Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1549278_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
25. september 2015
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: ASP
Sagsnr.: 2015-0032/38-0032
Dok.:
1714825
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 27. august 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om ministeren formelt set har mulighed for at anmode Rigsadvokaten om en fornyet redegørelse for, hvorvidt det i henhold til grundlovens bestemmelser vil være muligt at opløse og forbyde den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Ministeren bedes i forlængelse af samråd i Udvalget for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik den 5. maj 2015 vedrørende
foreningen Hizb ut-Tahrir, jf. samrådsspm. S og T, redegøre
for, om ministeren formelt set har mulighed for at anmode
Rigsadvokaten om en fornyet redegørelse for, hvorvidt det i
henhold til grundlovens bestemmelser vil være muligt at oplø-
se og forbyde den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir? Og i
givet fald bedes ministeren oplyse, om regeringen vil være ind-
stillet på at anmode Rigsadvokaten om en ny redegørelse for,
om der er grundlag for at rejse en sag ved domstolene om op-
løsning af foreningen Hizb ut-Tahrir?”
Svar:
Det er grundlæggende regeringens opfattelse, at foreninger som Hizb ut-
Tahrir ikke hører hjemme i Danmark. Hizb ut-Tahrir skal derfor søges op-
løst, hvis der på et tidspunkt findes grundlag herfor.
Jeg har som justitsminister mulighed for at anmode Rigsadvokaten om at
udarbejde en ny redegørelse om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir i
henhold til grundlovens § 78.
Der er imidlertid efter min opfattelse ikke behov for at anmode Rigsadvo-
katen om at udarbejde en sådan ny redegørelse på nuværende tidspunkt.
Rigsadvokaten har således i 2004 og 2008 afgivet redegørelser
om eventuel
opløsning af Hizb-ut-Tahrir. I begge tilfælde vurderede Rigsadvokaten, at der
ikke var bevismæssigt
og dermed heller ikke juridisk
grundlag for at søge
Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom i medfør af grundlovens § 78.
Rigsadvokaten iværksætte i juli 2008 en ordning, hvorefter rigsadvokatu-
ren løbende skal modtage indberetning fra politikredsene og statsadvoka-
terne om forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud
mod Hizb ut-Tahrir. Rigsadvokaten anmodede samtidig Politiets Efterret-
ningstjeneste om løbende orientering om relevante oplysninger om for-
eningen. Formålet med denne ordning er at samle grundlag for løbende at
vurdere, om der måtte være grundlag for at overveje en forbudssag.
Rigsadvokaten tilkendegav senest i forbindelse med besvarelsen af 6. fe-
bruar 2015 af spørgsmål nr. 307 (Alm. del) fra Udvalget fra Udlændinge-
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om ministeren formelt set har mulighed for at anmode Rigsadvokaten om en fornyet redegørelse for, hvorvidt det i henhold til grundlovens bestemmelser vil være muligt at opløse og forbyde den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir, til justitsministeren
og Integrationspolitik, at rigsadvokaturen ikke havde modtaget oplysnin-
ger, der gav anledning til en ændret vurdering af, om der bør tages skridt
til at søge Hizb ut-Tahrir opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78.
Jeg forventer, at Rigsadvokaten orienterer mig, hvis rigsadvokaturen måtte
modtage oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering af, om
der måtte være grundlag for at overveje en forbudssag.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 25. august 2015 af spørgsmål nr. 7
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3