”Hvilke klagemuligheder foreligger der, hvis en asylansøger har fået afslag på
anmodning om asyl og hvor ansøgeren har ret til asyl i henhold til Børnekonven-
tionen? Kan den pågældende klage til domstolene?”
For at svare på spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra udlændinge -, integra-
tions – og boligministeren. Udlændinge -, integrations – og boligministeren oply-
ser i den anledning:
”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet lægger til grund, at
der med spørgsmålet sigtes til den beskyttelse, som gives udlæn-
dinge i medfør af udlændingelovens § 7 om asyl.
Ansøgninger om asyl behandles af Udlændingestyrelsen i første in-
stans med klageadgang til Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet er et sagkyndigt domstolslignende organ. Nævnet
består af en formand og et antal næstformænd, som er dommere,
og et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advo-
katrådet, udlændinge-, integrations- og boligministeren, udenrigs-
ministeren og Dansk Flygtningehjælp.
Flygtningenævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage
eller søge instruktion fra den beskikkede eller indstillende myndig-
hed eller organisation.
Det følger af udlændingelovens § 56, stk. 8, at Flygtningenævnets
afgørelser er endelige. Flygtningenævnets afgørelser kan således ik-
ke indbringes for anden administrativ myndighed eller prøves af
domstolene.
Endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8, udeluk-
ker ikke Flygtningenævnet fra at genoptage en sag. Bestemmelsen
Side
af