Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. behandling af lovforslag nr. L 2:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 03.07.2015. 1. behandling 03.07.2015. Betænkning 18.08.2015).

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Det her er jo så det andet forslag i rækken af tre, som handler om at forringe vilkårene for flygtninge her i Danmark.

Igen må jeg helt overordnet sige: Man kan simpelt hen ikke på den ene side sige, at man gerne vil styrke integrationen, og så på den anden side placere mennesker i fattigdom. Det bliver konsekvensen af de lovforslag, vi behandler i dag.

Jeg vil gerne komme med en række bemærkninger. Den første handler om den danskprøvebonus, som regeringen lægger op til. Når den er værd at nævne, er det jo, fordi regeringen, når den er blevet kritiseret for, at de her lovforslag vil føre til fattigdom, har svaret: Jamen folk kan jo bestå en danskprøve, nemlig danskprøve 2, og så få den her bonus. Til det er der jo at sige, at godt en tredjedel – 34-39 pct. – af flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Danmark, placeres på det, der hedder danskuddannelse 1. Det er ikke noget, de selv vælger. Altså, det er sådan, at når man kommer til Danmark, bliver man vurderet af sprogcenteret: Hvilket danskuddannelsesniveau har du? Når man så har gennemført danskuddannelsen på det niveau, bestået prøven, har man ikke ret til mere danskundervisning. Så for godt en tredjedel vil det altså ikke være en mulighed at komme op på det niveau, som kræves, for at man kan modtage den her bonus.

Ikke mindst de mennesker, som kommer hertil med andre alfabeter end det latinske, bliver placeret på danskuddannelse 1-niveau. Regeringen henviser til det, der hedder FVU, forberedende voksenundervisning, som et alternativ. Det fremgår af et skriftligt svar, jeg har fået, at når flygtninge så har bestået niveau 1 og ikke har ret til mere sprogundervisning, ikke har ret til en ny prøve, kan de jo komme hen i det her FVU-system. Problemet er bare, at det kræver, at kommunen accepterer og har lyst til at betale for det særlige undervisningsforløb. Og i øvrigt er den her forberedende voksenundervisning slet ikke lavet til flygtninge i den her situation. Med andre ord vil en stor del af de flygtninge, der kommer hertil, reelt være afskåret fra den her bonus.

Det andet, jeg gerne vil sige, er, at flygtninge, som har børn, og som jo er på integrationsydelse i den første tid her i landet, vil have et ekstremt lavt rådighedsbeløb, fordi de ikke får børnetilskud. Rådighedsbeløbet for en enlig med tre børn vil være på 5.300 kr. om måneden og ikke de 14.500 kr., som fremgik af regeringens faktaark – fakta i citationstegn, skulle man sige – fra juli. Der vil i den grad være tale om børn, som kommer til at leve i fattigdom, i modsætning til hvad hr. Lars Løkke Rasmussen, statsministeren, lovede under valgkampen.

Punkt 3: Vi mangler stadig dokumentation for, at asylansøgere vælger land efter niveauet på ydelserne. Enhedslisten har henvist til forskere, som konstaterer, at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem valg af land og ydelsesniveau. Jeg har ikke kunnet få regeringen til at tilbagevise den forskning eller pege på en forskning, som tyder på noget andet.

Punkt 4: Den beskæftigelsesmæssige effekt ved starthjælpen var ekstremt begrænset – 14 pct., så vidt jeg husker. Altså, 14 pct. ekstra kom i arbejde, og resten blev bare fattigere. Og når jeg siger »bare«, lyder det sådan lidt ligegyldigt, men det er bestemt ikke ligegyldigt. Det medførte voldsomme, massive sociale problemer. Ud over at det er problem for det enkelte menneske, er det rigtig, rigtig dyrt for det danske samfund at sende mennesker ud i den type fattigdom. Oven i købet er det sådan med det lovforslag, vi behandler i dag, at den her lave ydelse, som altså skal motivere flygtninge til at arbejde, også gælder for de flygtninge, som af danske sagsbehandlere er blevet vurderet til ikke at være i stand til at arbejde – altså de mennesker, som ikke er arbejdsmarkedsparate. Så giver det jo slet ikke mening. På den ene side siger man: Vi laver en lav ydelse, fordi det vil få folk til at komme i arbejde. På den anden side siger man: Men det skal også gælde for de mennesker, som vi selv har vurderet ikke vil være i stand til at arbejde. Igen: Resultatet af det her vil for langt de fleste være fattigdom med dertil hørende massive sociale problemer. Det er ikke kun et problem for den enkelte borger, der udsættes for det her, men i den grad et problem for hele det danske samfund, fordi integrationsproblemer går ud over os alle sammen.

Punkt 5: Den svenske terrorismeekspert Magnus Ranstorp og psykologen David Oehlenschläger fra DIGNITY, Dansk Institut Mod Tortur, frygter, at marginaliserede flygtningebørn, der vokser op i fattigdom, er i fare for radikalisering. Altså, de udtaler direkte, at konsekvensen af det her kan være, at risikoen for radikalisering vokser. Det er igen et kæmpemæssigt problem for det danske samfund.

Punkt 6: Ministeren har flere gange henvist til, at hvis flygtninge virkelig kommer på spanden på grund af den her meget lave ydelse, vil der være mulighed for at få en særlig støtte til høje boligudgifter. Det, ministeren så bare ikke har henvist til i de svar, er, at regeringen har tænkt sig at lægge et loft over den støtte, som kan gives til særlig høje boligudgifter.

Punkt 7: Lovforslaget er blevet mødt med en bred front af kritik for diskrimination, for at skabe fattigdom, for at modvirke integration. Kritikken kommer bl.a. fra Socialrådgiverforeningen, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, LO, FTF, Uddannelsesforbundet, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, De Danske Sprogcentre, Dansk Institut mod Tortur, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, AOF Danmark og Retspolitisk Forening.

Hvis man på nogen måde er interesseret i god integration, hvis man synes, det er et problem, når flygtninge havner i kriminalitet, når flygtninge ender med ikke at kunne det danske sprog, når flygtninge ikke kommer ud og bliver en del af det danske samfund, så er det simpelt hen tudetosset at stemme for det her lovforslag, for det her lovforslag vil i den grad øge risikoen for integrationsproblemer frem for at gøre det modsatte. Jeg synes, at det er dybt bekymrende.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning – eller er det en ordførertale? Det er for så vidt ligegyldigt. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt spørge Enhedslisten, hvorfor man, når man kommer til Danmark, så skal have stillet alt muligt gratis til rådighed. Altså, hvis man skal op og have en ekstra bonus fra det offentlige, og man skal have sprogundervisning for nu at nå derop til, så skal den absolut være stillet gratis til rådighed. Hvorfor skal det være gratis? Hvorfor er det en naturlov for Enhedslisten, at fordi du kommer til Danmark, og du har fået en opholdstilladelse, fordi der er nogle, der har taget dig så seriøst, at de har kigget på din ansøgning, og du så ender med at blive her, så skal man åbne op for velfærdssamfundet? Hvorfor mener Enhedslisten f.eks. ikke, at man skal gøre sig fortjent til noget, før man kan få det? Er det ikke også sådan for socialister et meget rimeligt synspunkt?

Værsgo, ordføreren.

Hr. Martin Henriksen tager fat i danskundervisning og spørger: Hvorfor skal den være gratis til rådighed? Altså, når der kommer flygtninge hertil, hvorfor skal de så have adgang til danskundervisning? Skal de ikke betale for det?

Hvis man indførte det princip, at vi sagde til de flygtninge, der kommer hertil og var anerkendt som flygtninge, dvs. at de danske myndigheder havde sagt, at du er i fare, dit liv er i fare, vi vil ikke sende dig tilbage, for så risikerer du at blive slået ihjel, derfor har du lovligt ophold i Danmark, du har krav på beskyttelse i Danmark, at de selv skal betale for deres danskundervisning, så ville der som det første ske det, at de færreste ville få danskundervisning. Der er ikke særlig mange flygtninge, som kommer med en masse penge. De fleste har enten mistet alt, hvad de ejer og har, eller har solgt det for at finde en måde at betale for at komme ud af f.eks. Syrien på på flugt fra Islamisk Stats myrderier og voldtægter og tortur.

Ville det gavne det danske samfund, at der var en masse flygtninge i Danmark, som ikke havde adgang til danskundervisning og som dermed ikke lærte det danske sprog? Nej. Det ville da være et kæmpemæssigt problem. Det ville være et kæmpemæssigt problem for os alle sammen. Det ville betyde, at de her menneskers mulighed for at komme på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende ville blive endnu ringere, end den er i dag. Det er ikke let at komme hertil i forvejen og komme ud på det danske arbejdsmarked.

Så jeg tror, at det sådan cirka er det dummeste, man kunne finde på at gøre, hvis man ønsker integration, altså at fratage flygtningene retten til danskundervisning. Så vidt jeg husker, havde Dansk Folkeparti på et tidspunkt et forslag eller måske bare en overvejelse om, at mennesker fra andre lande kun måtte tale dansk på gaden. Mange flygtninge ville i så fald skulle være tavse, når de gik rundt på de danske gader.

Vi skal lige overholde taletiden.

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Det var en fin tale. Jamen jeg vil bare lige slå fast: Flygtninge har jo stadig væk ret til gratis danskundervisning. Det bliver der jo sådan set ikke ændret ved med det her lovforslag. Fru Johanne Schmidt-Nielsen vil så have endnu mere gratis danskundervisning. Det er jo det, der er spørgsmålet, og der siger vi så, at de jo får noget i forvejen. Der er ingen grund til, at man bliver ved med at gøre flere ting gratis i det danske samfund.

Men jeg fik i øvrigt ikke svar på det spørgsmål, som jeg stillede: Hvorfor synes Enhedslisten, at det er urimeligt, at man siger, at folk, der kommer til Danmark, f.eks. skal arbejde i en årrække eller være her en årrække for at optjene ret til alle de andre ting, som folk, hvis familier har været her gennem generationer, har? Hvorfor er det urimeligt? Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det er da et meget godt princip, og så lærer vi også de her mennesker, hvis de ender med at blive her – vi vil gerne sende dem tilbage, men hvis de ender med at blive her – at man faktisk skal gøre sig umage for at få noget ud af sin tilværelse i Danmark.

Tak. Ordføreren.

Da flygtningekonventionen blev lavet i 1951, var der en række lande i verden, der gik sammen og sagde: Den måde, som flygtningene i forbindelse med anden verdenskrig blev behandlet på, var utilgivelig, det kunne man ikke acceptere. Man blev nødt til at lave fælles regler for at beskytte mennesker på flugt.

Vi har set, at det ikke altid er sådan, at den stat, som et menneske bor i, behandler et menneske godt. Vi så desværre også, hvordan en række lande afviste de flygtninge, der kom fra Tyskland, med de voldsomme konsekvenser, som det nu engang havde til følge. Derfor lavede man en flygtningekonvention og sagde, at hvis mennesker er på flugt, skal vi sørge for at behandle dem ordentligt. Det er ikke et frit valg fra deres side, at de har været tvunget på flugt.

Så jeg støtter i allerhøjeste grad, at vi tager vores ansvar på os i forhold til at beskytte mennesker på flugt. Ikke mindst af hensyn til det danske samfund er det så fornuftigt, at vi tager integrationsopgaven alvorligt, herunder den opgave, det er at sørge for, at de lærer dansk.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går til ordførerrækken. Den første er fru Ulla Sandbæk, Alternativet, værsgo.

Tak, fru formand. Jeg har været præst i 35 år, og derfor er jeg jo faktisk tvunget til at tro på mirakler, og det er derfor, jeg tager ordet i dag.

Der er også en anden grund til det. Ved førstebehandlingen havde vi jo endnu ikke fået nogen høringssvar. Det har vi så fået her ved andenbehandlingen. De høringssvar sætter alle sammen et meget stort spørgsmålstegn ved hele det fundament, som dette lovforslag hviler på, nemlig at hvis man laver en meget lav integrationsydelse, så kommer folk ud på arbejdsmarkedet. Jeg havde jo gerne set, at regeringens dokumentation af, at folk rent faktisk kommer ud på arbejdsmarkedet, ville være lige så grundig som den dokumentation eller i hvert fald de antagelser, vi ser i høringssvarene, om, at den lave integrationsydelse ikke vil få folk ud på arbejdsmarkedet. Jeg har stort set kun hørt den dokumentation fra regeringen, at det tror regeringen ikke på. Regeringen er uenig i alt det, som høringssvarene siger. Regeringen siger, at folk kommer nødvendigvis ud på det danske arbejdsmarked i det øjeblik, man sætter integrationsydelsen ned.

Nu går regeringen vel ikke ud fra, at det er hundrede procent af flygtningene, som kommer ud på arbejdsmarkedet, så der vil i hvert fald være en hel del mennesker, som vil komme ud for det, som alle høringssvarene påpeger, og som jeg også påpegede i førstebehandlingen, men som høringssvarene nu underbygger, nemlig det, at det vil blive meget svært med integrationen af flygtninge, hvis de altså ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, hvad man ikke må gå ud fra at hundrede procent af flygtningene gør. Der vil blive lavet ghettodannelser, fordi flygtningene kun vil kunne bo ganske bestemte steder med den meget lave ydelse. Flygtningene vil ikke kunne komme til danskundervisning. De vil simpelt hen ikke få råd til at betale en busbillet. De vil skulle bruge al deres tid på at finde den billigste mad. Ikke engang mad i supermarkeder, som er meget billige, vil de kunne købe for de penge, de får, og det vil især gå ud over deres børn. Børnene vil komme til at leve i fattigdom. De vil ikke få råd til at gå til børnefødselsdage, for de kan ikke købe gaver til de andre børn; de vil ikke få råd til nogen fritidsaktiviteter; de vil ikke få råd til at komme med på lejrskoler; de vil ikke få råd til ordentlig ernæring til børnene, og dermed vil børnene heller ikke få så god en mulighed for at komme ind på videregående uddannelser, fordi deres hukommelse og mulighed for at koncentrere sig vil tage varig skade.

Alle disse ting, siger regeringen, kommer ikke til at ske, fordi folk kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er sådan set en fordel for børnene, for når forældrene kommer ud på arbejdsmarkedet, får de jo råd til at give børnene alle de ting, de har brug for. Men der er det så bare, jeg spørger: Hvis man nu ikke kan regne med, at hundrede procent af flygtningene kommer ud på arbejdsmarkedet – og jeg tror ikke engang regeringen vil regne med, at alle flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet – hvad har man så tænkt sig at gøre ved de marginaliserede børn? Hvad har man tænkt sig at gøre ved de forældre, som kommer til at leve i fattigdom? Hvordan har man tænkt sig at integrere de mennesker, som ikke kommer ud på arbejdsmarkedet? Det vil jeg egentlig gerne have et svar på.

Tak. Jeg skal lige høre, om hr. Marcus Knuth markerede for en kort bemærkning. For så skal ordføreren være så venlig at blive på talerstolen.

Mange tak. Jeg vil høre fru Ulla Sandbæk, om hun er enig i, at integrationen bedst sker på arbejdsmarkedet, og herunder om hun er bekendt med Rockwool Fondens forskningschef, Torben Tranæs', udtalelse om starthjælpen, som jo minder noget om den nye integrationsydelse, og som går på, at hvis man ser på den rene beskæftigelsesdel, må man sige, at det er en succes, at så mange flere er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Tak. Ordføreren.

Tak. Jeg vil godt tage det sidste spørgsmål om Rockwool Fonden først. Rockwool Fonden gjorde jo udtrykkeligt opmærksom på, at der de første 2 år stort set ikke var nogen, der kom ud på arbejdsmarkedet. Derimod var der kvinder, som forlod arbejdsmarkedet, og som aldrig nogen sinde kom tilbage på arbejdsmarkedet igen, så man marginaliserede gruppen af indvandrerkvinder, som ifølge deres traditioner i forvejen har svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Efter 4 år var der en lille stigning på 9 pct. af dem, der kom ud på arbejdsmarkedet. Så jeg synes, at jeg kan bruge Rockwool Fondens undersøgelse til at komme med det modsatte argument af det, som hr. Magnus Heunicke bruger.

Spørgsmålet er så, om jeg er enig i, at det er godt at blive integreret via arbejdsmarkedet. Det er jeg jo fuldstændig enig i, og derfor havde jeg sådan ønsket, at regeringen var kommet med nogle helt andre forslag til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet end at sætte en ydelse, som i forvejen var lav, ned, altså til en fattigdomsydelse. Der er jo mange ting, man kan gøre for at få folk ud på arbejdsmarkedet. Bl.a. har de på Bornholm meget gode erfaringer med at fordele flygtningene. Man kan allerede, når de kommer i flygtningelejr, kompetencebestemme dem og sende dem derhen, hvor kompetencerne er. I dag bliver flygtningene sendt hen til en kommune, hvor de overhovedet ikke bliver efterspurgt. Man kunne jo lynhurtigt lave ekstrauddannelse, og man kan lave mange, mange andre ting for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Og det vil jeg personligt prøve at komme med et forslag til.

Tak. Og det er ikke hr. Magnus Heunicke, men hr. Marcus Knuth.

Værsgo for den næste korte bemærkning.

Tak. Jeg er glad for, at vi er enige om, at integrationen bedst sker på arbejdsmarkedet. Så er det også værd at bemærke i forhold til starthjælpen, at der med den her nye integrationsydelse er andre tiltag såsom som en sprogbonus, der skal gøre det endnu mere attraktivt at lære dansk og komme ud på arbejdsmarkedet. Så hvis man kigger på mere nutidige anbefalinger i forhold til Rockwool Fonden, kan man se, at vi har Dansk Arbejdsgiverforening, der har været ude at anbefale det her lovforslag som noget, der vil øge integrationen, og noget, som vil få flere ud på arbejdsmarkedet. Jeg vil høre, om fru Ulla Sandbæk er bekendt med Dansk Arbejdsgiverforenings anbefaling.

Tak. Ordføreren.

Ja, den er jeg i høj grad bekendt med. Jeg var en af dem, som anbefalede, at vi fik nogle eksperter kaldt ind i udvalget. Dansk Arbejdsgiverforening var en af dem. Jeg hørte på deres argumentation, og det undrede mig, at deres argumentation var, at det skulle kunne betale sig at arbejde. Det er jo ikke det, som er på spil her, altså om det kan betale sig eller ikke kan betale sig at arbejde. Det, der er på spil, er, om en flygtning, som kommer til dette land, kan komme ud på arbejdsmarkedet, om der er en efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter de kompetencer, som flygtningen kommer med, og om det er realistisk, at en flygtning kommer ud på arbejdsmarkedet. Så at det, at det skulle kunne betale sig at arbejde, bruges som hovedargumentation for, at det her er et godt forslag, fatter jeg simpelt hen overhovedet ikke.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, og det er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er meget enig med de foregående ordførere. Jeg synes, at fru Johanne Schmidt-Nielsen gennemgik en række af detaljerne rigtig godt.

Hele logikken i det her lovforslag er øjensynlig, at flygtninge kommer til Danmark for at nasse på samfundet. Det er også det, som kommer til udtryk i hr. Martin Henriksens spørgsmål, sådan som jeg opfatter dem, altså at flygtninge kommer for at få del i danske ydelser. Og jeg synes, at der i den her debat mangler en skelnen mellem flygtninge, herunder hvilke mennesker vi anerkender som flygtninge, og andre, som rejser fra deres land for at få bedre vilkår, og som vi jo alle sammen godt ved at det her ikke handler om, for dem bevilger vi ikke asyl.

Det her forslag om en lavere såkaldt integrationsydelse vil medføre fattigdom, isolation og marginalisering af de grupper, de flygtninge, som modtager ydelsen, og som vi alle sammen, tror jeg, ønsker skal få mulighed for at vende tilbage til deres land, men som vi også håber vi kan få i arbejde, når de er her. For i alle henseender vil det jo gøre dem bedre i stand til at bidrage, skulle de få mulighed for at vende tilbage til de lande, som lige nu er hærget af krig.

Så jeg og Radikale Venstre er af den opfattelse, at den her ydelse ikke handler om integration, selv om man faktisk kalder det en integrationsydelse. Det handler om at undgå det og marginalisere de mennesker, der skal modtage den. Så jeg synes sådan set, det er en hån at kalde det en integrationsydelse, og derfor stemmer vi selvfølgelig imod i Radikale Venstre.

Tak til ordføreren fra Det Radikale Venstre. Så er der en ny ordfører. Hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak for ordet. Vi kommer også til at stemme nej til det her forslag i SF. Vi synes alligevel, der er sket noget siden førstebehandlingen. Førstebehandlingen kom måske også lidt pludseligt for nogle af os efter folketingsvalget, og vi vil gerne sådan lige sætte nogle ord på nogle af de ting, vi synes der er kommet frem siden.

Først og fremmest hedder det her jo en integrationsydelse, men det mener vi faktisk ikke det er. Vi bakker meget op om, at der skal være vellykket integration i Danmark, og på samrådet hørte jeg egentlig integrationsministeren sige, at det gør hun også. Derfor håber jeg også, at man kan nå at få hende til at ændre mening.

Der er nogle ting i det her forslag, som vi mener er problematiske. For det første er der den helt menneskelige del: at det her vil skabe øget fattigdom i Danmark. Det synes vi er synd, og det synes vi er forfærdeligt for de mennesker, der kommer. Det betyder, at børn måske lige pludselig ikke kan gå til sport. Det betyder, at forældre skal overveje, om de skal bruge penge på en flyverdragt eller at få et godt aftensmåltid. Det er den ene del. Det tror vi ikke på skaber god integration.

Den anden del er det her med sprog. For SF er det helt afgørende, at når folk kommer til landet, lærer de hurtigt dansk, så lærer de hurtigt sproget. Derfor mener vi også, at det er helt afgørende, at de kan komme på en uddannelse, at de kan få den her prøve, og at de ligesom kan bevise, at de kan dansk, så de også kan få den her sprogbonus. Det er jo i øvrigt også et af ministerens argumenter for, at man kan leve under almindelige vilkår, ikke fattigdom.

Men det er jo kommet frem siden førstebehandlingen, at den her sprogbonus kan man jo kun få, hvis man tager sprogprøve 2, og for rigtig manges vedkommende starter de på sprogprøve 1, og så skal de selv betale de mange lektioner, hvis de vil op og bestå toeren. Det er jo et problem, når man samtidig halverer deres ydelse. Det her tror vi vil komme til at betyde, at der er rigtig mange, der ikke prioriterer deres danskundervisning. Der er rigtig mange, der ikke kan prioritere deres danskundervisning, fordi de er nødt til at prioritere f.eks. deres børn eller helt almindelige levevilkår. Så det, der skulle være en integrationsydelse, betyder i virkeligheden, at folk kommer til landet og mister deres mulighed for at lære dansk, i hvert fald får forringet mulighed for at lære dansk.

Så er der det her argument med, at de jo skal lære dansk ude i virksomhederne. Jeg kan godt stille mig sådan lidt kritisk ved det udsagn, at der bare skulle være jobs nok. Jeg kommer selv fra en kommune, hvor vi har prøvet at få en masse flygtninge ud at arbejde, men det er altså bare svært. De kan jo ikke bare lige gå ind i en virksomhed. Der er også mange danskere, der ikke kan få jobs. Tror vi så på, at folk, der kommer fra krig og nød, bare kan vade lige ind i en virksomhed og sige: Jeg er klar, I kan bare tage mig, og jeg kan det hele? Så hele forudsætningen for det her med, at de bare kan træde ind i en virksomhed og der er de jobs, kan jeg også godt sætte spørgsmålstegn ved.

Jeg synes heller ikke, at der er svaret på, hvor de job skal komme fra. Men der vil vi selvfølgelig gerne hjælpe til med fremadrettet at skabe gode samarbejder mellem virksomheder og kommuner, så det håber jeg vi kan få en dialog om.

Den næste del, som er rigtig bekymrende, er, at den her integrationsydelse også betyder, at flygtninge nærmest ikke har råd til at betale deres bolig. Det er for det første ikke værdigt for de mennesker, der kommer til landet, at de skal gå og overveje, om de overhovedet kan betale deres bolig, men for det andet stiller det jo landets kommuner i et kæmpe problem.

I dag i metroXpress på vej i S-toget læste jeg, at der simpelt hen er så mange kommuner, hvor de bor på hoteller, og jeg ved da også – igen ud fra min egen kommune – at lige nu sidder man og overvejer, om de nu overhovedet kan betale en husleje. De har fået halveret deres indkomst, og de skal betale en husleje, hvor skal vi så placerer dem? Det skal være i nogle lejligheder, de har råd til at betale.

Vi har nogle enkelte muligheder. Der er de udsatte boligområder, hvor man egentlig ikke må placere dem eller skal placere dem, for det er dårligt for integrationen. Men kommunerne har jo ikke råd til andet. Så lige nu er der en masse kommuner, som rigtig gerne vil fremme integrationen, og er i vildrede, for de ved ikke, hvordan de skal få råd til de her mange boliger, og det betyder, at man i kommunerne sidder og overvejer at sætte dem ud i boligområder. Jeg vil så gerne gå i dialog med integrationsministeren og spørge: Tror man også, at det gavner integrationen, at man samler folk i boligområder, der i forvejen har problemer? For det vil jo være konsekvensen af det her.

Så samlet set vil jeg jo gerne på SF's vegne stille mig til rådighed for en dialog om, hvordan vi kan sikre, at der er boliger til de her mennesker, hvordan vi hjælper kommunerne, for det hørte jeg også ministeren i pressen åbne op for. Jeg vil gerne gå i en dialog om, hvordan vi kan sørge for, at de her mennesker hurtigt lærer dansk, så de får større forudsætninger for at komme ud i virksomheder, men sådan som det ligger lige nu, kan vi altså ikke bakke op om den her ydelse og det her lovforslag, for den her integrationsydelse er ikke en integrationsydelse. For mig at se er det lige nu en eksklusionsydelse. Tak.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-16, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)