Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
L 1 Bilag 5
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 1
Folketinget 2014-15 (2. samling)
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. august 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner
(Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1.
behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 171 (folketings-
året 2014-15, 1. samling). Dette lovforslag blev sendt i hø-
ring, og den daværende økonomi- og indenrigsminister
sendte den 6. februar 2015 dette udkast til Kommunaludval-
get, jf. (folketingsåret 2014-15, 1. samling) KOU alm. del –
bilag 33. Den 4. august 2015 fremsendte social- og inden-
rigsministeren det indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-
get, da det, om end i meget beskeden grad, vil modvirke de
negative virkninger af lovforslag L 4 (Forslag til lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbe-
talt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne), der behandles i Beskæftigelsesudvalget. Som
det fremgår af det lovforslag (L 4), vil det såkaldte »økono-
miske incitament« ikke blive fjernet, da det er selve formålet
med lovforslaget om omlægning af refusionssystemet. Dette
»økonomiske incitament« vil presse kommunerne til i endnu
højere grad at presse borgerne over på de lavest mulige soci-
ale og beskæftigelsesmæssige ydelser eller presse dem helt
ud af det offentlige forsørgelsessystem, som LO og FTF ad-
varer imod i deres høringssvar. Sammenholdt med det stær-
ke økonomiske pres, der er på kommunerne fra Folketingets
flertal, vil lovændringen samtidig presse kommunerne til at
anvende de billigst mulige løsninger i social- og beskæfti-
gelsespolitikken i stedet for at satse på løsninger, som alle
ved virker, som f.eks. revalidering. Disse negative konse-
kvenser af omlægningen af refusionssystemet vil især slå
igennem i økonomisk svage kommuner og kommuner med
mange langtidsarbejdsløse og langtidssyge, og hvor det lo-
kale arbejdsmarked ikke har plads til mennesker med nedsat
arbejdsevne. Nærværende lovforslag om en midlertidig æn-
dring af udligningen vil til en vis grad modvirke dette, men
det vil langt fra være tilstrækkeligt til at forhindre de stærkt
negative sociale konsekvenser som følge af omlægningen af
refusionssystemet.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer
for lovforslaget, men vil gerne understrege, at det for SF er
meget vigtigt, at i første omgang Finansieringsudvalget og
siden regeringen får fundet frem til nogle ændringer af ud-
ligningssystemet, der fra den 1. januar 2018 kan sikre, at det
nye refusionssystem på beskæftigelsesområdet ikke kommer
til at undergrave den kommunale økonomi – ikke mindst i
yderområderne.
Alternativets medlem af udvalget støtter lovforslaget om
tilpasninger i udligningssystemet, da lovforslaget trods alt
vil medvirke til at mindske de negative sociale virkninger,
der foreslås ved L 4 (Forslag til lov om kommunernes finan-
siering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne), som be-
handles i Beskæftigelsesudvalget, og som ALT ikke kan
støtte. ALT mener, at en ændring af refusionstaksterne vil
presse kommunernes økonomi og betyde endnu dårligere
vilkår for de arbejdsløse og langtidsledige, som er længst
væk fra arbejdsmarkedet. ALT er ikke overbevist om, at
AX017791