UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om i hvilket omfang Børnekonventionen er gældende ret i Danmark, til social- og indenrigsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Sagsnr. 2015 - 6624

Dato: 20-08-2015

”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang Børnekonventionen er gælden-

de ret i Danmark og herunder om myndighederne har pligt til administrere i

overensstemmelse med Børnekonventionen?”

Danmark har ratificeret FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets ret-

tigheder. Konventionen trådte i kraft den 2. september 1990. For Danmarks ved-

kommende trådte den i kraft den 18. august 1991. Danmark har ikke inkorpore-

ret konventionen.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt konventionen er gældende ret, hen-

vises til betænkning nr. 1546/2014 om inkorporering mv. inden for menneske-

retsområdet, s. 34 f, hvoraf det bl.a. fremgår, at:

”Ved beskrivelsen af ikke-inkorporerede konventioners status i

dansk ret har der i den juridiske litteratur traditionelt været henvist

til fortolknings-, formodnings- og instruktionsreglen. Disse begreber

er grundlæggende forsøg på at beskrive retstilstanden i Danmark,

hvor internationale konventioner mv., kan anvendes af danske dom-

stole og andre retsanvendende myndigheder, selv om de ikke er

særskilt gennemført i dansk ret. Herved tilstræbes en retsanvendel-

se, der er i overensstemmelse med de internationale konventioner

mv., som Danmark har tiltrådt, således at det undgås, at Danmark

påføres et ansvar for folkeretsbrud. Der pågår i den juridiske littera-

tur en fortsat diskussion om forholdet mellem dansk ret og folkeret.

Fortolkningsreglen indebærer efter den almindelige opfattelse, at

danske retsregler ved fortolkningstvivl skal søges fortolket på en

måde, der bringer dem i overensstemmelse med Danmarks interna-

tionale forpligtelser. Dette gælder, uanset om de folkeretlige forplig-

telser er nyere eller ældre end den danske retsregel. Hvis det f.eks.

fremgår af en lovs forarbejder, at en eller flere konventioner forud-

sættes efterlevet i forbindelse med anvendelsen af loven, vil borge-

ren således almindeligvis kunne støtte ret på disse konventioner ved

Side

UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om i hvilket omfang Børnekonventionen er gældende ret i Danmark, til social- og indenrigsministeren

domstolene og i den forbindelse få prøvet, om de pågældende folke-

retlige forpligtelser er krænket.

Efter formodningsreglen skal danske domstole og andre retsanven-

dende myndigheder ifølge den almindelige opfattelse tage udgangs-

punkt i, at lovgiver må formodes ikke at ville handle i strid med

Danmarks folkeretlige forpligtelser. Domstolene og andre retsan-

vendende myndigheder skal derfor så vidt muligt søge at anvende

de nationale regler på en sådan måde, at en krænkelse af de interna-

tionale forpligtelser undgås.

Hensynet til at undgå folkeretsbrud indgår med stor vægt i fortolk-

ningen af love og administrativ regulering og kan efter omstændig-

hederne føre til en fortolkning, der afviger fra ordlyden af en lovbe-

stemmelse eller fra tilkendegivne forudsætninger i forarbejderne.

Hverken fortolknings- eller formodningsreglen kan og i enhver situa-

tion danne grundlag for en fortolkning af en national regel, der

bringer reglen i overensstemmelse med en folkeretlig forpligtelse.

Det gælder f.eks., hvor lovgiver måtte have tilsigtet en klar modstrid

mellem en dansk retsregel og en folkeretlig forpligtelse. Udvalget er

dog ikke bekendt med, at sådanne tilsigtede uoverensstemmelser

skulle være forekommet. Fortolknings- og formodningsreglen er

desuden begrænset til fortolkningen af den almindelige lovgivning

og regulering med hjemmel i lov, således at de ikke har betydning

for grundlovsfortolkningen.

Det skal bemærkes, at hvis en tiltrådt konvention stiller krav til

dansk ret, som lovgivningen ikke opfylder – og hvor en anvendelse

af fortolknings- og formodningsreglen ikke vil kunne give borgerne

den retsstilling, som følger af konventionen – kan borgerne ikke

støtte ret på og myndighederne ikke håndhæve disse krav med hen-

visning til den pågældende konvention.

Instruktionsreglen beskriver, hvordan administrative myndigheder

efter den almindelige opfattelse skal forholde sig, når de på et – i

større eller mindre omfang – skønsmæssigt grundlag skal træffe af-

gørelse eller regulere på områder, hvor en international forpligtelse

kan have betydning for udnyttelsen af den administrative beføjelse.

Reglen indebærer således, at de regler, som en administrativ myn-

digheds virke baserer sig på, ligesom andre danske retsregler så vidt

muligt bør fortolkes sådan, at de er i overensstemmelse med Dan-

marks folkeretlige forpligtelser.

Anvendelse af internationale konventioner mv. sker under iagttagel-

se af den traditionelle rollefordeling mellem domstolene og andre

retsanvendende myndigheder på den ene side og lovgivningsmagten

på den anden side, […].”

Det anføres endvidere i betænkning nr. 1546/2014, s. 39 f, bl.a., at:

”Som anført […] ovenfor kan internationale konventioner mv. påbe-

råbes for og anvendes af danske domstole og andre retsanvendende

myndigheder, selv om de ikke er inkorporeret i dansk ret. Konventi-

onerne udgør således relevante fortolkningshensyn, som kan ind-

drages ved fortolkningen og anvendelsen af dansk ret i øvrigt. Der

er dog grænser for, hvor langt ikke-inkorporerede konventioner

rækker som fortolkningshensyn. Det må således lægges til grund, at

internationale forpligtelser ikke vil kunne føre til en tilsidesættelse af

en dansk lovbestemmelse, hvor der foreligger en klar modstrid med

Side

UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om i hvilket omfang Børnekonventionen er gældende ret i Danmark, til social- og indenrigsministeren

en ikke-inkorporeret konvention, hvis denne modstrid har været til-

sigtet fra lovgivers side. I sådanne tilfælde må danske domstole og

andre retsanvendende myndigheder forventes at anvende den dan-

ske lovbestemmelse, jf. afsnit 3.

En ikke-inkorporeret konvention vil heller ikke kunne udgøre et selv-

stændigt retsgrundlag for en offentlig myndigheds afgørelser i for-

hold til private. Det betyder f.eks., at konventionen ikke vil kunne

give borgerne en materiel rettighed, der har økonomiske konse-

kvenser for det offentlige, og som ikke i øvrigt er hjemlet i dansk

lovgivning. En ikke-inkorporeret konvention vil heller ikke isoleret

set kunne skabe pligter for private.

Ved en inkorporering af konventionen ved lov får domstolene og an-

dre retsanvendende myndigheder et lovbestemt grundlag for at und-

lade at anvende en anden bestemmelse i dansk lovgivning i øvrigt,

der må anses for at være i strid med en konventionsbestemmelse.

Det er bl.a. tilfældet i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention. Allerede som følge af inddragelsen af menneskeret-

tigheder i lovgivningsprocessen, jf. afsnit 4 ovenfor, må det forven-

tes, at sådanne situationer kun vil opstå helt undtagelsesvis. Den

praktiske betydning af inkorporering ligger snarere i, at en inkorpo-

rering kan medføre, at den pågældende konvention oftere tages i

brug i forbindelse med behandlingen af konkrete sager.”

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af betænkning nr. 1546/2014, s. 62, at

der i perioden fra den 1. januar 2001 til den 1. januar 2014 er trykt fjorten afgø-

relser i Ugeskrift for Retsvæsen, hvor danske domstole udtrykkeligt har anvendt

FN’s konvention om barnets rettigheder, mens der er fundet fire afgørelser i

Tidsskrift for Familie- og Arveret, hvor danske domstole udtrykkeligt har anvendt

konventionen.

Karen Ellemann

Side