UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvordan proceduren er, når en asylansøger kommer til Danmark og antræffes første gang af politiet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

5. oktober 2015

Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har den 27. august 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 62 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 62 (Alm. del):

Vil ministeren redegøre for, hvordan proceduren er, når en asylansøger kommer til Dan-

mark og antræffes første gang af politiet, herunder:

hvorvidt politiet må foretage visitation af asylansøgerens person og af med-

bragte effekter såsom bagage, mobiltelefoner osv.

hvordan politiet sikrer sig asylansøgerens identitet og motiver for asylansøg-

ningen

hvordan der sondres mellem almindelige asylansøgere og asylansøgere, der

kan være kriminelle eller potentielle terrorister

hvorvidt politiet må tilbageholde asylansøgere, mens en ordentlig personiden-

tifikation pågår.

Spørgsmålet har tidligere været stillet i Integrationsudvalget, jf. folketingssamlingen 2014-

15, 1. samling, UUI alm. del – spørgsmål 547.

Svar:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet i umiddelbar forlængelse af, at man kommer i

kontakt med en udlænding, der søger asyl, skal registrere ansøgeren med navn, fø-

dedata og nationalitet (og oplysninger om eventuel statsløshed) på baggrund af op-

lysninger fra ansøgeren eller data, der fremgår af foreliggende dokumenter vedrø-

rende ansøgeren.

Asylansøgeren skal endvidere visiteres, og eventuel bagage skal ransages med hen-

blik på at sikre eventuelle dokumenter (f.eks. pas, ID-kort, billetter, asylkort udstedt

i et andet land mv.) og genstande (f.eks. mobiltelefoner, USB-stick, memorycards

mv.), der kan medvirke til at fastslå ansøgerens identitet, nationalitet og rejserute

eller tilknytning til andre lande. Endvidere skal politiet oprette en sag i politiets

sagsbehandlingssystem (POLSAS), og der skal udfærdiges en rapport med bl.a. op-

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

36977191

Dokument nr.

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvordan proceduren er, når en asylansøger kommer til Danmark og antræffes første gang af politiet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

lysninger om identitet. Der skal endvidere ske opslag i relevante registre (Det Cen-

trale Kriminalregister og det særlige Schengen-informationssystem SIS II).

Herudover skal der optages foto og fingeraftryk af alle asylansøgere, som er 14 år

eller ældre, og fingeraftrykkene skal sendes til Nationalt Kriminalteknisk Center i

Rigspolitiet, der registrerer og søger fingeraftrykkene i relevante registre, herunder

Eurodac-databasen. Derudover skal politiet træffe og forkynde afgørelse for asyl-

ansøgere om at tage ophold efter anvisning og give møde hos politiet efter tilsigel-

se.

Herefter overgives sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på den videre sags-

behandling, herunder nærmere tilvejebringelse af oplysninger om ansøgerens

asylmotiv. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet ikke siden den 1. september

1995 har haft til opgave at tilvejebringe oplysninger om udlændingens asylmotiv.

Det er ikke strafbart eller på anden måde ulovligt at ansøge om asyl i Danmark. Der

vil derfor som den klare hovedregel ikke være noget grundlag for at frihedsberøve

en udlænding, der ansøger om asyl, i medfør af udlændingeloven. Ligesom det som

det helt klare udgangspunkt ikke vil være nødvendigt at frihedsberøve en asylansø-

ger under sagsbehandlingen hos politiet.

Det kan dog i nogle sager være nødvendigt med en kortvarig frihedsberøvelse i den

indledende fase af sagsbehandlingen for nærmere at få fastlagt/vurderet bestemte

forhold (identitet, nationalitet, rejserute, eventuel Dublin-forhandling, medvirken

mv.) i medfør af udlændingeloven. Forinden iværksættelse af en eventuel friheds-

berøvelse vurderer politiet, om sagsbehandlingen/den resterende sagsbehandling

kan forventes afsluttet inden for rimelig tid (proportionalitetskravet). Politiet skal

således altid foretage en konkret proportionalitetsvurdering.

Der vil efter omstændighederne på baggrund af resultatet af opslag i Det Centrale

Kriminalregister og/eller SIS II eller ved hit på fingeraftryk i relevante databaser

kunne ske frihedsberøvelse efter reglerne i retsplejeloven som led i en strafferetlig

behandling.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 3. april 2014 af

spørgsmål nr. 233 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”

Det kan supplerende oplyses, at Udlændingestyrelsen – som omtalt i besvarelsen af 18.

august 2015 af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrations- og

Boligudvalg – i forbindelse med asylsagsbehandlingen har fokus på, om en udlænding, der

ellers anses som flygtning efter udlændingelovens § 7, skal udelukkes fra at få opholdstil-

ladelse i Danmark efter udlændingelovens § 10. Efter udlændingelovens § 10 kan der bl.a.

ikke meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen må anses for en fare

for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed.

Efter udlændingelovens § 45 a kan udlændingemyndighederne uden udlændingens sam-

tykke videregive oplysninger fra en udlændingesag til Politiets Efterretningstjeneste eller

Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis oplysningerne kan have betydning for efterretnings-

tjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Udlændingestyrelsen hører des-

uden altid efterretningstjenesterne i sager, hvor det efter styrelsens opfattelse kan være

Side

2/3

relevant at overveje, om opholdstilladelse er udelukket som følge af hensynet til statens

sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Inger Støjberg

Rasmus Kieffer-Kristensen

Side

3/3