Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2015
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2015-0032/27-0397
1691510
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til udlændinge-,
integrations- og boligministeren den 5. august 2015. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Inger Støjberg
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
www.uibm.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til artiklerne "Seksuelle detaljer indgår i sagsbehandlingen af asylansøgere" og "De går for langt, når de vil vide, hvad vi lavede på badeværelset", til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklerne "Seksuelle detaljer
indgår i sagsbehandlingen af asylansøgere" og "De går for
langt, når de vil vide, hvad vi lavede på badeværelset", Jyl-
lands-Posten, den 4. august 2015, og oplyse, om hun finder
Udlændingestyrelsens fremgangsmåde i de beskrevne sager be-
tryggende og i overensstemmelse med den i artiklerne omtalte
afgørelse fra EU-domstolen fra december 2014, hvor det slås
fast, at myndighederne ikke må spørge detaljeret ind til intime
detaljer om asylansøgeres seksuelle praksis?”
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”I forbindelse med afgørelser i asylsager, hvor ansøger som
motiv for sin asylansøgning påberåber sig sin seksuelle orien-
tering (LGBT-motiv), skal Udlændingestyrelsen sikre, at der
tilvejebringes de faktiske oplysninger, som er nødvendige for
at kunne træffe afgørelse om asyl. Udlændingestyrelsen foreta-
ger ved afgørelsen en konkret og individuel vurdering af sa-
gens omstændigheder. Som led heri vurderer Udlændingesty-
relsen ansøgerens generelle troværdighed i overensstemmelse
med FN’s retningslinjer om asylsagsbehandling, jf. Håndbog
om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus,
2. Del, B. Fastlæggelse af fakta, pkt. 204.
Denne generelle troværdighedsvurdering følger endvidere af
FN’s særlige retningslinjer om ansøgning om flygtningestatus
på baggrund af seksuel orientering eller kønsidentitet, jf.
Guidelines on International Protection No. 9: Claims to Refu-
gee Status based on Sexual Orientation and/or Gender Identity
within the context of Article 1A(2) of the 1951 Convention
and/or its 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, pkt.
62 og 63. Efter disse retningslinjer bør der foretages en samlet
vurdering af sagens omstændigheder, herunder ansøgerens op-
vækst, hvornår ansøgeren opdagede sin seksuelle orientering,
pågældendes familiære forhold og ansøgerens seksuelle for-
hold.
Det følger af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
(EMD) praksis i sager om seksuel orientering, at det vil være i
strid med ansøgerens grundlæggende rettigheder, hvis der stil-
les detaljerede spørgsmål til ansøgers seksuelle praksis. Derfor
indgår nærmere oplysninger om ansøgerens seksuelle praksis
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til artiklerne "Seksuelle detaljer indgår i sagsbehandlingen af asylansøgere" og "De går for langt, når de vil vide, hvad vi lavede på badeværelset", til udlændinge-, integrations- og boligministeren
heller ikke som en del af Udlændingestyrelsens normale pro-
cedure. EMD har imidlertid også tilkendegivet, at det forhold,
at en ansøger oplyser at have et LGBT-motiv ikke i sig selv
nødvendigvis er tilstrækkeligt, og at det kan kræve en nærmere
bekræftelse, hvorfor det i konkrete tilfælde kan være relevant
at spørge ind til ansøgerens seksuelle aktiviteter for at fastlæg-
ge fakta og omstændigheder forbundet med ansøgerens oplyste
seksuelle orientering. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at
stille uddybende spørgsmål af denne karakter, skal der tages
nøje hensyn til, at der er tale om særdeles følsomme forhold.”
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan henholde sig til Ud-
lændingestyrelsens udtalelse.
3