Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
L 1 Bilag 2
Offentligt
Enhed
KOMØK
Sagsbehandler
BS
Koordineret med
Høringsnotat til genfremsatte forslag til lov om ændring af
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner (Lovforslag nr. L 1 om tilpasninger i udligningssy-
stemet som følge af omlægning af refusionssystemet på
beskæftigelsesområdet)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Sagsnr.
2014-18620
Doknr.
Dato
03-08-2015
Det tidligere lovforslag var i høring hos KL i perioden den 6. februar til den 6. marts
2015 (lovforslag nr. L 171, FT 2014-2015, 1. samling). Det genfremsatte lovforslag har
været i høring hos KL i perioden fra den 3. juli til den 3. august 2015 (lovforslag nr. L
1, FT 2014-2015, 2. samling).
2. Høringssvar fra KL
KL henviser i høringssvaret til KL’s bemærkninger til det tidligere fremsatte lovforslag.
I høringssvaret til det tidligere fremsatte lovforslag angiver KL, at KL tidligere har ud-
trykt støtte til omlægningen af refusionerne på beskæftigelsesområdet under den for-
udsætning, at der tages hånd om utilsigtede byrdefordelingsvirkninger. KL noterer sig i
den forbindelse, at fordelingsvirkningerne med lovforslaget bl.a. imødegås gennem et
løft af det generelle udligningsniveau for kommunerne og oprettelse af en midlertidig
kompensationsordning. KL finder det endvidere fornuftigt, at reformens fordelingsvirk-
ninger i 2016 og 2017 genberegnes, når regnskabet for 2015 kendes i 2016.
Den midlertidige kompensationsordning er efter KL’s opfattelse speciel sammenlignet
med tidligere ordninger, idet den rummer et loft for tab og gevinster opgjort som kro-
nebeløb, hvor grænserne for tilskud og bidrag i overgangsordninger almindeligvis
fastsættes alene som en procent af kommunernes beskatningsgrundlag. KL ønsker
dog ikke at tage stilling til udformningen af den midlertidige kompensationsordning, da
forholdet har betydning for den konkrete fordeling mellem kommunerne. Tilsvarende
gælder for det generelle løft af udligningsniveauet.
Med hensyn til særtilskudspuljen finder KL det hensigtsmæssigt, at der med lovforslag
i 2016 og 2017 afsættes ekstra midler til fordeling til særligt vanskeligt stillede kom-
muner. KL finder, at der erfaringsmæssigt vil være kommuner, der på den korte bane
har svært ved at håndtere tab på op til 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Som bemærket i forhold til KL’s høringssvar til det tidligere fremsatte lovforslag inde-
bærer lovforslaget, at der gennemføres initale tilpasninger i udligningssystemet som
følge af omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, som omhand-
ler overordnede stilleskruer i udligningssystemet, hvor udligningsniveauet i landsudlig-