UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvor meget flygtninge kan få udbetalt i forskellige former for boligstøtte, til beskæftigelsesministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

10.september 2015

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har i brev af 14. august 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 40 (UUI alm. del) (Omtryk – 18-08-2015 – Ændret adres-

sat), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen

(DF).

Sagsnr. 15/09081

Spørgsmål nr. 40:

”Kan ministeren oplyse, hvor meget flygtninge kan få udbetalt i forskellige former

for boligstøtte, samt i hvor lange perioder disse udbetalinger kan finde sted? Opgø-

relsen bedes opgjort på henholdsvis udbetaling for enkelte boligstøtteformer og det

samlede beløb.”

Endeligt svar:

Retten til boligstøtte er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i Danmark. Perso-

ner, der opholder sig i landet alene på grundlag af en ansøgning om opholdstilla-

delse efter udlændingeloven, herunder asylansøgere, har ikke fast bopæl i landet,

og kan derfor ikke opnå boligstøtte. Udbetaling af boligstøtte forudsætter, at den

pågældende har fået enten varig eller midlertidig opholdstilladelse efter udlændin-

geloven.

Boligstøtte er delt op i to ydelser, boligydelse og boligsikring.

For at få boligydelse skal man være folkepensionist eller være tildelt førtidspension

efter reglerne fra før 1. januar 2003. Boligydelse gives både til lejere, andelshavere

og ejere. Er man lejer, får man boligydelse som et tilskud, der ikke skal betales til-

bage. Hvis man er ejer eller andelshaver, får man boligydelse som et lån, der skal

tilbagebetales, når man flytter fra boligen.

For at få boligsikring, skal man være lejer. Er man tildelt førtidspension efter reg-

lerne fra 1. januar 2003, kan der også søges boligsikring til ejer- og andelsboliger.

For så vidt angår hvor meget der kan udbetales i boligstøtte, herunder til flygtnin-

ge, kan det oplyses, at den individuelle boligstøtte er en behovsbestemt ydelse, der

beregnes på grundlag af objektive forhold, bl.a. på grundlag af husstandens ind-

komst, huslejens størrelse og boligens størrelse. Det afhænger derfor af de indivi-

duelle forhold, hvor meget der udbetales i boligstøtte.

Overordnet set beregnes boligsikring som 60 pct. af den årlige boligudgift fratruk-

ket 18 pct. af husstandsindkomsten over 141.600 kr. Boligydelse beregnes som 75

UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvor meget flygtninge kan få udbetalt i forskellige former for boligstøtte, til beskæftigelsesministeren

pct. af den årlige boligudgift fratrukket 22,5 pct. af husstandsindkomsten over

151.500. Der kan som udgangspunkt maksimalt udbetales 41.928 kr. i boligsikring

og 44.844 kr. i boligydelse årligt.

Der gælder særlige regler for beregning af boligstøtte for personer, som er

bevægelseshæmmede, samt personer som anvises og visiteres til en ældre-

bolig m.v.

Boligstøtten udbetales løbende, og så længe boligstøttemodtageren opfylder lovens

betingelser.

Det kan herudover oplyses, at der kan ydes lån til beboerindskud efter boligstøtte-

loven, som udgangspunkt alene til beboerindskud i almene boliger. Beboerind-

skudslån til flygtninge kan dog ydes til såvel private som almene boliger i de første

3 år efter, at flygtningen har fået opholdstilladelse. Der er tale om et tilbagebeta-

lingspligtigt beløb. Dertil kommer, at beboerindskudslån ikke kan ydes til beløb,

der overstiger et halvt års leje.

Derudover kan der ydes støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til personer,

herunder til flygtninge, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Det

bemærkes, at for personer, der modtager integrationsydelse, er der et loft over sær-

lig støtte, så særlig støtte sammen med personens øvrige nettoindtægter, herunder

integrationsydelsen, ikke kan overstige nettoværdien af 12.543 kr. pr. måned (sva-

rende 70 pct. af dagpengesatsen).

Endelig kan det oplyses, at der i særlige tilfælde (fx til mennesker med handicap)

findes andre muligheder for at yde hjælp til boligudgifter efter serviceloven, aktiv-

loven og integrationsloven.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen