Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
L 1 Bilag 4
Offentligt
1540481_0001.png
Til lovforslag nr.
L 1
Folketinget 2014-15 (2. samling)
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 00. august 2015
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner
(Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. juli 2015 og var til 1.
behandling den 3. juli 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 171 (folketings-
året 2014-15, 1. samling). Dette lovforslag blev sendt i hø-
ring, og daværende økonomi- og indenrigsminister sendte
den 6. februar 2015 dette udkast til det daværende Kommu-
naludvalg, jf. (folketingsåret 2014-15, 1. samling) KOU
alm. del – bilag 33. Den 4. august 2015 fremsendte social-
og indenrigsministeren det indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
]
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-
get, da det, om end i meget beskeden grad, vil modvirke de
negative virkninger af lovforslaget om omlægning af refusi-
onssystemet (»Forslag til lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbeta-
ling Danmark og arbejdsløshedskasserne«), der behandles i
Beskæftigelsesudvalget. Som det fremgår af det lovforslag,
vil det såkaldte »økonomiske incitament« ikke blive fjernet,
da det er selve formålet med lovforslaget om omlægning af
refusionssystemet. Dette »økonomiske incitament« vil pres-
se kommunerne til i endnu højere grad at presse borgerne
over på de lavest mulige sociale og beskæftigelsesmæssige
ydelser eller presse dem helt ud af det offentlige forsørgel-
sessystem, som LO og FTF advarer imod i deres hørings-
svar. Sammenholdt med det stærke økonomiske pres, der er
på kommunerne fra Folketingets flertal, vil lovændringen
samtidig presse kommunerne til at anvende de billigst muli-
ge løsninger i social- og beskæftigelsespolitikken, i stedet
for at satse på løsninger, som alle ved virker, som f.eks. re-
validering. Disse negative konsekvenser af omlægningen af
refusionssystemet vil især slå igennem i økonomisk svage
kommuner og kommuner med mange langtidsarbejdsløse og
langtidssyge, og hvor det lokale arbejdsmarked ikke har
plads til mennesker med nedsat arbejdsevne. Nærværende
lovforslag om en midlertidig ændring af udligningen vil til
en vis grad modvirke dette, men det vil langt fra være til-
strækkeligt til at forhindre de stærkt negative sociale konse-
kvenser som følge af omlægningen af refusionssystemet.
Alternativets medlem af udvalget støtter lovforslaget om
tilpasninger i udligningssystemet, da lovforslaget trods alt
vil medvirke til at mindske de negative sociale virkninger,
der foreslås ved »Forslag til lov om kommunernes finansie-
ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Ud-
betaling Danmark og arbejdsløshedskasserne«, som behand-
les i Beskæftigelsesudvalget, og som ALT ikke kan støtte.
ALT mener, at en ændring af refusionstaksterne vil presse
kommunernes økonomi og betyde endnu dårligere vilkår for
de arbejdsløse og langtidsledige, som er længst væk fra ar-
bejdsmarkedet. ALT er ikke overbevist om, at nærværende
lovforslag vil kunne kompensere de hårdest ramte kommu-
DokumentId
Journalnummer
L 1 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: 2. udkast til betænkning
1540481_0002.png
2
ner i tilstrækkelig grad, men mener, at det trods alt er et
skridt i den rigtige retning.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer
for lovforslaget, men vil gerne understrege, at det for SF er
meget vigtigt, at i første omgang Finansieringsudvalget og
siden regeringen får fundet frem til nogle ændringer af ud-
ligningssystemet, der fra den 1. januar 2018 kan sikre, at det
nye refusionssystem på beskæftigelsesområdet ikke kommer
til at undergrave den kommunale økonomi – ikke mindst i
yderområderne.
Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har
været imod den model for udligningsordningen, som rege-
ringen har lagt frem. KF er ikke enig i, at man skal bruge
udligningsordningen til at kompensere på den måde, der er
tiltænkt, og det har KF forsøgt at få regeringen til at ændre
opfattelse af. Det er imidlertid ikke lykkedes.
KF kan samtidig konstatere, at Venstre og Dansk Folke-
parti fra den borgerlige lejr ikke støtter KF’s veto mod den
ordning, der lå på bordet fra regeringens side. På den bag-
grund har KF måttet vælge mellem at stå uden for indflydel-
se eller at gå med og få indflydelse på den aftale om en ny
udligningsordning, der skal laves i 2018.
KF er fortsat meget skeptisk og meget kritisk over for ud-
ligningsordningen og dens måde at virke på. Det giver f.eks.
ingen mening, at Esbjerg Kommune er den kommune af alle
i hele landet, der kommer til at betale mest, nemlig 28 mio.
kr., hvilket er mere, end Gentofte Kommune skal betale.
KF er endt med at gå med i aftalen for at få indflydelse
og for at lade de borgerlige stemmer arbejde. KF håber at få
en ordentlig udligningsordning i 2018. KF vil bruge sine
konservative kræfter og stemmer på at få opfyldt dette.
[Et
mindretal
i udvalget (LA) instiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. ]
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Karin Nødgaard (DF)
nfmd.
Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jane Heitmann (V)
Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
Mette Abildgaard (KF) Karen J. Klint (S) Maja Panduro (S)
fmd.
Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Astrid Krag (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
47
37
34
14
13
9
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
L 1 - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: 2. udkast til betænkning
1540481_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 1
Bilagsnr.
1
2
3
Titel
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1. udkast til betænkning