Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1559530_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. oktober 2015
Koncernstyringskontoret
Sidse Hansen Ünal
2015-0032/27-0386
1768756
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge-, Integration- og Boligpolitik har stillet til
justitsministeren den 10. juli 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Søren Pind
/
Andreas Langsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til artiklerne under fællestemaet "Oversættelse uden kvalitetskontrol" i Advokatsamfundets blad Advokaten, nr. 4, maj 2015, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-,
Integration- og Boligpolitik:
”Ministeren
bedes kommentere artiklerne under fællestemaet
"Oversættelse uden kvalitetskontrol" i Advokatsamfundets
blad Advokaten, nr. 4, maj 2015, hvor den mangelfulde kvali-
tet af tolkningen ved danske domstole påvises, samt oplyse,
hvad regeringen vil gøre for at afhjælpe problemerne. Spørgs-
målet har tidligere været stillet i Integrationsudvalget, jf. folke-
tingssamlingen 2014-15, 1. samling, UUI alm. del - spørgsmål
613.”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 157 af 17. december
2013, har Justitsministeriet nedsat et udvalg, som bl.a. har til opgave at
identificere forslag, der kan sikre adgang til tolkeydelser af højere kvalitet
på Justitsministeriets område.
Udvalgsarbejdet har løbende medført, at der er sket ændringer i admini-
strationen af tolkeområdet i form af bl.a. kvalitetsforbedringer. Eksempel-
vis er der udarbejdet en fælles tolkehåndbog for Justitsministeriets område.
Tolkeudvalget har endvidere gennemført flere analyser bl.a. i forhold til
brug af videotolkning.
Udvalgsarbejdet forventes endeligt afsluttet medio 2016.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet endvidere
indhentet et bidrag fra Erhvervs- og Vækstministeriet, der om baggrunden
for afskaffelse af beskikkelsesordningen for tolke- og translatører kan op-
lyse følgende:
”Folketinget
vedtog den 26. maj 2015 med bredt flertal at op-
hæve den hidtil gældende beskikkelsesordning for translatører
og tolke. Baggrunden for forslaget om at afskaffe beskikkel-
sesordningen for translatører og tolke er, at det afgørende for
kvaliteten i arbejdet ikke er selve beskikkelsen, men derimod
den bagvedliggende uddannelse. En beskikkelse, hvor mer-
værdien i forhold til uddannelsen er et tjek af straffe- og re-
stanceattest, vurderes ikke at være nødvendig eller relevant for
at sikre kvaliteten af ydelserne.
En afskaffelse af beskikkelsesordningen betyder, at alle frem-
over kan kalde sig for translatør, da titlen ikke længere er be-
skyttet. Men det er samtidig fortsat muligt at uddanne sig til
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til artiklerne under fællestemaet "Oversættelse uden kvalitetskontrol" i Advokatsamfundets blad Advokaten, nr. 4, maj 2015, til justitsministeren
translatør, og dermed kalde sig
”uddannet translatør”. Såfremt
en person markedsfører sig som uddannet inden for et givent
område, og sælger tjenesteydelser under påskud af at have en
særlig uddannelse, uden at dette er tilfældet, kan det medføre
strafbar overtrædelse af markedsføringsloven, og i visse tilfæl-
de af straffeloven. Og det gælder naturligvis også inden for
oversættelsesområdet.
Det er væsentligt at bemærke, at blot fordi en beskikket trans-
latør efter den tidligere gældende lov har underskrevet
og ”be-
kræftet” en oversættelse,
er det ikke i sig selv en garanti for
oversættelsens rigtighed eller kvalitet.
Uanset at uddannelse er den grundlæggende forudsætning for
kvalitet i tolkning, kan der være forskel på kvaliteten mellem
tolke med samme uddannelsesmæssige forudsætninger, fx hvis
der er tale om tolkning til brug for særlige opgaver. Dette gør
sig også gældende på en lang række andre områder, hvor man
bl.a. bruger certificering i forhold til en relevant kvalitetsstan-
dard som grundlag for at kunne vurdere kvaliteten af den på-
gældende ydelse.
En sådan kvalitetsstandard findes også på tolkeområdet, og
under behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af beskik-
kelsesordningen gav Erhvervs- og Vækstministeriet tilsagn
om, at man vil tage initiativ til at hjælpe translatørbranchen
med at udbrede og kvalificere den europæiske kvalitetsstan-
dard på oversættelsesområdet, så den i højere grad kan blive
anvendt til at sikre kvalitet i oversættelsesydelser, samt signa-
lering af dette udadtil. Dette kan fx indebære, at de relevante
brancheorganisationer, som det kendes fra en række andre er-
hverv, går sammen om at fremme deres medlemmers interesser
bedst muligt, fx via en certificerings- eller tilsynsordning ud
fra kravene i den europæiske kvalitetsstandard.”
3