UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til artiklerne under fællestemaet "Oversættelse uden kvalitetskontrol" i Advokatsamfundets blad Advokaten, nr. 4, maj 2015, til justitsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. oktober 2015

Koncernstyringskontoret

Sidse Hansen Ünal

2015-0032/27-0386

1768756

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge-, Integration- og Boligpolitik har stillet til

justitsministeren den 10. juli 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til artiklerne under fællestemaet "Oversættelse uden kvalitetskontrol" i Advokatsamfundets blad Advokaten, nr. 4, maj 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 18 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-,

Integration- og Boligpolitik:

”Ministeren

bedes kommentere artiklerne under fællestemaet

"Oversættelse uden kvalitetskontrol" i Advokatsamfundets

blad Advokaten, nr. 4, maj 2015, hvor den mangelfulde kvali-

tet af tolkningen ved danske domstole påvises, samt oplyse,

hvad regeringen vil gøre for at afhjælpe problemerne. Spørgs-

målet har tidligere været stillet i Integrationsudvalget, jf. folke-

tingssamlingen 2014-15, 1. samling, UUI alm. del - spørgsmål

613.”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 157 af 17. december

2013, har Justitsministeriet nedsat et udvalg, som bl.a. har til opgave at

identificere forslag, der kan sikre adgang til tolkeydelser af højere kvalitet

på Justitsministeriets område.

Udvalgsarbejdet har løbende medført, at der er sket ændringer i admini-

strationen af tolkeområdet i form af bl.a. kvalitetsforbedringer. Eksempel-

vis er der udarbejdet en fælles tolkehåndbog for Justitsministeriets område.

Tolkeudvalget har endvidere gennemført flere analyser bl.a. i forhold til

brug af videotolkning.

Udvalgsarbejdet forventes endeligt afsluttet medio 2016.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet endvidere

indhentet et bidrag fra Erhvervs- og Vækstministeriet, der om baggrunden

for afskaffelse af beskikkelsesordningen for tolke- og translatører kan op-

lyse følgende:

”Folketinget

vedtog den 26. maj 2015 med bredt flertal at op-

hæve den hidtil gældende beskikkelsesordning for translatører

og tolke. Baggrunden for forslaget om at afskaffe beskikkel-

sesordningen for translatører og tolke er, at det afgørende for

kvaliteten i arbejdet ikke er selve beskikkelsen, men derimod

den bagvedliggende uddannelse. En beskikkelse, hvor mer-

værdien i forhold til uddannelsen er et tjek af straffe- og re-

stanceattest, vurderes ikke at være nødvendig eller relevant for

at sikre kvaliteten af ydelserne.

En afskaffelse af beskikkelsesordningen betyder, at alle frem-

over kan kalde sig for translatør, da titlen ikke længere er be-

skyttet. Men det er samtidig fortsat muligt at uddanne sig til

translatør, og dermed kalde sig

”uddannet translatør”. Såfremt

en person markedsfører sig som uddannet inden for et givent

område, og sælger tjenesteydelser under påskud af at have en

særlig uddannelse, uden at dette er tilfældet, kan det medføre

strafbar overtrædelse af markedsføringsloven, og i visse tilfæl-

de af straffeloven. Og det gælder naturligvis også inden for

oversættelsesområdet.

Det er væsentligt at bemærke, at blot fordi en beskikket trans-

latør efter den tidligere gældende lov har underskrevet

og ”be-

kræftet” en oversættelse,

er det ikke i sig selv en garanti for

oversættelsens rigtighed eller kvalitet.

Uanset at uddannelse er den grundlæggende forudsætning for

kvalitet i tolkning, kan der være forskel på kvaliteten mellem

tolke med samme uddannelsesmæssige forudsætninger, fx hvis

der er tale om tolkning til brug for særlige opgaver. Dette gør

sig også gældende på en lang række andre områder, hvor man

bl.a. bruger certificering i forhold til en relevant kvalitetsstan-

dard som grundlag for at kunne vurdere kvaliteten af den på-

gældende ydelse.

En sådan kvalitetsstandard findes også på tolkeområdet, og

under behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af beskik-

kelsesordningen gav Erhvervs- og Vækstministeriet tilsagn

om, at man vil tage initiativ til at hjælpe translatørbranchen

med at udbrede og kvalificere den europæiske kvalitetsstan-

dard på oversættelsesområdet, så den i højere grad kan blive

anvendt til at sikre kvalitet i oversættelsesydelser, samt signa-

lering af dette udadtil. Dette kan fx indebære, at de relevante

brancheorganisationer, som det kendes fra en række andre er-

hverv, går sammen om at fremme deres medlemmers interesser

bedst muligt, fx via en certificerings- eller tilsynsordning ud

fra kravene i den europæiske kvalitetsstandard.”