Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1549274_0001.png
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. september 2015
Strafferetskontoret
Thomas Jørn Rasmussen
2015-0032/38-0030
1714730
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 27. august 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om ministeren har mulighed for at udøve indflydelse på Rigsadvokatens arbejde, prioritering af opgaver og om ministeren kan overdrage konkrete sager til Rigsadvokaten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Ministeren
bedes i forlængelse af samråd i Udvalget for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik den 5. maj 2015 vedrørende
foreningen Hizb ut-Tahrir, jf. samrådsspm. S og T, redegøre
for ministerens instruktionsbeføjelser over for Rigsadvokaten,
herunder om ministeren har mulighed for at udøve indflydelse
på Rigsadvokatens arbejde, prioritering af opgaver og om mi-
nisteren kan overdrage konkrete sager til Rigsadvokaten?
Svar:
Justitsministerens rolle i forhold til anklagemyndigheden er navnlig regu-
leret i retsplejelovens § 98.
Det følger således af retsplejelovens § 98, stk. 1, at anklagemyndigheden
er underlagt justitsministeren, der fører tilsyn med de offentlige anklagere.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at justitsministeren kan fast-
sætte bestemmelser om de offentlige anklageres udførelse af deres opga-
ver. Endelig følger det af stk. 3, 1. pkt., at justitsministeren kan give de of-
fentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, her-
under om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 67
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.
Som det fremgår heraf, iværksatte Rigsadvokaten i juli 2008 en ordning,
hvorefter rigsadvokaturen løbende skal modtage en indberetning fra politi-
kredsene og statsadvokaterne om forhold, der kan have betydning for
spørgsmålet om et forbud mod Hizb ut-Tahrir. Rigsadvokaten anmodede
samtidig Politiets Efterretningstjeneste om løbende orientering om rele-
vante oplysninger om foreningen.
Rigsadvokaten tilkendegav senest i forbindelse med besvarelsen af 6. fe-
bruar 2015 af spørgsmål nr. 307 (Alm. del) fra Udvalget fra Udlændinge-
og Integrationspolitik, at rigsadvokaturen ikke havde modtaget oplysnin-
ger, der gav anledning til en ændret vurdering af, om der bør tages skridt
til at søge Hizb ut-Tahrir opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78.
2