2019 og 374,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Mindreudgifter til kontanthjælp
Indførelse af den foreslåede integrationsydelse skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
kontanthjælp på 5,9 mio. kr. i 2015, 200,4 mio. kr. i 2016, 198,8 mio. kr. i 2017, 245,6 mio. kr. i
2018, 762,4 mio. kr. i 2019 og 622,8 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af
kommunernes udgifter til kontanthjælp i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og
opkvalificering samt 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse i
2015.
De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig
mindreudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på 17,1
mio. kr. i 2016, 10,5 mio. kr. i 2017 og 3,6 mio. kr. i 2018 samt en statslig merudgift i forhold til
økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal mindreudgift på 60,8 mio. kr. i 2019 og 45,9
mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Mindreudgifter til uddannelseshjælp
Indførelse af den foreslåede integrationsydelseskønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
uddannelseshjælp på 2,0 mio. kr. i 2015, 66,8 mio. kr. i 2016, 66,3 mio. kr. i 2017, 81,9 mio. kr. i
2018, 254,1 mio. kr. i 2019 og 207,6 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Staten refunderer 30 pct. af
kommunernes udgifter i de passive perioder og i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering
samt 50 pct. i perioder med virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse i 2015.
De ændringer af den statslige refusion, der foreslås med L 4, jf. ovenfor, vil betyde en statslig
mindreudgift i forhold til økonomien i lovforslaget og en tilsvarende kommunal merudgift på 4,4
mio. kr. i 2016 og 2,2 mio. kr. i 2017 samt en statslig merudgift i forhold til økonomien i
 L 2 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 25: Ændringsforslag til 3. behandling, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1540990_0004.png
lovforslaget og en tilsvarende kommunal mindreudgift på 0,3 mio. kr. i 2018, 25,1 mio. kr. i 2019
og 19,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved ændringsforslaget
Mio. kr. 2015-priser
Stat
Integrationsydelse
Kontanthjælp ifm.
integrationsprogrammet
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Kommuner
Integrationsydelse
Kontanthjælp ifm.
integrationsprogrammet
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Samlede konsekvenser
2015
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2016
60,4
-107,4
189,4
-17,1
-4,4
-60,4
107,4
-189,4
17,1
4,4
0,0
2017
278,8
-523,7
815,2
-10,5
-2,2
-278,8
523,7
-815,2
10,5
2,2
0,0
2018
284,8
-541,6
829,7
-3,6
0,3
-284,8
541,6
-829,7
3,6
-0,3
0,0
2019
207,8
-395,2
517,1
60,8
25,1
-207,8
395,2
-517,1
-60,8
-25,1
0,0
Fuldt
indfaset
146,8
-292,5
374,2
45,9
19,2
-146,8
292,5
-374,2
-45,9
-19,2
0,0
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og udmøntes
forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2017.
Til nr. 2 og 3
Der foretages en konsekvensændring af forslaget til § 15, stk. 1 samt indsættes forslag til et nyt stk.
3 som følge af ikrafttrædelsestidspunktet i § 29, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, som er
den 4. januar 2016.