Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1559532_0001.png
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Administrationsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. oktober 2015
Koncernstyringskontoret
Sidse Hansen Ünal
2015-0032/27-0387
1691481
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge-, Integration- og Boligpolitik har stillet til
justitsministeren den 10. juli 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Søren Pind
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om to retstolke under retssagen om den kurdiske tv-station ROJ TV blev udskiftet på grund af dårlig oversættelse, sådan som det påpeges af advokat Sysette Vinding Kruse i artiklen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-,
Integration- og Boligpolitik:
”Kan ministeren bekræfte, at to retstolke
under retssagen om
den kurdiske tvstation ROJ TV blev udskiftet på grund af dår-
lig oversættelse, sådan som det påpeges af advokat Sysette
Vinding Kruse i artiklen "Min klient kunne være blevet dømt
skyldig på grund af fejl i tolkningen" i Advokatsamfundets
blad Advokaten, nr. 4, maj 2015, og vil ministeren i givet fald
oplyse, om de to tolke fortsat står på Rigspolitiets tolkeliste,
samt i bekræftende fald oplyse baggrunden herfor? Spørgsmå-
let har tidligere været stillet i Integrationsudvalget, jf. folke-
tingssamlingen 2014-15, 1. samling, UUI alm. del - spørgsmål
614.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-
talelser fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen.
Rigspolitiet har i den anledning oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen anmodet Københavns
Politi om en udtalelse.
Københavns Politi har oplyst, at der under straffesagen mod
Roj TV A/S og Mesopotamia Broadcast A/S om propaganda
for terrororganisationen PKK ikke blev udskiftet tolke eller
translatører.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der under Køben-
havns Byrets behandling af en anden sag, nemlig en straffesag
mod ti personer med kurdisk baggrund, der er tiltalt for over-
trædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, for finansiering af ter-
rororganisationen PKK, blev udskiftet to tolke under hoved-
forhandlingen.
Københavns Politi har i forlængelse heraf oplyst, at denne sag
var tilrettelagt således, at der under hele hovedforhandlingen
var en yderst kompetent tyrkisk translatør til stede i retssalen,
og at hun blev bistået af en tyrkisk tolk, der skulle oversætte,
når translatøren for eksempel skulle have en pause fra tolknin-
gen.
Københavns Politi har desuden oplyst, at forsvarerne og de til-
talte protesterede i starten af hovedforhandlingen over tolknin-
gen, idet navnlig de tiltalte hævdede, at der var tale om ukor-
rekte oversættelser. Den tyrkiske translatør måtte således flere
gange bevise korrektheden af sin oversættelse ved fremvisning
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om to retstolke under retssagen om den kurdiske tv-station ROJ TV blev udskiftet på grund af dårlig oversættelse, sådan som det påpeges af advokat Sysette Vinding Kruse i artiklen, til justitsministeren
af opslag i ordbøger mv. Da der herefter ikke kunne sættes
spørgsmålstegn ved hendes tolkning, koncentrerede protesterne
sig mod den tyrkiske tolk. Den tyrkiske translatør måtte flere
gange bekræfte rigtigheden af tolkens oversættelser, og tran-
slatøren fandt ikke afgørende fejl heri, men efter flere protester
fra enkelte forsvarere valgte tolken alligevel til sidst at trække
sig på grund af arbejdsvilkårene.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der herefter blev
fundet en anden tyrkisk tolk, som med kort varsel måtte træde
til og bistå translatøren. Denne tolk havde ikke forhåndskend-
skab til den specielle terminologi, der ofte anvendes i relation
til PKK, og han havde heller ingen særlig baggrundsviden om
PKK, hvilket var nødvendigt i en så kompliceret og langvarig
retssag om terrorfinansiering af netop PKK, hvorfor translat-
øren nogle gange måtte rette misforståelser i forbindelse med
hans tolkning. På den baggrund protesterede forsvarerne også
mod denne tolk, og han blev herefter erstattet med en tredje
tolk (en translatør). Enkelte dage, hvor den nye translatør ikke
kunne være til stede, anvendtes desuden en fjerde tolk. Der var
herefter ikke yderligere kritik af tolkningen fra forsvarernes
side.
Københavns Politi har afslutningsvis oplyst, at politikredsen på
den baggrund fortsat har fuld tillid til de to tyrkiske tolke, der
blev skiftet ud under sagen, hvorfor politikredsen ikke har an-
modet Rigspolitiet om at fjerne dem fra tolkelisten.
Rigspolitiet kan således supplerende oplyse, at de pågældende
tolke fremgår af Rigspolitiets tolkeoversigt.”
Statsadvokaten i København har supplerede oplyst, at København Byrets
nævningedom af 22. oktober 2014 i den pågældende sag, hvorved de tiltal-
te blev frifundet for terrorfinansiering efter straffelovens § 114 b, nr. 2, er
anket af anklagemyndigheden til Østre Landsret med påstand om domfæl-
delse efter anklageskriftet. Hovedforhandlingen af ankesagen er påbegyndt
den 31. august 2015.
Afslutningsvist kan det oplyses, at Domstolsstyrelsen har bekræftet, at der
under den ovenfor nævnte retssag blev udskiftet to tolke under nævninge-
sagen. Domstolsstyrelsen oplyser endvidere, at sagen herefter forløb uden
problemer omkring tolkning.
3