Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1562140_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dan Jørgensen (S) har den 1. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 162 til udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 162:
Er ministeren enig med statsministeren, der den 9. august 2015 udtalte til BT, at det vil
være en fiasko, hvis det ikke lykkes regeringen at nedbringe antallet af asylansøgere?
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at vi har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt, men at
vi også har et ansvar for, at vores land hænger sammen.
Regeringen ønsker en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik, der skal sikre et åbent
Danmark for dem, der kan og vil, og lukke dørene for dem, som ikke vil. Jeg er i den sam-
menhæng enig med statsministeren i, at tilstrømningen til Danmark skal ændres, og at
dette er et af de centrale punkter i regeringens politik.
Regeringen har allerede gjort det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark ved at indføre
en integrationsydelse og genindføre et optjeningsprincip for flygtninges ret til børnetilskud
og børne- og ungeydelse. Endvidere har regeringen gennemført en harmonisering af reg-
lerne om optjeningsretten til folkepension.
Alt dette har vi gjort, fordi vi synes, det er rimeligt. De vilkår, der er i Danmark, har betyd-
ning for, hvor mange der søger asyl her, og antallet har betydning for, om integrationen
kan lykkes.
30. oktober 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
2015 - 168
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1