Danmark er et åbent land, og det synes vi også i Liberal Alliance det skal være fremadrettet.
Derfor synes vi selvfølgelig, der skal være mulighed for, at folk, som vil søge et arbejde i Danmark og kan få en kontrakt med en virksomhed, kan komme hertil og arbejde og betale skat og bidrage og blive her, hvis ellers de overholder landets love.
Danmark skal være et åbent land, og derfor mener vi også, at man selvfølgelig skal kunne få sin ægtefælle hertil, hvis man i øvrigt ikke ligger det offentlige til last og overholder landets love.
Der er kæmpe folkevandringer i verden for tiden.
Det er der, fordi der ikke har været så mange flygtninge på noget tidspunkt siden anden verdenskrig.
Men det er der også, fordi der ikke har været så mange flytninge – altså uden g – som søger drømmen om at få et bedre sted at leve for dem og deres familie.
Det sidste har vi selvfølgelig fuldstændig forståelse for at man ønsker sig.
Men det kan næppe lade sig gøre, at alle 7,3 milliarder mennesker på kloden kan bo i Danmark.
Derfor må vi have nogle konkret regler for, hvordan folk kommer ind.
Jeg har sagt, hvordan vi ønsker, de skal være i forhold til indvandring og familiesammenføring.
Med hensyn til flygtninge ønsker Liberal Alliance at indskrænke flygtningebegrebet, i forhold til hvordan det er i dag.
I hvert fald i forhold til hvem der kan få opholdstilladelse i Vesten.
Til gengæld mener vi, at Danmark skal være med til at påtage sig et internationalt ansvar for at hjælpe flere i nærområderne.
Der er jo et helt forståeligt ønske hos folk i Syrien og i nærområdet om at flygte fra Islamisk Stat, som er voldtægtsforherligende, børnesælgende, myrdende, og hvad ved jeg, over for uskyldige mennesker.
Og det er klart, at de mennesker flygter og har et behov for beskyttelse eller nærmest et krav på det.
Derfor mener vi også, at man internationalt set skal hjælpe mere.
Som fru Johanne Schmidt-Nielsens sagde her fra Folketingets talerstol, er 95 pct.
jo allerede i nærområderne.
Spørgsmålet er, om der skal være nogle, man tager herop og hjælper, eller om vi vil hjælpe dem tættere på det sted, de kommer fra.
I Liberal Alliance vil vi det sidste, og jeg synes, man skal være ærlig og sige, at det her lovforslag her et dobbelt formål.
Det har for det første til formål, at dem, der kommer, bliver integreret hurtigere.
I Liberal Alliance tror vi jo faktisk på, at ydelsers størrelse betyder noget for folks villighed til at tage et arbejde, og vi håber selvfølgelig, at de partier, vi har lavet det her med, vil indgå i en meget konkret dialog om et fremtidigt kontanthjælpssystem.
For der er vi da meget åbne over for at bruge nogle af de samme principper.
Derudover har det for det andet selvfølgelig til formål at sørge for, at der ikke er så mange af dem, som er flytninge – og ikke flygtninge – der vælger Danmark, men vælger andre lande.
Det synes jeg da godt man kan være ærlig og sige.
Og jeg tror også, at dem, der har et reelt beskyttelsesbehov, faktisk ikke er så optaget af, hvad det er for en ydelse, der står til rådighed, når de flygter fra Islamisk Stat.
Der tror jeg faktisk det er nogle andre ting, der gør sig gældende, altså hvis livet står på spil.
Jeg kan forstå, at det her forslag og andre dele af det straksindgreb, som Liberal Alliance sammen med den nuværende regering har været med til at lave, giver en grim smag i munden visse steder i befolkningen.
Det har i hvert fald været et meget populært opslag på de sociale medier, og jeg kan sagtens huske, hvordan det er at have den grimme smag i munden.
For jeg har også en gang været medlem af Det Radikale Venstre.
Problemet er bare, at man jo ikke kan løse verdens problemer med dårlig smag.
Altså, en dårlig smag i munden hjælper ingenting.
Set fra vores perspektiv er dem, der vil lukke grænserne hermetisk, kommet med et lige så dårligt forslag som dem, der vil åbne dem på vid gab.
Vi er nødt til at finde nogle løsninger for verden, men indtil vi gør det, må Danmark påtage sig sit ansvar ved at hjælpe mere i nærområderne, men samtidig også sørge for, at dem, der kommer hertil, kun er dem, der har et reelt behov og har en interesse i at blive en del af det danske arbejdsmarked.
Vi står jo over for nogle kæmpe diskussioner.
Vi står over for – hvilket jeg kan forstå at Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp også nævner i dag i Jyllands-Posten – at hele systemet er ved at bryde sammen.
Og det bryder sammen, hvis ikke vi begynder at tage ansvar.
Det bryder sammen.
Jeg er faktisk villig til at sige, at om 15 år tror jeg slet ikke at der er nogen flygtningekonvention, hvis ikke vi gør noget for at hjælpe mere massivt i nærområderne.
For man kan jo ikke blive ved med at modtage så mange asylansøgere, som f.eks.
Tyskland og Sverige gør i øjeblikket.
Der er vel ingen her, der vil foreslå, at Danmark skal modtage et antal asylansøgere, som er på niveau med det, de gør i Sverige – eller er der?
For så synes jeg, man skal komme frem og fremsætte forslaget, og så kan vi jo diskutere det.
Men det tror jeg ikke der er nogen der vil.
Og det vil sige, at vi jo sådan set ikke er uenige om, at antallet betyder noget, og derfor må vi sørge for i langt højere grad at hjælpe folk der, hvor de er, og i mindre grad at gøre det her.
Det her med, om lavere ydelser virker eller ikke virker, er jo noget, mange af os har haft forskellige synspunkter om.
Det startede allerede under Nyrupregeringen, så vidt jeg husker, med SR, der lavede den første af den slags ydelser.
Den gik man så væk fra igen.
Så kom VK-regeringen og gjorde det, og den gik man også væk fra.
Og nu prøver man så igen.
Hver gang har det været ud fra et ønske om, at folk skal integrere sig bedre og hurtigere, og det ønske er der jo også her.
Og så er der selvfølgelig ønsket om at hjælpe i nærområderne.
Jeg tror som sagt, at vi kommer til at få store diskussioner om det her, og jeg håber, alle kommer til at indgå konstruktivt i det, for vi diskuterer jo ikke løsninger på den store problematik.
Vi prøver måske at stoppe et hul hist og her for at se, hvordan vi kan sørge for ikke at gentage fortidens store integrationsproblemer – hvordan vi kan sørge for at hjælpe flere i nærområderne sådan i en dansk kontekst.
Men vi mangler stadig den store diskussion, hvor det ikke er nemt at give svar, om, hvordan vi får løst de her problemer.
For det her holder jo ikke op, når borgerkrigen i Syrien forhåbentlig en dag er overstået.
Det holder jo ikke op.
Den folkevandring, der er i gang nu, bliver ved i årene, der kommer.
Og det bliver vi nødt til at forholde os til, for der er selvfølgelig et loft over, hvor mange man kan tage imod i den vestlige verden.
Derfor har Liberal Alliance været med til at indgå den her aftale sammen med regeringen og Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Vi gik i øvrigt også til valg på, at vi ville gøre lige præcis det, vi har gjort, og det er jo altid rart at kunne gøre det efter valget, som man har sagt til vælgerne før valget at man ville gøre.
Der er i hvert fald ingen, der kan beskylde os for, at det i det her tilfælde ikke skulle være tilfældet.