Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 03.07.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokraterne, og det er Pernille Rosenkrantz-Theil.

Tak for det. For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi både har ydelser og et beskæftigelsessystem, der giver hver eneste lønmodtager i Danmark en tryghed i maven, hvis man skulle gå hen og miste sit arbejde. Vi skal have et system, der hurtigst muligt giver folk arbejde igen. Det er i sagens natur mål nummer et, men vi skal også have et system, der lægger op til at bruge arbejdsløshedsperioden til at opkvalificere sig, altså bruge arbejdsløshedsperioden så klogt som muligt. Det har været det, der har dannet grundlaget for den reform, beskæftigelsesreformen, som vi lavede, mens vi stadig sad i regering, sammen med et bredt flertal i Folketinget. Det kan jo selvfølgelig lyde åbenlyst og såre simpelt og ligetil, men sagen er bare, at vi igennem alt for mange år har været vidne til et system, der ikke har haft som opgave og dermed heller ikke har haft sit fokus på at få de arbejdsløse tilbage i arbejde igen.

Det handler alt det her teknik, vi behandler i det her lovforslag i dag, så om, for det handler om refusionssystemet og de incitamentsstrukturer, der ligger for kommunerne i det system. Størstedelen af det bliver behandlet i et lovforslag senere i dag, men det er i virkeligheden to lovforslag, som hænger meget tæt sammen med hinanden. På den måde, som refusionssystemet hænger sammen i dag, har kommunerne store økonomiske incitamenter til at gøre alt muligt andet end at få folk tilbage i beskæftigelse igen. Det kan vi som samfund selvfølgelig ikke leve med, og derfor har et bredt flertal i Folketinget også valgt at lægge det om.

Den samlede beskæftigelsesindsats skal selvfølgelig virke, og hvis vi skal have folk i arbejde igen, skal hele systemet trække i samme retning. Noget af det, der har været rigtig vigtigt for os, er, at vi ikke vil have et system, hvor der lægges for mange bånd på, hvilken metode man bruger. Det har vi kloge, dygtige medarbejdere der sidder i alle afkroge af Danmark og arbejder med, det ved de bedst. Det, vi skal styre efter, er målsætningen: Virker det? Får vi faktisk folk tilbage i arbejde igen? Så for os har det været afgørende vigtigt, at der ligger en frihed for medarbejderne til at bruge den faglighed, som de jo alt andet lige har uddannet sig til at have, men de har også store bunker af erfaringer med, hvordan man bedst får folk tilbage i arbejde igen. Så det, vi politisk gerne vil, er at styre efter, at det selvfølgelig skal virke.

Det, der så er ideen med det nye refusionssystem, er at give kommunerne et fuldstændig klart incitament til at få folk så hurtigt som muligt ud på arbejdsmarkedet igen. Det vil sige, at i starten af arbejdsløshedsperioden får kommunerne rigtig mange penge af staten. Når man så kommer et stykke længere hen i ledighedsperioden, får kommunerne lidt færre penge, og endnu længere henne i ledighedsperioden får de lidt færre igen. Ideen med det er selvfølgelig at lægge et massivt pres på kommunerne, for at de faktisk leverer det sikkerhedsnet, som man som borger har så enormt meget brug for, når man er gået hen og er blevet arbejdsløs. Så al den teknik, der ligger i det her lovforslag, har altså som målsætning at sørge for, at mennesker får den bedst tænkelige hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de har været så uheldige at blive arbejdsløse.

Derfor kan Socialdemokratiet selvfølgelig støtte det her lovforslag. Jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og på vegne af dem sige det samme.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi til den næste ordfører, og det er ordføreren for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted.

Tak, formand. Det her lovforslag er, som det er blevet sagt, et spørgsmål om udligning og refusioner til det kommunale system. Jeg skal ikke trætte folk ret meget mere med det her, for det er et forslag, som før valget er blevet gennemgået i detaljer ved første- og andenbehandlingen, og som skulle have været tredjebehandlet kort efter den dato, som valget blev udskrevet på. Derfor er der ikke så meget nyt at tilføje, ud over at vi ud fra de opdaterede tal kan se, at der altså er nogle kommuner, som får lidt større gevinst, og nogle, der får et større tab i forbindelse med fusionssystemets omlægning og udligning. Og det, der ligger i det her, er også, at vi på et tidspunkt skal til at se på et helt nyt udligningssystem. Men det kommer engang. Jeg skal ikke kunne sige noget om, hvornår regeringen går i gang med det, men det er måske om et par år eller om et år, at man begynder at kigge på, hvordan man får lavet en helt ny udligning, der er mere retfærdig, så den tilgodeser de dårligst stillede kommuner.

I den her forbindelse skal jeg også huske at nævne, at der for de særlig vanskeligt stillede kommuner er en pulje på 50 mio. kr., som de kan søge fra, så de kan få lidt hjælp, hvis de er kommet lidt i knibe. Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig det her forslag, da vi er en del af den aftale, der blev indgået under den tidligere regering. Og som sagt bliver det her forslag ført videre frem af den samme kreds, som aftalte det dengang.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går over til den næste ordfører i rækken. Det er Venstres ordfører, og det er Jan E. Jørgensen.

Som den forrige ordfører var inde på, er der tale om en genfremsættelse, og der er tale om et lovforslag, som baserer sig på en aftale. Det er en aftale, hvor der blandt aftaleparterne heldigvis fortsat er et flertal i dette Ting, og derfor regner vi fra Venstres side også med, at der bliver flertal for lovforslaget ved dets endelige behandling. Og så vil jeg ikke komme med yderligere bemærkninger, men blot henvise til den fyldige debat, der jo var under førstebehandlingen af sagen tidligere.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er ordføreren for Enhedslisten, hr. Finn Sørensen.

Tak. Enhedslisten er ikke en del af den aftale, som det her lovforslag bunder i. Det forhindrer os ikke i at støtte lovforslaget, men det er jo fuldstændig rigtigt, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde opmærksom på, at det hænger snævert sammen med det forslag, vi skal behandle senere på dagen, om omlægning af refusionssystemet. Og det lovforslag støtter Enhedslisten ikke. Hverken det lovforslag, der kommer senere, eller det, vi har her, vil føre til de smukke målsætninger om, at flere kommer i arbejde. Tværtimod vil den omlægning af refusionssystemet, vi skal behandle senere, føre til, at mange, mange flere mennesker vil blive presset til at leve for ydelser eller slet ingen ydelser, når de er arbejdsløse og syge, af den simple grund, at kommunerne jo fremover, hvis det bliver vedtaget, hvad det jo nok gør, kommer til at betale en meget større del af de sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, end de gør i dag, nærmere betegnet 80 pct. af dagpenge, understøttelse, sygedagpenge, førtidspensioner osv. Det kommer kommunerne til selv at betale, og det er ikke svært at regne ud, hvad konsekvensen vil være af det. Det vil jo være, at kommunerne hele tiden vælger den billigste løsning og presser folk ned på lavere ydelser, hvilket de forskellige reformer, der er lavet, giver mulighed for.

Så nu har jeg ligesom slået tonen an til det lovforslag, vi skal diskutere senere. Men det er ikke til at bortforklare, at det her jo er en vis lempelse af det. Nogle siger ligesom, at det jo løser alle problemerne, men jeg må bare sige, at man må erkende, at den her omlægning af fusionen skaber store problemer. Jeg må bare sige, at ja, det er et plaster, men det er et babyplaster på en blodstyrtning. Det vender vi så senere tilbage til.

Jeg skal bare sige fra Socialistisk Folkeparti, at de også støtter lovforslaget, men det er jo ikke sikkert, at de helt er enige i mit ordvalg.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren og går til næste ordfører i rækken. Det er fra Liberal Alliance, og det er fru Merete Riisager.

Det lovforslag, vi behandler nu, er et lovforslag, som vi er store modstandere af i Liberal Alliance. Det handler om, at man øger udligningen mellem kommunerne. Landsudligningen øges fra 57 til 61 pct., og overudligningen øges fra 92 til 93 pct. Vi har meget svært ved at se behovet for at øge den kommunale udligning. Det er i dag sådan, at modtagerkommunerne har højere serviceniveauer end betalerkommunerne. Eksempelvis er udgiftsniveauet i Hjørring i dag 106 pct. af det beregnede udgiftsbehov. Det vil sige, at når man tager højde for demografi og socioøkonomiske forskelle, bruger Hjørring som nettomodtager af udligningen 6 pct. mere end gennemsnittet. På Frederiksberg, som er en nettoyder, bruger man kun 93 pct.

Udligningsordningen, som den har udviklet sig, skaber en meget skæv incitamentsstruktur. Incitamenterne for kommuner som f.eks. Lyngby og Gentofte til at føre en offensiv erhvervspolitik er ikke særlig store. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke kan have ambitioner om at gøre det. De får bare ikke særlig meget ud af det, hvis de lykkes med det. Hvis der f.eks. kommer 100 kr. ekstra i kassen i Gentofte Kommune i dag, skal de aflevere 92 kr. 92 kr. ud af 100 kr. skal betales til borgere i andre kommuner. Nu ændrer man det så, så det beløb stiger til 93 kr. En kommune som Lyngby, som i dag afleverer 950 mio. kr. til udligningsordningen, skal nu aflevere 8 mio. kr. ekstra, og Gentofte skal aflevere 10 mio. kr. ekstra. Begge disse beløb vil stige efterhånden.

I Liberal Alliance har vi meget svært ved at forstå, hvorfor man ser et behov for at gå længere ned ad den her vej. Derfor vil vi stemme imod forslaget.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er fra Alternativet, og det er Josephine Fock.

Tak for ordet. Som det allerede er blevet nævnt, hænger det her lovforslag sammen med det, vi skal snakke om senere, nemlig lovforslag 183, og forslagene har, som det også er nævnt, til formål at ændre finansieringen af sociale ydelser og dermed øge det økonomiske incitament for kommunerne til at få ledige i beskæftigelse.

I Alternativet hilser vi velkommen, hvis et nyt refusionssystem kan være med til, at medarbejderne i kommunerne får en større mulighed for at vurdere, hvad den enkelte borger har behov for. De differentierede refusioner har i mange år været styrende for kommunernes indsats over for de ledige, og det har medført afgørelser, som er mere økonomisk end fagligt begrundet. Derfor er det glædeligt, at det system nu afskaffes.

Der er dog flere forhold, som bekymrer os. Den meget hurtige udfasning af refusionen og det faktum, at refusionen efter 1 år vil ligge på 20 pct., gør, at kommunerne får et større incitament til kassetænkning, og at endnu færre borgere får bevilget de mere langvarige forsørgelsesydelser som f.eks. førtidspension og revalidering. Kommunerne vil fremover få en langt større del af tilskuddet fra staten som generelt tilskud i stedet for sagsbundet refusion. Alternativet er bekymret over, at pengene dermed i fremtiden ikke går specifikt til at få folk i beskæftigelse, da kommunerne på den måde kan vælge at bruge dem på andre ting. Vi håber selvfølgelig, at kommunerne bruger de ekstra midler i bloktilskuddet på forebyggende arbejde, men vi er bekymret over, at det lige så vel kan tænkes, at de bliver brugt på andre driftsopgaver eller anlæg, og at der på den måde ikke er sikret midler til en god beskæftigelsesindsats.

Vi er bekymret for de sociale konsekvenser ved en omlægning af finansieringen af de kommunale udgifter til ydelser, og selv om det er sympatisk at ønske en større aktivitet og et forbedret incitamentssystem for den kommunale indsats, kan vi frygte, at konsekvenserne for de allersvageste i samfundet bliver store. Vi er ikke alene om den bekymring. Der er flere af høringssvarene fra behandlingen i foråret, hvori man kan se, at både LO og FTF og Dansk Socialrådgiverforening udtrykker samme bekymring, nemlig at en omlægning vil skabe incitament for kommunerne til at presse de svageste borgere helt ud af offentlig forsørgelse. En omlægning af refusionstaksterne vil altså presse kommunernes økonomi og betyde dårligere vilkår for dem, som er længst væk fra arbejdsmarkedet.

Alternativet kan derfor ikke støtte forslaget.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører i rækken er fra SF, og det er Trine Torp. Værsgo.

Ændringerne af tilskud om refusion på beskæftigelsesområdet vil få kommunaløkonomiske konsekvenser. Selv om det nye refusionssystem samlet set er udgiftsneutralt, betyder det, at nogle kommuner vil opleve et tab, og at andre vil opleve en gevinst. Med det her lovforslag sker der en tilpasning af udligningssystemet, fordi utilsigtede virkninger af ændringerne begrænses, både for kommunerne under et og for særlig vanskeligt stillede kommuner.

Det sker både i den midlertidige kompensationsordning, som vil begrænse kommunernes tab og gevinster i 2016 og 2017, og ved tilpasning af udligningssystemet generelt. Der er allerede blevet redegjort grundigt for lovforslaget under behandlingen, og det er jo en genfremsættelse, så jeg vil ikke gentage det i detaljer, men på vegne af SF komme med vores begrundelse for støtte op om lovforslaget.

SF er ikke med i aftalen om den reform af refusionssystemet, som er baggrunden for den her tilpasning af udligningssystemet. Reformen har et stort fokus på at styrke kommunernes beskæftigelsesindsats gennem økonomiske incitamenter til at gøre en tidlig indsats, men har en slagside i forhold til de kommuner, der har mange borgere med komplekse problemer og længerevarende offentlig forsørgelse. Samtidig noterer jeg mig, at der i forligskredsen er enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal have utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne.

Derfor skal der ske tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem både på kort og på lang sigt. De forhandlinger har SF ønsket at være med i og få indflydelse på. SF bakker derfor op om det her forslag om tilpasninger af udligningssystemet, fordi det kan rette op på den ulighed mellem kommunerne, som reformen af reduktionssystemet ellers skaber. Forslaget vil betyde en større udligning, og det er i overensstemmelse med SF's ønske om at mindske ulighed og sikre et Danmark, der hænger sammen, og hvor der er muligheder og udvikling i hele landet.

Jeg ved fra mit virke som kommunalpolitiker, at beskæftigelsesområdet kan være en vanskeligt styrbar størrelse, og at udsving kan slå bunden ud af økonomien i en allerede trængt kommune. Netop fordi SF er kritiske over for omlægningen af refusionssystemet, vil vi være med til at sikre en vis udligning, så kommuner ikke straffes for forhold, som de ikke selv har indflydelse på. Der er tale om en overgangsordning for 2016 og 2017, indtil finansieringsudvalget skal komme med en mere langsigtet og permanent bud på tilpasning af tilskuds- udligningssystemet, som vil kunne træde i kraft i januar 2018.

Derfor er det for SF vigtigt, at det nye refusionssystem på beskæftigelsesområdet ikke kommer til at undergrave den kommunale økonomi – ikke mindst i yderområderne. Vi er parate til at indgå i forhandlingerne om udligningssystemet, og vi støtter lovforslaget.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er den konservative ordfører, og det er Rasmus Jarlov. Værsgo.

Jeg vil gøre det meget kort, for vi har haft debatten, da forslaget her blev fremsat i sidste valgperiode, og jeg tror ikke, der er så meget at føje til det. Jeg vil bemærke, at Det Konservative Folkeparti ser meget frem til de kommende forhandlinger om udligningssystemet, hvor vi vil arbejde for, at udligningen bliver mindre, end den er i det her lovforslag, som vi synes er ganske vidtgående, i og med at vi kommer helt op på 93 pct.s udligning for visse kommuner i marginal udligning. Det synes vi er for meget, og vi hæfter os ved, at det her kun er en midlertidig fordeling af byrderne, og at vi skal finde en bedre løsning i fremtiden.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Dermed er vi igennem ordførerrækken, og så giver vi ordet til social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Lad mig starte med at takke alle ordførerne for en meget venlig modtagelse af den her genfremsættelse og også sige tillykke til de nye ordførere, som havde deres første tale her på talerstolen. Som nævnt er det her lovforslag det ene af to lovforslag, som udmønter aftalen af 2. februar 2015, som blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti helt generelt om en reform af refusionssystemet og dermed også de tilpasninger i udligningssystemet, som vi står med her. Beskæftigelsesministerens lovforslag om et nyt refusionssystem, som jo også er til behandling i dag, er så den anden del af det forslag, som udmønter aftalen.

Som nævnt er de to lovforslag her begge genfremsættelser af lovforslag, som blev fremsat i første samling af folketingsåret 2014-15, men som så på grund af valgets udskrivelse ikke nåede længere end til og med andenbehandlingen, og det er derfor, vi står her i dag. Jeg skal takke for, at det er blevet muligt, for de her genfremsatte lovforslag har altså stor betydning for den enkelte kommunes budgetteringsforudsætninger, og kommunerne har rimeligvis i deres hidtidige forberedelse af budgettet for 2016 regnet med, at lovforslagene blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2016.

Reformen af refusionssystemet indebærer en klar forenkling af det bestående meget komplicerede regelsæt, og i det her regelsæt varierer refusionsprocenten bl.a. ud fra ydelsestype og den aktive indsats, som borgerne deltager i. Det komplicerede regelsæt har efter vores vurdering taget fokus fra kommunernes vigtigste formål, som flere af ordførerne også var inde på, nemlig selve beskæftigelsesindsatsen, som handler om at få de ledige i arbejde. Tilpasningerne i det kommunale udligningssystem gør det muligt at gennemføre den her betydelige omlægning af finansieringssystemet, uden at det medfører utilsigtede forskydninger i den økonomiske balance mellem kommunerne. Med de umiddelbare tilpasninger i udligningen, en afskærmende overgangsordning og en plan om at etablere et solidt analysegrundlag for nye tilpasninger skabes tryghed omkring de økonomiske virkninger for kommunerne både på kort og på længere sigt.

Med de bemærkninger vil jeg takke for førstebehandlingen.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.