UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om virkningen på provenu og beskæftigelse, hvis 20 pct. (ca. 4.000 studerende, jf. eksempel i Kandidatudvalgets delafrapportering) af de kandidatstuderende fremover tager en fleksibel erhvervskandidatuddannelse (120 ECTS)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:

UFU alm. del spørgsmål 359

Vil ministeren redegøre for virkningen på provenu og beskæftigelse, hvis 20 pct.

(ca. 4.000 studerende, jf. eksempel i Kandidatudvalgets delafrapportering) af de

kandidatstuderende fremover tager en fleksibel erhvervskandidatuddannelse (120

ECTS) ud fra følgende forudsætninger:

•

De studerende på erhvervskandidatuddannelserne arbejder i gns. 25 timer om

ugen i 3 år og 10 måneder

• Jf. den politiske aftale får universiteterne et 50 pct. forhøjet taxameter under hele

forløbet. Der kan i beregningerne tages udgangspunkt i laveste taxameter (35.600

kr.)

• Beregningen bedes udarbejdet for en fireårig periode.

• Betydningen for provenu-

og beskæftigelsesvirkninger bedes udarbejdet ift. hhv.

1) nuværende forhold og 2) hvis samme 4.000 studerende modtog en 1¼-årig 75

ECTS kandidatuddannelse.

• I svaret bedes fordelingen af udgifterne til su, uddannelsesbevillinger, arbejdsud-

bud m.v. og alle beregningsforudsætninger være udspecificeret. Der henvises til

Kandidatudvalgets delafrapportering ”På vej mod et nyt kandidatlandlandskab,

ufm.dk, juni 2024.

Svar

Der kan generelt ikke skønnes over økonomiske virkninger af erhvervskandidat-

ordningen på den offentlige saldo og den strukturelle beskæftigelse, da det ikke er

muligt på forhånd at skønne over aktivitetsomfanget. I stedet kan der opstilles et

regneeksempel, hvor der tages udgangspunkt i spørgsmålets givne forudsætnin-

ger. Virkningen på provenu og strukturel beskæftigelse illustrerer således de isole-

rede virkninger forbundet med et hypotetisk aktivitetsomfang på 4.000 erhvervs-

kandidatstuderende med de i spørgsmålet angivne forudsætninger.

Regneeksemplet viser, at 4.000 erhvervskandidatstuderende under de givne for-

udsætninger samlet set er forbundet med merudgifter på 200 mio. kr. og 900 mio.

kr., når der sammenlignes med samme antal studerende på hhv. ordinære toårige

kandidatuddannelser (svarende til nuværende forhold) og kandidatuddannelser på

75 ECTS,

jf. tabel 1.

Det svarer til en merudgift på hhv. knap 50.000 kr. og

250.000 kr. pr. studerende.

5. november 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

467679

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om virkningen på provenu og beskæftigelse, hvis 20 pct. (ca. 4.000 studerende, jf. eksempel i Kandidatudvalgets delafrapportering) af de kandidatstuderende fremover tager en fleksibel erhvervskandidatuddannelse (120 ECTS)

Tabel 1

Illustrativt regneeksempel på provenu- og beskæftigelsesvirkninger for fireårig erhvervskan-

didatuddannelse (120 ECTS) relativt til ordinær toårig kandidatuddannelse og kandidatud-

dannelse på 75 ECTS, 4.000 studerende, fuldt indfaset i et givent år

Ift. ordinær toårig kandi-

datuddannelse på 120

ECTS

Forskel i alt, mio. kr. (2024-pl)

- heraf direkte

-- heraf taxameter

-- heraf SU

- heraf indirekte

-200

200

-150

300

-350

Ift. ordinær kandi-

datuddannelse på

75 ECTS

-900

-150

150

-900

Forskel i arbejdsudbud (fuldtidsper-

soner)

Anm.:

1.350

-750

Kilde:

Afrundet til nærmeste 50 mio. kr. og fuldtidspersoner, hvorfor afvigelser i summer kan fore-

komme. De samlede udgifter til erhvervskandidatuddannelsen baserer sig på de givne forud-

sætninger, dvs. en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS med et sideløbende beskæfti-

gelsesomfang på 25 timer pr. uge og en varighed på 3 år og 10 mdr. De givne forudsætnin-

ger indebærer et 50 pct. forhøjet taxameter, der regnes med udgangspunkt i den givne taxa-

metersats på 35.600 kr. Udgifterne sammenlignes over en fireårig periode for en population

af 4.000 studerende. Et negativt fortegn afspejler, at en fireårig erhvervskandidatuddannelse

på 120 ECTS er mere udgiftsdrivende end en ordinær toårig kandidatuddannelse eller en

kandidatuddannelse på 75 ECTS.

Egne beregninger.

I regneeksemplet dækker merudgiften ved fireårige erhvervskandidatuddannelser i

sammenligning med de to andre typer af kandidatuddannelser over modsatrettede

virkninger på henholdsvis det direkte og indirekte provenu. Disse gennemgås sær-

skilt nedenfor.

Virkning på direkte provenu sfa. taxameter og SU

Samlet set er 4.000 studerende på erhvervskandidatuddannelser på 120 ECTS

frem for toårige ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS forbundet med di-

rekte mindreudgifter på 200 mio. kr. til taxameter og SU. Sammenlignes erhvervs-

kandidatuddannelser på 120 ECTS med ordinære kandidatuddannelser på 75

ECTS er de direkte udgifter til taxameter og SU omtrent de samme.

Erhvervskandidatstuderende modtager

–

i modsætning til studerende på fuldtids-

kandidatuddannelser på 75 og 120 ECTS

–

ikke SU under uddannelsesforløbet,

hvilket isoleret set er forbundet med mindreudgifter for erhvervskandidatuddannel-

serne.

For så vidt angår udgifter til taxameter gives der i eksemplet et forhøjet taxameter-

tilskud pr. STÅ til både erhvervskandidatuddannelser og ordinære kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS. I sammenligning med en ordinær toårig kandidatuddannelse

på 120 ECTS er den fireårige erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS forbun-

det med en merudgift grundet det forhøjede taxametertilskud pr. ECTS. I sammen-

ligning med en ordinær kandidatuddannelse på 75 ECTS er den fireårige

Side 2/4

erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS ligeledes forbundet med en merudgift,

men her er årsagen derimod den, at erhvervskandidatuddannelsen er berammet til

flere ECTS.

Virkning på indirekte provenu

I regneeksemplet er det indirekte provenu markant lavere for fireårige erhvervs-

kandidatuddannelser på 120 ECTS sammenlignet med hhv. nuværende forhold

med ordinære toårige kandidatuddannelser og særligt ordinære kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS.

I sammenligning med ordinære toårige kandidatuddannelser på 120 ECTS inde-

bærer 4.000 erhvervskandidatstuderende under de givne forudsætninger et lavere

indirekte provenu på 350 mio. kr. på trods af et positivt bidrag til den strukturelle

beskæftigelse på 1.350 fuldtidspersoner. Det afspejler, at saldovirkningen for kan-

didatstuderende under studiet er lavere end for kandidatuddannede i beskæfti-

gelse,

jf. faktaarket Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Forberedt på fremti-

den I af 2. marts 2023.

Den positive effekt på den strukturelle beskæftigelse af-

spejler, at de studerende på ordinære toårige kandidatuddannelser på 120 ECTS

antages at arbejde markant mindre end erhvervskandidatstuderende i de to år,

hvor begge grupper er under uddannelse. Når studerende på ordinære toårige

kandidatuddannelser på 120 ECTS er færdiguddannede og træder ud på arbejds-

markedet, antages det derimod, at antallet af arbejdstimer for denne gruppe vil

overstige antallet af arbejdstimer for studerende på erhvervskandidatuddannelser,

som fortsat er under uddannelse. Fordi førstnævnte virkning er større end sidst-

nævnte, bliver effekten på den strukturelle beskæftigelse af flere studerende på fi-

reårige erhvervskandidatuddannelser frem for ordinære toårige kandidatuddannel-

ser på 120 ECTS (under de givne forudsætninger) samlet set positiv. Beregnin-

gerne er følsomme over for beregningsforudsætningerne, og regneeksemplet af-

spejler de i spørgsmålet givne beregningsforudsætninger. Såfremt de erhvervs-

kandidatstuderende fx arbejder mere end 25 timer om ugen, vil merudgiften ved

fireårige erhvervskandidatuddannelser på 120 ECTS i sammenligning med de to

andre typer af ordinære kandidatuddannelser alt andet lige være mindre end i reg-

neeksemplet.

I sammenligning med ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS indebærer

4.000 erhvervskandidatstuderende under de givne forudsætninger et lavere indi-

rekte provenu på 900 mio. kr. Det afspejler en reduktion i den strukturelle beskæf-

tigelse på 750 fuldtidspersoner og derudover effekten af en lavere saldovirkning

som studerende end som færdiguddannet,

jf. ovenfor.

Den negative effekt på den

strukturelle beskæftigelse afspejler, at de erhvervskandidatstuderende først i en

kortere periode antages at arbejde mere end studerende på ordinære kandidatud-

dannelser på 75 ECTS (hvor begge grupper er under uddannelse), mens de er-

hvervskandidatstuderende til gengæld i en længere periode herefter antages at ar-

bejde mindre end færdiguddannede kandidater fra ordinære kandidatuddannelser

på 75 ECTS, som på dette tidspunkt er trådt ud på arbejdsmarkedet. Fordi først-

nævnte virkning er mindre end sidstnævnte, bliver effekten på den strukturelle be-

skæftigelse af 4.000 studerende på fireårige erhvervskandidatuddannelser på 120

ECTS frem for ordinære kandidatuddannelser på 75 ECTS (under de givne forud-

sætninger) samlet set negativ.

Side 3/4

Som nævnt er det ikke er muligt

på forhånd

at stille garanti for de forpligtende an-

sættelsesaftaler mellem studerende og virksomheder, hvorfor det ikke er muligt at

skønne over aktivitetsomfanget. Derimod skal denne besvarelse betragtes som et

regneeksempel, der alene baserer sig på de i spørgsmålet angivne forudsætnin-

ger, herunder det givne aktivitetsomfang på fireårige erhvervskandidatuddannel-

ser.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 4/4