UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om uens praksis i forhold til domstolenes afsigelse af kendelser om frihedsberøvelse af mindreårige udlændinge i surrogat efter udlændingelovens paragraf 36, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har efter ønske fra Johanne

Schmidt-Nielsen (EL) den 14. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 33 (Alm. del) til

udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 33:

Det fremgår af REU alm. del bilag 18, underbilag B, at der er en uens praksis i forhold til

domstolenes afsigelse af kendelser om frihedsberøvelse af mindreårige udlændinge i sur-

rogat efter udlændingelovens paragraf 36, og at Rigspolitiet forsøger af få ophævet så-

danne kendelser om frihedsberøvelse i surrogat med henblik på placering i Institutionen

For Frihedsberøvede Asylansøgere, Ellebæk. Finder ministeren denne uens praksis hen-

sigtsmæssig, og hvad agter han i benægtende fald at foretage sig for at bringe den til op-

hør?

Svar:

Det følger af § 36 i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september

2014, at politiet kan bestemme, at en udlænding skal frihedsberøves, såfremt de mindre

indgribende foranstaltninger efter § 34 ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for

afvisning, udvisning eller udsendelse af en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig

her i landet.

Bestemmelsen i § 36 finder bl.a. anvendelse ved frihedsberøvelse af uledsagede mindre-

årige udlændinge. Bestemmelsen – og Rigspolitiets administration heraf – bygger over-

ordnet set på det grundlæggende princip, at frihedsberøvelse af unge under 18 år så vidt

muligt bør undgås og således alene må anvendes som en sidste udvej og for det kortest

mulige passende tidsrum.

I særlige tilfælde kan der dog være behov for frihedsberøvelse af mindreårige udlændinge

med henblik på bl.a. udsendelse.

Der er i den forbindelse fastsat nærmere regler i udlændingelovens § 37, stk. 10, om for-

holdene under frihedsberøvelsen. Efter bestemmelsen skal en udlænding, der er friheds-

berøvet efter § 36 med henblik på bl.a. udsendelse, indkvarteres i særlige faciliteter, og

hvis dette ikke er muligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte.

Særligt for uledsagede mindreårige gælder, at de ikke må frihedsberøves i fængsler.

Bestemmelsen i § 37, stk. 10, indebærer således, at frihedsberøvelse af uledsagede min-

dreårige som hovedregel skal ske i særlige faciliteter som f.eks. Institutionen Ellebæk.

29. oktober 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

36977191

1736276

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om uens praksis i forhold til domstolenes afsigelse af kendelser om frihedsberøvelse af mindreårige udlændinge i surrogat efter udlændingelovens paragraf 36, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Derudover gælder, at en uledsaget mindreårig udlænding, der frihedsberøves, som ud-

gangspunkt skal holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at

tjene barnets tarv. Dette følger af FN’s Børnekonventions artikel 37.

Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse af 30. januar 2015, er der en uens praksis i

forhold til afsigelse af kendelser om placering af mindreårige udlændinge, idet der i visse

tilfælde afsiges kendelse om placering i surrogat (dvs. placering i institutioner for kriminel-

le unge), mens der i andre sager ikke bliver afsagt kendelse om placering i surrogat.

Det bemærkes i den forbindelse, at en frihedsberøvelse i surrogat som udgangspunkt vil

indebære, at den mindreårige udlænding anbringes sammen med unge kriminelle. En

sådan placering vil dermed rejse spørgsmål om forholdet til bestemmelsen i udlændinge-

loven § 37, stk. 10, hvorefter de frihedsberøvede skal holdes adskilt fra almindeligt indsat-

te.

Det bemærkes endvidere, at det efter udlændingeloven er udgangspunktet, at frihedsbe-

røvelse af uledsagede mindreårige udlændinge – i det omfang der overhovedet er grund

til at skride til frihedsberøvelse – skal ske i særlige faciliteter som f.eks. Institutionen Elle-

bæk., jf. ovenfor.

Rigspolitiet har i den forbindelse over for ministeriet peget på nogle udfordringer i for-

hold til placering af frihedsberøvede mindreårige udlændinge i institutionen Ellebæk. Det

gælder navnlig det forhold, at mindreårige udlændinge, der frihedsberøves, som udgangs-

punkt skal holdes adskilt fra de voksne frihedsberøvede udlændinge, jf. herom ovenfor. En

sådan anbringelse (adskilt fra voksne) rejser dog spørgsmål om, hvorvidt der – på bag-

grund af, at der kun frihedsberøves ganske få mindreårige udlændinge – kan sikres den

enkelte mindreårige udlænding tilstrækkelig mulighed for fællesskab med andre. Rigspoli-

tiet afstår derfor for tiden fra at frihedsberøve mindreårige udlændinge.

Det er ikke en tilfredsstillende situation, at der ikke kan ske frihedsberøvelse af mindreåri-

ge udlændinge i de særlige tilfælde, hvor der opstår behov herfor. Jeg har derfor bedt

mine embedsmænd om i samarbejde med Justitsministeriet, Rigspolitiet og Direktoratet

for Kriminalforsorgen at se nærmere på spørgsmålet om, hvorledes der inden for de

nævnte rammer, jf. ovenfor, kan ske frihedsberøvede af uledsagede mindreårige udlæn-

dinge i de helt særlige tilfælde, hvor dette skønnes at være nødvendigt.

For en god ordens skyld bemærkes det, at mindreårige udlændinge, der er kriminelle, og

som varetægtsfængsles i medfør af udlændingelovens § 35, fortsat har mulighed for at

surrogatanbringes, idet denne persongruppe kan placeres sammen med andre mindreåri-

ge kriminelle.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

2/2